Alle indlæg af Henrik Rasmussen

See https://about.me/hrasmussen.dk

Test af digitalt rejsekort

I 2019 skrev TV2 Lorry, at regeringens havde planer om at erstatte Rejsekortet med en app. Det lader nu til at det snart kan blive en realitet.

Ifølge online-mediet Mere Mobil, søges der netop nu testpersoner til, at teste en digital version af rejsekortet, som er en app i stedet for et kort. Testen kører frem til november i år. Det er dog i første omgang kun personer der kører med Nordjyllands Trafikselskab, som vil kunne være med i testen.

Det er ikke oplyst hvad denne app indeholder eller hvordan den fungerer, men testkunder kan swipe ind og ud via mobilen i stedet for at bruge deres fysiske Rejsekort. Personligt kunne jeg godt tænke mig en form for automatik, så man eksempelvis blot kunne gå op på stationen eller ind i bussen, uden at skulle gøre noget, f.eks. hvor standere ved dørene i tog og busser automatisk opfangede ind- og udgående passageres app, så man ikke selv skulle foretage sig en aktiv handling, som at pege kortet hen til kortlæseren, som i dag.

Det bliver rigtig spændende at følge den nye digitale løsning, som jeg desværre endnu ikke selv har mulighed for teste. Bor du selv i Nordjylland, har du mulighed for at tilmelde dig testen hos Rejsekort A/S.

Heldigvis kan man ikke urimeligt bøde folk

Metroselskabet forsøgte at give en bøde til en kunde, der havde sikret sig at pendlerkortet havde de zoner, der skulle til for den rejse, der blev foretaget, men Metroselskabet havde ikke selv været gode nok til at gøre opmærksom på det tillæg, der tillægges rejser med metro.

Derfor har Rejseankenævnet truffet en principiel afgørelse: Kunden slipper for bøde trods manglende billet.

https://www.bt.dk/samfund/principiel-afgoerelse-slipper-for-boede-trods-manglende-billet?fbclid=IwAR2Q_nTwYv3wgNlzwLOBrLSbz9zTpv5jUKzTo47B2LY8kSG_Ea0nLrYdxqI

Grib muligheder for at tale sammen på spansk

Du skal altid gribe mulighederne med en sund skepsis, når der er nogen, der henvender sig til dig, som du ikke havde forventet. Du må ikke lade dig løbe med, uden at tænke dig om.

Men hvis du gør dét, så kan der komme noget godt ud af muligheden for at få en samtale på spansk, og dét skal du gribe, for det er en rigtig god øvelse.

Efter at jeg havde kommenteret et opslag i en gruppe på Facebook, fik jeg en henvendelse fra en, der udgav sig for at være spansklærer. Jeg var godt nok skeptisk:

  • Ville han trække personlige oplysninger ud af mig?
  • Var han ude på anden form for kriminel handling?
  • Var det reklame?
  • Ville han reelt hjælpe mig med mit spansk-studie?
  • Eller var han i virkeligheden blot på jagt efter en udenlandsk ven, han kunne kommunikere med?

Personen viste sig dog at være reel nok. De første gange skrev han til mig, men begyndte så at indtale lydbeskeder på spansk, og derfor greb jeg chancen for at svare tilbage på spansk ved at sende ham lydbeskeder tilbage.

Jeg var stadig på vagt, for jeg havde endnu ikke helt fundet ud af, hvad han reelt ville. Det viste sig, at han ville reklamere for sin gratis spansk-undervisnings-samtalegruppe på Facebook, men selvom jeg fik ret i en af mine mistanker – at det var reklame – så var det en god øvelse, at tale sammen på spansk. Vi kan jo alligevel ikke komme til Spanien i øjeblikket, på grund af Covid-19.

Facebooks blokeringer af uskyldige indlæg

Tænk, at et sjovt lille indlæg, får Facebook til at blokere for brug af dele af Facebook.

Min kollega sendte mig et sjovt lille indlæg, hvor eneste indhold var en tidligere tysk kontroversiel leder fra 1940’erne, der aggressivt slog i bordet og sagde “Nej! Nej! Nej!”, og det synes jeg bare var sjovt at bruge, i en anden sammenhæng om, at folk somme tider har svært ved at tage et nej for et nej, for der lå jo ikke andet i det, end at han sagde Nej.

Man kan få genoptaget vurderingen af indlægget, men der er ingen mulighed for at argumentere mod blokeringen.

Nå, jeg overlever sgu nok, at jeg ikke kan annoncere på Facebook 🤔🙄😀

Historier på langsomt spansk

For mig som elev på et mellemliggende niveau (intermediate learner), er spanske film på Netflix, HBO etc., samt spanske tv-kanaler endnu alt for hurtige til, at jeg kan følge med, og News is slow spanish (Podcast) er for kedelig at høre på, så jeg har søgt med lys og lygte efter noget, der svarer til lydbøger fra Mofibo (Storytell), og Saxo hvor jeg kan lytte til spanske historier, fortalt langsomt.

Ganas de hablar er dels en Youtube-kanal og en blog, hvor Christina, som underviser i spansk, fortæller forskellige historier på langsomt spansk, bl.a. om sin tilværelse i Tyskland. I sine videoer viser Christina bl.a. de flotte omgivelser, hvor hun bor, som hun bl.a. fortæller om.

Det gør ikke noget, at jeg ikke får fat i det hele. Jeg kan, til enhver tid, stoppe, og slå ordene op i en ordbog. På Youtube er det en stor hjælp af slå undertekster på spansk til, for at kunne fange ord, der “flyder lidt ud i hinanden”, og det hjælper også på stavemåden, bl.a. når man skal så betydningen af ord, man ikke kender, op i ordbogen.

Brug Twitter til at øve et hvilket som helst sprog

En af de måder, jeg har fundet rigtig brugbare, som et supplement til min spanskundervisning, er brugen af Twitter.

Twitter er som Facebook, men hvor man på Facebook har “Venner”, man skriver til og ser deres opslag, og hvor opslag hovedsageligt kun er for disse “venner”, med mindre man gør opslag offentlige, fungerer Twitter sådan, at alle i hele verden kan læse ens opslag, og her kan man følge andre, selvom man ikke har den fjerneste relation. Det betyder, at man, på Facebook, hovedsageligt skriver til de personer, man har tilføjet som “Venner” og læser deres opslag, mens man, på Twitter, skriver til “alle i hele verden”, og kan følge de personer, man særligt ønsker at læse opslag fra.

På Twitter har jeg fundet det nyttigt at følge en række spansktalende personers opslag. Det er ikke altid jeg forstår, hvad de skriver, men i disse tilfælde forsøger jeg at forstå meningen, og bagefter benytter jeg Twitters oversætter til at få meningen, og ser, hvor godt jeg ramte rigtigt.

Jeg skriver også selv på spansk på Twitter, for at øve mig, og jeg føler faktisk, at jeg bliver bedre og bedre til, dels at kunne tolke, hvad andre skriver, men også bedre til selv at udtrykke mig.

Nogle gange får jeg kommentarer fra andre spansktalende, der har læst mine opslag, og så svarer jeg på spansk, andre gange kommenterer jeg andres opslag, på spansk, og så kommer der ofte en dialog ud af dét, på spansk.

Og du kan øve et hvilket som helst sprog. Twitter er vist mere brugt end Facebook, rundt omkring i verden, og alle sprog i verden er repræsenteret, i mere eller mindre grad, tror jeg. De dominerende sprog er dog mest repræsenteret, som engelsk og spansk, men også dansk, arabiske sprog og hvad-ved-jeg.

Man kan også vælge hvilke sprog, man helst ser, men det er langtfra altid, at det er muligt at filtrere så specifikt. Det bedste er, at følge de personer, der taler det sprog, man vil lære. Så får man vist opslag fra disse personer i sit feet, og undgår andre opslag.

I skrivende stund kan du følge mit Twitter-feed til højre i bloggen, men du kan også vælge at gå direkte til mit Twitter-feed.

