Kategoriarkiv: IT

KU-IT

KU-IT, Københavns Universitets fælles it-afdeling

Skriv en kommentar

Den 1. december 2017 har Københavns Universitet fået én samlet it-afdeling, KU-IT. Og lad mig tilføje “endelig”.

Som det har været de fleste andre steder, er it noget, der har sneget sig mere og mere ind i alt, vi foretager os, og således også på Københavns Universitet. Administrativt havde hvert fakultet, hvert institut, ja hvert lille center tidligere sin egen “it-afdeling”, der f.eks. kunne bestå af en studentermedhjælp, der kom og hjalp til i nogle timer, en gang om ugen, til egentlige it-afdelinger, der tog sig fælles computere, printere m.v. Herudover havde det daværende ADB-kontoret, som var Fællesadministrationens it-afdeling, ansvaret for det studieadministrative system, som med årene blev udvidet med fælles økonomisystem, journalsystem og flere andre, fælles systemer for hele KU.

I 2009 besluttede KU så at samle al denne lokale it-kompetence til egentlige it-afdelinger. Men tiden var ikke moden til én fælles samlet it-afdeling. KU er en står supertanker, der ikke sådan lige styrer i en anden retning.

Men nu er tiden kommet. KU-IT skal bestå af det bedste fra alle de tidligere afdelinger. Vi skal have samlet de sidste rester af “dobbeltbogføring” (ens systemer, hver for sig). Vi er allerede godt på vej, og har med et fælles mailsystem, KUmail, et fælles intranet (KUnet), og andre fælles systemer, men vi skal have samlet resten, og benytte de systemer, der er bedst, til gavn for alle. Vi skal have fælles systemer; ikke systemer der, til en hvis grad, kan “snakke” sammen, men fælles systemer, så brugerne vil opleve en sammenhængende organisation, og ikke møder nye grænseflader afhængig af hvor i organisationen de befinder sig.

Sammenlægning er ikke nogen triviel opgave; selv om noget kan flyttes forholdsvis hurtigt, så er der andre systemer, der tager længere tid. Det er ikke bare et spørgsmål om at overføre data fra det ene system til det andet. Data skal struktureres ens, før de kan flyttes, regnskabsmæssigt skal vi også ensrettes og mange andre forhold er også i spil. Vi har sat en deadline der hedder juni 2019. Om vi kan nå det, må vise sig, men vi er i hvert fald i fuld gang.

Hverdagens IT - billedligt talt

Hvordan er det nu med MB, GB, Mb og Gb?

Skriv en kommentar

Vi bruger ofte ord som ”megabytes”, ”gigabytes”, ”gigabit” og lignende. Nogen har problemer med at kende forskel på, når man skriver med lille ’b’ eller stort ’B’. Her er forklaringen.

For at kende forskel på om det er bit eller byte, forkorter man byte med stort ’B’, hvor bit skrives med lille ’b’. Om ordene ”mega” og ”giga” gælder det at:

  • 1 bit er et ciffer i det binære talsystem (2-tals system), nøjagtigt som et ciffer i det decimale talsystem (10-tals system)
  • 8 bit (b) = 1 byte (B)
  • 1024 bytes = 1 kilobytes (KB)
  • 1024 Kilobytes = 1 megabyte (MB)
  • 1024 megabytes = 1 gigabyte (GB)
  • 1024 gigabytes = 1 terabyte (TB)
  • 1024 terabytes = 1 petabyte (PB)

Så stort ’B’ bruges når vi skriver ”gigabytes”, mens lille ’b’ benyttes når vi f.eks. skriver hastisheden på en Internetforbindelse, der altid skrives i bits (b/sek) og IKKE i bytes (B/sek).

Og hvorfor så 1024 og ikke bare 1000? Det decimale talsystem består, som bekendt, af 0 – 9 i hvert ciffer i tallet. Det binære har kun 0 og 1 Derfor er man nødt til at bruge 2. plads til at skrive 2 (10 – vises bagfra), 3. plads til at skrive 4 (100), 4. plads til at skrive 8 osv. Altså 1, 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512, 1024. Derfor er 1K = 1024.

Tallene skrives således:

  • 0001 = 1
  • 0010 = 2
  • 0011 = 3
  • 0100 = 4
  • 0101 = 5
  • 0110 = 6
  • 0111 = 7
  • 1000 = 8
  • 10000 = 16
  • 100000 = 32
  • 1000000 = 64
  • 10000000 = 128
  • 100000000 = 256
  • 1000000000 = 512
  • 10000000000 = 1024
Hverdagens IT - billedligt talt

Spåkonens krystal-computer

Skriv en kommentar

Estimater, inden for IT, kan være rigtigt svære at give, hvis man ikke engang selv ved hvor lang tid ting tager og der samtidig konstant dukker nye uforudsete forhindringer op.

Alligevel kræves der somme tider et estimat, samtidig med at man bliver mere og mere frustreret over at der er flere og flere forhindringer. Det sker på arbejdspladsen, det sket i samfundet og andre steder.

En gang imellem må folk have tålmodighed og acceptérre at det ikke altid er muligt at forudsige alting, selv om man rigtig gerne vil have et estimat. Spørg evt. en spåkone. Hun vil have lige så meget uret som det er muligt at give et seriøst bud.

Hverdagens IT - billedligt talt

Derfor udløber en webside, hvis du er for længe om det

Skriv en kommentar

Har du været ude for at få besked om at en webside, du har besøgt, pludselig er udløbet?

Det sker oftest når du køber ind på nettet (webshop), er på en firma-webside hvor du har indsat et filter om at du kun vil præsenteres for websider med et bestemt indhold (f.eks. sider hos en ejendomsmægler hvor du eks. kun vil hvor du kun vil præsenteres for eks. rækkehuse) sider hvor du skal logge ind.

Grunden er at får tildelt en slags “Indkøbskurv” (session cookie) hvert sted du handler eller besøger. Denne indkøbskurv bruger systeme til at holde styr på hvad der skal præsenteres for netop dig.

Systemet slår op i denne indkøbskurv mange gange, når du skifter mellem siderne eller vælger noget, og for at det skal gå hurtigt, så du ikke skal vente for længe, gemmes indkøbskurven i hukommelsen (RAM) frem for på disken, der er langsom.

Lige som mennesker, kan en maskine kun håndtere en vis mængde “kunder” ad gangen. Nogle “kunder” er hurtige og andre er længe om det. Men webserveren kan ikke se om du bare står og “overvejer dit køb” meget længe eller om du har “forladt butikken”.

Derfor tømmer den “indkøbskurven” for “kunder” som den tror har “forladt butikken” og stiller kurven klar til en ny “kunde”.

Og det er på dét tidspunkt du får beskeden, hvis du stadig er i “butikken” og “shopper videre”.

Hverdagens IT - billedligt talt

Hvordan en mail eller et web-opslag finder frem – Domæne

Skriv en kommentar

I hverdagen tænker du ikke over det. Du slår bare web-adressen op, og vupti, så hentes siden ned på din computer. Du sender en mail, og så sker der et eller andet i 15 sekunder, og så har modtageren din mail. Men hvordan finder computeren de oplysninger den skal bruge for at sende mailen eller hente websiden?

Svaret er telefonbog. Computerens telefonbog hedder en navneserver.

Hverdagens IT - billedligt talt

Hvorfor stiller IT-support dig så mange åndsvage spørgsmål?

