Alle indlæg af Henrik Rasmussen

See https://about.me/hrasmussen.dk

Fuldstændig tåbelige bump på motorvejstilkørsel

I Hedehusene, når man kommer fra Roskilde ad Københavnsvej og skal op på Holbækmotorvejen i retning mod København, er der for nyligt lavet 2 bump med få meters mellemrum på motorvejstilkørslen.

De kommer lige som man er begyndt at accelerere op i hastighed fordi man skal ind på motorvejen, og tilkørslen er i forvejen ikke ret lang så der skal virkelig trykkes på speederen for at komme op i hastighed. Samtidig er de endnu ikke skiltet (jeg kan ikke sige om de er blevet det inden for de seneste par dage).

Man får et chok og kan ikke nå at bremse ned inden de kommer, for de kommer i et sving så man ikke lægger mærke til dem før det er for sent.

Hvis der ikke opstår skader forbi folk pludselig bremser ned inden bumpene, skal der da nok ske nogle ulykker fordi folk ikke kan nå op i hastighed inden motorvejen.

Hvorfor i alverden laver man bump lige dér? Det kan da kun gå galt. Fuldkommen tåbeligt!

Efterskrift 06.08.2009 16:35: Vejdirektoratet svarer:

Fra: Jan Gjettermann <vd@vd.dk>
Dato: 6. aug. 2009 15.52

Att: Henrik Rasmussen
 
Bumpene er etableret som en nødvendig foranstaltning i forbindelse med de kommende motorvejsarbejder.

I forbindelse med broerne over Københavnsvej udvides og forberedelse for samme skal trafikken i en periode køre dobbeltrettet på den vejgren hvor der nu er etableret bump.
Trafikanter på Københavnsvej mod Roskilde vil få ubetinget vigepligt for de trafikanter som skal på motorvejen mod København.

Bumpene sikre at trafikanterne overholder den skiltede hastighed på 50 km/t.
 
Venlig hilsen
Jan Gjettermann

_______________________________

Vejdirektoratet
Guldalderen 12
2640 Hedehusene

Bekræftiget

Jeg bruger det selv af vane, men bemærker det alligevel hver gang. Når noget er bekræftet, eller man får en bekræftelse, er vi flere der siger “Bekræftiget” og “Bekræftigelse”.

Er der en “naturlig” forklaring på hvorfor vi siger det, f.eks. et lævn fra gammelt sprog?

Når talen falder på navigation

I daglig tale omtales vores lille vejviser som GPS. Det er ligesom kilo og mobil: Vi associerer det med noget andet end det egentlig er. Vi ved hvad vi mener, når det bliver sagt. Men som vi jo egentlig mener “Kilo gram” og “Mobil telefon” så er GPS jo blot et system. Det er ikke den enhed vi sætter i bilen, på cyklen.

GPS behøver ikke nødvendigvis være den enhed vi navigerer efter, når vi er ude at køre. GPS står for “Global Positioning System” og er egentlig både satellitter, signaler og enheder der kan modtage og sende signalerne i GPS systemet. Ud over navigatorer (vejviser med GPS-modtager, landkort, vejledende stemme m.v. fra Garmin, Tomtom, Navigon m.fl.) findes der også enheder i systemet der kan sende vores- eller tings aktuelle position så andre kan følge os eller vi selv kan følge tingen, der findes “armbånds-enheder” som man kan benytte til at vise ens hastighed m.v. når man løber.

Men vi er dovne, er vi 🙂 Jo, det er lettere at sige “GPS”, “kilo” og “mobil”.

Det er sikkert ikke sikkert

Når man benytter ordet sikkert i en sætning, så angiver det ofte at det i virkeligheden ikke er så sikkert endda.

  • Der går sikkert 1/2 times tid

betyder jo faktisk at man ikke er helt sikker på om det nu tager en halv time eller om der går mere eller mindre)

  • Han er sikkert henne i butikken

indikerer at man antager at det da nok forholder sig sådan, men at man ikke kan være sikker på det

 

Hvornår har jeg lovet dét?

Hvis der er gået et stykke tid siden at man f.eks. har fået lov til noget, en eller anden har tilkendegivet noget eller lignende, kan det være at det er gået i glemmebogen hos den der har accepteret det.

Det kan f.eks. være at man har spurgt en eller anden, om vedkommende ville gøre noget for én eller om det var i orden at man gjorde dette og hint. Efter et stykke tid husker man så personen på at vedkommende havde lovet eller accepteret ens forehavende. Men det kan være at vedkommende har glemt at have lovet det eller accepteret det.

Et meget brugt modspørgsmål, når man ikke kan huske at have lovet eller accepteret det, er: “Hvornår har jeg lovet/sagt det?”

Det er lige som underforstået i spørgsmålet at “hvis du ikke kan give mig tidspunktet for hvornår, så er det nok løgn”.

Er det fordi man har fortrudt sin accept, at man stiller spørgsmålet? Man har jo ikke behov for at vide hvornår man har lovet/accepteret det. Kan der være andre grunde til at man, efter lang tid, stiller spørgsmålet “hvornår har jeg lovet det?”?

Mit backup program mener ikke at der er filer at tage backup af

Mit sikkerhedsprogram, der tager sig af alt fra defrag til antivirus burde også tage backup, men hver gang der skal køres en backup, så vurderer systemet selv, at der ikke er nogen filer, der har behov for en backup.

Jeg havde endnu ikke foretaget en back- up til min nye WD 2,5″ eksterne. Derfor var ingen eksisterende back-up, men mit sikkerhedsprogram vil altså ikke. JEg bruger bare programmet der følger med discen og det fungerer glimrende med incremental.

Backup af en forsvunden fil

IT-folk får en gang imellem nogle mærkelige henvendelser. I dag modtog jeg en anmodning om at tage backup (sikkerhedskopi) af en forsvunden fil.

Backup er noget man normalt tager for at kunne genskabe data hvis de skulle forsvinde fra maskinen. Hvis filen allerede er forsvundet, kan man ikke tage en backup af den. Men brugeren mente naturligvis at vedkommende gerne ville have genskabt den fra backup 🙂

"Hav en fortsat god dag"

Jeg er flere gange stødt på mennesker der er irriterede over et udtryk, som bruges oftere og oftere, “Hav en fortsat god dag”. Deres argument er “de ved da ikke om jeg har haft en god dag indtil nu”.

Men der er vel ikke tale om, at den fortsat må være god, idet det forudsætter at den har været det tidligere. Er det ikke snarere, at den der siger det, ønsker at ens fortsatte dag, altså resten af dagen, det der er tilbage af den pågældende dag, må være god?

Hvornår siger man "velbekomme"

Når jeg er til frokost oplever jeg tit at folk, der ankommer til bordet, hvor jeg sidder, siger “velbekomme”. Andre siger det også “velbekomme” når de forlader bordet. Nogle, der sidder der i forvejen, siger det når man kommer og sætter sig, mens nogle siger det når man forlader bordet.

I dag fortalte min kollega mig, at han var blevet korrigeret af en anden, idet man angiveligt kun skulle sige det til dem som sidder tilbage, når man forlader bordet, men ikke “må” sige det når man ankommer.

For mig betyder “velbekomme” at “må det bekomme dig vel” og det er vel lige gyldigt om man siger det til dem der sidder og spiser når man kommer, eller om man siger det til dem der stadig spiser, når man forlader bordet. Men man siger det vel ikke til dem der forlader bordet, når man selv sidder tilbage os spiser?

Hvornår bør man, efter din mening, sige “velbekomme” til folk?