Kvindernes kampdag for ligestilling

Glædelig kvindernes kampdag. 

Jeg anerkender fuldt ud, at der er et problem i forhold til kvinders ligestilling. Men hvad er det så der gør, at de konstant vil have særbehandling frem for ligestilling?

  • Dansk kvindesamfund
  • Webwomen
  • webgrlls
  • Kvindernes ingernationale kampdag 8. marts
  • Kvindeløb
  • Kvindevandring
  • Kvindesvømning
  • Kvindefitness
  • Annonce: “WiB – Klæd dig som den forretningskvinde du er”
  • Endomondo: “Girl on fire Challenge – Females only”
  • Facebook gruppe: Kun for kvinder
  • Online Web Guide: Kun for kvinder
  • Fitness.dk har Centre og afdelinger der kun er for kvinder
  • Kvinfo
  • kvinderonline.dk
  • Kvinderegensen
  • De unge mødre – hvad med fædrene? Sandheden er jo ikke pr. definition kvindernes, men det er kun kvindernes der fremsættes i skilsmissesager og manden fremstilles som ond
  • L’Oréal-Unesco for Women in Science-prisen
  • Landsindsamling “Min mor mangler” på DR. Alt for mange lever uden en mor – Hvad med deres far? Er han lige gyldig?
  • Kvinder i politik, indslag i morgenudsendelsen GO’ på TV2
  • Girl Develop It
  • Cykling for kvinder
  • Foredrag, kun for kvinder
  • Fest – kun for kvinder
  • girltalk.dk
  • I tyskland har de parkering, kun for kvinder
  • Kvindeaften (“Womens night”) i butikker
  • Damerne først
  • Videnskabspris: For Women in Science
  • GirlsOnTrails – Sjællands allerhyggeligste MTB-løb
  • Hotel, kun for kvinder: https://ekstrabladet.dk/ferie/traet-af-maend-tag-paa-hotel-kun-for-kvinder/7757487
  • IT-camp for gymnasiepiger: http://www.itcamp.dtu.dk
  • FDM Køreteknisk kursus, kun for kvinder: https://fdm.dk/rabatter/koereteknik-events-motorsport/koereteknik-til-bil/kun-kvinder
  • Mange siger, at det er kvinden, der bestemmer i hjemmet. Manden gider sgu ikke høre på det brokkeri.
  • De kalder sig selv “det stærke køn”.
  • Nogle opfører sig som forkælede egoistiske børn, og stiller urimelige krav for at få deres vilje.
  • Jeg kan ikke mindes, at have set noget, der kun er for mænd, bort set fra mændenes hjem (dét ville formentlig også blive betegnet som diskriminerende. Enten er det for alle eller også er det for kvinder).

Genbrug af plast, og retningslinjerne er en gåde

Følger man genbrugspladsmedarbejdernes formaninger for genbrug af plast, og kommunens svar til mig, stiller jeg mig selv en række spørgsmål, for at gøre det rigtigt.

Følger man skiltene på genbrugspladsen

Følger man skiltene på genbrugspladsen, fremgår det, at plast skal sorteres i blød og hård plast, med nogle eksempler på definitionerne hård og blød plast. Der står, at det skal være rent. Men hvad er blød plast og hvad er hård plast? Skal det være sterilt, rent eller må der være en kende skidt på?

Spørger man medarbejderne på pladsen

Jeg har spurgt flere pladsmedarbejdere. De fraråder brug af vand til rengøring, og jeg har fået den besked, at lidt skidt vil der jo altid være på.

En medarbejder forklarede mig, at det faktisk var meget vanskeligt at definere, hvad der er hård og blød plast. Hun havde selv netop været på kursus i det, ugen før, og gav mig også en lidt bedre definition (jeg husker ikke præcis ordlyden), men det viser sig, at dét, jeg ud fra skiltene vurderede som hård plast, i mange tilfælde betegnes blød plast. Kun en meget lille del af det plast, jeg sender på genbrug, er åbenbart hård plast. Så hvorfor så sortere det?

Spørger man kommunen

På spørgsmålet om korrekt sortering svarer kommunen:

Nej, det er slet ikke let og der er desværre ingen sort/hvid afklaring.

Genbrug af plast er fortsat på forsøgsbasis, da der ikke endnu er en egentlig 100% genanvendelse af plast og man forsøger sig frem med, hvordan og hvilket typer plast man kan genbruge.

Hvis du afleverer dit plast på ARGO´s genbrugspladser, så vil du deltage i de forsøg som ARGO foretager og derfor kan det også ændre sig fra dag til dag hvilket typer plast du kan aflevere og i forskellige kombinationer

Venlig hilsen
 
[Navn udeladt]
Affaldsmedarbejder
Veje og Grønne områder
 
Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1
Postboks Postboks 100
4000 Roskilde

Rejsekortet skal erstattes af app

Det er ikke så længe siden, at kunderne blev tvunget over på Rejsekortet, da pap-pendlerkort forsvandt. Jeg havde ellers holdt fast i pap-versionen, fordi jeg ikke ønskede at bruge hverken Rejskortet eller DSB’s app.

Rejsekortet havde givet mig adskillige uberettigede trusler om bøde, fordi togførere og togrevisorer til stadighed blev instrueret i, at man skal tjekke ind på den perron, hvor man tager toget, hvilket faktuelt er forkert.

Så sent som i går fik jeg samme besked fra en Metro-stuart, der fortalte, at de blev instrueret i at sige, at man SKAL tjekke ind på den perron (i dette tilfælde Metro), hvor man rejser fra – man må altså ikke tjekke ind på S-tog og tage bussen, sagde han. Dét er forkert, men med Metroen er der noget i det, fordi prisen for at køre med Metro nu er højere end for tog og bus, og man derfor skal tjekke ind på en metro-station, hvis man skal med metroen.

Med DSB’s at blev jeg truet med bøde, fordi der var kommet et sikkerhedsopdatering til DSB’appen, som invaliderede den gamle app. DSB gennemtvang altså en opdatering, men da der ikke var nogen mobildækning, hvor toget var, kunne jeg ikke vise gyldig rejsehjemmel, og blev derfor truet med bøde.

Nu er der så tegn på at Rejsekortet også er på vej ud, til fordel for en app. Dels vil det efterlade de personer, der ikke er indehaver af en smartphone, og dels vil det give risiko for endnu flere uberettigede bøder. Det er jo en pengemaskine, for DSB holder jo fast i de bøder, der udstikkes, også selv om forbrugeren har modtaget bødes uberettiget. Det har Forbrugerrådet skrevet om en del gange, og jeg har selv oplevet, at kontakte DSB’s Servicecenter fordi automaten (til de tidligere klippekort) stemplede forkert, men fik besked om, at det var noteret, og jeg bare skulle tage toget, men blev bødet af en togrevisor, der fortalte, at dét skulle han slet ikke tage stilling til, og da jeg henvendte mig til DSB senere, holdt de fast i bøden. Sker det igen, ryger den i retten.

Vores vagthund, Passagerpulsen, kan snart heller ikke hjælpe, da regeringen har aflivet den fra 2020.

Det er ikke længere ligegyldigt, hvor du tjekker ind.

Metro-logo

Ifølge tidligere artikel i Ingeniøren, har direktøren for Rejsekort dengang gjort det klart, at man frit kan vælge mellem standere til mellem-check ind. Dette er senere blevet bekræftet af Thomas Eiersted, Customer Service Relations Manager hos Metro Service, der svarede, at det er fuldstændig korrekt, at der ikke er krav om, at man ved check ind skal benytte en check ind stander fra en bestemt operatør.

For nyligt skrev Forbrugerrådet i Tænk, at man nu kan få en bøde for dette, og har i et skriftligt svar til mig skrevet, at frit tjek ind til dels stadig er gældende, men at det ikke længere gælder i metroen, da metrotillægget kun bliver lagt på rejser, hvis man checker ind på metroens standere, så man derfor kommer til at betale en forkert pris, hvis man har checket ind på f.eks. s-togs-perronen. Og derfor kommer man til at kunne få en bøde.

