Tag-arkiv: bevis

DSB billetter via SMS

Ifølge en talsmand, der i morges var på TV2 News, ved Nørreport st., blev spurgt hvordan DSB vil håndtere kunder der har problemer med sin mobiltelefon som f.eks. er løbet tør for strøm. Denne DSB-talsmand fortalte at det er op til kunden at fremvise gyldig billet.

Jeg er ikke i tvivl om at der er nogle der vil misbruge det, men for mig at se er det endnu en måde hvorpå DSB kan udstede bøder til passagerer, der rent faktisk har købt en billet. Jeg tænker igen på den gang jeg kontaktede DSB, via den telefon der er opstillet på stationerne til at kontakte “togservice”, og fortalte at stempelautomaten stemplede forkert. Dette fortalte jeg også togrevisor, inden jeg, i S-toget blev smidt af og fik udstedt en bøde for ikke at have gyldig billet. DSB fastholdt sin bøde da jeg henvendte mig til dem skriftligt.

Jeg havde altså gjort hvad jeg kunne, jeg havde ikke haft til hensigt at snyde og jeg kunne sandsynliggøre at dette var korrekt. Alligevel er det en indtægt for DSB og det er, efter min mening, derfor de lægger ansvaret over på kunden at bevise at der faktisk er føbt billet. Så kan de nemlig tjene endnu flere penge.

GPS som bevismateriale

Kan en GPS være et bevis i en retssag? Hvis den kan være et bevis til at få dømt en person, så skulle man mene at den også kan være med til at få frikendt personer i andre sager.

Egentlig bør det vel være lige gyldigt som bevismateriale hvad enten det skal hjælpe til at dømme eller frikende. Men det har vel også betydning at den ene sag foregik i England og den anden sag er i USA. Ikke dermed at sige at man er mere det ene eller det andet afhængig af hvor retssagen kører, men der kan være foskelle i hvordan 2 lande forholder sig til bevismateriale.

Hvad gør man her i Danmark? Er der ikke noget om at mobiltelefoner har været brugt som bevismateriale i danske retssager?