DSB billetter via SMS

Ifølge en talsmand, der i morges var på TV2 News, ved Nørreport st., blev spurgt hvordan DSB vil håndtere kunder der har problemer med sin mobiltelefon som f.eks. er løbet tør for strøm. Denne DSB-talsmand fortalte at det er op til kunden at fremvise gyldig billet.

Jeg er ikke i tvivl om at der er nogle der vil misbruge det, men for mig at se er det endnu en måde hvorpå DSB kan udstede bøder til passagerer, der rent faktisk har købt en billet. Jeg tænker igen på den gang jeg kontaktede DSB, via den telefon der er opstillet på stationerne til at kontakte “togservice”, og fortalte at stempelautomaten stemplede forkert. Dette fortalte jeg også togrevisor, inden jeg, i S-toget blev smidt af og fik udstedt en bøde for ikke at have gyldig billet. DSB fastholdt sin bøde da jeg henvendte mig til dem skriftligt.

Jeg havde altså gjort hvad jeg kunne, jeg havde ikke haft til hensigt at snyde og jeg kunne sandsynliggøre at dette var korrekt. Alligevel er det en indtægt for DSB og det er, efter min mening, derfor de lægger ansvaret over på kunden at bevise at der faktisk er føbt billet. Så kan de nemlig tjene endnu flere penge.

Flydende vaskepulver

Jeg har nu skiftet mit vaskepulver ud med flydende… ja, hvad er det nu det hedder?

Mange, inkl. jeg selv, bruger ofte udtrykket “flydende vaskepulver”, men det er jo noget vrøvl, for et pulver er jo en tilstand af et granulat. Jeg tror at vi associerer “vaskepulver” med tøjvask og ordet “flydende sæbe” associeres nok mest med flydende håndsæbe. Man kunne måske kalde det flydende “vasketøjssæbe” for at præcisere hvad det er, men det lyder, i mine ører, lidt tåbeligt. Måske er “flydende tøjsæbe” bedre, men hvad skal man så kalde det vi kender som vaskepulver? “Pulver tøjsæbe”? Nu er vi vandt til at sige vaskepulver, så det skal ikke laves om.

Har du et forslag? Hvad skal vi kaldet den flydende sæbe, vi vasker tøj med?

Tal i billeder – beskriv hvad du mener

De fleste mennesker er ikke vandt til at beskrive ting overfor andre. Folk antager at man kan se hvad den, i den anden ende af telefonen, hentyder til.

For nogle år siden var jeg til team building hvor vi var delt op i to hold. Det ene hold (hold A) skulle gå “ude i marken” med en GPS (ikke en med skærm, men en der kunne sende holdets position*) til det andet hold (hold B)). Hold B havde en skærm så de kunne se hold As position, men ikke ikke hvad der var omkring dem. Hold A skulle så beskrive hvad de så, til hold B, og hold B  skulle fortælle hvor hold A skulle gå hen. Det er hamrende svært for begge parter. For hvad er det hold B mener med “Gå til højre og drej ned ad første vej” for hold B kan ikke se hvilken retning hold A vender og mener hold B nu den første vej eller den sti der kommer først?

Når folk skal beskrive IT, så går det lige så galt. I dag fik jeg en besked på Facebook:

“I min mail står der et filter jeg gerne vil have væk. Kan du hjælpe?”

Mange bruger en bestemt betegnelse om mange forskellige ting. F.eks. er der nogle der siger de går på Internettet, når de blot læser deres mail, andre siger det samme når du ser på websider med deres browser.

For at anskueliggøre problemet svarer det lidt til at jeg beder dig gå hen til gaden og se hvilket nummer han bor i. Der er ingen beskrivelse af hvor det er eller hvem det er.

Hvad mente personen med “min mail”? Besked-funktionen på Facebook eller den mail vedkommende læser med Outlook. Eller måske med en web-browser på f.eks. Hotmail eller Gmail? Et filter kan også være mange ting.

Når du skal have hjælp og personen, som skal hjælpe dig, ikke kan se din skærm, så beskriv hvordan det er du ser det og hvor er det  du ser det? Og hvornår det sker (f.eks. når jeg klikker på XXXX så sker der….). Er det når du ser den enkelte besked eller er det når du ser listen over beskeder eller andet?”

De fleste ikke-it-kyndige vil ikke have at såkaldte nørder taler ned til dem, når de skal forklare noget, men på samme måde skal de samme “it nørder” altså også have skåret ud i pap hvad det er du mener. Selv om supportere er gode til at gætte, så kan vi ikke altid se din skærm og se hvad du mener.

*) Enheden finder sin position ved hjælp af GPS (satellit-navigation) og sender informationen om positionen til en modtager-enhed via GSM (mobiltelefon-teknologi).

Parkering hvor der nu lige er plads

At parkere i København er sommetider efter egne reglerParkering i København kan være en udfordring. Det er sjældent at man ser reglen om 10 meters afstand fra en sidevej, indkørsel m.v. bliver overholdt.

Oversigtsforholdene begrænses væsentligt. Det fandt jeg selv ud af da jeg, for første gang i 4 år, kørte bil forleden dag (varevogn hvor man kun kan bruge spejlene) og skulle ind over en cykelsti på Gammel Kongevej. Jeg kunne ikke se cykelstien i spejlet fordi der holdt en anden bil ulovligt parkeret så jeg derfor måtte holde skråt. Jeg måtte vende om og køre ind i porten fra venstre i stedet for fra højre, hvilket tvang mig til at krydse en fuldt optrukket linie (der godt nok stoppede lige på højre side af porten så det var vel ikke så slemt alligevel).

Men andre har det med at holde hvor de nu synes det passer dem bedst at parkere, som denne flyttebil, der holdt en hel weekend og spærrede, ikke bare for udsynet, men spærrede en hel vognbane.

Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet?

Når der nu er rødt, så cykler man da bare op på fortovet. Ikke fordi man kommer hurtigere frem, næh, man skal jo alligevel holde for rødt. Ikke fordi man har lyst, ikke for at forhindre at andre kommer i fare, næh bare så man ikke selv bliver påkørt. Man skal bare forest, og skidt med de fodgængere der er i fare for at blive påkørt.

Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet, frem for at vente til der blev grønt? Ingen verdens ting. For han kom ikke igang med at cykle, da der blev grønt, før vi andre havde passeret ham. Så han kunne lige så godt have overholdt loven og taget hensyn til andre end sig selv.

Backup med det medfølgende Windows backupprogram

Der findes en del Windows systemer (Windows ’95, ’98, ME, NT, XP, Vista m.fl). Langt de fleste af dem som besøger denne blog (80,53% i dag), benytter Windows XP, som jeg selv så derfor vil jeg tage udgangspunkt i dette.

Hvis man har en større mængde af filer, som man skal tage backup af, og man jævnligt foretager backup af sin computer (anbefalet), så er det lettest at benytte et backup program.

Du skal bruge

  • Et eksternt medie til at gemme dine data på
  • En enhed i din computer som kan skrive data på det medie du har valgt (diskette-drev/cd-brænder/USB-stik i computeren m.v.) De fleste computere har dette som standard.
  • Et backup program (læs nedenfor)

Backupprogram der følger med Windows
Hvis der ikke findes noget backup program på din computer, skriver jeg senere om hvordan du kan benytte programmer som kan købes. I nogle progammer følger med visse versioner af Windows, andre Windows versioner har det ikke, eller man har muligvis ikke installeret det.

Jeg mener dog at kunne huske at der findes et indbyttet backupprogram i

  • Windows ’95 og Windows ’98 er et medfølgende backupprogram, men det forudsætter at du har installeret det. Hvis ikke, kan du formentlig gøre det ved at vælgeStart -> Kontrolpanel -> Tilføj/Fjern programmer -> Tilføj/Fjern Windows komponenterog finde Tilbehør, klikke Detaljer og markere Sikkerhedskopiering. Det er ud fra hukommelsen, så jeg er ikke helt sikker.
  • Windows XP (den profesionelle udgave der hedder Pro, men muligvis også den varsion der hedder Home). I Windows XP pro er det vist installeret som standard.

