Nu kommer Rejsekort som app

Rejsekort har nu åbnet for at de første 2.000 personer kan benytte deres nye Rejsekort app til iPhone og Android. Senere åbnes for 20.000 personer.

De 2.000 er dog allerede nået, men vi andre, der ikke nåede det, kan skrive os op og få besked, når der igen kan tilmeldes flere.

Selve systemet bruges også i flere andre lande, så det er et velafprøvet system. Alligevel giver man ikke adgang til flere i første omgang, bl.a. fordi man gerne vil sikre sig at systemets servere fungerer tilfredsstillinde med antallet af samtidige brugere, så brugerne ikke oplever problemer med at kunne tjekke ind og ud.

Modsat det eksisterende, fysiske Rejsekort, skal du kun tjekke ind når du påbegynder din rejse, og tjekke ud når rejsen er afsluttet. Du skal altså ikke tjekke ind igen hver gang du skifter transportmiddel, som du fortsat skal med det fysiske Rejsekort. App’en finder selv den rute, du tager, ved hjælp af mobiltelefonens indbyggede GPS.

Glemmer du at tjekke ud, får du en påmindelse fra app’en, og har du stadig ikke tjekket ud ved midnat, tjekkes du automatisk ud.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.