Skriv en kommentar

Når du ringer til Helpdesk, er det vigtigste for dig bare at få løst dit IT problem. Og det kan måske synes irriterende eller underligt at supporteren stiller så mange åndsvage spørgsmål, i stedet for bare at løse problemet.

Ikke for sjov
Men det er ikke for sjov eller for at irritere dig eller vinde tid, at supporteren beder dig genstarte din pc. Ej heller at du skal svare på så mange spørgsmål.

Forestil dig at du står et tilfældigt sted i byen. Du ringer til Taxi og siger at du gerne vil hentes, og knalder derefter røret på. Selv om Taxi chaufføren er meget bekendt med det meste af byens infrastruktur så ved han ikke hvor du befinder dig i byen og heller ikke på hvilket gadehjørne det er, han ved ikke hvilken by du skal til, hvilken gade og hvilket et hus. Først når han ved det, kan han finde en vej.

Men hvis der nu er vejarbejde på den bro I skal over, skal han finde en anden vej for at komme over. Han kender ikke hele byen og skal først finde ud af hvordan han kommer til den anden bro.

Sådan er det også med IT systemer
Du er nødt til at hjælpe supporteren med at finde ud hvordan lige præcis din computer er. Benytter du det ene program eller det andet? Hvilken fejlmeddelelse får du? Og du er nødt til at fortælle om fejlmeddelelsen er “din bil er i stykker”, “broen er oppe”, “Broen er den gået i stykker” eller “Der holder en bil på tværs på broen” – Det er ikke nok bare at fortælle at du ikke kan komme over broen.

Med IT systemer er det heller ikke nok bare at fortælle at du ikke kan komme ind.

Du er nødt til at hjælpe supporteren med at hjælpe dig. Supporteren er god til at gætte, men kan kun gætte ud fra fakta og viden som du oplyser ham eller hende om.

Hverdagens IT - billedligt talt

Derfor kan du have langsom hastighed selv om wi-Fi ikonet viser fuldt signal

Skriv en kommentar

Selv om Wi-Fi ikonet på din telefon eller computer viser at der er fuld styrke på Wi-Fi signalet, kan du godt opleve en langsom- eller slet ingen forbindelse til internettet.

Se det som en bil: Du kan godt komme ud af huset og ind i bilen med fuld fart, men hvis bilen ikke kan komme ud ad porten, så kører den ingen vegne. Og hvis den kan, kan det være den skal køre i kø på motorvejen.

Det samme gælder for din Wi-Fi forbindelse. Hvis du har fuldt Wi-Fi signal kan du sagtens få forbindelse til din trådløse router, men hvis kablet i routeren er knækket kommer du ikke ud på Internet. Og hvis du har forbindelse skal du “køre i kø” sammen med alle de andre der også bruger internettet. Hvis der er “få biler” – eller få brugere – går det stærkt, men ellers kan det gå rigtig langsomt.

Med andre ord, det er altid et spørgsmål om det svageste led.

Hverdagens IT - billedligt talt

Er feriesvar nu så “farlige” som det siges?

Skriv en kommentar

Vi får tudet ørerne fulde om hvor “farligt” det er at sætte autosvar på vores e-mail, når vi har ferie.

Køre indbrudstyv. Jeg holder ferie i udlandet de næste 3 ugers tid, så du kan roligt tage dig god tid med at stjæle alt mit indbo

Men det er løgn og latin. Hvis du tænker dig om og begrænser hvem der får beskeden – f.eks. “Send kun feriesvar til personer i min adressebog” så er det altså ikke så “farligt” som vi konstant bliver belært om.

Det samme gælder i øvrigt alt andet du udgiver på nettet, f.eks. Facebook. Hvis du begrænser hvem der kan se eks. dine billeder, så er det altså ikke et problem.

Naturligvis er det altid den risiko at systemet bliver “hacket” (cracket), men det gælder også din banks netbanksystem, CPR-registret m.v.

Så har du de bekymringer, så hold dig helt væk fra nettet. Så er i hvert fald dine billeder sikre – med mindre der er en indbrudstyv der bryder ind i dit hus og ser-, stjæler- og udgiver billederne.

Men som med alt andet, hvis du bare går med hovedet under armen, og udgiver personlige oplysninger, uden omtanke, så er der naturligvis en risiko. Men det svarer til at du smider en udskrift af din registerindsigt fra CPR-registret, midt på Strøget i København

Hverdagens IT - billedligt talt

Andre kan læse mails du sender fra din webmail!

Skriv en kommentar

Vidste du, at selv om din forbindelse til din Webmail er krypteret (https) så er din e-mail det ikke?

At du benytter en sikker forbindelse (https) beskytter kun imod at andre kan aflure dit bruger-id, password og andre oplysninger du indtaster i din webmail (og andre steder der benytter https. Din mail sendes stadig i almindelig, ukrypteret, klartekst.

http og https har sådan set ikke noget at gøre med e-mail, det er kun din web-adgang til f.eks. den webmail hvor du har din e-mail liggende.

Vil du kryptere din e-mail, så andre ikke kan læse den når du sender den, skal du bruge mail-kryptering. Teknisk er det det samme, men det behøver du ikke bekymre dig om.

Godt at vide er dog hvordan du gør og lidt om hvordan det fungerer.

Du og modtager skal have et sæt nøgler: En offentlig og en privat. Din private nøgle kender kun du, og det er kun modtager der kender sin egen private nøgle. Begges offentlige nøgler kan alle i hele verden godt kende til.

Når du skal sende en krypteret mail, skal du kryptere mailen med modtagerens offentlige nøgle. Det er så kun modtageren med denne unikke offentlige nøgle der kan dekryptere mailen med sin private nøgle og dermed læse mailen.

Det samme sker hvis du skal modtage en krypteret mail. Her krypterer afsender e-mailen med din offentlige nøgle, og fordi det kun er dig der kender den private nøgle der passer til din offentlige nøgle, er det kun dig der kan dekryptere-, og dermed læse mailen.

Du kan bruge Nemid til det, eller et program ser hedder PGP (Pretty Good Privacy), men både afsender og modtager skal bruge det samme.

Du kan læse hvordan på nemid.nu eller openpgp.org

Sikkerhedskopiering

Sikkerhedskopiering for private? Online backup

2 kommentarer

Ulempen ved at tage backup på disketter, cd, dvd (der ikke kun er til film, men blot er et medie der har større kapacitet end en cd), ekstern harddisk eller et lokalt disksystem (NAS), er at det netop er lokalt. Det beskytter ikke imod en eventuel brand. Vil du være sikker på at dine data er intakte, er online backup et godt alternativ.

Der findes mange forskellige udbydere. Nogle Internet udbydere tilbyder også en gratis- eller billig backup-løsning i forbindelse med brugerens abonnement, men ellers har du et antal alternativer. Jeg kender ikke[1] kvaliteten af nedenstående, men her er et par eksempler.

Når du tager backup til et lokalt medie (som beskrevet i første afsnit), hvad enten det er en flytbar disk i din computer eller et disksystem eller lign., så er forbindelsen kort og du er alene om at bruge den. Derfor går det ret stærkt. Men når du benytter en online backup, skal du tænke på at hastigheden bl.a. afhænger af din forbindelse til din Internet udbyder (det er her upload-hastigheden du skal være opmærksom på), og alle de andre mennesker der også benytter internettet. Og er din online backup-udbyder placeret i f.eks. USA, så er det bedst at tage backup imens amerikanerne sover og ikke bruger internettet, for så snart de står op, bliver hastigheden her fra Danmark og andre lande, markant lavere. Ikke at det går langsomt, men det bliver langsommere.