Samtidig finder man programmerne lidt forskellige steder, men formentlig under Tilbehør som findes i menuen “Programmer” eller “Alle programmer”.

I Windows XP pro findes backup programmet under

Start -> Alle programmer -> Tilbehør – Systemværktøjer -> Sikkerhedskopiering.

Start backup-programmet
Start programmet, klik Næste og vælg “Sikkerhedskopiere filer og indstillinger” og klik “Næste >”.

To måder at udvælge filer
Med de fleste backup programmer skal du selv udvælge de filer du vil tage backup af. Windows XP tilbyder dog også at du kan benytte dig af en “guidede tour” som hjælper dig med at vælge hvad du skal tage backup af og hvor du skal gemme backuppen.

Guided tour – kun dokumenter, billeder m.v. og indstillinger
Læs her hvis

  • du er den eneste der bruger computeren eller
  • I er flere der bruger computeren, uden at logge ind når I starter computeren
  • I er flere der bruger computeren, hvor I logger ind som den samme bruger, eller
  • I er flere der bruger computeren, og I hver har jeres eget brugernavn (profil) på maskinen, og du kun vil tage backup af dokumenter, billeder m.v. (dem I selv har lagt ind) og undgå systemfiler og andre filer, som maskinen bruger til at arbejde med.

Hvis du ser dig selv som en person der ikke har så meget kendskab til computere (eller måske også selv om du har teknisk forstand), så gemmer du nok dine filer (dokumenter, billeder m.v.) det samme sted. Det kan være du har under-mapper til mappen Dokumenter, men det er stadig afgrændet til kun disse mapper og ikke alt andet på computeren.

  1. Start programmet (følg vejledningen under “Start backup-programmet” overnfor)
  2. Er det kun dig selv der bruger computeren, eller I er flere der bruger computeren uden brugernavn og adgangskode for at starte, så vælg “Mine dokumenter og indstillinger” og klik på “Næste >”
  3. Er flere der bruger computeren, og I hver har jeres eget brugernavn (profil) på maskinen, og du kun vil tage backup af dokumenter, billeder m.v. (dem I selv har lagt ind), og undgå systemfiler og andre filer, som maskinen bruger til at arbejde med, så vælg “Alle dokumenter og indstillinger” og klik “Næste >”
  4. Som udgangspunkt foreslår programmet at du tager backup på en diskette i A: drevet. Dette kræver at du har nogle disketter og at din computer har et diskette-drev. Er det tilfældet, kan du bare klikke “Næste >” og fortsætte med punkt 9.
  5. Hvis du ikke har disketter og diskettedrev (punkt 4), så skal du klikke på “Gennemse” (eller “Browse”). Det kan være at computeren fortæller at du skal indsætte en diskette i drev A:, men du skal bare klikke på “Annuller” (eller “Cancel”).
  6. Der vises nu en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget) der hedder “Gem som” hvor der i filnavn står “Backup.bkf” (kan variere). Hvis du ønsker, kan du give backuppen et andet navn, f.eks. “Backup 2008-08-02” eller hvad du nu synes.
  7. Klik på Denne computer i dialogboksen (punkt 6)
  8. Vælg det drev du vil gemme din backup på. C: drevet er jo en indbygget del af computeren, men hvis du har flere drev som også er inden i computeren, så pas på med at vælge dem, da de så muligvis også går tabt hvis computeren går i stykker  (drev A: også indbygget, men du kan fjerne disketten, det kan du ikke med andre indbyggede drev). Hvis du f.eks. har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav. Vælg dette bogtav og evt. en mappe, på det drev, som du vil gemme backuppen i. Klik derefter på “Gem” og klik “Næste >”
  9. Nu får du en oversigt, som fortæller dig hvor backuppen vil blive gemt og en beskrivelse om hvad kopisættet kommer til at hedde m.v. Et kopisæt er alle de medier du har brugt til at gemme den aktuelle backup på, altså f.eks. den samling af disketter du har brugt til den pågældende backup.
  10. Klik på “Udfør” og din backup starter.

Guided tour – alt på computeren
Læs her hvis

  • du vil tage backup af alt på computeren, både dine og andres data og de systemerfiler og andet som Windows systemet skal bruge.

Hvis du bruger computeren sådan lidt mere avanceret, så kan det godt være at du gemmer filer andre steder på computeren og retter ting som man normalt ikke gør ved normal brug.

  1. Start programmet (følg vejledningen under “Start backup-programmet” overnfor)
  2. Vælg “Alle oplysninger på denne computer” og klik på “Næste >”
  3. Som udgangspunkt foreslår programmet at du tager backup på en diskette i A: drevet. Dette kræver at du har nogle disketter og at din computer har et diskette-drev. Er det tilfældet, kan du bare klikke “Næste >” og fortsætte med punkt 9.
  4. Hvis du ikke har disketter og diskettedrev (punkt 3), så skal du klikke på “Gennemse” (eller “Browse”). Det kan være at computeren fortæller at du skal indsætte en diskette i drev A:, men du skal bare klikke på “Annuller” (eller “Cancel”).
  5. Der vises nu en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget) der hedder “Gem som” hvor der i filnavn står “Backup.bkf” (kan variere). Hvis du ønsker, kan du give backuppen et andet navn, f.eks. “Backup 2008-08-02” eller hvad du nu synes.
  6. Klik på Denne computer i dialogboksen (punkt 5)
  7. Vælg det drev du vil gemme din backup på. C: drevet er jo en indbygget del af computeren, men hvis du har flere drev som også er inden i computeren, så pas på med at vælge dem, da de så muligvis også går tabt hvis computeren går i stykker  (drev A: også indbygget, men du kan fjerne disketten, det kan du ikke med andre indbyggede drev). Hvis du f.eks. har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav. Vælg dette bogtav og evt. en mappe, på det drev, som du vil gemme backuppen i. Klik derefter på “Gem” og klik “Næste >”
  8. Nu får du en oversigt, som fortæller dig hvor backuppen vil blive gemt og en beskrivelse om hvad kopisættet kommer til at hedde m.v. Et kopisæt er alle de medier du har brugt til at gemme den aktuelle backup på, altså f.eks. den samling af disketter du har brugt til den pågældende backup.
  9. Klik på “Udfør” og din backup starter.

Selvvalg
Hvis du selv vil vælge hvad hvilke filer og mapper der skal tages backup af.

Hvis du bruger computeren sådan lidt mere avanceret, så kan det godt være at du selv vil bestemme hvilke filer du godt vil tage backup af. Men så formoder jeg også at du også er i stand til selv at benytte den guide hvor du selv vælger. Derfor vil jeg ikke beskrive denne. Ud over en enkelt dialogboks, hvor du kan vælge filerne, du vil tage backup af, fungerer den dog på samme måde som beskrevet i de øvrige punkter.

Hvis backup-disken er fyldt
Hvis du startede med en tom diskette eller et andet medie, du bruger til at gemme din backup på, og dette medie bliver fyldt, vil backupprogrammet bede dig om en ny diskette eller et nyt medie (husk at sætte en lable på så du kender rækkefølgen, f.eks. 1, 2, 3 osv.).

Er det ikke første gang du tager backup eller var mediet ikke tomt, skal du først starte med at slette indholdet af mediet (brug ikke medier til både backup og andre ting samtidig). Du kan slette filerne manuelt eller du kan formattere mediet. Se dog “Brug flere backup sæt” nedenfor.