Christina Vejsgaard Koch, Kommunikationsmedarbejder i Passagerpulsen uddyber desuden, at du altså stadig godt kan checke ind på for eksempel s-togs-perronen på København H og så rejse med et fjern- eller regionaltog fra en anden perron. Skal du til gengæld med metroen, skal du checke ind på metroens standere.

Forbrugerrådet ser ikke positivt på denne udvikling, fordi den netop gør det mere besværligt at rejse og nemmere at komme til at lave fejl. “Det er en af grundene til, at vi synes, at metrotillægget er en rigtig dårlig nyhed for passagererne”, skriver hun.

I et svar til mig, skriver Metroselskabet:

“Ved rejser med rejsekort har det altid været reglen, at kunder skal foretage ”skifte check ind” ved skift af transportmiddel på deres rejser. Der er imidlertid ikke blevet skelnet imellem om kunden foretog check ind på en stander på fx S-tog eller metro på fx Nørreport st. Det har tidligere heller ikke påvirket prisen på rejsen.

I forbindelse med åbningen af Cityringen, den 29. september 2019, er der blevet indført et tillæg for at rejse i metro. For at kunden får den korrekte pris for rejsen, er der sket en præcisering af reglerne, hvor kunden skal huske at foretage check ind på metroens stander, når de skal rejse med metroen. På Nørreport station, hvor det kan være vanskeligt for kunder at vide, om en rejsekort-stander tilhører metroen, er der lavet en tydeligere markering af, hvornår kunden er på en metrostation. 

Metroens stewards har desuden fået til opgave, i begyndelsen, at vejlede kunderne, hvis de møder en kunde, som ikke har foretaget korrekt skifte check ind, når de rejser med metroen.

En uges ferie i Benalmádena

Med et forår, hvor temperaturen er 6 grader, er det godt at tage en uges tid til Spanien. Denne gang gik turen til Benalmádena, lige i nærheden af Carvajal station. Vi har været dér en gang før – et par hundrede meter væk – og det kan bestemt anbefales. Det er nemt og hurtigt at gå ned til stranden og så kunne jeg jo lige gå lidt længere … og lidt længere. Det blev til 4 1/2 kilometer i 24 grader. Og skønt var det. Vi tog også toget til Málaga.

Det er godt at få trænet sit spanske, og man kommer hele tiden ud for, at man ikke lige kan finde ordene. Jeg bilder mig på ingen måde ind, at jeg er god til spansk, men mange gange oplever jeg, at folk hellere slår over i engelsk, når de hører at jeg ikke er så velbevandret, og det hjælper jo ikke på min træning. En enkelt gang sagde jeg til ekspedienten. “Pelo habla en castellano. Nececito practicar” (men tal på spansk, jeg er nødt til at øve mig). Det gjorde hun så, og det gik da meget godt, men nogle gange så forstår jeg ingenting 🙂 og så må jeg bede dem tale langsommere.

Faktisk er jeg nu på det stadig, hvor jeg forstår noget, når jeg læser. Og meget lidt, når jeg lytter til spansktalende. Sidste gang i var der, reserverede jeg bord på en restaurant, over telefonen, og det forstod de. Denne gang bestilte jeg fisk i supermarkedet, og ville sige at den skulle være klar til grill, men jeg fik sagt “listo para barbacoa” (barbacoa står som havegrill på ordbogen.com) og fandt senere ud af, at det vist nok hedder parrilla). I hvert fald forstod hun ikke, hvad jeg sagde. Men hun forstod, at jeg ville have 1/2 Kg laks som filet.

Skidt, det oplever man tit, når man ikke er så god endnu, men så længe man får sit budskab frem, er dét det vigtigste. Og ordbogen bruges flittigt. Det er bare ikke altid jeg kan nå det, og jeg glæder mig til den dag, hvor det er mere paratviden.

Som jeg skrev bliver spansk niveau 5 gentaget flere gange i Det spanske Hus, og det er en stor hjælp, men denne sæson blev hold 5 ikke oprettet. I stedet er der et hold, der hedder 5C, som jeg tilmeldte mig. Der tale vi kun spansk og der er kun forberedelse hjemme til nogle af gangene. Det er virkelig en udfordring, og på et tidspunkt overvejede jeg, at gå tilbage til holds 5 (når det bliver oprettet), men med lærerens ord for, at han synes jeg gør det udmærket, og det også føles bedre, melder jeg mig nok på 5D (samme niveau, blot andet materiale), næste gang.

Rejsekort – Selvhjælp er ingen hjælp

På rejsekort.dk kan du søge svar på en række forud-definerede spørgsmål. Spørgsmålene er i kategorier, så man lettere kan guides til det spørgsmål, man har.

Men spørgsmålsmulighederne er ikke særligt godt udbyggede. Faktisk er der meget få muligheder for at få svar på konkrete spørgsmål, Rejsekort ikke har defineret på forhånd.

Det er ikke muligt at sende en mail til Rejsekort. I mange tilfælde henvises du blot til at kontakte Rejsekort pr. telefon. Men telefonisk henvelsen kan kun ske hverdage mellem 08:00 – 18:00 og lørdage mellem 10:00 – 15:00. Så når du er hjemme, og endelig har tid til at finde svaret på dit spørgsmål, må du bare vente.

rejsekort selvhjælp

Tvangen til brug af Rejsekortet skærpes

I november sidste år skrev jeg om, at vi nu tvinges over på Rejsekortet eller tilsvarende elektroniske varianter. Nu presses vi yderligere for at komme over på Rejsekortet, idet muligheden for det elektroniske mobilklippekort nu også forsvinder.

Elektroniske medier er godt, hvis man har en sikkerhed for at kunne dokumentere, at man har retten på sin side, men med Rejsekortet har du ikke dokumentation for retmæssig indtjekning, og derfor er det en pengemaskine for rejseselskaberne, der derfor kan påberåbe sig en afgift.

Hvis du, på nogen måde, skal kunne have en form for dokumentation, skal du tage en video, hvor du viser dit Rejsekort imens du tjekker ind, men selv her er det ikke nok, fordi der ikke er nogen angivelse af dato og tidspunkt. Du kan ikke være sikker på at rejsekort.dk har de rigtige oplysninger. Det fik jeg bevist, da jeg fire gange, efter korrekt tjek ind, blev anklaget for manglende tjek ind.

 

IMG_0196

Suffløsen i klassen

I går talte en anden elev om, at hun, i en anden klasse, havde oplevet, at konen i et ægtepar, der gik til spansk sammen, altid henvendte sig til sin mand, når hun blev spurgt om noget: “Hvad er det nu, der er svaret?”

Jeg har altid foretrukket selv at finde frem til det korrekte svar i klassen. Nogle gange kræver det en smule betænkningstid, for nogle gange er ordene ikke lige paratviden. Men så er det, at en anden elev, der sidder ved siden af, liiige skal være suffløse og hviske det rigtige svar. Det er ikke nogen hjælp, når man forsøger selv. Måske er hun utålmodig for at komme videre?

En anden type suffløse er dén, der altid lige skal brilliere med svaret, for at vise, at hyn (han/hun) godt kan.

Hvis man er gået i stå, giver fortabt, og gør opmærksom på at man ikke kan komme på det, så er det i orden at suffløsen træder ind, men ellers foretrækker jeg, at man lader sin elevkollega finde svaret selv.

Jeg antyder ikke, at det kun er kvinder, der har dén tendens. Referencen til hunkøn skyldes, at jeg altid kun har oplevet det med kvinder.

Rejsekortet, nu med tvang (opdateret)

Med alle de problemer, der har været med Rejsekortet, og ikke mindst kontrollen af passagererne med urimelige trusler om bøder, holder mange af os stadig fast i pendlerkort på pap.

