Mit Internet

Et af de ord som mange mennesker bruger, er “mit internet”. Og medierne er i stor udstrækning med til at udbrede denne misforståelse. Det de mener, er naturligvis den forbindelse de har til internettet, altså “Min Internetforbindelse”.

I grunden er det jo kun ét net, lige som f.eks. et fiskenet. Det har også flere forgreninger, og nogle forgreninger går ud til kanten (forbindelsen ind til nettet), men det er stadig kun ét net.

Eller f.eks. sociale net. Her kan man have mange forskellige grupper af sociale netværk, som ikke har noget med hinanden at gøre, men så snart de har dét, er det ét netværk.

Sådan er det også med internettet; der er en masse forgreninger ude i kanten af nettet (forbindelsen mellem brugerens computer og internettet). Derfor er der ikke noget der hedder “Mit Internet”. Internettet er ét net, og det er på en måde “vores alle sammens”. Der er ingen der har Internet der hjemme.

PS: Hvis du nu påtænker at komme med diverse spydige kommentarer, så vær opmærksom på at jeg ikke har skrevet det for at være efter nogen, men at det blot var en oplysning. Så spydigheder vil blive slettet.

Hvorfor SKAL nogle cyklister ABSOLUT uden om- og op foran os andre ved rødt lys

Hvordan kan det være at nogle cyklister absolut skal op for at holde foran alle andre cyklister, der i forvejen holder for rødt, og endda sommetider helt ude i selve krydset?

Det besynderlige er, at når der så bliver grønt, så bliver de holdende, og spærrer dermed for de cyklister, der holdt der i forvejen.

Hvad er formålet med dette? Det er muligvis legalt (bort set fra at passere stoplinien når der er rødt) – jeg kan ikke finde noget om det i færdselsloven, men hensyntagende er det i hvert fald ikke. Skal vi kalde det ubetænksomhed eller måske direkte egoisme?!