Formattering (sletning) af mediet
Du formatterer indholdet af disketten ved at højre-klikke (klikke med den højre tast på musen) på det drev-bogstav der repræsenterer dit medie. Er det en diskette er bogstavetr som regel A: (vælg aldrig C: eller andre bogstaver for harddiske eller andet der er inden i computeren). PAS PÅ: Indholdet slettes så hvis du vælger det forkerte drev, sletter du dette og du kan derfor miste alt på computeren.

Alle computere har forskellige ting og har derfor også forskellige drev-bogstaver. De fleste har dog et C: drev som er det normale drev, men kan også have andre harddiske m.v. indbygget i selve computeren. Hvis du har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav.

Derfor skal du være sikker på at du vælger det drev-bogstav der repræsenterer det medie, som du vil benytte til at gemme backuppen på).

Brug flere backup sæt
Du bør ikke bruge de samme disketter eller andre medier ved hver eneste backup, da disse også kan gå i stykker. Ved at have flere forskellige, er der ikke så stor risiko for fejl, og du kan genbruge det ene sæt mens du stadig har det andet sæt intakt.

Hvis du “kun” har nogle få filer (dokumenter og billeder m.v.) på din computer, er der ikke behov for det store. Her kan du faktisk nøjes med at kopiere dine filer ud på et andet medie.

Hvordan får jeg mine data tilbage fra backuppen, hvis jeg har mistet dem.
Lige som ved backup, skal du benytte det samme backup program beskrevet ovenfor.

  1. Start programmet, klik Næste og vælg “Gendanne filer og indstillinger” og klik “Næste >”.
  2. Du får nu vist en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget). Der er 2 felter. Det venstre felt viser de backupper du har taget. Det samme gør det højre felt. Forskellen er at det venstre viser en slags træ-struktur hvor du kan vælge ved at klikke på +’et og sætte V (kaldet Flueben) i det du vil hente tilbage fra backuppen, mens det højre viser det øverste niveau. Jeg formoder at du har benyttet computeren i et stykke tid og jeg regner derfor med at du er bekendt med Stifinderen, som fungerer fuldstændig på samme måde.
  3. Lige som med Stifinderen, skal du klikke på +’erne for at finde dine filer. De ligger i den samme struktur som de lå da du tog backup af dem.
  4. Klik allerførst på +’et ud for øverste niveau. Der kan f.eks. stå “Fil” eller lign.
  5. Sæt nu V (Flueben) ud for de filer du vil hente tilbage. Lad os sige at du har taget en backup den 08-08-2008 kl. 20:16 som hed Backup. Hvis du vil hente alt, hvad du tog backup af, tilbage på computeren, så klik på firkanten ud for “Backup.bkf oprettet 08-08-2008 kl. 20:16” og fortsæt med punkt 9. Hvis du kun vil hente enkelte af filerne, du tog backup af, så klik på plus’et ud for “Backup.bkf oprettet 08-08-2008 kl. 20:16”
  6. Klik på det drev-bogstav hvor filerne lå, da du tog backup.
  7. Klik dig ned igennem stien (den mappe-struktur hvor filerne lå da du tog backup) og markér de filer du vil hente tilbage.
  8. I højre felt bliver vist de filer som lå i mapperne. Klik på de filer du vil have igen.
  9. Klik nu på “Næste >” og “Udfør”
  10. Du vil blive spurgt om evt. eksisterende filer, med samme navn og placering på computeren, skal
    1) “bibeholdes” (hvis filen findes i forvejen, vil filen fra backuppen ikke blive hentet tilbage)
    2) erstattes, hvis filen på computeren er ældre end den på backuppen.
    3) filen på computeren bare skal erstattes med den fra backuppen.
    *) Hvis der ikke findes nogen fil på computeren i forvejen (hvis du f.eks. er kommet til at slette den), så er det lige gyldigt hvad du vælger.
  11. Klik på “Næste >”
  12. Klik på “Næste >” igen
  13. Klik “Udfør”
  14. Hvis du ikke har indsat dit medie endnu, vil du nu blive bedt om at indsætte det. Brugte du et sæt af disketter (et såkaldt kopisæt) så vil du nu blive bedt om at indsætte den første diskette, som du jo markerede med numre (ovenfor) da du tog backup.
  15. Når programmet har afsluttet, vil knappen “Annuller” ændre sig til “Luk”. Klik “Luk”.

Dine filer skulle nu være hentet tilbage på computeren. Hvis der lå nogle filer i forvejen, f.eks. et dokument hvor du havde kommet til at skrive forkert i, og den gamle version ikke er kommet tilbage, kan det skyldes at du har valgt forkert i punkt 10.

I varmen har man brug for køling

Her i varmen er det godt at have et køleanlæg, og jeg har længe været på udkig efter ét, men de fleste larmer meget og bruger en masse strøm.

Jeg snakkede med min mor i telefonen forleden dag. 500 kroner i Bilka? Kun 1 meter i bredden, og så kan man slet ikke høre det, når det kører på laveste indstilling, sagde hun. Det var da billigt for et køleanlæg, sagde jeg, tænkende at et køleanlæg som er 1 meter i bredden da er et stort anlæg (lidt lige som dem vi har på mit arbejde), og så uden at det larmer. Sådan et må du meget gerne købe til mig, når du alligevel er der (det er hun hver uge).

Og min kære mor havde jo ret. Det var et køleanlæg, altså sådan et aggregat som giver noget køling i varmen. Men en ventilator er nu ikke det jeg forstår ved et køleanlæg 😀

En dejlig bus-oplevelse

Buschauffører får altid en masse brok, men de skal nu altså også have tak. Da jeg her til aften stod af en 6A på Roskildevej og skulle videre med 4A i tværgående retning ad Syndre Fasanvej, holdt 4A allerede ved stoppestedet. For dem som ikke ved det skal man lige over 2 fodgængerovergange.

Pokkers, tænkte jeg, da 4A begyndte at køre fra stoppestedet mens jeg stod og ventede for rødt lys. Bussen skulle dog vente for rødt da der blev grønt for mig, men da han var kørt fra stoppestedet, gik jeg roligt over, for at vente på den næste. Men chaufføren må have set mit klippekort, jeg havde i hånden, for han vinkede til mig at jeg skulle komme over til bussen, og åbnede døren for mig. Så jeg behøvede ikke vente på den næste bus.

Tak til chaufføren på bus 1832.

Nulstil, et mærkeligt udtryk

En af de ord, (formentlig oversættelse fra engelsk) som jeg ikke kan forstå, er ordet “Nulstil”. Havde der været tale om en tæller, kunne jeg forstå at man kunne nulstille den, men det bliver brugt i alle mulige sammenhænge hvor man ellers, på engelsk, ville have brugt ordet “Reset”, altså tilbage til udgangspunktet.

Hvordan kan man nulstille

  • En adgangskode? Og hvor mange 0’er skal der så være i adgangskoden? Ikke en særlig svært adgangskode at gætte.
  • Hvis du vil annullere, så klik på “Nulstil”. Hmm
  • tilbage til fabriksindstilling?
  • nulstille sit barometer (Det er vel de færreste barometre der kan vise intet lufttryk overhovedet, tænker jeg)
  • På Volvos websted om Volvo model 240, skriver de Nulstil servicelampen. Hvordan i alverden nulstiller man en lampe?

Hvorfor er det kommet til at hedder “Nulstil” på dansk. Har vi ikke et bedre ord?

GPS som bevismateriale

Kan en GPS være et bevis i en retssag? Hvis den kan være et bevis til at få dømt en person, så skulle man mene at den også kan være med til at få frikendt personer i andre sager.

