Nyt printersystem til økonomisystemet ØSS

Landets formentlig ældste installation af printersystemet HP OpenView OpenSpool slukkes den 31-03-2011 og skiftes ud med et mere tidssvarende printersystem, CUPS.

Som bruger af økonomisystemet ØSS, vil du nok ikke mærke den store forskel på det gamle- og det nye printersystem. Om dit print kommer gennem det ene systeme eller det andet, gør ikke den store forskel. Nogle brugere vil dog sikkert være glade for at de nu igen kan få oprettet nye printere. Det gamle system gav nemlig ikke mulighed for at oprette flere printere, og det har givet problemer i de tilfælde hvor en afdelings personale flyttede fra en printer der stadig blev benyttet af andre, til en anden placering uden printer. Det gamle printersystem kunne ikke mere. På trods af at det kørte upåklageligt uden egentlige systemfejl, var serveren, det kørte på, den ældste vi stadig havde kørende, og trænkte i den grad til udskiftning. Printersystemet var også gammelt, og det var ikke muligt at få support på længere.

Med det nye printersystem giver det også fakulteternes it-folk mulighed for bedre at kunne se status på en printer-kø. Tidligere viste statusoversigten kun hvorvidt en printer-kø var ledig, i gang med at sende udskriften ud til printeren, eller om der var en fejl i forbindelsen mellem printersystemets printer-kø og den fysiske printer ude på instituttet eller fakultetet, men med det nye system kan en fakulteternes it-folk, hvad fejlen er, og hjælper dermed med til at lokalisere fejlen. Det er nelig muligt at se om det er forbindelsen ud til printeren der er gået ned, f.eks. fordi printeren er blevet slukket, eller om printeren blot mangler papir – hvilke oplysninger der kan vises afhænger dog ofte af den fysiske printers mulighed for at sende statusmeddelelser tilbage til printersystemet.

På længere sigt håber vi på at kunne give fakulteterne mulighed for selv at administrere egne ØSS-printere i begrænset omfang, f.eks. at give mulighed for at kunne genstarte en printer efter at forbindelsen igen er retableret. Dette begrænser nødvendigheden af at skulle kontakte Servicedesk for at få dem til at genstarte printeren. Om dette er både teknisk og praktisk muligt er dog endnu for tidligt at sige.

For Koncern-it vil det nye printersystem gøre det lettere at oprette en printer. Tidligere skulle en printer nemlig oprettes en hel del steder før den virkede korrekt, og meget af dette arbejde vil fremover kunne blive udført automatisk.

Tidligere har vi, hvert år, manuelt, set samtlige printere igennem, og luset ud i dem som ikke længere blev brugt, enten fordi den fysiske printer, på instituttet i den anden ende, var blevet nedtaget eller flyttet, og derfor ikke virkede længere, uden at Koncern-it havde fået besked om det, eller at brugerne, der benyttede den, måske var flyttet og printeren derfor var efterladt ubrugt. Denne årlige oprydning håber vi på kan automatiseres ved dels at logge hvornår hver printer sidst har været benyttet og overvåge om forbindelsen mellem ØSS og den fysiske printer stadig er intakt. I givet fald at det er muligt, vil ubrugte ØSS printere dog ikke blive slettet uden videre, uden at den pågældende afdeling kontaktes forinden.

I modsætning til tidligere, hvor printersystemet kørte på en fysisk server, der ikke lavede andet end at håndtere udskrifter fra ØSS, kører det nye på en såkaldt virtuel server, der i princippet er et server-fællesskab hvor mange servere deler kapaciteten på en fysisk computer, og bruger således væsentligt mindre strøm. Den nye server er, i modsætning til den gamle, placeret i et af vores nye driftscentre, der er kølet med Grøn køling. Det er oppe i tiden, og med dog grund, at spare på energien, og dette er også et mål for KU.