Har du en stor harddisk, tager det også længere tid end hvis din harddisk ikke er så stor. Derfor kan du, med fordel, udvælge hvad det er du vil tage backup af. Hvis du tager backup af hele din harddisk, tager du også backup af dit styresystem, det system som fortæller din computer hvordan den skal arbejde (Windows, Mac OS X, iOS, Linux, UNIX, m.v.). Og dette kan du installere igen, hvis det går galt. Men hvis du udvælger hvilke data der skal tages backup af, er mængden ikke så stor og det går derfor hurtigere. Dette kan du f.eks. gøre ved at gøre det til en vane at grupperer dine data i en mappestruktur, når du gemmer dem og så kun have dine data (billeder, dokumenter m.v.) i denne mappestruktur. Herved kan du nøjes med at tage backup af denne mappestruktur, hvilket fylder mindre og dermed går hurtigere. Nogle progammer, som f.eks. Outlook, har det med at placere data andre steder på computeren, men det er der nogle online backup-programmer[1] der, i visse tilfælde, hjælper dig med at holde styr på og inkludere i backuppen.

Nogle online backup-udbydere tilbyder at du kan tage backup af både pc, Mac, iPhone, iPad og andre. I nogle tilfælde kan du endog bruge den samme konto (det samme abonnement/brugernavn) hos udbyderen til at tage backup af flere computere, f.eks. flere pc’er eller i nogle tilfælde endog også forskellige typer (Windows, Mac OS etc.).

Prisen er naturligvis også noget du skal tage i betragtning. Som nævnt ovenfor, tilbyder nogle online backup-udbydere en gratis løsning op til en bestemt datamængde. Kan du ikke nøjes med dette, enten fordi du har flere data en den gratis løsning tilbyder, eller fordi du vil gemme flere generationer[2], så findesløsningerne i forskellig prisklasse, alt efter dit behov og hvilken udbyder du vælger.

Dropbox: Der findes alternativer som f.eks. Dropbox, som gemmer en kopi af din fil på nettet så snart du har gemt den på din harddisk. Dette kan beskytte dig hvis din computer går i stykker, men ikke hvis du, ved en fejl når slettet en fil eller kommer til at slette noget i et dokument som du godt ville have beholdt. Her har du brug for at gemme nogle generationer[2] i din online- eller lokale backup, så du kan genskabe den tidligere version.

iCloud: Til Mac, iPhone og iPad tilbyder Apple iCloud. iCloud kan dels bruges til at tage backup af dele af dine enheder, og nogle programmer som f.eks. Apples program Pages (der svarer til Microsoft Word på en pc), tilbyder også at du gemmer dine dokumenter i iCloud når du klikker Gem (eller trykker Ctrl/S). Det er dog stadig kun den seneste version af dokumentet du gemmer, idet du erstatter den tidligere version.

Hvis du vil have det uddybet, er du velkommen til at kommentere på dette indlæg. Skriv også gerne hvis du har forslag til andre emner om backup eller it i hverdagen, du kunne tænke dig at jeg skrev.

Læs mere: Du kan læse mere om backup for private.

[1] Selv bruger jeg IDrive.com der findes i en gratis udgave, ved et mindre forbrug, og til forskellige priser afhængig af behovet for plads.

Grunden til at jeg benytter IDrive, er at jeg har et antivirus program, Zonealarm, som jeg har været glad for. Som Zonealarm kunde kunne man (og kan muligvis stadig) få rabat hos IDrive, hvis den gratis version ikke var tilstrækkelig. Begge dele fungerer rigtig godt, synes jeg. Zonealarm benytter IDrive til selve backup-håndteringen. Der er en smule forskel på den version man kan købe gennem Zonealarm, og den som IDrive selv tilbyder, men systemet er, i bund og grund, det samme.

[2]  Når du f.eks. tager backup 3 dage i træk, så kan du enten erstatte den tidligere backup med den nye, eller gemme de tidligere backupper. Det sidste kræver naturligvis mere plads (og koster dermed mere), men hvis du vælger at erstatte den tidligere backup, og der sker en fejl (f.eks. at strømmen går imens du er ved at tage backup) så mister du din tidligere backup. Og så er du lige vidt, hvis din computer også går i stykker i forbindelse med dette strømsvigt (f.eks. som følge af et lynnedslag der også ødelægger din computer).

Hverdagens IT - billedligt talt

Vidste du: at der ikke nødvendigvis skal www foran en websides adresse?

Skriv en kommentar

Det er kendt for de fleste at www har noget at gøre med en webside. F.eks. er adressen til Danmarks Radio www.dr.dk.

Men hvad der måske ikke er så kendt, er at der ikke altid skal www. foran. De fleste webservere vil dog acceptere adresser både med- og uden www. foran, men nogle gange er det slet ikke muligt at benytte www. foran, og i andre er det ikke sikkert at du kan undlade det. Det er nemlig helt op til websidens ejer at beslutte det.

Årsagen er at www i adressen, som sådan, slet ikke har noget at gøre med web. Det er bare et navn. Egentlig er det bare navnet på den computer som indeholder websiderne. Den kunne lige så godt hedde hansen eller skovtrold. Eller en tilfældig kombination af bogstaver og tal.

Her er en lidt teknisk forklaring. En adresse er delt op i grupper. Set bagfra kan de bestå af:

  1. Top. Du kan sammenligne det med et land (f.eks. ”.dk” (danmark), ”.fi” (finland), eller ”.com”, ”.org”, ”.net” m.v.).
  2. Domæne. Du kan sammenligne det med et distrikt (f.eks organisation, firma), f.eks. dr.dk 
  3. Underdomæne. Du kan sammenligne det med en by. Dette er blot endnu en inddeling. Hos Københavns Universitet er det opdelt som it.ku.dk, forskning.ku.dk, kalender.ku.dk, nyheder.ku.dk
  4. Er der behov for det, kan det opdeles yderligere.

2 og opefter kan alle pege på en computer. Skriver du f.eks. dr.dk kan adressen pege på en webserver, men det kan lige så godt være en mail-server eller en anden computer. Og det kan lige så godt være at f.eks. a7ntxP45.dr.dk er en webserver som det kan være en mail-server eller noget andet. Og det kan også godt være at www.dr.dk måske var en mail-server og ikke en webserver.

Ofte vil man dog vejlede brugeren så det er mere tydeligt hvad det er der ligger bag navnet. Så mail.dr.dk er nok en mailserver, mens www.dr.dk formentlig er en webserver. Men det behøver ikke være sådan.

KU-IT

IT-bibliotekar

Skriv en kommentar

Da vi fik ansat den it-bibliotekar, som jeg tog initiativ til, har vi haft meget på sinde. Vi har dog lige nogle ting vi skal have på plads først, så vi kan tage godt imod vores nye kollega.