Egentlig bør det vel være lige gyldigt som bevismateriale hvad enten det skal hjælpe til at dømme eller frikende. Men det har vel også betydning at den ene sag foregik i England og den anden sag er i USA. Ikke dermed at sige at man er mere det ene eller det andet afhængig af hvor retssagen kører, men der kan være foskelle i hvordan 2 lande forholder sig til bevismateriale.

Hvad gør man her i Danmark? Er der ikke noget om at mobiltelefoner har været brugt som bevismateriale i danske retssager?

Den helt simple backup

Det første jeg vil komme ind på er hvordan du helt enkelt kopierer dine filer. Husk, hvis du har saglige spørgsmål til nedenstående, så spørg i en kommentar. Meget af nedenstående er hvad man kan kalde basal viden, hvis man bruger en computer. Så meget ved du i forvejen, men jeg kommer alligevel lidt ind på det.

Du skal bruge

  • Et eksternt medie til at gemme dine data på
  • En enhed i din computer som kan skrive data på det medie du har valgt (diskette-drev/cd-brænder/USB-stik i computeren m.v.) De fleste computere har dette som standard.

Hvis du “kun” har nogle få filer (dokumenter og billeder m.v.) på din computer, er der ikke behov for det store. Her kan du faktisk nøjes med at kopiere dine filer ud på et andet medie.

Gem backuppen et andet sted
Det er vigtigt at det er et medie du kan fjerne fra computeren, så den ikke også går i stykker ved evt. brand eller lign. og aller helst til et andet sted. Det kan f.eks. ligge i en bankboks, hvis du har sådan en. Nogle bruger bare en anden harddisk i samme computer, og det er jo godt nok hvis det kun skal beskytte dig mod at den ene harddisk går i stykker. Men computeren kan også finde på at ødelægge strukturen på harddisken, du har taget backup på, og så er det ikke meget værd. Jo, jeg taler af erfaring, hvor et computer firma bevidst, og uden formål, slettede min backup-hardisk, men heldigvis havde jeg en ekstern kopi som jeg kunne hente (blot for at illustrere).

Datamedier (det du gemmer din backup på)
Nogle datamedier, som f.eks. en diskette, har ikke den store kapacitet, så her kan det være svært at gemme filer (billeder, dokumenter m.v.) er store. Så hvis du ikke har noget der har mere kapacitet, så skal du nok ud at investere. De fleste computere i dag har det der hedder et USB stik som er en hukommelse. Hvis du har et hukommelseskort til dit kamera, kan du også bruge det til backup. De findes i mange variationer.

Sådan gør du

  1. Først skal du finde dine filer, som du skal tage backup af. Højreklik på Start nederst i venstre side af din skærm, og klik på “Stifinder”. Med Stifinder kan du kigge rundt i dine mapper.
  2. Når du har fundet det sted hvor filerne er, klikker en enkelt gang med musen i det felt hvor filerne, du vil tage backup af, er vist. Dette vil fortælle computeren hvor det er du mener den skal tage filerne fra.
  3. Så markerer du filerne ved at klikke på de filer, en for en, du vil tage backup af, mens du holder tastatur-knappen Ctrl nede (pas på med at gøre det for hurtigt da maskinen herved kan opfatte at du “dobbelt-klikker” og herved vil aktivere (redigere eller vise) filens indhold). Er det alle filerne du vil have med, kan du nøjes med at holde Ctrl nede og trykke på knappen ‘a’. Der findes andre måder, men det er mere normal kendskab til computeren du skal have.
  4. Nu holder du knappen Ctrl nede mens du trykker på knappen ‘c’ (for ‘kopier’ (Copy)).
  5. Maskinen har forskellige drev, hvor du vælger om det skal være dit diskette-drev (A-drevet), om det skal være din harddisk “C-drevet) eller lign. Dit backup-medie, hvad enten det er et kort, en USB-stick, cd-drev eller lign., har også et drev-bogstav. Vælg det medie du vil kopiere filerne til.
  6. Når du har markeret det sted du vil tage backup på, holder du Ctrl nede og trykker på knappen ‘v’ (indsæt). Nu kopierer computeren filerne.
  7. Tag nu dit medie ud af computeren og gem det et andet sted, allerbedst i en anden bygning.

Der skal ikke meget til for at få én på hatten

Jeg må have gjort en eller anden bevægelse med hovedet, for her til morgen steg en af flytte firmaet Holger Danskes veltrænede (næsten kronragede) flyttefolk ud af bilen og kom truende hen mod mig mens han, råbene, spurgte hvad jeg rystede på hovedet af. Jeg fortalte at jeg ikke havde rystet på hovedet og spurgte ham om han følte sig truffet, men det fik ham nu ikke til at stoppe sin truende adfærd.

Samtidig kom en af flyttefolkene, fra en anden flyttebil lidt længere henne ad vejen, også hen mod mig og spurgte hvad der var i vejen. Han var mere spinkel og var ikke så høj, og jeg opfattede ikke ham som så truende som den anden.

Den første flyttemand råbte et eller andet som jeg ikke hørte og vente så tilbage til lastbilen. Efter at have forklaret situationen til den anden flyttemand, vendte han også om og gik hen til sin flyttebil.

Jeg kører tit forbi deres forretning, der ligger på Borups Allé, og der holder ofte en masse flyttebiler og fylder op på fortovet og i vejsiden, naturligvis mindre end de lovpligtige 10 meter fra krydset (faktisk lige op til krydset), som om de ejer området. På et tidspunkt (for et stykke tid siden) påkørte en af deres lastbiler et af lysreguleringsstannerne lige ud for deres forretning, da jeg kørte forbi.

Det er ikke første gang der er problemer med det firma. For et års tid siden eller så, skulle en af mine veninder flytte, og benyttede firmaet. Hun boede på første sal, men flyttefirmaet mente åbenbart at det var en let sag lige at svinge et stort skrivebord ud over rækværket på altanen, men mistede så taget på bordet, som landede på jorden på kanten af bordet, med det resultat at bordet gik i stykker. Det fik hun aldrig erstattet og hun har fortalt mig at firmaet fraskriver sig et hvert ansvar. Jeg tror dig ikke hun har været i retten med dem.

Tja, der skal faktisk ingen ting til at man er ved at få en på hatten. Men det vil politiet vel gerne høre om, hvis det bliver aktuelt.

Skarpt til venstre

Forleden dag cyklede jeg bag en pige, formentlig omkring de 20 år, og glad blev jeg da hun pænt kørte ind til siden ved kantstenen i højre side og rakte hånden op som tegn på at hun ville stoppe. “Endelig en af de få der markerer hvad de har til hensigt”, tænkte jeg, da jeg lagde an til at køre venstre om hende.

Men glæden blev meget kort, for da jeg var lige ved at køre op på siden af hende, ombestemte hun sig og drejede skarpt til venstre uden nogen som helst form for markering, endsige at orientere sig bagud. Jeg klodsede begge håndbremser, og hun fik et møgfald.

Men om hun kunne se noget galt i det hun havde gjort? Neeeej da. Hun kiggede bare spørgende på mig, som om jeg lige var faldet ned fra månen.

Du bliver meldt til politiet for manglende rejsehjemmel

Danmarks Radios Nyhedskanalen på DAB, der vist nok sender en kopi af timenyhederne fra DR P1, kunne i morgen kl. 06:00 og den følgende time, berette at man fremover vil blive meldt til politiet, hvis man ikke medbringer gyldig rejsehjemmel.

“Klip dit kort med et smil, ellers risikerer du at blive meldt til politiet”, lød det. Og det fik mig til at spekulere over, om jeg så også ville blive meldt til politiet, hvis det nu ikke var med et smil at jeg medbragte gyldig rejsehjemmel. Eller hvad nu hvis det er DSBs billetautomater der stempler forkert? Som jeg har været ude for, fastholdt DSB sin bøde på kr. 500,- da jeg henvendte mig til dem, efter at være blevet stoppet i toget få minutter efter at jeg havde meldt fejlen ved stempelmaskinen til Servicetelefonen på stationen.

