Svar der kræver baggrundsviden

Nogle spørgsmål, kræver en vis form for baggrundsviden, for at man har mulighed for at forstå svaret.

Men mange har ikke tålmodighed til at høre på en forklaring om baggrunden for svaret, og keæver “bare at gå et svar”.

Således er der flere der bliver frustrerede over ikke at få et svar, fordi svaret ryger af sporet. Det gælder både den almindelige borger, såvel som tv-jourmalister der har en begrænset tid til at stille- og få svar på deres spørgsmål.

Frihed til, på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker

I paragraf § 77 i Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953 [1] fremgår det at “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.

Når medlemmer af (uden nogen som helst sammenligning) Dansk Folkeparti, Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, religiøse ekstremister eller visse andre med en retorik som vi andre ikke bryder os om, udtaler sig, har de, i følge den danske grundlov, den samme ret til at gøre dette frit og med det samme ansvar.

Det er altså ikke op til den almindelige befolkning at afgøre hvad der er tilladeligt at udtale sig om. Alligevel er folkedomstolen blevet mere og mere herskende. Og det er åbenbart blevet helt legitimt, at dem, der, i det danske samfund, selv gør retorikken mere og mere skarp, forsøger at lukke munden på personer, hvis udtalelser de ikke bryder sig om.

Senest er Marlene Wind blevet kritiseret for, som professor ved Københavns Universitet, at have udtrykt kritik af regeringen, Kristendemokraterne og Dansk Folkepartis aftale om indførelse af permanent grænsekontrol og har, af denne grund, valgt at holde en mediepause [2], men selv om dette jo ikke er censur, så er det tankevækkende at Marlene Wind føler sig nødsaget til at trække sig fra offentligheden, i hvert fald for en tid.

Og det passer åbenbart Pia Kjærsgaard godt [3] at hun nu har en kritiker mindre, i hvert fald i den offentlige debat. Inden min research til denne artikel, sad jeg med en tanke på forholdene i det tidligere Sovjetunionen, og det er ret pudsigt at læse om den selv samme opfattelse hos Marlene Wind [3]. Min tanke kan naturligvis være en ubevidst errindring om noget jeg tidligere har hørt eller læst i medierne, men jeg synes det er et pudsigt sammentræf.

Selv har jeg, fra tid til anden hørt folk udtale sig om hvad jeg burde mene eller ikke mene eller ikke burde gøre, om “hvad andre dog vil tænke”, som egentlig blot afspejler deres egne holdninger eller fordomme. Men er det nu op til andre at bestemme hvad jeg må tænke, tro og udtrykke? Ikke i følge grundloven! Nogle mennesker vil så gerne bestemme at man skal rette sig efter dem og hvad de mener.

Men det falder ikke i tråd med ytringsfrihed. Somme tider går ytringsfriheden kun den ene vej.

[1] http://www.grundloven.dk/
[2] http://politiken.dk/politik/ECE1309983/marlene-wind-tager-en-mediepause/
[3] http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-40855904:pia-k-håber-pausen-bliver-lang.html?ss

Så få dig dog et liv!

Fra tid til anden hører man folk udtrykke deres mening om hvad de synes andre burde gøre, frem for f.eks. at sidde og glo tv, lave ting for sig selv eller andet som de, der udtaler sig, ikke lige synes er en ordenlig beskæftigelse.

Men hvad er definitionen på “et liv”, og hvem har ret til at bestemme hvad der er den rette definition?