Tema ”Almindelige sprogfejl”: Nogle eller Nogen #Sprogbrug #Sprogtip

Hvordan er det nu med “Nogle” og “Nogen”? “Er der nogle” eller “Er der nogen”? “Jeg tager nogen æbler” eller “Jeg tager nogle æbler”?

“Nogle”
bruges når du vil angive en del af den samlede mængde, et antal. F.eks. kan du sige “Der er nogle af æblerne, der er dårlige”. Det er altså kun en del af æblerne, men ikke den samlede mængde, og derfor skal du ikke bruge “nogen”, men “nogle”.

“Der var nogle, der protesterede” – det var altså ikke dem alle sammen, men kun en delmængde. “Hun har nogle venner her i byen” (et antal, en del af det samlede antal personer i byen), men jeg har ikke nogen (overhovedet).

“Nogen”
bruges, til gengæld, til at angive helheden. Du kan f.eks. sige “Der er ikke nogen æbler” – altså “ikke nogen (overhovedet)”, “Er der nogen, der vil med” – altså “er der nogen (overhovedet), der vil med”. Her bruges ikke “nogle”, da du, med “nogle”, antyder “en delmængde”, (er der kun nogle af dem, der vil med). Men i dette tilfælde spørger du den samlede mængde, og derfor er det “nogen (overhovedet)”.

“Nogen” benyttes også til at beskrive person(er), ting eller forhold, der ikke er nærmere kendt eller bestemt, f.eks. “Der kom nogen op ad trappen” (det er ikke nærmere beskrevet hvor mange, så “der kom nogen (overhovedet)”). Havde du brugt “nogle” – “der kom nogle op ad trappen”) – angiver du “nogle af den samlede mængde” og antyder her ved at der stadig var nogle (af den samlede mængde) der blev tilbage neden for trappen.

Du kan læse flere eksempler på ordbogen.com.

Apple Music kontra Spotify

Jeg har gjort mig lidt erfaringer med Apple Music, der, som bekendt, netop er blevet introduceret som en konkurrent til Spotify. Her i starten er det gratis, men efter den gratis prøveperiode på 3 måneder vil du automatisk blive opkrævet kr. 99,- om måneden hvis du har valgt et personligt abonnement, eller kr. 149,- hvis du har valgt et familieabonnement. Det kan du undgå ved, allerede nu, at afmelde den automatiske fornyelse af abonnementet. Din gratis prøveperiode vil fortsætte de 3 måneder ud, men Apple Music vil herefter holde op med at fungere.
Apple Music fungerer, ud over at være en streaming-tjeneste som Spotify, således at du kan uploade al din musik, som du har ripped fra cd’er m.v. For de musiknumre som Apple allerede har og kan genkende, vil der ikke blive foretaget nogen upload, men i stedet vil Apples versioner blive brugt, også selv om Apple har en bedre lydkvalitet end den du uploadede. Numre som ikke genkendes, vil blive gemt i iCloud.
VIGTIGT AT VIDE: Det er den samme måde som iTunes Match fungerer på. En vigtig forskel er blot at musik, der hentes fra Apple Music er licensbeskyttet med en kode, hvilket ikke er tilfældet med iTunes Match. Det betyder at hvis du har uploaded en masse musik, f.eks. egne købte cd’er som du har ripped, til Apple Music, så vil de blive kodet og hvis du senere beslutter ikke at have abonnement på Apple Music længere, så kan du ikke længere afspille de numre, du har lagt op. Dette problem er ikke tilfældet med iTunes Match, hvilket vil sige at hvis du har numrene liggende på din Mac eller pc (eller downloader dem) og opsiger dit iTunes Match abonnement, så vil du stadig kunne afspille numrene, der stadig ligger på din Mac eller pc (dog fremover kun lokalt på den enhed hvor de fysisk ligger. Du vil, i sagens natur, ikke længere kunne streame til din iPhone, iPad etc. når abonnementet ophører).
Jeg talte med Apple i går, der fortalte mig at selv om iTunes Match og Apple Music begge gemmer dine rippede cd’er i iCloud, for de numre som ikke kan matches, er det to forskellige steder i iCloud. Apple Support websider skriver at Apple Music ikke er det samme som iTunes Match, men at de arbejder sammen. Apple fortalte mig at numrene vil blive overført fra den ene del af iCloud til den anden. Supporteren fortalte at jeg således godt kunne opsige det ene abonnement, uden at skulle downloade al musikken fra iTunes Match og uploade det til Apple Music, men var dog lidt forsigtig, idet han fortalte at jeg nok hellere måtte tage en sikkerhedskopi (hvilket altid er godt) inden jeg opsagde mit abonnement på iTunes Match.

FORSKELLEN (min vurdering):

  • Med iTumes Match kan du uploade dine rippede cd’er til iCloud, men hvor Apple allerede har nummeret (og kan identificere det) vil Apple streame Apples egen version til dig, frem for at uploade det rippede nummer. Du kan herefter spille musikken på alle de enheder der har samme Apple-id. BEMÆRK at iTunes Match ikke understøtter Familiedeling, så din familie kan altså ikke afspille familiens fælles cd’er som du har lagt op i iTunes Match*). Opsiger du dit abonnement på iTunes Match, vil du stadig kunne spille din rippede musik, forudsat at de er fysisk lagret på din enhed. *) Dette kan du opnå ved at du indtaster dit eget Apple-id på familiens enheder, men det er både teknisk besværligt, da det kun skal være for iTunes, og din familie vil hele tiden skulle bede dit indtaste din adgangskode, hver gang de skal købe en app, der så købes på din konto.
  • Med Spotify kan streame musik, du ikke selv ejer, men kan gemme din egen rippede musik lokalt på din Mac, pc eller et tyilknytte disksystem (NAS eller ekstern harddisk). Din lokale musik kan du dog ikke afspille på andre enheder end den hvor musikken er fysisk placeret. Opsiger du abonnement på Spotify, vil du stadig kunne spille din lokale musik på din enhed.
  • Med Apple Music kan du streame musik, du ikke selv ejer. Du kan også gemme din lokale musik i iCloud, og for de numre, som Apple allerede har og kan genkende, vil Apple streame Apples version, frem for at uploade det rippede nummer. Opsiger du senere abonnementet på Apple Music, vil du ikke længere kunne afspille din musik. Jeg har ikke min musik liggende lokalt mere, da den kun ligger i iCloud. Jeg er derfor usikker på om supporteren mente at musikken, som ligger lokalt, også kodes, og derfor ikke kan afspilles efter opsagt abonnement, men det var det jeg forstod på ham.

Da jeg jo stadig har alle mine cd’er fysisk, så vurderer jeg at licens-kodningen af den musik jeg uploader til Apple Music nok ikke er en stopklods, hvis jeg skulle opsige mit abonnement på Apple Music, da jeg, i værste fald, vil kunne rippe cd’erne igen. Jeg vil ikke betale for både iTunes Match og et familieabonnement på Apple Music. Hvis jeg finder Apple Music tilfredstillende, vil jeg opsige mit abonnement på iTunes Match og mit abonnement på Spotify, da Apple Music vil kunne give mig begge dele for en mindre pris, med et familieabonnement. end jeg betaler for både Spotify og iTunes Match, og jeg vil, med Apple Music, kunne opnå at familien også kan afspille vores fælles rippede musik, med deres egne Apple-id’er.