Sagen her dækker nu over at passagerer uden gyldig rejsehjemmel vil blive meldt til politiet, hvis de er aggresive, fysisk eller verbalt. Og der er 0-tolerance.

Det er DSBs nye stil. Så hvis maskinen stempler forkert, så tag for Guds skyld ikke med toget, du kan risikere at komme i fængsel.

Først skal du vide hvor dine filer er

Inden du kan tage backup af dine filer, skal du vide hvor du har gemt filerne. Det ved du naturligvis godt, men for nogle kan det være lidt svært at vide hvor på computeren det er.

Computerens skrivebord
Hvordan finder du f.eks. frem til hvor på computeren skrivebordet er? Skrivebordet er det sted hvor du har din baggrund, når ingen programmer er startet. Måske har du sat et baggrundsbillede på og som regel har du nogle ikoner (dem du klikker på for at starte programmerne) på din computers skrivebord.

Filer, mapper er som en kommode
Filer gemmes i mapper, lige som du gemmer dine ting i skuffer f.eks. i kommonden. Tænk f.eks. på de gamle hængemapper på kontoret (de bruges såmænd stadig nogle steder). Hængemapperne hænger i nogle skuffer og de indeholder hver nogle papirer. Det er det samme med med filer. Filerne er gemt i nogle mapper, der igen kan være gemt i nogle andre mapper. Og skrivebordet er faktisk også en mappe et eller andet sted på computeren. Men det er nu generelt ikke så smart at gemme filerne på skrivebordet.

Forskelle i Windows versioner
Hvor skrivebordet er gemt afhænger lidt af hvilken WindowsTM version du har. Derfor kan jeg ikke komme ind på dem alle sammen, men i WindowsTM XP er det som regel på dit C: drev i mappen “skrivebord” der findes i mappen for dit brugernavn, der findes i mappen “Documents and Settings”. Dette benævnes “C:\Documents and Settings\xyz\Skrivebord” hvis du har brugernavnet xyz.

Eksemplerne fremover
I eksemplerne fremover vil jeg benytte mappen Dokumenter der findes under Start (den grønne knap nederst til venstre på skærmen). Mappen Dokumenter findes i mappen med dit rugernavn i mappen “Documents and Settings” på dit c-drev og er normalt benævnt C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter

I mappen Dokumenter findes mappen Billeder, mappen Musik og mappen Videoer. I alle mapper kan du både gemme mapper og filer, så der kan også være filer i mappen Dokumenter.

Så hvis vi antager dette, så vil dine filer ligge i disse mapper:

C:
    Documents and Settings
         brugernavn
               Dokumenter
                      Billeder
                      Musik
                      Videoer

som benævnes

C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Billeder
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Musik
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Videoer

I mappen Billeder gemmer vi billederne “Mor”, “Far”, Søn”, “Datter” og “Mig”
I mappen Musik gemmer vi filerne “Min sang 1”, “Min sang 2” og “Min sang 3”.
I mappen Ferie gemmer vi “Min bedste ferie”

Disse vil jeg så bruge til vores backupper fremover.

Varemærke krænket

Hvornår er et navn, et varemærke? Ja, et varemærke er jo egentlig blot det som man kalder den vare, man handler med. Og man kan jo kalde det hvad som helst. Men hvordan står man, hvis den person, der bruger dette som varemærke, føler at sit varemærke er blevet krænket? Betyder det så at man ikke må bruge det, fordi den anden kom først?

Selv om jeg faktisk fandt på navnet “Ordkløver” uden at kende til den anden blog med et navn meget lignende mit, så har jeg alligevel ændret navnet. Og danske tegn som ‘ø’ er alligevel ikke særlig velegnede til web-adresser, så for at undgå ‘ø’ havde jeg bare kaldt den adressen “blogbogstaver”, men med navnet “sprogbrug” har jeg hverken ‘ø’ i navn eller adresse.

Den egentlige årsag til at jeg ændrede navnet var at jeg venligt, men meget bestemt og en anelse truende, blev bedt om, straks, inden 14 dage, at nedlægge min blog. Jeg vil ikke gå nogen i bedene, så derfor har jeg ændret bloggen, men også for at undgå at få en sag på halsen mens jeg undersøger fakta om hvad der er rigtigt og forkert i denne sag, eller Nationen lukker min blog på grund af anmeldelsen.

Men hvordan ligger det nu med juraen. Har man eneret til at bruge et navn fordi man er momsregistreret og bruger dette navn som en varebetegnelse? Hverken navnet “Ordkløver” (eller “Ordkløveren” som var det tilsvarende blog-navn) eller blogbogstaver er registrerede varebetegnelser. Et opslag i CVR registeret viser godt nok at pågældende firma findes, men et opslag i Patent og Varemærkestyrelsens register viser ikke at de to navne er registrerede varemærker.

Så for mig at se er der ikke noget at komme efter. Man kan vel ikke sådan bare kræve retten over ord som “Ordkløver” der er et almindelig dansk ord, med mindre man har fået ret til at disponere over det. Der er også et firma der hedder “Sprogbrug”, så måske får jeg også en henvendelse om brug af det ord. Patent- og varemærkestyrelsens register viser dog heller ikke nogen registrering af dette navn.

Hvis man føler sig krænket over at jeg brugte ordet Ordkløver, så får man godt nok travlt med at komme efter alle de andre der bruger samme navn. Og navnet Blogbostaver er nu også rigtig meget brugt.

En kærlig hilsen

Der er mange måder som man bruger til at underskrive sig med i breve og e-mails. Det er naturligvis op til alle hvordan de vil underskrive, men jeg har det nu altså svært når der står “Kærlig hilsen” fra en vildt fremmed. Jeg har det også svært, når vi, på mit arbejde, er blevet bedt om at indlede breve med “Kære”.

For mig er brugen af “Kære” og “Kærlig hilsen” noget der er forbeholdt dem man holder af, som familie, sin kæreste eller ægtefælle og ikke noget man skriver til vildt fremmede, endsige bekendte og kolleger.

En “kærlig hilsen” er, for mig, noget der indikerer en vis tilknytning til den person man skriver det til. Jeg vil meget hellere underskrive med “Hilsen”, “Venlig hilsen” eller “Med venlig hilsen”. Uformelt kan man starte med “Hej” eller lignende. Skal indledningen være formel kan man evt. starte med navn, f.eks. “Henrik,” eller slet ingen ting, men det virker mere uhøfligt, synes jeg. Jeg har tit spekuleret over hvilken frase man ellers kan begynde et formelt brev med.

Men “Kære”… det vrider sig i kroppen hver gang jeg skal skrive det. Og jeg bruger aldrig “Kærlig hilsen” til nogen som jeg ikke har et nært forhold til (eller ønsker at få det).

Hvad skal jeg bruge for at tage backup?

Hvis du “kun” har nogle få dokumenter og billeder på din computer, er der ikke behov for det store. Hvis du vil bruge et program til din backup – og det kan der være god mening i – så findes der forskellige programmer du kan benytte dig af. Nogle følger gratis med Windows, andre koster lidt at købe.

Programmernes virkemåde
Jeg skal nok fortælle om de enkelte programmer og deres virkemåde, når jeg kommer til det hen ad vejen, lige som jeg nok skal gøre mit bedste til at forklare hvad de enkelte ting betyder, men for lige at tage en kort gennemgang, så ridser jeg lige nogle af mulighederne op nedenfor og der kommer sikkert flere til efterhånden som jeg kommer igennem det.

