Man skal passe på, hvad man siger og skriver. I Danmark har vi frihed til at tænke, tro og tale. Men der er grænser for ytringsfriheden, og den er ved at blive indskrænket gevaldigt.

Som jeg flere gange har været inde på, skal vi, for alt i verden, ikke krænke, mobbe eller på anden måde chikanere nogen!!! Men hvem bestemmer, hvad der er krænkende og hvor går grænsen?

Københavns Universitet har netop indført nultolerance overfor sexchikane og så længe, der er tale om chikane, er det ikke i orden. Men hvad nu hvis der er tale om en flirt? Kan vi ikke længere have et godt øje til en kollega? Er romancer ikke længere tilladt, fordi nogen kunne misforstå det, og kan man ikke længere lægge an på en kollega, af frygt for, at denne ikke er interesseret, og opfatter det som chikane?

Universitetet har også indført forbud mod ‘krænkende’ udklædning. Hvad er så krænkende udklædning, og hvem definerer det? Er det at klæde sig ud som Mexicanere, som Universitetsavisen skriver? Og hvorfor er det krænkende at klæde sig ud som mexikaner? Er dét, at være mexikaner, da nedladende?

Det får mig til at tænke på en af de gange, hvor jeg er blevet kaldt racist fordi jeg henstillede til en cyklist eller bilist om at tage hensyn til at de trods alt kørte i en GÅgade, og derfor burde køre mere forsigtigt. Hvem var det lige, der var racisten?

Hvem var det, der fokuserede på race? Og hvem er det, der synes at det er krænkende at klæde sig ud? Hvis den, der klæder sig ud, blot gør det af en festlig grund, er der vel ikke noget krænkende i dét? Og lige som med racisten, hvem er det så, der er “krænkeren” her?

Lad mig gentage: Vi skal, for alt i verden, ikke krænke, mobbe eller på anden måde chikanere nogen!!! Jeg er enig i essensen af Jacob Mchangamas indlæg, og selv om jeg har brugt universitetet som eksempel, handler mit indlæg mere om, at vi skal passe på, ikke at blive berøringsangste. Vi har også selv et ansvar for at sige fra, gøre opmærksom på, hvis noget krænker en. Vi er så forskellige, og hvad der er sjov uden bagtanker for den ene, kan være krænkende for en anden. Og skal man så straffes for dét?

Relaterede artikler

• Jura-studerende: Københavns Universitet må tage sig sammen, vågne fra sin intellektuelle dovenskab og droppe krænkelsesmanien