Kvaliteten er i bund, når der altid er en anden der kan behandle din henvendelse

Det skal gå hurtigt. Du skal have hurtig hjælp på din henvendelse, og være i fokus. Der er altid en anden til at hjælpe dig videre. Ikke noget med at vente på en person, der har en fridag.

Men hvordan er det med kvaliteten? Det tager tid at følge op på forløbet i en sag, og sætte sig ind i detaljerne, når man overtager en sag fra en anden, og det er ikke sikkert at alle detaljer er skrevet ind i sagen.

Du har muligvis selv gjort et stort forarbejde, og givet oplysninger om dine egne oplevelser, for at give sagsbehandleren den bedste mulighed for at hjælpe dig. Sagsbehandleren har lyttet til dig og sat sig ind i problemstillingen, og har et godt overblik over, hvor det er, problemet opstår.

Du bliver bedt om lige at undersøge en detalje. Du ringer tilbage med din observation, men får nu kontakt med en anden medarbejder. Medarbejdere læser kort op på sagen, men afviser din sag, fordi vedkommende ikke har forstået problemets kærne.

Du er sikkert ikke enig, men firmaet mener at du fik en hurtig hjælp. Din egen oplevelse af situationen er formentlig at kvaliteten af den hjælp, du fik, var i bund.

På papiret er kunden i fokus og skal føle sig hurtigt hjulpet, men i praksis bliver du bare et nummer og kvaliteten af den hjælp, du fik, kan ligge på et meget lille sted.