Pendlerkort papir ophører
Pendlerkortet på pap udgår 19. januar 2019

Fra den 19. januar er det dog slut med pendlerkortet1 i pap-form. Trafikselskaberne har valgt, at alle passagerer, der rejser jævnligt og vil undgå dyre enkeltbilletter, skal over på elektroniske medier som f.eks. Rejsekortet.

Rejsekort A/S tilbyder tre forskellige typer kort.

  1. Rejsekortet kan bruges til enkeltrejser i Danmark, uden du skal tænke på zoner.
  2. Pendlerkortet benyttes til en fast strækning i et på forhånd udvalgt antal zoner, betalt pr. måned. ♦DSB oplyser 9. januar 2019, at dette kort kan benyttes, hvis du vil undgå at skulle tjekke ind og ud, men du kan kun benytte det i de, på forhånd udvalgte zoner, så hvis du en dag skal rejse længere, skal du købe alternativ rejsejemmel som f.eks. at tjekke ind med et almindeligt Rejsekort.♦
  3. Pendlerkort kombi kombinerer de to, så du, med den forudbetalte pris, kan benytte det frit til din faste rejse mellem hjem og arbejde, mens der automatisk trækkes et ekstrabeløb, magen til Rejsekortet, ♦hvis du sommetider vælger at rejse længere end de faste zoner. Da kortet kan benyttes udover de zoner, du på forhånd har valgt, skal du tjekke ind og ud, også selv om du kun rejser på den faste strækning.♦

1. I nogle artikler kan du være ude for at kortet benævnes Pendlerkort, mens du andre steder kan læse om Periodekort. DSB oplyser, at Periodekort og Pendlerkort er det samme.

♦) Opdateret 10.01.2019

Undskyld

Misforståelser kan ofte danne grund for uberettigede anklager. De, der anklager, bruger ikke tid på at undersøge sandheden, fordi de føler sig sikre på, at man har gjort det, de anklager en for. Det være sig politikere, politi, retssystem, chefer og andre ledere, eller bare os almindelige mennesker (herefter kalde anklagerne).

Mange anklagede har brugt rigtig meget tid på, at mane disse misforståelser i jorden, uden held. Ofte hører anklagerne ikke op, før udenforstående bryder ind og fortæller anklagerne om sandheden.

Og herefter hører det op. Ikke så meget som én eneste undskyldning fra den, som uberettiget anklagede andre for noget, de (anklagerne) havde misforstået, men ikke selv  havde gidet undersøge sandheden omkring.

Spanier eller spanioler, den politiske korrekthed

Jeg er ofte blevet rettet, hvis jeg har benævnt en person fra Spanien som en spanioler. “Det hedder altså en Spanier”, er jeg blevet rettet. Jeg har forhørt mig hos min omgangskreds, som også er blevet rettet.

Men gør det nu dét? Hvorfor hedder det ikke længere Spanioler? “Det er ikke politisk korrekt” var påstanden.

Hvorfor er det så ikke politisk korrekt længere? Jeg spurgte min spansk-lærer, der er fra Spanien, men bor i Danmark. “Det er noget I danskere har fundet på. Jeg ved ikke hvor det kommer fra.” svarede hun, og fortsatte “Vi siger jo selv Los españoles”, og dét er jo rigtigt nok.

Men hvorfor har mange danskere den opfattelse, at spaniolerne bliver fornærmede over at blive kaldt spaniolere?

Efterskrift: Efter udgivelsen af dette indlæg, har jeg fået en mulig forklaring.

Selektiv hørelse

Det er så populært at sige, at manden har selektiv hørelse. Men kravene er nu altså også ublu.
  • Bl.a. forventes det at manden har fuld opmærksomhed på kvinden 24/7.
  • Han skal kunne høre hvad der bliver sagt igennem to lukkede døre, mens han er ved at skylle af ved siden af en larmende emhætte, mens hun er udenfor, mumlende for sig selv.
  • Han skal kunne opfatte meningen, selv når hun bare siger slutningen eller andre dele af budskabet.
  • Siger hun noget, men mener noget andet, er det også et krav, at han skal kunne opfatte, hvad hun i virkeligheden mener.
  • Hvis hun glemmer at fortælle ham noget, men husker det som om hun har sagt det, skal han også vide, hvad hun tænkte.
  • I øvrigt skal han altid kunne svare på, hvor hun har lagt sine ting, når hun ikke kan finde dem, og i øvrigt være et leksikon, der altid kan give et korrekt svar på hvad som helst.

Brug flere kilder, når du lærer

Jeg har den filosofi, at man kan altid blive bedre. Også selv om man mener at man har rigtig godt styr på noget, er der altid noget, man ikke ved. Jeg vil ikke på nogen måde påstå, at jeg er nået særlig langt i at lære spansk, men min folisofi kan stadig bruge i begynderstadiet, for der er altid noget, jeg ikke fik helt fat i, de første gange eller på den måde, det blev forklaret.

Derfor bruger jeg andre kilder, end den primære undervisning, jeg får i klassen. Bl.a. har jeg tilmeldt mig et online-kursus, som jeg benytter som sekundær kilde, for her får jeg forklaret tingene på en anden måde, og kan høre det samme om og om og om igen til det hænger fast, lade der gå noget tid og så høre det igen, fordi jeg glemmer det efter noget tid.

Min favorit, som sekundær kilde, er Coffee Break Spanish, som kan høres som gratis podcasts, men du kan naturligvis vælge din egen favorit. RadioLingua, som udgiver Coffee Break Spanish, tilbyder også udvidet materiale, videocasts og bonus-podcasts mod betaling.

Herudover følger jeg andre kilder på Facebook og Youtube. Bl.a. følger jeg Mexikanske Ana, der udgiver Butterfly Spanish, gratis, kvit og frit. Hun er også en af mine favoritter, og hende kan du følge på Youtube.

Nu tænker du måske, ja, ja, der er da forskel på dét spansk, de taler i Spanien og dét spansk, de taler i Mexico, men det tager både Mark fra Coffee Break Spanish og Ana fra Butterfly Spanish også højde for, så du kan være med, uanset om du vil lære den ene eller den anden dialekt af spansk.

“Tøjet er til +6 år”. Eller er det “6+”?

Når vi skal nævne noget, der er “fra et punkt og opefter”, sætter vi ofte et plus på benævnelsen. Men hedder det “+6” eller “6+”?For mig er det logiske, at hvis man siger “+6”, så lægger man 6 til noget kendt (X+6), og så må det betyde “op til noget plus seks”, med en øvre maks-grænse.Hvis det skal være “seks og opefter”, må den korrekte betegnelse derfor være “6+”, altså “seks eller mere”, ikke “+6”.

Træn sprog ved hjælp af fora og lign.

En af de kilder, jeg bruger som supplement, og som jeg har fundet hjælper mig med rigtig meget min træning af spansk (i mit tilfælde, men det gælder alle sprog) er, at jeg har tilmeldt mig en række spanske Facebook-sider og Twitter-profiler m.fl. Det er både grupper, jeg deltager i, nyhedsmediers og tv-kanalers Facebook-sider og privates sider og blogs.

Det gode ved f.eks. Facebook er, at Facebook kan hjælpe med at oversætte. Først forsøger jeg, om jeg kan forstå hvad der står skrevet i et opslag. Hvis der er enkelte ord, jeg er i tvivl om, benytter jeg en ordbog, og når jeg mener at have fundet ud af hvad der står, så trykker/klikker jeg Oversæt, for at kontrollere om jeg havde forstået det korrekt.

Facebook oversætter dog desværre nogle gange forfærdeligt, men det er forfærdeligt nok til at jeg kan se, at det er noget vrøvl Facebook har oversat til, og ikke mig, der ikke forstod det. Hvis jeg vil dobbelttjekke, benytter jeg spanishdict.com, der er meget bedre til at oversætte både ord og tekster, dog kun spansk/engelsk og engelsk/spansk.

