Rejsekortet, nu med tvang

Udgivet den 16. november 2018 by

Med alle de problemer, der har været med Rejsekortet, og ikke mindst kontrollen af passagererne med urimelige trusler om bøder, holder mange af os stadig fast i pendlerkort på pap.

Pendlerkort papir ophører

Pendlerkortet på pap udgår 19. januar 2019

Fra den 19. januar er det dog slut med pendlerkortet1 i pap-form. Trafikselskaberne har valgt, at alle passagerer, der rejser jævnligt og vil undgå dyre enkeltbilletter, skal over på elektroniske medier som f.eks. Rejsekortet.

Rejsekort A/S tilbyder tre forskellige typer kort.

  1. Rejsekortet kan bruges til enkeltrejser i Danmark, uden du skal tænke på zoner,
  2. mens Pendlerkortet benyttes til en fast strækning i et på forhånd udvalgt antal zoner pr. måned.
  3. Pendlerkort kombi kombinerer de to, så du, med den forudbetalte pris, kan benytte det frit til din faste rejse mellem hjem og arbejde, mens der automatisk trækkes et ekstrabeløb, magen til Rejsekortet, hvis du sommetider vælger at rejse længere end de faste zoner.

1. I nogle artikler kan du være ude for at kortet benævnes Pendlerkort, mens du andre steder kan læse om Periodekort. DSB oplyser, at Periodekort og Pendlerkort er det samme.↩

Udgivet i Hverdagsting, Trafik | Tagget | Skriv en kommentar

Er berøringsangsten kommet til Danmark?

Udgivet den 18. september 2018 by

Man skal passe på, hvad man siger og skriver. I Danmark har vi frihed til at tænke, tro og tale. Men der er grænser for ytringsfriheden, og den er ved at blive indskrænket gevaldigt.

Som jeg flere gange har været inde på, skal vi, for alt i verden, ikke krænke, mobbe eller på anden måde chikanere nogen!!! Men hvem bestemmer, hvad der er krænkende og hvor går grænsen?

Københavns Universitet har netop indført nultolerance overfor sexchikane og så længe, der er tale om chikane, er det ikke i orden. Men hvad nu hvis der er tale om en flirt? Kan vi ikke længere have et godt øje til en kollega? Er romancer ikke længere tilladt, fordi nogen kunne misforstå det, og kan man ikke længere lægge an på en kollega, af frygt for, at denne ikke er interesseret, og opfatter det som chikane?

Universitetet har også indført forbud mod ‘krænkende’ udklædning. Hvad er så krænkende udklædning, og hvem definerer det? Er det at klæde sig ud som Mexicanere, som Universitetsavisen skriver? Og hvorfor er det krænkende at klæde sig ud som mexikaner? Er dét, at være mexikaner, da nedladende?

Det får mig til at tænke på en af de gange, hvor jeg er blevet kaldt racist fordi jeg henstillede til en cyklist eller bilist om at tage hensyn til at de trods alt kørte i en GÅgade, og derfor burde køre mere forsigtigt. Hvem var det lige, der var racisten?

Hvem var det, der fokuserede på race? Og hvem er det, der synes at det er krænkende at klæde sig ud? Hvis den, der klæder sig ud, blot gør det af en festlig grund, er der vel ikke noget krænkende i dét? Og lige som med racisten, hvem er det så, der er “krænkeren” her?

Lad mig gentage: Vi skal, for alt i verden, ikke krænke, mobbe eller på anden måde chikanere nogen!!! Jeg er enig i essensen af Jacob Mchangamas indlæg, og selv om jeg har brugt universitetet som eksempel, handler mit indlæg mere om, at vi skal passe på, ikke at blive berøringsangste. Vi har også selv et ansvar for at sige fra, gøre opmærksom på, hvis noget krænker en. Vi er så forskellige, og hvad der er sjov uden bagtanker for den ene, kan være krænkende for en anden. Og skal man så straffes for dét?

Relaterede artikler

Udgivet i #Metoo | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Undskyld

Udgivet den 18. september 2018 by

Misforståelser kan ofte danne grund for uberettigede anklager. De, der anklager, bruger ikke tid på at undersøge sandheden, fordi de føler sig sikre på, at man har gjort det, de anklager en for. Det være sig politikere, politi, retssystem, chefer og andre ledere, eller bare os almindelige mennesker (herefter kalde anklagerne).

Mange anklagede har brugt rigtig meget tid på, at mane disse misforståelser i jorden, uden held. Ofte hører anklagerne ikke op, før udenforstående bryder ind og fortæller anklagerne om sandheden.

Og herefter hører det op. Ikke så meget som én eneste undskyldning fra den, som uberettiget anklagede andre for noget, de (anklagerne) havde misforstået, men ikke selv  havde gidet undersøge sandheden omkring.