Vi har behovet og brugerne har behovet. Dokumentation og guides. Det er ikke fordi vi ikke allerede har rigtig meget dokumentation, men vi er rigtig mange bidragydere og hver bidragyder skriver på sin egen måde, med sin egen struktur, nogle mere struktureret end andre, for det er nok de færreste af os der har lært det, og det kan gøre det rigtig svært at finde den rette dokumentation, eller den aktuelle version. For det skal også vedligeholdes så redundant information samles, forældet dokumentation opdateres og uaktuel dokumentation fjernes.

Hvad enten det er intern dokumentation af vores systemer eller det er information til brugerne om brug af vores systemer, så er der behov for at man, på en nem- og hurtig måde, kan finde den pågældende dokumentation igen. Man kan søge efter informationen og få en lang liste over dokumenter der indeholder bestemte ord man søger, men skal man nu søge efter f.eks. server, host eller maskine når man skal finde en beskrivelse. Mange betegnelser for det samme, forskellige stavemåder, m.v. gør det svært at søge efter de rette dokumenter.

Dokumentation, der ikke er ordenligt struktureret, kan være meget svær (om ikke umuligt) at finde, man bruger rigtig meget tid på at lede, og dokumentation er ikke bedre end den måde det er skrevet på. Servicedesk må ofte omskrive andres dokumentation så de har en brugbar tilgang til det, så det ikke er for teknisk og indforstået og så de har en lettere punkt-for-punkt-beskrivelse, hvilket er vigtigt når man skal hjælpe en bruger.

Vi får flere og flere systemer vi skal understøtte, og mange af disse systemer er opsat af andre. Det kan derfor være noget af en udfordring, hurtigt at skulle sætte sig ind i systemerne, hvis man har en fejl. Og ikke mindst kan det have alvorlige konsekvenser hvis man forsøger at ændre noget, for at rette en fejl, i systemer som man ikke har en grundig systemindsigt i.

Derfor foreslog jeg, den 1. december 2010, at vi ansætter en bibliotekar, der samtidig har lidt teknisk indsigt. En bibliotekar kan sikre at dokumentation og anden information er nem at finde, at det er struktureret og er skrevet i et sprog som alle kan forstå, også selv om man ikke har den dybe tekniske indsigt, eller f.eks. er bruger af vores systemer. Vi undgår redundant information, vi undgår dokumentation der kan være out-of-date, bibliotekaren kan også stå for at lave gode spørgetræer som Servicedesk nemt kan bruge i support-situationer, bibliotekaren kan skrive “hjælp-til-selvhjælp”-guides på Intranettet til vores brugere, hvilket vil mindske presset på vores Servicedesk, der ofte blot vil kunne henvise brugeren til en vejledning som brugeren kan læse stille og roligt ud over den hjælp Servicedesk giver dem.

For at dette kan lykkes, skal det være en uddannet bibliotekar eller tilsvarende. Trods gode intensioner og engagement er det er ikke nok at det er en studentermedhjælp eller en anden medarbejder der får opgaven, evt. som en del af det daglige arbejde. Personen skal have kendskab til hvordan man strukturerer information så det er let tilgængeligt og så det er ensartet i sin opbygning.

Vi kan have rigtig god brug af en bibliotekar. Vi sparer en masse tid på at søge dokumentationen, vi får bedre information første gang en sag oprettes og skal ikke bruge tid på at kontakte brugeren for at få tilstrækkelig uddybende information. Somme tider er brugere ikke tilstede, når man ringer, og man må derfor ringe op flere gange. Brugerne kan selv søge efter hjælp i en vidensdatabase og i såkaldt “Ofte Stillede Spørgsmål” (OSS/FAQ) hvilket sparer tid i Servicedesk eller i “2nd level support”.

Derfor glæder det mig rigtig meget at det er lykkedes at få ansat en it-bibliotekar.

IT

EDB-tidens krævementalitet

Skriv en kommentar

“Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå,” står der i den kendte børnesang, “Der bor en bager” – bageren i Nørregade.

Men sådan er det ikke i dag. Tiden er til at alle systemer skal være oppe at køre 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 52 uger om året (og ikke 365 uger om året, som det ofte benævnes med “24 x 7 x 365”).

Der skal være ubegrænsede mængder af plads, systemerne må ikke gå ned på noget tidspunkt (kva 24 x 7 x 52) og ædringer skal laves online, altså uden nedetid, hurtigt efter at vi har bedt om det.

Har jeg brug for hjælp, skal jeg kunne ringe og få hurtig hjælp fra en person der forstår mit problem og har den rette hjælp lige ved hånden.

Og det kan alt sammen godt lade sig gøre, hvis man blot har ressourcerne- og personale nok til hele tiden at kunne planlægge det ordenligt, folk der er dedikerede til at varetage netop denne bestemte opgave, f.eks. at sørge for at backup kører som det skal, data bliver gemt lang tid nok til at man altid kan komme tilbage til det nøjagtige tidspunkt hvor en hændelse indtraf, f.eks. at en bruger fik slettet en fil (som bruger i øvrigt ikke havde gent endnu) eller som ved en anden hændelse blev slettet, og så hurtigt at jeg kan få filen tilbage straks efter jeg har bedt om det, eller at en fejl indtraf, mens andre skal have tid til, konstant, at sikre et design, så eventuelle nedbrud ikke får mærkbar, negativ indflydelse for brugerne.

Vi vil bare have at systemerne er oppe, at vi har adgang til det vi skal bruge, lige når vi skal bruge det, systemet skal være hurtigt og svare straks, for jeg gider ikke vente mere end 2 sekunder før jeg får et tilfredsstillende svar, f.eks. på at handlingen er udført, eller hvad det nu var jeg var i gang med.

Men jeg vil ikke give noget for det. Det skal være gratis. Eller i hvert fald ikke koste mig mere end et mindre beløb pr. måned, men så skal service altså også være i top.

Er der en fejl, behøver jeg ikke fortælle hvad det er der er problemet, blot at “Den siger noget med, at det kan den ikke” og slet ikke fortælle hvad jeg gjorde og i hvilken situation fejlen opstod. Men den opstod jo heller ikke, for systemet skal køre, fejlfrit, 24 x 7 x 52.

Jeg er selv en af dem der synes at “det bare er SÅ belastende” at skulle vente lidt tid på at få svar, at gøre de samme ting om og om igen, fordi systemet er upraktisk opbygget, at det ikke “bare virker”. Bageren i Nørregade er lukket, og jeg vil have alt for intet. Det er mit krav, og hvis det ikke kan opfyldes, er det IT-afdelingens skyld, for det er deres ansvar.

KU-IT

Nyt printersystem til økonomisystemet ØSS

Skriv en kommentar

Landets formentlig ældste installation af printersystemet HP OpenView OpenSpool slukkes den 31-03-2011 og skiftes ud med et mere tidssvarende printersystem, CUPS.

Som bruger af økonomisystemet ØSS, vil du nok ikke mærke den store forskel på det gamle- og det nye printersystem. Om dit print kommer gennem det ene systeme eller det andet, gør ikke den store forskel. Nogle brugere vil dog sikkert være glade for at de nu igen kan få oprettet nye printere. Det gamle system gav nemlig ikke mulighed for at oprette flere printere, og det har givet problemer i de tilfælde hvor en afdelings personale flyttede fra en printer der stadig blev benyttet af andre, til en anden placering uden printer. Det gamle printersystem kunne ikke mere. På trods af at det kørte upåklageligt uden egentlige systemfejl, var serveren, det kørte på, den ældste vi stadig havde kørende, og trænkte i den grad til udskiftning. Printersystemet var også gammelt, og det var ikke muligt at få support på længere.