En gang imellem kommenterer jeg også (på spansk) de indslag, jeg læser. Igen forsøger jeg at forfatte teksten selv, og så får jeg enten spanishdict.com til at oversætte den spanske tekst, jeg har forfattet, til engelsk, eller også skriver jeg dét, jeg gerne vil skrive, på engelsk, og får spanishdict.com til at oversætte til spansk. Herefter sammenligner jeg med den spanske tekst, jeg selv havde forfattet, for at se hvor godt jeg havde ramt rigtigt, eller om der var noget, der skulle formuleres anderledes.

Da jeg var mindre, og lærte engelsk, havde jeg engelsktalende pennevenner- og det kan du evt. også benytte i dag, uanset hvilket sprog, du lærer. Vi sendte e-mails til hinanden og det tvang mig hele tiden til at slå alle ordene op i ordbogen, jeg var i tvivl om, og når jeg fik et svar tilbage fra min penneven, tvang det mig til at bruge ordbogen til at lære, hvad der blev skrevet, og jeg lærte formuleringen.

 

Juni 2018 — ordnet.dk

Ord tilføjet til Den Danske Ordbog, maj 2018

Jeg mener, at der er flere fejl, som ikke gør sproget godt. Amalie Szigerthy ville være henrykt: Endelig kan jeg få optaget mit vrøvl som reelle ord i en ordbog.

— Læs mere på ordnet.dk/ddo/nyeste-ord-i-ddo/juni-2018

Rejsekort: Svar på 50 af passagerernes spørgsmål | Passagerpulsen

Passagererne stillede i april 2018 spørgsmål til Rejsekort A/S på Facebook-siden Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk. Du får svar på 50 af spørgsmålene her.
— Read on passagerpulsen.taenk.dk/hjaelp-til-din-rejse/rejsekort-svar-paa-50-af-passagerernes-spoergsmaal

Førerløse biler og sikkerhed

Er førerløse biler usikre? Uber måtte droppe sine førerløse biler på grund af en personpåkørsel.

Men var det den førerløse bils skyld? Ville et menneske kunne have reageret bedre? Jeg har hørt, at personen var gået direkte ud foran bilen, og dét ville et menneske heller ikke kunne have nået at reagere på.

Automatikken skanner konstant omgivelserne og er ikke uopmærksom på noget tidspunkt, som mennesker ofte er – for ikke at nævne dem, der kører med hovedet under armen.

Føler du dig truffet?

Føler du sommetider, at jeg skriver om dig? Så er dette til dig. Ja til alle 20-30 “dig”, der føler sig truffet af at jeg skriver lige netop om DIG.

Hvis du taget dét personligt, er det fordi du OGSÅ kan knyttes til dét, jeg skriver, ikke fordi det er DIG, jeg skriver om. Hvis du føler dét, er det dig, der er noget galt med. Jeg skriver generelt om dét, jeg i mange sammenhænge oplever, jeg udleverer ikke enkeltpersoner.

Jeg vil ikke cencureres for, hvad jeg må eller ikke må skrive, bare for at undgå at 20-30 personer føler sig personligt ramt. Jeg vil ikke ligge under for cencur, bare fordi nogle har en misforstået følelse af at være udleveret.

Spansk niveau 5 gentages flere gange

I Det spanske Hus i København er de første fire niveauers undervisning fokuseret på undervisning i grammatik. Herefter tager man niveau 5, der fokuserer sig på at bruge og træne grammatikken, nogle gange, indtil man er klar til at gå videre til niveau 6.

Og dét er smart, for man lærer forskelligt, og man kan så gentage niveau 5 et antal sæsoner, indtil man er klar til at gå videre, uden at gentage det samme materiale om og om igen.

Dette var jeg ikke klar over. Måske havde jeg ikke været der, den gang min lærer fortalte om det, eller også havde han ikke fået fortalt om denne konstruktion.

Efter at have taget niveau 5, var det naturligt for mig, at niveau 6 ville være efterfølgeren, som jeg skulle på, men for at være sikker på at komme på det rigtige efterfølger-niveau (der er både niveau 6, litteratur og niveau 6, artikler), skrev jeg til læreren.

Til min overraskelse – og forvirring – blev min lærer ved med at svare mig om niveau 5 (og et et hold-nummer), når jeg skrev til ham om niveau 6. Jeg tænkte, at han nok havde misforstået, så jeg tilmeldte mig niveau 6, og fik en automatisk mail om det niveau, jeg havde tilmeldt mig, men kort tid senere endnu en mail om, at jeg nu var tilmeldt niveau 5. Men efter at have talt med læreren, forstod jeg det, og betalte for niveau 5.

KU-IT, Københavns Universitets fælles it-afdeling

Den 1. december 2017 har Københavns Universitet fået én samlet it-afdeling, KU-IT. Og lad mig tilføje “endelig”.

Som det har været de fleste andre steder, er it noget, der har sneget sig mere og mere ind i alt, vi foretager os, og således også på Københavns Universitet. Administrativt havde hvert fakultet, hvert institut, ja hvert lille center tidligere sin egen “it-afdeling”, der f.eks. kunne bestå af en studentermedhjælp, der kom og hjalp til i nogle timer, en gang om ugen, til egentlige it-afdelinger, der tog sig fælles computere, printere m.v. Herudover havde det daværende ADB-kontoret, som var Fællesadministrationens it-afdeling, ansvaret for det studieadministrative system, som med årene blev udvidet med fælles økonomisystem, journalsystem og flere andre, fælles systemer for hele KU.

I 2009 besluttede KU så at samle al denne lokale it-kompetence til egentlige it-afdelinger. Men tiden var ikke moden til én fælles samlet it-afdeling. KU er en står supertanker, der ikke sådan lige styrer i en anden retning.

Men nu er tiden kommet. KU-IT skal bestå af det bedste fra alle de tidligere afdelinger. Vi skal have samlet de sidste rester af “dobbeltbogføring” (ens systemer, hver for sig). Vi er allerede godt på vej, og har med et fælles mailsystem, KUmail, et fælles intranet (KUnet), og andre fælles systemer, men vi skal have samlet resten, og benytte de systemer, der er bedst, til gavn for alle. Vi skal have fælles systemer; ikke systemer der, til en hvis grad, kan “snakke” sammen, men fælles systemer, så brugerne vil opleve en sammenhængende organisation, og ikke møder nye grænseflader afhængig af hvor i organisationen de befinder sig.

Sammenlægning er ikke nogen triviel opgave; selv om noget kan flyttes forholdsvis hurtigt, så er der andre systemer, der tager længere tid. Det er ikke bare et spørgsmål om at overføre data fra det ene system til det andet. Data skal struktureres ens, før de kan flyttes, regnskabsmæssigt skal vi også ensrettes og mange andre forhold er også i spil. Vi har sat en deadline der hedder juni 2019. Om vi kan nå det, må vise sig, men vi er i hvert fald i fuld gang.

Spanske forkortelser: EE.UU.

Jeg troede at EE.UU. var en spansk måde at skive EU på, men jeg har netop fundet ud af, at det er forkortelsen for USA. USA hedder på spansk Estados Unidos og grunden til at det står to gange er fordi det måden at angive flertal på, i forkortelser.
 

Butterfly spanish

En anden kilde, som jeg benytter som supplement til den klassebaserede undervisning, jeg modtager, er Butterfly Spanish, Anas Youtube-videokanal. Dette er hendes hovedkilde til undervisning, hvor hun, nogle gange om måneden, lægger en video op med et nyt emne. Ana er fra Mexico, men hun forklarer spansk både som det tales i sydamerika og i Spanien.

Flere medstuderende har nævnt for mig, at de også benytter sig af Anas videoer. Hun er ret populær, som kilde til at lære spansk, hvis man kan se bort fra at hun somme tider er lidt skabagtig for at virke spændende og vedkommende.

Hun har også en Facebook-side, hvor du også har mulighed for at se hendes Youtube-videoer.

Ana har for nylig fået et website, hvor man dog hovedsageligt kan tilmelde sig hendes nyhedsbrev med tips til spanskundervisningen, og donere et beløb, men du kan også se hendes videoer her.