Hvad kan jeg tage backup på
Det som du gemmer dine data på har en fælles betegnelse der hedder et “medie”. Der findes et væld af datamedier (medier til data) som du kan benytte. Et medie kan f.eks. være en harddisk, en diskette, en cd (en cd er ikke kun til musik), en dvd (en dvd er ikke kun til film), en USB-stick (de små hukommelses-“stænger” som man kan have i lommen), et hukommelseskort som du måske bruger til dit kamera, en ekstern harddisk, et bånd eller lignende. Du kan faktisk også benytte en iPod hvis du har sådan en.

Nogle datamedier, som f.eks. en diskette, har ikke den store kapacitet, så her kan det være svært at gemme filer (billeder, dokumenter m.v.) er store. Så hvis du ikke har noget der har mere kapacitet, så skal du nok ud at investere. De fleste computere i dag har det der hedder et USB stik som er en hukommelse. Hvis du har et hukommelseskort til dit kamera, kan du også bruge det til backup. De findes i mange variationer.

Forskellige metoder
Der er mange måder du kan tage backup på. Enten kan du kopiere filerne én for én til et andet medie, eller du kan bruge et program. Et program kan enten kopiere enkelte filer efter dit valg, enkelte mapper eller kopiere et helt drev (f.eks. hele C:). Der findes også programmer der er meget smartere, som jeg også vil beskrive nogen af hen ad vejen, men her er vi ude i de mere avancerede løsninger, som du måske også kan have glæde af.

Rigtige mænd tager ikke backup… De græder!

Sikkerhedskopiering af din computer. Et ord der florerer i computerverdenen og sikkert også andre steder, er at “rigtige mænd tager ikke backup. De græder…”. Og mens jeg alligevel sad og ventede på at min backup skulle blive færdig, så kom jeg til at tænke på de mange mennesker, der har fortalt mig at de faktisk ikke ved hvordan de skal gøre eller at de ikke tænker over det.

Og derfor denne, lidt mærkværdige blog. For i stedet for at fortælle enkeltpersoner om hvordan man gør og hvorfor man bør gøre det, så kan jeg lige så godt fortælle det et sted hvor mange andre måske også kunne være interesserede.

Men er det nu så vigtigt? Jeg er ikke nogen rigtig mand, for Jeg selv er paranoid når det gælder backup. Jeg har flere gange måtte bruge meget tid på at forsøge at redde folks billeder og andre data, efter at deres harddisk er gået i stykker. Og det er langt fra alt der kan reddes. Jo, hvis man har 60.000 kroner for meget, så kan Ibas i Norge ofte redde harddiske, selv efter en brand. Men i de fleste tilfælde, har du mistet dine billeder, dokumenter og lignende, så er der ikke noget at gøre hvis du ikke har en backup.

For nylig deltog jeg i et Photoshop Elements kursus, og en af de ting som læreren startede med at fortælle var at backup, det er ikke så nødvendigt, og det er faktisk spild af tid. Egentlig underligt at høre fra en professionel fotograf og journalist som angiveligt har mere end 1 Terabyte af billeder (svarende til 13506186 fotos[1]) gemt på sin harddisk. Jeg er meget forundret over hans holdning.

Ja, backup kan godt være tidskrævende, men for de fleste computerbrugere er det ikke noget større arbejde. Når bare man ved hvordan man skal gøre. Og det håber jeg at denne blog kan være en hjælp til.

[1] En Terabyte er 1099511627776 bytes (eller 1048576 MB eller 1024 GB) og hvis hans fotos har en størrelse på 640×480 (Bredde x højde) med en opløsning (antallet af korn i billedet) på 300 pixels pr. tomme (PPI) – hvilket var hvad han fortalte at han gemte sine billeder i – vil dette være omkring 13506186 photos totalt på hans harddisk.

Undskyldning – forklaring eller bortforklaring

En undskyldning eller en forklaring kan godt være sand, men mange fortolker ofte ordet ”undskyldning” med betydningen ”dårlig undskyldning” hvilket indikerer at det er noget der formentlig er løgn. Altså hvis man kommer for sent fordi bussen gik i stykker, så kan man give en undskyldning eller en forklaring, men det er jo ikke løgn af den grund, hvorimod en ”dårlig undskyldning” indikerer at det er usandt.

En dårlig undskyldning – i modsætning til en undskyldning! – er et forsøg på en bortforklaring med noget der er usandt. Det er en undskyldning eller forklaring ikke. Men “undskyldning” bliver ofte brugt i betydningen “dårlig undskyldning”.

Mange antager altså, som udgangspunkt, at andre, pr. definition, afgiver en løgn når de blot giver en forklaring.

En farlig dag for cykling

Puh ha, det er sandelig godt jeg er hjemme i god behold.

  • Frederiksberg Alle er ikke særlig godt oplyst. Havde nær påkørt en mørk person der pludselig gik ud på vejen
  • Mange cyklister uden lys på
  • Nogle cyklister med ned-ad vendt lysdiodelygte med kun én lysdiode (næsten umulig at se og er vist ulovlig selv om de sælges mange steder). Jeg fortalte pænt en enkelt pige at det var meget svært at se hendes lygte. “Nå” sagde hun bare, og mumlede et eller andet der formentlig var brok omkring mig.
  • Holdt for grønt efter stop stregen for en billist, som skulle til højre, men som ikke efterlod nogen plads til at “smutte inden om”. Jeg skal heller ikke nyde noget så jeg ventede til han var drejet. Da han forstod at jeg ville have ham til at køre først, kørte han, hvorefter jeg skulle passe på andre trafikanter før jeg kunne fortsætte lige ud, men nu var der rødt, hvilket jeg sådan set ikke kunne koncentrere mig for at se før jeg var for langt ude i krydset. Ikke en dårlig undskyldning, fejlen var min, men det er forklaringen og det var bestemt ikke med vilje. Jeg hader at køre- eller gå over for rødt (eller andre færdselsforseelser).
  • Pludselig kom en cyklist uden lys kørende fra fortovet lige ud foran mig på kørebanen og uden at se sig for.
  • På Falkoner Allé kørte en Christiania-bike cyklist sådan lidt i den ene side af cykelstien, lidt i den anden side så man ikke kunne være sikker på at komme helskindet forbi.
  • Længere nede på Falkoner Allé gik en fodgænger på kantstenen mellem fortovet og cykelstien og da han kom til en lygtepæl gik han da pludselig ud på cykelstien. Jeg ringede med klokken, men fik så en verbal overhaling af den ande verden. Jeg spurgte om han heller ville køres ned. De næste 5-10 sekunder kunne jeg stadig høre ham brokke sig.
  • Længere fremme kørte en tværgående cyklist over for rødt (vi havde grønt)

Hvad tænker folk på. Er det dem selv eller bare dem selv de tænker på. For de tænker i hvert fald ikke på andre og da slet ikke på sikkerhed!

Mit Internet

Et af de ord som mange mennesker bruger, er “mit internet”. Og medierne er i stor udstrækning med til at udbrede denne misforståelse. Det de mener, er naturligvis den forbindelse de har til internettet, altså “Min Internetforbindelse”.

I grunden er det jo kun ét net, lige som f.eks. et fiskenet. Det har også flere forgreninger, og nogle forgreninger går ud til kanten (forbindelsen ind til nettet), men det er stadig kun ét net.

Eller f.eks. sociale net. Her kan man have mange forskellige grupper af sociale netværk, som ikke har noget med hinanden at gøre, men så snart de har dét, er det ét netværk.

Sådan er det også med internettet; der er en masse forgreninger ude i kanten af nettet (forbindelsen mellem brugerens computer og internettet). Derfor er der ikke noget der hedder “Mit Internet”. Internettet er ét net, og det er på en måde “vores alle sammens”. Der er ingen der har Internet der hjemme.