Med det nye printersystem giver det også fakulteternes it-folk mulighed for bedre at kunne se status på en printer-kø. Tidligere viste statusoversigten kun hvorvidt en printer-kø var ledig, i gang med at sende udskriften ud til printeren, eller om der var en fejl i forbindelsen mellem printersystemets printer-kø og den fysiske printer ude på instituttet eller fakultetet, men med det nye system kan en fakulteternes it-folk, hvad fejlen er, og hjælper dermed med til at lokalisere fejlen. Det er nelig muligt at se om det er forbindelsen ud til printeren der er gået ned, f.eks. fordi printeren er blevet slukket, eller om printeren blot mangler papir – hvilke oplysninger der kan vises afhænger dog ofte af den fysiske printers mulighed for at sende statusmeddelelser tilbage til printersystemet.

På længere sigt håber vi på at kunne give fakulteterne mulighed for selv at administrere egne ØSS-printere i begrænset omfang, f.eks. at give mulighed for at kunne genstarte en printer efter at forbindelsen igen er retableret. Dette begrænser nødvendigheden af at skulle kontakte Servicedesk for at få dem til at genstarte printeren. Om dette er både teknisk og praktisk muligt er dog endnu for tidligt at sige.

For Koncern-it vil det nye printersystem gøre det lettere at oprette en printer. Tidligere skulle en printer nemlig oprettes en hel del steder før den virkede korrekt, og meget af dette arbejde vil fremover kunne blive udført automatisk.

Tidligere har vi, hvert år, manuelt, set samtlige printere igennem, og luset ud i dem som ikke længere blev brugt, enten fordi den fysiske printer, på instituttet i den anden ende, var blevet nedtaget eller flyttet, og derfor ikke virkede længere, uden at Koncern-it havde fået besked om det, eller at brugerne, der benyttede den, måske var flyttet og printeren derfor var efterladt ubrugt. Denne årlige oprydning håber vi på kan automatiseres ved dels at logge hvornår hver printer sidst har været benyttet og overvåge om forbindelsen mellem ØSS og den fysiske printer stadig er intakt. I givet fald at det er muligt, vil ubrugte ØSS printere dog ikke blive slettet uden videre, uden at den pågældende afdeling kontaktes forinden.

I modsætning til tidligere, hvor printersystemet kørte på en fysisk server, der ikke lavede andet end at håndtere udskrifter fra ØSS, kører det nye på en såkaldt virtuel server, der i princippet er et server-fællesskab hvor mange servere deler kapaciteten på en fysisk computer, og bruger således væsentligt mindre strøm. Den nye server er, i modsætning til den gamle, placeret i et af vores nye driftscentre, der er kølet med Grøn køling. Det er oppe i tiden, og med dog grund, at spare på energien, og dette er også et mål for KU.

KU-IT

Lir til ledelsen?

2 kommentarer

Et af KUnet redaktionens ‘Fem skarpe’ spørgsmål til Vicedirektør Bo Bendsen om indkøbet af iPads til ledelsen, var: “Er det ikke bare ‘lir’ til ledelsen?”.

Personligt synes jeg det er pudsigt og tankevækkende så negativt og anklagende mange er, om dem, der tager ny teknologi i brug. Jeg tænker somme tider på da mobiltelefonen kom frem. Dengang var os, der havde en mobiltelefon, en tung klods, til arbejdsbrug, nogle blæremåse og alskens andre negativt ladede udsagn. Men det var også kun indtil andre tog teknologien til sig. Herefter var det omvendt, at man da var underlig, hvis man ikke havde en mobiltelefon.

I et lignende eksempel foræller Jimmy Wales, Grundlægger af Wikipedia, om da han begyndte at tale om Wikipedia, et koncept at samle viden, alene med det formål at dele den. Her var folk meget forundrede.

Mon det bunder i danskernes hang til Jantelovens måde, konstant at se ned på andre mennesker? Eller er det bare sund skepsis 😀

Sikkerhedskopiering

Mit backup program mener ikke at der er filer at tage backup af

2 kommentarer

Mit sikkerhedsprogram, der tager sig af alt fra defrag til antivirus burde også tage backup, men hver gang der skal køres en backup, så vurderer systemet selv, at der ikke er nogen filer, der har behov for en backup.

Jeg havde endnu ikke foretaget en back- up til min nye WD 2,5″ eksterne. Derfor var ingen eksisterende back-up, men mit sikkerhedsprogram vil altså ikke. JEg bruger bare programmet der følger med discen og det fungerer glimrende med incremental.

Sikkerhedskopiering

Backup med det medfølgende Windows backupprogram

2 kommentarer

Der findes en del Windows systemer (Windows ’95, ’98, ME, NT, XP, Vista m.fl). Langt de fleste af dem som besøger denne blog (80,53% i dag), benytter Windows XP, som jeg selv så derfor vil jeg tage udgangspunkt i dette.

Hvis man har en større mængde af filer, som man skal tage backup af, og man jævnligt foretager backup af sin computer (anbefalet), så er det lettest at benytte et backup program.

Du skal bruge

  • Et eksternt medie til at gemme dine data på
  • En enhed i din computer som kan skrive data på det medie du har valgt (diskette-drev/cd-brænder/USB-stik i computeren m.v.) De fleste computere har dette som standard.
  • Et backup program (læs nedenfor)

Backupprogram der følger med Windows
Hvis der ikke findes noget backup program på din computer, skriver jeg senere om hvordan du kan benytte programmer som kan købes. I nogle progammer følger med visse versioner af Windows, andre Windows versioner har det ikke, eller man har muligvis ikke installeret det.

Jeg mener dog at kunne huske at der findes et indbyttet backupprogram i

  • Windows ’95 og Windows ’98 er et medfølgende backupprogram, men det forudsætter at du har installeret det. Hvis ikke, kan du formentlig gøre det ved at vælgeStart -> Kontrolpanel -> Tilføj/Fjern programmer -> Tilføj/Fjern Windows komponenterog finde Tilbehør, klikke Detaljer og markere Sikkerhedskopiering. Det er ud fra hukommelsen, så jeg er ikke helt sikker.
  • Windows XP (den profesionelle udgave der hedder Pro, men muligvis også den varsion der hedder Home). I Windows XP pro er det vist installeret som standard.

Samtidig finder man programmerne lidt forskellige steder, men formentlig under Tilbehør som findes i menuen “Programmer” eller “Alle programmer”.

I Windows XP pro findes backup programmet under

Start -> Alle programmer -> Tilbehør – Systemværktøjer -> Sikkerhedskopiering.

Start backup-programmet
Start programmet, klik Næste og vælg “Sikkerhedskopiere filer og indstillinger” og klik “Næste >”.

To måder at udvælge filer
Med de fleste backup programmer skal du selv udvælge de filer du vil tage backup af. Windows XP tilbyder dog også at du kan benytte dig af en “guidede tour” som hjælper dig med at vælge hvad du skal tage backup af og hvor du skal gemme backuppen.

Guided tour – kun dokumenter, billeder m.v. og indstillinger
Læs her hvis

  • du er den eneste der bruger computeren eller
  • I er flere der bruger computeren, uden at logge ind når I starter computeren
  • I er flere der bruger computeren, hvor I logger ind som den samme bruger, eller
  • I er flere der bruger computeren, og I hver har jeres eget brugernavn (profil) på maskinen, og du kun vil tage backup af dokumenter, billeder m.v. (dem I selv har lagt ind) og undgå systemfiler og andre filer, som maskinen bruger til at arbejde med.