Udgivet i Hverdagsting | Skriv en kommentar

Spanier eller spanioler, den politiske korrekthed

Udgivet den 1. september 2018 by

Jeg er ofte blevet rettet, hvis jeg har benævnt en person fra Spanien som en spanioler. “Det hedder altså en Spanier”, er jeg blevet rettet. Jeg har forhørt mig hos min omgangskreds, som også er blevet rettet.

Men gør det nu dét? Hvorfor hedder det ikke længere Spanioler? “Det er ikke politisk korrekt” var påstanden.

Hvorfor er det så ikke politisk korrekt længere? Jeg spurgte min spansk-lærer, der er fra Spanien, men bor i Danmark. “Det er noget I danskere har fundet på. Jeg ved ikke hvor det kommer fra.” svarede hun, og fortsatte “Vi siger jo selv Los españoles”, og dét er jo rigtigt nok.

Men hvorfor har mange danskere den opfattelse, at spaniolerne bliver fornærmede over at blive kaldt spaniolere?

Efterskrift: Efter udgivelsen af dette indlæg, har jeg fået en mulig forklaring.

Udgivet i Hverdagsting, Spansk (sprog) | Tagget , , | Skriv en kommentar

Selektiv hørelse

Udgivet den 10. august 2018 by
Det er så populært at sige, at manden har selektiv hørelse. Men kravene er nu altså også ublu.
  • Bl.a. forventes det at manden har fuld opmærksomhed på kvinden 24/7.
  • Han skal kunne høre hvad der bliver sagt igennem to lukkede døre, mens han er ved at skylle af ved siden af en larmende emhætte, mens hun er udenfor, mumlende for sig selv.
  • Han skal kunne opfatte meningen, selv når hun bare siger slutningen eller andre dele af budskabet.
  • Siger hun noget, men mener noget andet, er det også et krav, at han skal kunne opfatte, hvad hun i virkeligheden mener.
  • Hvis hun glemmer at fortælle ham noget, men husker det som om hun har sagt det, skal han også vide, hvad hun tænkte.
  • I øvrigt skal han altid kunne svare på, hvor hun har lagt sine ting, når hun ikke kan finde dem, og i øvrigt være et leksikon, der altid kan give et korrekt svar på hvad som helst.
Udgivet i Hverdagsting | Tagget , | Skriv en kommentar

Brug flere kilder, når du lærer

Udgivet den 5. august 2018 by

Jeg har den filosofi, at man kan altid blive bedre. Også selv om man mener at man har rigtig godt styr på noget, er der altid noget, man ikke ved. Jeg vil ikke på nogen måde påstå, at jeg er nået særlig langt i at lære spansk, men min folisofi kan stadig bruge i begynderstadiet, for der er altid noget, jeg ikke fik helt fat i, de første gange eller på den måde, det blev forklaret.

Derfor bruger jeg andre kilder, end den primære undervisning, jeg får i klassen. Bl.a. har jeg tilmeldt mig et online-kursus, som jeg benytter som sekundær kilde, for her får jeg forklaret tingene på en anden måde, og kan høre det samme om og om og om igen til det hænger fast, lade der gå noget tid og så høre det igen, fordi jeg glemmer det efter noget tid.

Min favorit, som sekundær kilde, er Coffee Break Spanish, som kan høres som gratis podcasts, men du kan naturligvis vælge din egen favorit. RadioLingua, som udgiver Coffee Break Spanish, tilbyder også udvidet materiale, videocasts og bonus-podcasts mod betaling.

Herudover følger jeg andre kilder på Facebook og Youtube. Bl.a. følger jeg Mexikanske Ana, der udgiver Butterfly Spanish, gratis, kvit og frit. Hun er også en af mine favoritter, og hende kan du følge på Youtube.

Nu tænker du måske, ja, ja, der er da forskel på dét spansk, de taler i Spanien og dét spansk, de taler i Mexico, men det tager både Mark fra Coffee Break Spanish og Ana fra Butterfly Spanish også højde for, så du kan være med, uanset om du vil lære den ene eller den anden dialekt af spansk.

Udgivet i Spansk (sprog) | Skriv en kommentar

“Tøjet er til +6 år”. Eller er det “6+”?

Udgivet den 8. juli 2018 by

Når vi skal nævne noget, der er “fra et punkt og opefter”, sætter vi ofte et plus på benævnelsen. Men hedder det “+6” eller “6+”?For mig er det logiske, at hvis man siger “+6”, så lægger man 6 til noget kendt (X+6), og så må det betyde “op til noget plus seks”, med en øvre maks-grænse.Hvis det skal være “seks og opefter”, må den korrekte betegnelse derfor være “6+”, altså “seks eller mere”, ikke “+6”.

Udgivet i Sprogbrug | Tagget , | Skriv en kommentar