Når man får at vide at man er dårlig til at tage imod hjælp, så ved man at hun har det rigtig skidt med at man trods alt holdt fast ved sin egen mening.
Månedsarkiv: juni 2013
Derfor kan du have langsom hastighed selv om wi-Fi ikonet viser fuldt signal
Selv om Wi-Fi ikonet på din telefon eller computer viser at der er fuld styrke på Wi-Fi signalet, kan du godt opleve en langsom- eller slet ingen forbindelse til internettet.
Se det som en bil: Du kan godt komme ud af huset og ind i bilen med fuld fart, men hvis bilen ikke kan komme ud ad porten, så kører den ingen vegne. Og hvis den kan, kan det være den skal køre i kø på motorvejen.
Det samme gælder for din Wi-Fi forbindelse. Hvis du har fuldt Wi-Fi signal kan du sagtens få forbindelse til din trådløse router, men hvis kablet i routeren er knækket kommer du ikke ud på Internet. Og hvis du har forbindelse skal du “køre i kø” sammen med alle de andre der også bruger internettet. Hvis der er “få biler” – eller få brugere – går det stærkt, men ellers kan det gå rigtig langsomt.
Med andre ord, det er altid et spørgsmål om det svageste led.
Tema “Manglende ord”: Stand Up
At stå op er der ikke, i sig selv, noget sjov ved. Alligevel ved vi godt at Stand Up har noget at gøre med vittigheder fortalt på scenen til et publikum: Stand Up Commedy
Er feriesvar nu så “farlige” som det siges?
Vi får tudet ørerne fulde om hvor “farligt” det er at sætte autosvar på vores e-mail, når vi har ferie.
Køre indbrudstyv. Jeg holder ferie i udlandet de næste 3 ugers tid, så du kan roligt tage dig god tid med at stjæle alt mit indbo
Men det er løgn og latin. Hvis du tænker dig om og begrænser hvem der får beskeden – f.eks. “Send kun feriesvar til personer i min adressebog” så er det altså ikke så “farligt” som vi konstant bliver belært om.
Det samme gælder i øvrigt alt andet du udgiver på nettet, f.eks. Facebook. Hvis du begrænser hvem der kan se eks. dine billeder, så er det altså ikke et problem.
Naturligvis er det altid den risiko at systemet bliver “hacket” (cracket), men det gælder også din banks netbanksystem, CPR-registret m.v.
Så har du de bekymringer, så hold dig helt væk fra nettet. Så er i hvert fald dine billeder sikre – med mindre der er en indbrudstyv der bryder ind i dit hus og ser-, stjæler- og udgiver billederne.
Men som med alt andet, hvis du bare går med hovedet under armen, og udgiver personlige oplysninger, uden omtanke, så er der naturligvis en risiko. Men det svarer til at du smider en udskrift af din registerindsigt fra CPR-registret, midt på Strøget i København
Kun kvinder må (?) #kvinderkontramænd
En kvinde udtaler sig gerne om hvor godt en mand ser ud, men udtaler manden sig om en kvindes udseende er der ballade fra kæresten
Nogle mener at vide at det ofte er en bestemt person jeg skriver om, men det er ikke rigtigt. Jeg skriver generelt, men der er naturligvis altid en hændelse der udløser at jeg skriver om det.
Tema “Almindelige sprogfejl”: En kilomet #sprogtip
Vi er vandt til at ”er” i slutningen af ord indikerer at det er et flertals ord: ”12 kilometer”. Men i modsætning til mange andre ord, er hedder også ”kilometer” selv om det kun er én kilometer.
Du siger jo også ”en meter”, ikke ”en met”, og derfor hedder det heller ikke ”en kilomet”, men ”en kilometer”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Kommenter på det jeg har sagt, ikke på det du tror jeg vil sige #sprogbrug
Nogle mennesker har det med at konkludere meget tidligt og afbryder frem for at høre efter hvad der faktisk var til hensigt at sige. I Japan ser man dette som særdeles uhøfligt
Ti stille til jeg har talt færdig #sprogbrug
Nogle har det med at afbryde så snart andre begynder at tale
Andre kan læse mails du sender fra din webmail!