Hvis du ser dig selv som en person der ikke har så meget kendskab til computere (eller måske også selv om du har teknisk forstand), så gemmer du nok dine filer (dokumenter, billeder m.v.) det samme sted. Det kan være du har under-mapper til mappen Dokumenter, men det er stadig afgrændet til kun disse mapper og ikke alt andet på computeren.

  1. Start programmet (følg vejledningen under “Start backup-programmet” overnfor)
  2. Er det kun dig selv der bruger computeren, eller I er flere der bruger computeren uden brugernavn og adgangskode for at starte, så vælg “Mine dokumenter og indstillinger” og klik på “Næste >”
  3. Er flere der bruger computeren, og I hver har jeres eget brugernavn (profil) på maskinen, og du kun vil tage backup af dokumenter, billeder m.v. (dem I selv har lagt ind), og undgå systemfiler og andre filer, som maskinen bruger til at arbejde med, så vælg “Alle dokumenter og indstillinger” og klik “Næste >”
  4. Som udgangspunkt foreslår programmet at du tager backup på en diskette i A: drevet. Dette kræver at du har nogle disketter og at din computer har et diskette-drev. Er det tilfældet, kan du bare klikke “Næste >” og fortsætte med punkt 9.
  5. Hvis du ikke har disketter og diskettedrev (punkt 4), så skal du klikke på “Gennemse” (eller “Browse”). Det kan være at computeren fortæller at du skal indsætte en diskette i drev A:, men du skal bare klikke på “Annuller” (eller “Cancel”).
  6. Der vises nu en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget) der hedder “Gem som” hvor der i filnavn står “Backup.bkf” (kan variere). Hvis du ønsker, kan du give backuppen et andet navn, f.eks. “Backup 2008-08-02” eller hvad du nu synes.
  7. Klik på Denne computer i dialogboksen (punkt 6)
  8. Vælg det drev du vil gemme din backup på. C: drevet er jo en indbygget del af computeren, men hvis du har flere drev som også er inden i computeren, så pas på med at vælge dem, da de så muligvis også går tabt hvis computeren går i stykker  (drev A: også indbygget, men du kan fjerne disketten, det kan du ikke med andre indbyggede drev). Hvis du f.eks. har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav. Vælg dette bogtav og evt. en mappe, på det drev, som du vil gemme backuppen i. Klik derefter på “Gem” og klik “Næste >”
  9. Nu får du en oversigt, som fortæller dig hvor backuppen vil blive gemt og en beskrivelse om hvad kopisættet kommer til at hedde m.v. Et kopisæt er alle de medier du har brugt til at gemme den aktuelle backup på, altså f.eks. den samling af disketter du har brugt til den pågældende backup.
  10. Klik på “Udfør” og din backup starter.

Guided tour – alt på computeren
Læs her hvis

  • du vil tage backup af alt på computeren, både dine og andres data og de systemerfiler og andet som Windows systemet skal bruge.

Hvis du bruger computeren sådan lidt mere avanceret, så kan det godt være at du gemmer filer andre steder på computeren og retter ting som man normalt ikke gør ved normal brug.

  1. Start programmet (følg vejledningen under “Start backup-programmet” overnfor)
  2. Vælg “Alle oplysninger på denne computer” og klik på “Næste >”
  3. Som udgangspunkt foreslår programmet at du tager backup på en diskette i A: drevet. Dette kræver at du har nogle disketter og at din computer har et diskette-drev. Er det tilfældet, kan du bare klikke “Næste >” og fortsætte med punkt 9.
  4. Hvis du ikke har disketter og diskettedrev (punkt 3), så skal du klikke på “Gennemse” (eller “Browse”). Det kan være at computeren fortæller at du skal indsætte en diskette i drev A:, men du skal bare klikke på “Annuller” (eller “Cancel”).
  5. Der vises nu en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget) der hedder “Gem som” hvor der i filnavn står “Backup.bkf” (kan variere). Hvis du ønsker, kan du give backuppen et andet navn, f.eks. “Backup 2008-08-02” eller hvad du nu synes.
  6. Klik på Denne computer i dialogboksen (punkt 5)
  7. Vælg det drev du vil gemme din backup på. C: drevet er jo en indbygget del af computeren, men hvis du har flere drev som også er inden i computeren, så pas på med at vælge dem, da de så muligvis også går tabt hvis computeren går i stykker  (drev A: også indbygget, men du kan fjerne disketten, det kan du ikke med andre indbyggede drev). Hvis du f.eks. har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav. Vælg dette bogtav og evt. en mappe, på det drev, som du vil gemme backuppen i. Klik derefter på “Gem” og klik “Næste >”
  8. Nu får du en oversigt, som fortæller dig hvor backuppen vil blive gemt og en beskrivelse om hvad kopisættet kommer til at hedde m.v. Et kopisæt er alle de medier du har brugt til at gemme den aktuelle backup på, altså f.eks. den samling af disketter du har brugt til den pågældende backup.
  9. Klik på “Udfør” og din backup starter.

Selvvalg
Hvis du selv vil vælge hvad hvilke filer og mapper der skal tages backup af.

Hvis du bruger computeren sådan lidt mere avanceret, så kan det godt være at du selv vil bestemme hvilke filer du godt vil tage backup af. Men så formoder jeg også at du også er i stand til selv at benytte den guide hvor du selv vælger. Derfor vil jeg ikke beskrive denne. Ud over en enkelt dialogboks, hvor du kan vælge filerne, du vil tage backup af, fungerer den dog på samme måde som beskrevet i de øvrige punkter.

Hvis backup-disken er fyldt
Hvis du startede med en tom diskette eller et andet medie, du bruger til at gemme din backup på, og dette medie bliver fyldt, vil backupprogrammet bede dig om en ny diskette eller et nyt medie (husk at sætte en lable på så du kender rækkefølgen, f.eks. 1, 2, 3 osv.).

Er det ikke første gang du tager backup eller var mediet ikke tomt, skal du først starte med at slette indholdet af mediet (brug ikke medier til både backup og andre ting samtidig). Du kan slette filerne manuelt eller du kan formattere mediet. Se dog “Brug flere backup sæt” nedenfor.

Formattering (sletning) af mediet
Du formatterer indholdet af disketten ved at højre-klikke (klikke med den højre tast på musen) på det drev-bogstav der repræsenterer dit medie. Er det en diskette er bogstavetr som regel A: (vælg aldrig C: eller andre bogstaver for harddiske eller andet der er inden i computeren). PAS PÅ: Indholdet slettes så hvis du vælger det forkerte drev, sletter du dette og du kan derfor miste alt på computeren.

Alle computere har forskellige ting og har derfor også forskellige drev-bogstaver. De fleste har dog et C: drev som er det normale drev, men kan også have andre harddiske m.v. indbygget i selve computeren. Hvis du har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav.

Derfor skal du være sikker på at du vælger det drev-bogstav der repræsenterer det medie, som du vil benytte til at gemme backuppen på).

Brug flere backup sæt
Du bør ikke bruge de samme disketter eller andre medier ved hver eneste backup, da disse også kan gå i stykker. Ved at have flere forskellige, er der ikke så stor risiko for fejl, og du kan genbruge det ene sæt mens du stadig har det andet sæt intakt.