Gratis podcasts: Coffee Break Spanish, rigtig god undervisning

I min søgen efter supplerende undervisning, som ikke krævede min konstante deltagelse, men som jeg kan tage, når jeg har tid, fandt jeg Coffee Break Spanish podcast, som jeg virkelig lærer meget af.

Jeg får rigtig meget ud af at lytte til de gratis podcasts. Mark, som er læreren, underviser på en rigtig god måde, og gentager igen og igen, langsomt og lærerigt. Han er virkelig god til at undervise. Cara, er eleven. Hun er ikke bare en fiktiv person eller skuespiller, men som bliver undervist i spansk. Som vi andre ville gøre, spørger hun ind til dét, hun ikke forstår, og Mark forklarer rigtig godt.

Jeg selv lytter til det i iTunes på min mobiltelefon eller computeren, men det er også tilgængeligt på nettet eller sågar i Spotify.

Podcasts, i sig selv, er rigeligt til, at jeg får en rigtig god undervisning, men RadioLingua, som udgiver Coffeee Break Spanish, har meget andet, man kan få adgang til, hvis man tegner et abonnement.

Forskellige undervisningsmetoder

Undervisning kan foregå på forskellig måde. Nogle lærer bedst på den ene måde, andre på en anden.

Gramatik og øvelser: På de første to hold (Spansk begynder og Spansk 1), som jeg tog gennem AOF, var underviseren fra Mexico. Hun underviste ved at præsentere os for en række remser og tabeller, hvor vi kunne øve gramatik, verber m.v. Her følge jeg, at jeg læste meget (i forhold til hvad jeg kunne). Denne lærer havde desværre kun disse to hold, jeg skulle skifte lærer (og bøger), for at fortsætte.

Samtale: På hold 2, som jeg også tog gennem AOF, var væreren fra Madrid. Hendes undervisning var mere samtale og oplæsning, men meget lidt gramatik og verber. Personligt følge jeg det ustruktureret, og på grund af hendes egne dansk-kundskaber, rettede hun os tit for noget, der var korrekt, enten fordi hun i virkeligheden havde ment noget andet i de opgaver, hun gav os, eller misforstod os (flere elever kommenterede dette, engang imellem: “det sagde vi jo også”). Jeg føler faktisk, at jeg er gået tilbage, i forhold til dét, jeg lærte på de to første hold.

Nu er jeg startet i Det spanske Hus. Her er vi tilbage på, efter min mening, det gode spor, som jeg føler, jeg lærer af. Det er et ægtepar, der underviser. Han er dansk, og tager første halvdel af en undervisningsdag med gramatik og verber, men hun, som er spansk, tager anden halvdel med oplæsning og oversættelse.

Jeg har været der én gang, men jeg glæder mig.

Lommetyren

Da jeg begyndte på Spansk hold 2 (3. hold), brugte læreren en bog der hedder ”Lommetyren”. ”Hvad er dog dét for et åndsvagt navn”, tænkte jeg.

Men senere gav det mening, for den oprindelige bog hedder ”Tag tyren ved hornene”, som refererer til tyren, som er en slags spaniens national dyr, eller måske rettere nationale dyresymbol.

Den senere udgivelse er nemlig en mindre udgave, end den første, i ”lomme”-format (A5-format). Og så giver det pludselig mening, at kalde den ”Lommetyren”.

 

Kvaliteten er i bund, når der altid er en anden der kan behandle din henvendelse

Det skal gå hurtigt. Du skal have hurtig hjælp på din henvendelse, og være i fokus. Der er altid en anden til at hjælpe dig videre. Ikke noget med at vente på en person, der har en fridag.

Men hvordan er det med kvaliteten? Det tager tid at følge op på forløbet i en sag, og sætte sig ind i detaljerne, når man overtager en sag fra en anden, og det er ikke sikkert at alle detaljer er skrevet ind i sagen.

Du har muligvis selv gjort et stort forarbejde, og givet oplysninger om dine egne oplevelser, for at give sagsbehandleren den bedste mulighed for at hjælpe dig. Sagsbehandleren har lyttet til dig og sat sig ind i problemstillingen, og har et godt overblik over, hvor det er, problemet opstår.

Du bliver bedt om lige at undersøge en detalje. Du ringer tilbage med din observation, men får nu kontakt med en anden medarbejder. Medarbejdere læser kort op på sagen, men afviser din sag, fordi vedkommende ikke har forstået problemets kærne.

Du er sikkert ikke enig, men firmaet mener at du fik en hurtig hjælp. Din egen oplevelse af situationen er formentlig at kvaliteten af den hjælp, du fik, var i bund.

På papiret er kunden i fokus og skal føle sig hurtigt hjulpet, men i praksis bliver du bare et nummer og kvaliteten af den hjælp, du fik, kan ligge på et meget lille sted.

Betal 50 kroner for tvunget skift af rejsekort

I en artikel 24.01.2017 gør Ingeniøren opmærksom på at et rejsekort udløber efter 5 år, og at du så selv skal betale kr. 50,- for et nyt. Samtidig kan du vinke farvel til den rabat, du har optjent på det gamle rejsekort.

Er det i orden, og er det rimeligt at Rejsekort blot fortsætter denne praksis, bare fordi det “Det ikke giver nogen klagestorm”?

 

Nye danskere

Jeg forstår altså ikke det med udlændinge (uanset hvor de kommer fra) og dansk statsborgerskab. 

Jeg bliver sgu aldrig f.eks. spanier ved at flytte til spanien og få spansk statsborgerskab; jeg vil så altid være en dansker i Spanien. Folk bliver sgu da heller ikke danskere ved at få dansk statsborgerskab.

Hvad er det for noget pladder. Det samme sludder som at mænd bliver gravide sammen med barnets mor

Mobilbetaling gør det nemt at betale … eller

Med Danske Banks mobilbetalingsløsning, Mobile Pay, skulle det blive så nemt at betale via mobiltelefonen, ved at scanne en QR-kode. Men nogle banker ville ikke være med i samme løsning, og udviklede Swipp. Senere kom Paii, der var rettet mod online betaling på Internettet, men som dog ikke havde så lang en æra.

Mobile Pay fører i kampen og fungerer også med Bluetooth og NFC, mens Swipp fungerer med Bluetooth.

I Kvikly ville jeg, i dag, prøve Mobile Pay på de nye radiomodtagere, som Coops butikker har fået monteret på sine betalingsterminaler. Men det virkede ikke. Ekspedienten forklarede at de ikke understøtter Mobile Pay, men snart indfører en anden løsning.

Det gør det jo ikke lettere for forbrugerne, at man ikke har én fælles standard til betaling over mobiltelefonen. Mobilbetaling gør det nemt at betale … eller

DSB’s personale misinformerer stadig om Rejsekort

Den er stadig gal med informationen fra DSB’s personale, der stadig retter passagererne når de, helt korrekt, har tjekket ind på en Rejsekort-stander på en anden perron eller stoppested, end hvor fra de tog det pågældende transportmiddel.

Denne gang overhørte jeg, at en anden passager blev rettet af togføreren, men togføreren var dog glad, da jeg viste ham den udskrift, fra Ingeniøren, jeg altid har på mig, hvor direktøren for Rejsekort skriver: “Vælg frit mellem standere til mellem-check ind“.

Men det kan ikke være rigtigt, at det er passagererne, der skal give DSB’s personale den korrekte information.

Tema ”Almindelige sprogfejl”: Nogle eller Nogen #Sprogbrug #Sprogtip

Hvordan er det nu med “Nogle” og “Nogen”? “Er der nogle” eller “Er der nogen”? “Jeg tager nogen æbler” eller “Jeg tager nogle æbler”?

“Nogle”
bruges når du vil angive en del af den samlede mængde, et antal. F.eks. kan du sige “Der er nogle af æblerne, der er dårlige”. Det er altså kun en del af æblerne, men ikke den samlede mængde, og derfor skal du ikke bruge “nogen”, men “nogle”.