Vidste du, at selv om din forbindelse til din Webmail er krypteret (https) så er din e-mail det ikke?
At du benytter en sikker forbindelse (https) beskytter kun imod at andre kan aflure dit bruger-id, password og andre oplysninger du indtaster i din webmail (og andre steder der benytter https. Din mail sendes stadig i almindelig, ukrypteret, klartekst.
http og https har sådan set ikke noget at gøre med e-mail, det er kun din web-adgang til f.eks. den webmail hvor du har din e-mail liggende.
Vil du kryptere din e-mail, så andre ikke kan læse den når du sender den, skal du bruge mail-kryptering. Teknisk er det det samme, men det behøver du ikke bekymre dig om.
Godt at vide er dog hvordan du gør og lidt om hvordan det fungerer.
Du og modtager skal have et sæt nøgler: En offentlig og en privat. Din private nøgle kender kun du, og det er kun modtager der kender sin egen private nøgle. Begges offentlige nøgler kan alle i hele verden godt kende til.
Når du skal sende en krypteret mail, skal du kryptere mailen med modtagerens offentlige nøgle. Det er så kun modtageren med denne unikke offentlige nøgle der kan dekryptere mailen med sin private nøgle og dermed læse mailen.
Det samme sker hvis du skal modtage en krypteret mail. Her krypterer afsender e-mailen med din offentlige nøgle, og fordi det kun er dig der kender den private nøgle der passer til din offentlige nøgle, er det kun dig der kan dekryptere-, og dermed læse mailen.
Du kan bruge Nemid til det, eller et program ser hedder PGP (Pretty Good Privacy), men både afsender og modtager skal bruge det samme.
Du kan læse hvordan på nemid.nu eller openpgp.org
Tema er ment som en hjælp, ikke en irettesættelse, ikke drilleri #sprogbrug
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Læs gerne en bog. Offline!
Hvorfor er det helt legitimt, ja endda velset, at læse en bog, men så snart det foregår online, på internettet, så bruget folk ord som “nørd” og lignende.
“Jamen det er jo kun for sjov”. Men hvorfor er det sjov? Hvorfor er det mere legitimt at læse en bog IRL (in real life) end at gøre det online, eller som her, at skrive?
Vidste du: Nogle mener at vide at det er en bestem person jeg ofte skriver om, når jeg skriver, men det er ikke rigtigt. Jeg skriver generelt, men der er naturligvis altid en hændelse der udløser at jeg skriver om det.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Vira, viraen, virusser #sprogtip
Vi er vant til at flertalsord skrives med ’er’ i endelsen. Det samme er dog ikke tilfældet med ”virus”. Virus hedder ”vira” i flertal, men siden 1986 har man også kunnet skrive virus(s)er. Men selv om virus hedder vira i flertal, er det ikke korrekt at skrive Viraen.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Mit Internet #sprogtip
Mange opfatter Internettet som noget de har der hjemme, lige som deres telefon. Men det du har, er ikke Internettet; du har ikke Internet der hjemme.
Nogle forbinder internettet med deres browser, altså den man ser websider i (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera og mange andre). Men selv om de sider du ser er på internettet, så er Internet Explorer ikke internettet. Det er heller ikke dit mail-program (Outlook, Gmail m.fl.) der er internettet. Det er kun dit mail-program.
Du har en forbindelse til Internettet. Altså en bro til “den anden ø”. Internettet “tilhører os alle sammen” og du har ikke dit eget Internet. Lige som et almindeligt fiskenet er der ikke tale om flere net bare fordi der er mange masker i nettet. Internettet er ét samlet netværk med mange masker i. Du har måske en tråd i nettet, en forbindelse til det, men det er ikke “dit Internet”!
I grunden er Internettet egentlig et fysisk netværk af kabler (lyslederkabler, kobberkabler, satellitforbindelser, radioforbindelser)
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Fejl 40? En computer kan da ikke lave fejl
”Det er da bare en fejl 40” får man ofte at vide, hvis der er sket en fejl. ”Fejl 40” indikerer 40 cm. fra tastaturet, altså personen der betjener computeren, og er således en anden måde at sige at det er en betjeningsfejl og altså noget man selv har gjort galt.