Hvis du “kun” har nogle få filer (dokumenter og billeder m.v.) på din computer, er der ikke behov for det store. Her kan du faktisk nøjes med at kopiere dine filer ud på et andet medie.

Hvordan får jeg mine data tilbage fra backuppen, hvis jeg har mistet dem.
Lige som ved backup, skal du benytte det samme backup program beskrevet ovenfor.

  1. Start programmet, klik Næste og vælg “Gendanne filer og indstillinger” og klik “Næste >”.
  2. Du får nu vist en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget). Der er 2 felter. Det venstre felt viser de backupper du har taget. Det samme gør det højre felt. Forskellen er at det venstre viser en slags træ-struktur hvor du kan vælge ved at klikke på +’et og sætte V (kaldet Flueben) i det du vil hente tilbage fra backuppen, mens det højre viser det øverste niveau. Jeg formoder at du har benyttet computeren i et stykke tid og jeg regner derfor med at du er bekendt med Stifinderen, som fungerer fuldstændig på samme måde.
  3. Lige som med Stifinderen, skal du klikke på +’erne for at finde dine filer. De ligger i den samme struktur som de lå da du tog backup af dem.
  4. Klik allerførst på +’et ud for øverste niveau. Der kan f.eks. stå “Fil” eller lign.
  5. Sæt nu V (Flueben) ud for de filer du vil hente tilbage. Lad os sige at du har taget en backup den 08-08-2008 kl. 20:16 som hed Backup. Hvis du vil hente alt, hvad du tog backup af, tilbage på computeren, så klik på firkanten ud for “Backup.bkf oprettet 08-08-2008 kl. 20:16” og fortsæt med punkt 9. Hvis du kun vil hente enkelte af filerne, du tog backup af, så klik på plus’et ud for “Backup.bkf oprettet 08-08-2008 kl. 20:16”
  6. Klik på det drev-bogstav hvor filerne lå, da du tog backup.
  7. Klik dig ned igennem stien (den mappe-struktur hvor filerne lå da du tog backup) og markér de filer du vil hente tilbage.
  8. I højre felt bliver vist de filer som lå i mapperne. Klik på de filer du vil have igen.
  9. Klik nu på “Næste >” og “Udfør”
  10. Du vil blive spurgt om evt. eksisterende filer, med samme navn og placering på computeren, skal
    1) “bibeholdes” (hvis filen findes i forvejen, vil filen fra backuppen ikke blive hentet tilbage)
    2) erstattes, hvis filen på computeren er ældre end den på backuppen.
    3) filen på computeren bare skal erstattes med den fra backuppen.
    *) Hvis der ikke findes nogen fil på computeren i forvejen (hvis du f.eks. er kommet til at slette den), så er det lige gyldigt hvad du vælger.
  11. Klik på “Næste >”
  12. Klik på “Næste >” igen
  13. Klik “Udfør”
  14. Hvis du ikke har indsat dit medie endnu, vil du nu blive bedt om at indsætte det. Brugte du et sæt af disketter (et såkaldt kopisæt) så vil du nu blive bedt om at indsætte den første diskette, som du jo markerede med numre (ovenfor) da du tog backup.
  15. Når programmet har afsluttet, vil knappen “Annuller” ændre sig til “Luk”. Klik “Luk”.

Dine filer skulle nu være hentet tilbage på computeren. Hvis der lå nogle filer i forvejen, f.eks. et dokument hvor du havde kommet til at skrive forkert i, og den gamle version ikke er kommet tilbage, kan det skyldes at du har valgt forkert i punkt 10.

Sikkerhedskopiering

Den helt simple backup

Skriv en kommentar

Det første jeg vil komme ind på er hvordan du helt enkelt kopierer dine filer. Husk, hvis du har saglige spørgsmål til nedenstående, så spørg i en kommentar. Meget af nedenstående er hvad man kan kalde basal viden, hvis man bruger en computer. Så meget ved du i forvejen, men jeg kommer alligevel lidt ind på det.

Du skal bruge

  • Et eksternt medie til at gemme dine data på
  • En enhed i din computer som kan skrive data på det medie du har valgt (diskette-drev/cd-brænder/USB-stik i computeren m.v.) De fleste computere har dette som standard.

Hvis du “kun” har nogle få filer (dokumenter og billeder m.v.) på din computer, er der ikke behov for det store. Her kan du faktisk nøjes med at kopiere dine filer ud på et andet medie.

Gem backuppen et andet sted
Det er vigtigt at det er et medie du kan fjerne fra computeren, så den ikke også går i stykker ved evt. brand eller lign. og aller helst til et andet sted. Det kan f.eks. ligge i en bankboks, hvis du har sådan en. Nogle bruger bare en anden harddisk i samme computer, og det er jo godt nok hvis det kun skal beskytte dig mod at den ene harddisk går i stykker. Men computeren kan også finde på at ødelægge strukturen på harddisken, du har taget backup på, og så er det ikke meget værd. Jo, jeg taler af erfaring, hvor et computer firma bevidst, og uden formål, slettede min backup-hardisk, men heldigvis havde jeg en ekstern kopi som jeg kunne hente (blot for at illustrere).

Datamedier (det du gemmer din backup på)
Nogle datamedier, som f.eks. en diskette, har ikke den store kapacitet, så her kan det være svært at gemme filer (billeder, dokumenter m.v.) er store. Så hvis du ikke har noget der har mere kapacitet, så skal du nok ud at investere. De fleste computere i dag har det der hedder et USB stik som er en hukommelse. Hvis du har et hukommelseskort til dit kamera, kan du også bruge det til backup. De findes i mange variationer.

Sådan gør du

  1. Først skal du finde dine filer, som du skal tage backup af. Højreklik på Start nederst i venstre side af din skærm, og klik på “Stifinder”. Med Stifinder kan du kigge rundt i dine mapper.
  2. Når du har fundet det sted hvor filerne er, klikker en enkelt gang med musen i det felt hvor filerne, du vil tage backup af, er vist. Dette vil fortælle computeren hvor det er du mener den skal tage filerne fra.
  3. Så markerer du filerne ved at klikke på de filer, en for en, du vil tage backup af, mens du holder tastatur-knappen Ctrl nede (pas på med at gøre det for hurtigt da maskinen herved kan opfatte at du “dobbelt-klikker” og herved vil aktivere (redigere eller vise) filens indhold). Er det alle filerne du vil have med, kan du nøjes med at holde Ctrl nede og trykke på knappen ‘a’. Der findes andre måder, men det er mere normal kendskab til computeren du skal have.
  4. Nu holder du knappen Ctrl nede mens du trykker på knappen ‘c’ (for ‘kopier’ (Copy)).
  5. Maskinen har forskellige drev, hvor du vælger om det skal være dit diskette-drev (A-drevet), om det skal være din harddisk “C-drevet) eller lign. Dit backup-medie, hvad enten det er et kort, en USB-stick, cd-drev eller lign., har også et drev-bogstav. Vælg det medie du vil kopiere filerne til.
  6. Når du har markeret det sted du vil tage backup på, holder du Ctrl nede og trykker på knappen ‘v’ (indsæt). Nu kopierer computeren filerne.
  7. Tag nu dit medie ud af computeren og gem det et andet sted, allerbedst i en anden bygning.
Sikkerhedskopiering

Først skal du vide hvor dine filer er

4 kommentarer

Inden du kan tage backup af dine filer, skal du vide hvor du har gemt filerne. Det ved du naturligvis godt, men for nogle kan det være lidt svært at vide hvor på computeren det er.