“Der var nogle, der protesterede” – det var altså ikke dem alle sammen, men kun en delmængde. “Hun har nogle venner her i byen” (et antal, en del af det samlede antal personer i byen), men jeg har ikke nogen (overhovedet).

“Nogen”
bruges, til gengæld, til at angive helheden. Du kan f.eks. sige “Der er ikke nogen æbler” – altså “ikke nogen (overhovedet)”, “Er der nogen, der vil med” – altså “er der nogen (overhovedet), der vil med”. Her bruges ikke “nogle”, da du, med “nogle”, antyder “en delmængde”, (er der kun nogle af dem, der vil med). Men i dette tilfælde spørger du den samlede mængde, og derfor er det “nogen (overhovedet)”.

“Nogen” benyttes også til at beskrive person(er), ting eller forhold, der ikke er nærmere kendt eller bestemt, f.eks. “Der kom nogen op ad trappen” (det er ikke nærmere beskrevet hvor mange, så “der kom nogen (overhovedet)”). Havde du brugt “nogle” – “der kom nogle op ad trappen”) – angiver du “nogle af den samlede mængde” og antyder her ved at der stadig var nogle (af den samlede mængde) der blev tilbage neden for trappen.

Du kan læse flere eksempler på ordbogen.com.

Apple Music kontra Spotify

Jeg har gjort mig lidt erfaringer med Apple Music, der, som bekendt, netop er blevet introduceret som en konkurrent til Spotify. Her i starten er det gratis, men efter den gratis prøveperiode på 3 måneder vil du automatisk blive opkrævet kr. 99,- om måneden hvis du har valgt et personligt abonnement, eller kr. 149,- hvis du har valgt et familieabonnement. Det kan du undgå ved, allerede nu, at afmelde den automatiske fornyelse af abonnementet. Din gratis prøveperiode vil fortsætte de 3 måneder ud, men Apple Music vil herefter holde op med at fungere.
Apple Music fungerer, ud over at være en streaming-tjeneste som Spotify, således at du kan uploade al din musik, som du har ripped fra cd’er m.v. For de musiknumre som Apple allerede har og kan genkende, vil der ikke blive foretaget nogen upload, men i stedet vil Apples versioner blive brugt, også selv om Apple har en bedre lydkvalitet end den du uploadede. Numre som ikke genkendes, vil blive gemt i iCloud.
VIGTIGT AT VIDE: Det er den samme måde som iTunes Match fungerer på. En vigtig forskel er blot at musik, der hentes fra Apple Music er licensbeskyttet med en kode, hvilket ikke er tilfældet med iTunes Match. Det betyder at hvis du har uploaded en masse musik, f.eks. egne købte cd’er som du har ripped, til Apple Music, så vil de blive kodet og hvis du senere beslutter ikke at have abonnement på Apple Music længere, så kan du ikke længere afspille de numre, du har lagt op. Dette problem er ikke tilfældet med iTunes Match, hvilket vil sige at hvis du har numrene liggende på din Mac eller pc (eller downloader dem) og opsiger dit iTunes Match abonnement, så vil du stadig kunne afspille numrene, der stadig ligger på din Mac eller pc (dog fremover kun lokalt på den enhed hvor de fysisk ligger. Du vil, i sagens natur, ikke længere kunne streame til din iPhone, iPad etc. når abonnementet ophører).
Jeg talte med Apple i går, der fortalte mig at selv om iTunes Match og Apple Music begge gemmer dine rippede cd’er i iCloud, for de numre som ikke kan matches, er det to forskellige steder i iCloud. Apple Support websider skriver at Apple Music ikke er det samme som iTunes Match, men at de arbejder sammen. Apple fortalte mig at numrene vil blive overført fra den ene del af iCloud til den anden. Supporteren fortalte at jeg således godt kunne opsige det ene abonnement, uden at skulle downloade al musikken fra iTunes Match og uploade det til Apple Music, men var dog lidt forsigtig, idet han fortalte at jeg nok hellere måtte tage en sikkerhedskopi (hvilket altid er godt) inden jeg opsagde mit abonnement på iTunes Match.

FORSKELLEN (min vurdering):

  • Med iTumes Match kan du uploade dine rippede cd’er til iCloud, men hvor Apple allerede har nummeret (og kan identificere det) vil Apple streame Apples egen version til dig, frem for at uploade det rippede nummer. Du kan herefter spille musikken på alle de enheder der har samme Apple-id. BEMÆRK at iTunes Match ikke understøtter Familiedeling, så din familie kan altså ikke afspille familiens fælles cd’er som du har lagt op i iTunes Match*). Opsiger du dit abonnement på iTunes Match, vil du stadig kunne spille din rippede musik, forudsat at de er fysisk lagret på din enhed. *) Dette kan du opnå ved at du indtaster dit eget Apple-id på familiens enheder, men det er både teknisk besværligt, da det kun skal være for iTunes, og din familie vil hele tiden skulle bede dit indtaste din adgangskode, hver gang de skal købe en app, der så købes på din konto.
  • Med Spotify kan streame musik, du ikke selv ejer, men kan gemme din egen rippede musik lokalt på din Mac, pc eller et tyilknytte disksystem (NAS eller ekstern harddisk). Din lokale musik kan du dog ikke afspille på andre enheder end den hvor musikken er fysisk placeret. Opsiger du abonnement på Spotify, vil du stadig kunne spille din lokale musik på din enhed.
  • Med Apple Music kan du streame musik, du ikke selv ejer. Du kan også gemme din lokale musik i iCloud, og for de numre, som Apple allerede har og kan genkende, vil Apple streame Apples version, frem for at uploade det rippede nummer. Opsiger du senere abonnementet på Apple Music, vil du ikke længere kunne afspille din musik. Jeg har ikke min musik liggende lokalt mere, da den kun ligger i iCloud. Jeg er derfor usikker på om supporteren mente at musikken, som ligger lokalt, også kodes, og derfor ikke kan afspilles efter opsagt abonnement, men det var det jeg forstod på ham.

Da jeg jo stadig har alle mine cd’er fysisk, så vurderer jeg at licens-kodningen af den musik jeg uploader til Apple Music nok ikke er en stopklods, hvis jeg skulle opsige mit abonnement på Apple Music, da jeg, i værste fald, vil kunne rippe cd’erne igen. Jeg vil ikke betale for både iTunes Match og et familieabonnement på Apple Music. Hvis jeg finder Apple Music tilfredstillende, vil jeg opsige mit abonnement på iTunes Match og mit abonnement på Spotify, da Apple Music vil kunne give mig begge dele for en mindre pris, med et familieabonnement. end jeg betaler for både Spotify og iTunes Match, og jeg vil, med Apple Music, kunne opnå at familien også kan afspille vores fælles rippede musik, med deres egne Apple-id’er.

Tema ”Almindelige sprogfejl”: At ligge- eller lægge sig ned #sprogbrug #sprogtip

At ligge er det at befinde sig i en bestemt stilling, imens at lægge er det at anbringe noget eller nogen, altså bevægelsen derhen.

Det hedder “Jeg ligger dårligt”, “Avisen ligger på bordet”, når det er noget der er i en stille position, imens det hedder “Jeg lægger mig på sengen”, “Jeg lægger avisen på bordet” når det er bevægelsen der hen.

Copenhagen Gospel Choirs historie

Medlemmer af- eller interesserede i det tidligere Valby Gospel Choir, der siden 2013 har benyttet navnet Copenhagen Gospel Choir, tager nogle gange fejl af Facebook-gruppen for det tidligere Copenhagen Gospel Choir, der eksisterede indtil 2008 og hvis optakt strækker sig tilbage fra før 1988.

Da Facebook-gruppen, for det tidligere Copenhagen Gospel Choir, er en lukket gruppe, kan du, som ikke-medlem, her læse om Copenhagen Gospel Choirs historie.