PS: Hvis du nu påtænker at komme med diverse spydige kommentarer, så vær opmærksom på at jeg ikke har skrevet det for at være efter nogen, men at det blot var en oplysning. Så spydigheder vil blive slettet.

Hvorfor SKAL nogle cyklister ABSOLUT uden om- og op foran os andre ved rødt lys

Hvordan kan det være at nogle cyklister absolut skal op for at holde foran alle andre cyklister, der i forvejen holder for rødt, og endda sommetider helt ude i selve krydset?

Det besynderlige er, at når der så bliver grønt, så bliver de holdende, og spærrer dermed for de cyklister, der holdt der i forvejen.

Hvad er formålet med dette? Det er muligvis legalt (bort set fra at passere stoplinien når der er rødt) – jeg kan ikke finde noget om det i færdselsloven, men hensyntagende er det i hvert fald ikke. Skal vi kalde det ubetænksomhed eller måske direkte egoisme?!

Ret ikke andre når du ikke kender sandheden

Det er egentlig ret morsomt. Som du nok har bemærket, forsøger jeg ihærdigt at overholde landets færdselslove, fordi jeg vil gøre mit til at der ikke sker ulykker (hverken for mig selv eller andre).

I går var der så en billist, der holdt for rødt i højresvingsbanen, der kommenterede at jeg og andre cyklister holdt på venstre side af ham, fordi vi skulle ligeud.

Men selv om jeg forsøgte at forklare ham at det faktisk er tilladt (det havde jeg jo naturligvis undersøgt på forhånd), mente han nu nok at han vidste bedre end jeg og at jeg da bare kom med en dårlig undskyldning for at holde dér. Faktisk står der i §49 stk. 3 i lovbekendtgørelse nr 1100 af 08/11/2006 at:

“Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen.”

Se det var jo morsomt at han forsøgte at belære mig om noget hvor loven faktisk siger det modsatte.

Ret ikke andre når du ikke kender sandheden

Det er egentlig ret morsomt. Som du nok har bemærket, forsøger jeg ihærdigt at overholde landets færdselslove, fordi jeg vil gøre mit til at der ikke sker ulykker (hverken for mig selv eller andre).

I går var der så en billist, der holdt for rødt i højresvingsbanen, der kommenterede at jeg og andre cyklister holdt på venstre side af ham, fordi vi skulle ligeud.

Men selv om jeg forsøgte at forklare ham at det faktisk er tilladt (det havde jeg jo naturligvis undersøgt på forhånd), mente han nu nok at han vidste bedre end jeg og at jeg da bare kom med en dårlig undskyldning for at holde dér. Faktisk står der i §49 stk. 3 i lovbekendtgørelse nr 1100 af 08/11/2006 at:

“Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen.”

Se det var jo morsomt at han forsøgte at belære mig om noget hvor loven faktisk siger det modsatte.

Jeg er så imponeret af dem der kan cykle uden hænder

Tænk hvor er de altså dygtige, dem der kan køre uden at holde på styret. Jamen altså… Og så er der jo sandelig også en gættekonkurrence indbygget, hvor man skal gætte hvor på cykelstien de ender med at placere sig i deres slalom kørsel, hvis de da ikke lige falder og river andre cyklister med i faldet. Bravo, jeg er imponeret. Og færdselsloven, den er da kun vejledende og ikke beregnet på at beskytte os, så den behøver man skam ikke følge. Dah!

At holde tilbage for udrykningskøretøjer

Trods et veludviklet anarki i trafikken, er der dog noget som trafikanterne (gelerelt betragtet) kan finde ud af. Det er en fornøjelse at se at folk holder tilbage for udrykningskøretøjer.

Ikke alle er dog lige smarte. For det med at holde tilbage gælder også når 3-4 vognbaner af køretøjer ikke vil give plads for udrykningskøretøjer der skal forbi. Naturligvis skal man passe på i trafikken og holde for rødt, men når det gælder et udrykningskøretøj, så kunne man godt, forsigtigt, snige sig over stop-stregen og køre ind til siden, med behørigt hensyn til tværgående trafik – de holder jo også tilbage så der er god mulighed for at give plads for udrykningskøretøjet. Men her holder de fleste billister også tilbage, så f.eks. en ambulance pænt på vente til der bliver grønt så bilerne flytter sig.

Men alt i alt er det dog en ting som man kan finde ud af. Her er endnu en smule respekt tilbage. Det er ikke helt anarki endnu.

Cyklende på fortovet, talende i mobiltelefon og ud på cykelstien uden at se sig for

Endnu engang var jeg ved at blive tromlet ned af medcyklist. Denne gang var det en pige der cyklede lige ud i mig fra fortovet, uden at se sig for, mens hun talte i mobiltelefon.

Længere henne var det en anden cyklist, der kørte på cykelstien, mens hun med den ene hånd talte i mobiltelefon samtidig med at hun, med den anden hånd, forsøgte at styre cyklen… fra side til side sådan lidt overalt på cykelstien…, og derfor var lige ved at svinge ind i mig.

Man behøver skam ikke følge færdselsreglerne, de er jo kun vejledende og har ikke til hensigt at sikre os i trafikken… :-/

Højre… nej venst… nej høj.. øhh???

Grunden til at folk på rulleskøjter skal køre på fortovet burde egentlig synes indlysende. Det er bare ikke så bekvemt og der er ikke rigtig plads på fortovet.

Derfor bruger mange, der står på rulleskøjter, cykelstien. Og her har de jo det hele for sig selv… for der er i hvert fald ingen andre der har en chance for at komme forbi, når de bruger hele den, ellers brede, cykelsti, svingende frem og tilbage fra side til side.

Jeg ville egentlig sådan ønske at de en dag kom galt afsted. Desværre sker det oftest, ved mange trafikforseelser, at det er andre der kommer slemt til skade, mens synderen ofte slipper helt eller delvist godt fra ulykken.

Færdselsloven er skam kun vejledende, en hensigtserklæring som man ikke behøver rette sig efter. Vel?

Skyd skylden på offeret

En ting jeg gør meget ud af er at overholde færdselsloven. Jeg er nemlig af den overbevisning, at den er til for at beskytte trafikanterne. Men jeg ved jo også godt at det er der rigtig mange der er uenig med mig i. For mange synes at mene at de skal have lov til at gøre som det behager dem: “loven er da kun til besvær”.

Og hvis man kommer med en henstilling, når man bliver overhalet af en medcyklist, der kører lige ind foran én og bremser op uden at markere, så er det jo klassisk, og næsten med garanti, at kritikken bliver besvaret med en af de dårligste undskyldninger til dato: “Skal du køre indenom“.

Det er så nemt at vende ansvaret om, for så føler man sig fritaget og har hermed undgået at skulle erkende sin fejl.

Udeblev politiets kontrol?

Jeg var henrykt da medierne fortalte at politiet endelig ville begynde at gøre noget ved alle disse fuldstændig bedøvende lige glade- og egoistiske cyklister der tror at de ejer cykelstierne og kan gøre som det passer dem, uden respekt for andres sikkerhed og færdselsloven. Men ak, jeg har da ikke set et eneste tiltag endnu.

Husk nu, færdselsloven er jo kun vejledende, man behøver skam ikke følge den :-/

Cyklist, vis hensyn: Hold tilbage for cyklister der kører over for rødt!
Cyklist, brug da bare cykelstien i modsatte vejside. Folk opdager dig nok… når de ligger på asfalten!
Cyklist, du behøver ikke markere hvad du har til hensigt. Det opdager vi nok på et eller andet tidspunkt, når vi ligger på asfalten med smadrede tænder og en brækket arm.