Computerens skrivebord
Hvordan finder du f.eks. frem til hvor på computeren skrivebordet er? Skrivebordet er det sted hvor du har din baggrund, når ingen programmer er startet. Måske har du sat et baggrundsbillede på og som regel har du nogle ikoner (dem du klikker på for at starte programmerne) på din computers skrivebord.

Filer, mapper er som en kommode
Filer gemmes i mapper, lige som du gemmer dine ting i skuffer f.eks. i kommonden. Tænk f.eks. på de gamle hængemapper på kontoret (de bruges såmænd stadig nogle steder). Hængemapperne hænger i nogle skuffer og de indeholder hver nogle papirer. Det er det samme med med filer. Filerne er gemt i nogle mapper, der igen kan være gemt i nogle andre mapper. Og skrivebordet er faktisk også en mappe et eller andet sted på computeren. Men det er nu generelt ikke så smart at gemme filerne på skrivebordet.

Forskelle i Windows versioner
Hvor skrivebordet er gemt afhænger lidt af hvilken WindowsTM version du har. Derfor kan jeg ikke komme ind på dem alle sammen, men i WindowsTM XP er det som regel på dit C: drev i mappen “skrivebord” der findes i mappen for dit brugernavn, der findes i mappen “Documents and Settings”. Dette benævnes “C:\Documents and Settings\xyz\Skrivebord” hvis du har brugernavnet xyz.

Eksemplerne fremover
I eksemplerne fremover vil jeg benytte mappen Dokumenter der findes under Start (den grønne knap nederst til venstre på skærmen). Mappen Dokumenter findes i mappen med dit rugernavn i mappen “Documents and Settings” på dit c-drev og er normalt benævnt C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter

I mappen Dokumenter findes mappen Billeder, mappen Musik og mappen Videoer. I alle mapper kan du både gemme mapper og filer, så der kan også være filer i mappen Dokumenter.

Så hvis vi antager dette, så vil dine filer ligge i disse mapper:

C:
    Documents and Settings
         brugernavn
               Dokumenter
                      Billeder
                      Musik
                      Videoer

som benævnes

C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Billeder
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Musik
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Videoer

I mappen Billeder gemmer vi billederne “Mor”, “Far”, Søn”, “Datter” og “Mig”
I mappen Musik gemmer vi filerne “Min sang 1”, “Min sang 2” og “Min sang 3”.
I mappen Ferie gemmer vi “Min bedste ferie”

Disse vil jeg så bruge til vores backupper fremover.

Sikkerhedskopiering

Hvad skal jeg bruge for at tage backup?

Skriv en kommentar

Hvis du “kun” har nogle få dokumenter og billeder på din computer, er der ikke behov for det store. Hvis du vil bruge et program til din backup – og det kan der være god mening i – så findes der forskellige programmer du kan benytte dig af. Nogle følger gratis med Windows, andre koster lidt at købe.

Programmernes virkemåde
Jeg skal nok fortælle om de enkelte programmer og deres virkemåde, når jeg kommer til det hen ad vejen, lige som jeg nok skal gøre mit bedste til at forklare hvad de enkelte ting betyder, men for lige at tage en kort gennemgang, så ridser jeg lige nogle af mulighederne op nedenfor og der kommer sikkert flere til efterhånden som jeg kommer igennem det.

Hvad kan jeg tage backup på
Det som du gemmer dine data på har en fælles betegnelse der hedder et “medie”. Der findes et væld af datamedier (medier til data) som du kan benytte. Et medie kan f.eks. være en harddisk, en diskette, en cd (en cd er ikke kun til musik), en dvd (en dvd er ikke kun til film), en USB-stick (de små hukommelses-“stænger” som man kan have i lommen), et hukommelseskort som du måske bruger til dit kamera, en ekstern harddisk, et bånd eller lignende. Du kan faktisk også benytte en iPod hvis du har sådan en.

Nogle datamedier, som f.eks. en diskette, har ikke den store kapacitet, så her kan det være svært at gemme filer (billeder, dokumenter m.v.) er store. Så hvis du ikke har noget der har mere kapacitet, så skal du nok ud at investere. De fleste computere i dag har det der hedder et USB stik som er en hukommelse. Hvis du har et hukommelseskort til dit kamera, kan du også bruge det til backup. De findes i mange variationer.

Forskellige metoder
Der er mange måder du kan tage backup på. Enten kan du kopiere filerne én for én til et andet medie, eller du kan bruge et program. Et program kan enten kopiere enkelte filer efter dit valg, enkelte mapper eller kopiere et helt drev (f.eks. hele C:). Der findes også programmer der er meget smartere, som jeg også vil beskrive nogen af hen ad vejen, men her er vi ude i de mere avancerede løsninger, som du måske også kan have glæde af.

Sikkerhedskopiering

Rigtige mænd tager ikke backup… De græder!

5 kommentarer

Sikkerhedskopiering af din computer. Et ord der florerer i computerverdenen og sikkert også andre steder, er at “rigtige mænd tager ikke backup. De græder…”. Og mens jeg alligevel sad og ventede på at min backup skulle blive færdig, så kom jeg til at tænke på de mange mennesker, der har fortalt mig at de faktisk ikke ved hvordan de skal gøre eller at de ikke tænker over det.

Og derfor denne, lidt mærkværdige blog. For i stedet for at fortælle enkeltpersoner om hvordan man gør og hvorfor man bør gøre det, så kan jeg lige så godt fortælle det et sted hvor mange andre måske også kunne være interesserede.

Men er det nu så vigtigt? Jeg er ikke nogen rigtig mand, for Jeg selv er paranoid når det gælder backup. Jeg har flere gange måtte bruge meget tid på at forsøge at redde folks billeder og andre data, efter at deres harddisk er gået i stykker. Og det er langt fra alt der kan reddes. Jo, hvis man har 60.000 kroner for meget, så kan Ibas i Norge ofte redde harddiske, selv efter en brand. Men i de fleste tilfælde, har du mistet dine billeder, dokumenter og lignende, så er der ikke noget at gøre hvis du ikke har en backup.

For nylig deltog jeg i et Photoshop Elements kursus, og en af de ting som læreren startede med at fortælle var at backup, det er ikke så nødvendigt, og det er faktisk spild af tid. Egentlig underligt at høre fra en professionel fotograf og journalist som angiveligt har mere end 1 Terabyte af billeder (svarende til 13506186 fotos[1]) gemt på sin harddisk. Jeg er meget forundret over hans holdning.

Ja, backup kan godt være tidskrævende, men for de fleste computerbrugere er det ikke noget større arbejde. Når bare man ved hvordan man skal gøre. Og det håber jeg at denne blog kan være en hjælp til.

[1] En Terabyte er 1099511627776 bytes (eller 1048576 MB eller 1024 GB) og hvis hans fotos har en størrelse på 640×480 (Bredde x højde) med en opløsning (antallet af korn i billedet) på 300 pixels pr. tomme (PPI) – hvilket var hvad han fortalte at han gemte sine billeder i – vil dette være omkring 13506186 photos totalt på hans harddisk.