Men teknik kan jo altså også fejle. Et program er ikke bedre end den der har lavet det, og hvis en ændring, som man foretager i programmet, utilsigtet- og uden kendskab til brugeren, får en anden funktion til at ændre sig, så er det jo ikke en fejl som brugeren har gjort, men noget som brugeren slet ikke kunne være bekendt med.
Lad os tage en analog situation. Du kommer ind ad døren, og lukker døren. Men oven på døren er der nogen der har været ”morsomme” at stille en spand med vand. Spanden falder naturligvis ned fordi du lukker døren, men er det så din skyld? Er det ”fejl 40”? Du kan med rette ikke forvente at der var en spand med vand dér. Og således man du heller ikke være ansvarlig for det hændte.
Teknik kan også fejle. Og det er ikke fejl 40.
Tema ”Almindelige sprogfejl”: Osse #sprogtip
At vi snapper ordene af, når vi taler, har også indflydelse på den måde som ordene bliver skrevet på. For nogle ord er det blevet gangbart at skrive det på den måde vi siger det, som f.eks. ”har” i stedet for ”haver”.
Men selv om vi siger [osse], der betyder ”på samme måde” eller ”i lighed med”, så skal ordet staves ”også”, ikke ”osse”
Læs mere på sproget.dk.
Irettesættelse eller hjælp #sprogtip
At rette folk hvis de staver forkert, kan gøre mange ret fornærmede. Ofte tager folk det som en irettesættelse.
Men lige som med andre emner, kan det jo faktisk tænkes at det var ment som en hjælp i stedet for en irettesættelse eller drilleri.
Du kan jo, med rette, ikke vide det hvis der ikke er nogen der fortæller dig det.
Jeg ved godt at du naturligvis ikke staver forkert, og det kan jo også være en tastefejl, som jo sker når det går lidt stærkt på mobiltelefonens lille tastatur eller skærm. Men skulle det ske at du f.eks. siger “en kilomet”, så se det som en hjælp når der i fremtiden er en der fortæller dig at det hedder “en kilometer”, for det er ikke en irettesættelse, men en hjælp til at skrive- og udtale ordene korrekt.
Men hvis det, til gengæld, er tydeligt at der er tale om en tastefejl, at du godt kan stave til et ord, men blot har taatet forkert (som a der sidder lige ved siden af s), så kan jeg godt forstå at det generer dig at blive rettet, for så er det en irettesættelse, ikke en hjælp.
Kvindelogik: ”Ja’men du kan da nok regne ud”, råbte hun irriteret
Nogle gange er det altså lidt svært at tage en skideballe alvorligt, når skideballen går på at han ikke gjorde som hun tænkte, men som hun ikke havde sagt: ”Du kan da nok forstå” eller ”Du kan da nok selv regne ud”, er den kvinde-logiske konklusion, for hun vidste jo godt hvad hun tænkte, og så er det da også irriterende at han ikke retter sig efter det.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Soduko #sprogtip
Et spil som er blevet meget populært i Danmark er et japansk spil ved navn ”Sudoku”. Men langt de fleste danskere jeg har hørt referere til spillet, siger ”Soduko”.
Navnets beskrive, i følge Den Danske Ordbog, som ”sammentrækning af suuji wa dokushin ni kagiru som kan oversættes ‘tallene må kun optræde én gang’. Ordet bruges, i følge Den Danske Ordbog, ikke på japansk, hvor opgaven hedder nanpure”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Biograf burde vel hedde noget andet. Videotek? #sprogbrug
En audiograf arbejder med lyd, en fotograf arbejder med billeder, men en biograf arbejder ikke med biologi. Burde det ikke hedde et videotek lige som et bibliotek det har bøger og et diskotek har plader.
Folkedomstolens justitsmord
At være forudindtaget er at dømme andre for noget man ikke selv har kendskab til
Henrik Rasmussen 