Kontant: Rejsekortet gør rejser dyrere | TV | DR

Da Rejsekortet kom til, var forventningen, at kunderne altid skulle få den billigste rejse på kortet. Men sådan er det ikke gået. Faktisk kan det være umuligt at få den billigste pris. 

Vært: Jakob Illeborg.

https://www.dr.dk/tv/se/kontant/kontant-2015-03-12#!/06:18

Forbrugerrådet Tænk: Passagerpulsen

Jeg har nu tilmeldt mig som Passageragent hos Forbrugerrådet Tænk. På den måde håber jeg på at jeg kan være med til at gøre det lettere som passager, bl.a. med hensyn til Rejsekort, som jeg har skrevet en del om, men også om de andre ting, jeg jo i forvejen gør opmærksom på, når jeg støder på uhensigtsmæssigheder, fejl og mangler i min hverdag.

Version2: Rejsekort-brugere bliver straffet økonomisk når tog og bus er forsinket

Forsinkelser i den kollektive trafik kan betyde, at passagerer med rejsekort må betale ekstra for turen. Det er ikke fair, men der er heller ikke nogen umiddelbar løsning, lyder svaret fra DSB, som er hovedaktionær i Rejsekort A/S, ifølge Version2

http://www.version2.dk/artikel/rejsekort-brugere-bliver-straffet-okonomisk-naar-bus-og-tog-er-forsinket-68159

It-supporter klar med ny udgave af check-ud-reminder til Rejsekort

It-supporter klar med ny udgave af check-ud-reminder til Rejsekort: Nu også til bus og metro http://t.co/7CHC0AqvlO

Journalisternes formidling af sproget

I en gruppe på Facebook blev henvist til en artikel i BT. Gudskelov er kvinden ikke blevet delt i flere dele, men jourlistens sprogbrug, og brug af betegnelsen ”Togchauffør” om Lokoføreren, har skabt en del debat, her under de sædvanlige diskussioner om at man er efter folk, der ikke staver- eller skriver korrekt, blot på grund af berøringen med enmet, på samme måde som man bliver beskyldt for at være racist, blot fordi man berører emnet om indvandring, anden etnisk herkomst og hvilke andre betegnelser som skaber en del berøringsangst.

Det er ikke et spørgsmål om at bekræfte hinanden i at det er for dårligt, og ej heller at der er tale om et stort problem, men blot at jeg, indledningsvis, anførte at jeg ikke brød mig om betegnelsen ”togchauffør”, da det hedder en lokomotivfører (lokofører), og at jeg samtidig anførte at jeg godt kan forstå folks mærkværdige sprogbrug, når det er dét, de hører og læser. Sproget er en måde at forstå hinanden, og så hjælper det ikke at man siger skovl når man mener spade, at sige “dyret” som en it-bruger engang sagde til mig da hun mente sin pc … eller var det musen hun mente? ”Gå ikke over sporet, der kommer tog? Her er det skinner så her må jeg godt gå over” 🙂

Her i min sprogblog er jeg ofte blevet skudt i skoen at jeg er ude efter folk, men jeg har den holdning at hvis man ikke får noget at vide, hvordan skulle man så kunne gøre det bedre. Det gælder os alle. Og journalisterne er netop dem der giver os sproglig viden, og derfor skal det være korrekt, dét de formidler.

Tal ordenligt: Grimt, groft og nedsættende sprog på Internettet

I Aftenshowet på DR1 i går aftes var der et indslag om vores grimme sproglige kultur på Internettet.

Men det er altså også meget forskelligt hvordan folk opfatter ting. Både online og i det virkelige liv kan man skrive nok så velovervejet, men blive opfattet på 20+ forskellige måder.

Det er noget jeg kan nikke genkendende til. De groveste svinere lader jeg passere og sletter uden offentliggørelse, mens jeg forsøger at svare sagligt på de mindre beskyldninger.

Når jeg skriver om sproget er det altid skrevet ud fra en betragtning om at hvis man ikke får noget at vide, hvordan skulle man så kunne gøre det anderledes, og folk må da fuldstændig selv om hvorvidt de vil rette sig efter det, jeg skriver, eller ej, for det har aldrig været min hensigt at pege fingre af nogen eller at være belærende. Alligevel er der personer, ja, selv tidligere kolleger, der har været ude med riven med beskyldninger om hvad baggrunden for det, jeg skriver, er, og der er sågar personer, beskylder en for de værste ting og truer med at slæbe en i retten for det som vedkommende, uberettiget, mener at man har gjort.

Indslaget i DR handler mere om de rigtig grove ytringer, som ikke er til at misforstå, men det handler altså også i høj grad om den måde vi opfatter tingene på.

Rejsekort: Metro Service svarer #rejsekort #metroservice

Jeg har skrevet til Metro Service, for at få en kommentar til at Metro selskabets kontrollører, som andre rejseselskabers kontrollører, giver passagererne ukorrekte oplysninger når de hævder at Rejsekort check ind skal foregå på en perron tilknyttet det enkelte rejseselskab.

Dette har jeg gjort på baggrund af at jeg har modtaget en mail fra en Metro tog-passager, der har oplevet en række lignende hændelser, hvor kontrollører har givet urigtige informationer, med besked om at det kan koste en bøde at tjekke ind på den ”forkerte” check ind-stander.

Metro Service svarer

Thomas Eiersted, som er Customer Service Relations Manager hos Metro Service, svarer at det er fuldstændig korrekt, at der ikke er krav om, at man ved check ind skal benytte en check ind stander fra en bestemt operatør.

Check ind foretaget på f.eks. på Nørreport st., skal accepteres, uanset om det er sket på en metro stander, en DSB S-togs stander eller en DSB Regionaltogs stander.

Thomas Eiersted fortsætter: ”Vi har fere gange informeret vort personale, både skriftligt og mundtlig om denne regel, og jeg er rigtig ked af at høre, hvis dette budskab af enkelte medarbejdere endnu ikke er forstået .”

På baggrund af min henvendelse, vil Metro Service, endnu engang, sende informationen ud til alle medarbejdere, og ved samme lejlighed overveje, om Metro Service kan benytte andre kanaler, for at sikre sig at informationen kommer ud til alle.

Jeg er igen blevet interviewet til TV2 Lorry om rejseselskabernes forkerte informationer til brugerne af Rejsekort. @omdsb

Jeg har fået sat lidt gang i sagen omkring rejseselskabernes manglende viden om korrekt brug af Rejsekortet.

Både i går og i dag er jeg blevet interviewet til TV Lorry, efter at de, i forgårs aftes, fortalte om brugernes mange problemer og manglende Check ud.

Efter TV Lorrys udsendelse, i forgårs, kontaktede jeg TV Lorry. Ud over at det kan være forvirrende for brugerne af Rejsekortet, hvad de skal rette sig efter, værre er det at rejseselskaberne heller ikke kan finde ud af det, og derfor giver passagererne forkert besked og truer med bøde.

Passagererne skal ikke bekymre sig om hvor vidt en Rejsekort-stander er tilknyttet den ene eller anden togtype. Og de er i deres gode ret til at benyttet en hvilken som helst Check Ind stander, på den samme station, til Check ind og mellem-check ind, hvad enten de benytter Metro, S-tog, Fjerntog (Regionaltog, Intercitytog, Lyntog m.v.) eller bus.

I udsendelsen i går blev Movias Markedscenterchef, Søren Englund taget på sengen da han, i udsendelsen i TV Lorry, også gav urigtige oplysninger.

Også underdirektør i DSB, Christian Linnelyst, gav urigtige oplysninger, da han, i aftenens udsendelse i TV Lorry, her til aften, sagde: “Ja, så vil jeg sige at man skal Checke ind igen nede ved metroen, sådan så man, via Rejsekortets Check ind ting, kan kan se hvor kunden har bevæget henne, og der af udregne den rigtige pris”. Dette er også forkert.

I følge Direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, kan du frit vælge mellem standere til Check ind. Det vil forbrugerrådet nu bede rejseselskaberne om at informere deres kontrollører om, en ekstra gang.