Brug Twitter til at øve et hvilket som helst sprog

En af de måder, jeg har fundet rigtig brugbare, som et supplement til min spanskundervisning, er brugen af Twitter.

Twitter er som Facebook, men hvor man på Facebook har “Venner”, man skriver til og ser deres opslag, og hvor opslag hovedsageligt kun er for disse “venner”, med mindre man gør opslag offentlige, fungerer Twitter sådan, at alle i hele verden kan læse ens opslag, og her kan man følge andre, selvom man ikke har den fjerneste relation. Det betyder, at man, på Facebook, hovedsageligt skriver til de personer, man har tilføjet som “Venner” og læser deres opslag, mens man, på Twitter, skriver til “alle i hele verden”, og kan følge de personer, man særligt ønsker at læse opslag fra.

På Twitter har jeg fundet det nyttigt at følge en række spansktalende personers opslag. Det er ikke altid jeg forstår, hvad de skriver, men i disse tilfælde forsøger jeg at forstå meningen, og bagefter benytter jeg Twitters oversætter til at få meningen, og ser, hvor godt jeg ramte rigtigt.

Jeg skriver også selv på spansk på Twitter, for at øve mig, og jeg føler faktisk, at jeg bliver bedre og bedre til, dels at kunne tolke, hvad andre skriver, men også bedre til selv at udtrykke mig.

Nogle gange får jeg kommentarer fra andre spansktalende, der har læst mine opslag, og så svarer jeg på spansk, andre gange kommenterer jeg andres opslag, på spansk, og så kommer der ofte en dialog ud af dét, på spansk.

Og du kan øve et hvilket som helst sprog. Twitter er vist mere brugt end Facebook, rundt omkring i verden, og alle sprog i verden er repræsenteret, i mere eller mindre grad, tror jeg. De dominerende sprog er dog mest repræsenteret, som engelsk og spansk, men også dansk, arabiske sprog og hvad-ved-jeg.

Man kan også vælge hvilke sprog, man helst ser, men det er langtfra altid, at det er muligt at filtrere så specifikt. Det bedste er, at følge de personer, der taler det sprog, man vil lære. Så får man vist opslag fra disse personer i sit feet, og undgår andre opslag.

I skrivende stund kan du følge mit Twitter-feed til højre i bloggen, men du kan også vælge at gå direkte til mit Twitter-feed.