Tag-arkiv: irettesættelse

Rejsekort, Trafik

DSB’s personale misinformerer stadig om Rejsekort

Skriv en kommentar

Den er stadig gal med informationen fra DSB’s personale, der stadig retter passagererne når de, helt korrekt, har tjekket ind på en Rejsekort-stander på en anden perron eller stoppested, end hvor fra de tog det pågældende transportmiddel.

Denne gang overhørte jeg, at en anden passager blev rettet af togføreren, men togføreren var dog glad, da jeg viste ham den udskrift, fra Ingeniøren, jeg altid har på mig, hvor direktøren for Rejsekort skriver: “Vælg frit mellem standere til mellem-check ind“.

Men det kan ikke være rigtigt, at det er passagererne, der skal give DSB’s personale den korrekte information.

Dansk (sprog)

Journalisternes formidling af sproget

Skriv en kommentar

I en gruppe på Facebook blev henvist til en artikel i BT. Gudskelov er kvinden ikke blevet delt i flere dele, men jourlistens sprogbrug, og brug af betegnelsen ”Togchauffør” om Lokoføreren, har skabt en del debat, her under de sædvanlige diskussioner om at man er efter folk, der ikke staver- eller skriver korrekt, blot på grund af berøringen med enmet, på samme måde som man bliver beskyldt for at være racist, blot fordi man berører emnet om indvandring, anden etnisk herkomst og hvilke andre betegnelser som skaber en del berøringsangst.

Det er ikke et spørgsmål om at bekræfte hinanden i at det er for dårligt, og ej heller at der er tale om et stort problem, men blot at jeg, indledningsvis, anførte at jeg ikke brød mig om betegnelsen ”togchauffør”, da det hedder en lokomotivfører (lokofører), og at jeg samtidig anførte at jeg godt kan forstå folks mærkværdige sprogbrug, når det er dét, de hører og læser. Sproget er en måde at forstå hinanden, og så hjælper det ikke at man siger skovl når man mener spade, at sige “dyret” som en it-bruger engang sagde til mig da hun mente sin pc … eller var det musen hun mente? ”Gå ikke over sporet, der kommer tog? Her er det skinner så her må jeg godt gå over” 🙂

Her i min sprogblog er jeg ofte blevet skudt i skoen at jeg er ude efter folk, men jeg har den holdning at hvis man ikke får noget at vide, hvordan skulle man så kunne gøre det bedre. Det gælder os alle. Og journalisterne er netop dem der giver os sproglig viden, og derfor skal det være korrekt, dét de formidler.

Rejsekort, Trafik

Rejsekortet er ved at drive mig til vanvid, med alle de (falske) beskyldninger om at jeg ikke har tjekket (korrekt- eller overhovedet) ind @omDSB #Rejsekort

1 kommentar

Så var den gal igen. I min løbende føljeton om forkerte information, fra diverse togrevisorer og togførerer, er om at det ikke er tilladt at tjekke ind på én perron og så benytte en anden type tog, er jeg, på det seneste, blevet beskyldt for ikke at have tjekket ind, selv om jeg er meget omhyggelig med at tjekke ind både på Nørreport station, Københavns Hovedbanegård, og igen hvis jeg skifter på Høje Taastrup. Jeg er flere gange blevet truet med en bøde, men det er dog blevet frafaldet når jeg har fortalt om min historie med Rejsekortet.

I dag, i RE4345, blev togføreren ved med at påstå det, men det var lige ved den station hvor jeg skulle af, så det blev ikke til mere. Og jeg er efterhånden så træt af det, fordi jeg ved med sikkerhed at jeg tjekker ind og sikrer mig altid at det er den stander (Rejsekort terminal) hvor der står “Check ind”, og at terminalen siger den rigtige lyd og viser Ok i displayet.

Jeg har tidligere skrevet til Rejsekort, uden at få noget svar på min skriftlige henvendelse, så i dag ringede jeg til dem. Men det skulle vise sig heller ikke at være let.

  1. Jeg ringede til Rejsekort, og kom hurtigt igennem, uden at stå i kø. Kundeservice-medarbejderen kunne dog ikke høre hvad jeg sagde, så jeg lagde på.
  2. Jeg ringede op igen, 2 minutters ventetid, og fortalte om min historie. Rejsekort-medarbejderen forklarede dog at jeg ikke sådan kunne tjekke ind på S-togs perronen og benytte et regionaltog. Jeg forklarede hende at jeg flere gange havde fået bekræftet af DSB Twitter-team, @omDSB, at det er helt legalt at tjekke ind på en perron og benytte en anden type tog, og at Rejsekort direktøren også havde bekræftet at det var legalt. Først fortalte hun mig dog at det var forkert hvad Rejsekort direktøren havde sagt, men da jeg opponerede mod dette rettede hun det til at det var sådan kunderne oplever det. Jeg sagde dog til hende at det jo kan være ligegyldigt om kunderne oplever det sådan i forhold til om et er legalt eller ej. Det rettede hun så til at der er mange kunder der oplever det sådan. Hun ville så stilel mig om til en DSB Rejsekort-medarbejder, da hun sidder i Jylland, fortalte hun mig.
  3. Da jeg blev stillet om hørte jeg nogle bip som når man taster på telefonen, og så blev jeg smidt af.
  4. Jeg ringede op til Rejsekort igen, 3 minutters ventetid, og da jeg kom igennem og fik en Rejsekort-medarbejder, der sidder et andet sted i Jylland, bad jeg blive stillet om til DSB Rejsekort. Igen skete det samme, et bit, denne gang lød det “Du er sat på hold” hvor efter 2 bip og igen blev jeg smidt af.
  5. Atter ringede jeg til Rejsekort, men da jeg, efter 2 minutter, kom igennem, fortalte jeg om bip-lydene og at jeg bliver smidt af, så denne Rejsekort-medarbejder prøvede at få mig igennem på en anden måde. Det lykkedes.
  6. DSB Rejsekort-medarbejderen forsøgte også med den om at jeg ikke kunne tjekke ind på den ene perron og tage et andet tog, men da jeg forklarede om mine tidligere oplevelser og Rejsekort-direktørens udsagn, fortalte hun mig at det måtte være mit kort der er noget i vejen med. Jeg spurgte så hvor mange gange jeg havde tjekket ind i dag, og af det hun fortalte mig, var jeg kun blevet tjekket ind på Nørreport, selv om jeg faktisk havde tjekket ind på Københavns Hovedbanegård også. Og jeg havde også tjekket ud på slut-destinationen, men det var heller ikke registreret. Så hun har muligvis ret i at der er fejl på Rejsekortet.

Det lyder som om den seneste Rejsekort-medarbejder har ret, men det kan jeg ikke få tjekket før i morgen.

  1. Jeg ringede
Dansk (sprog)

“Du stavede selv forkert!” – Morsomhed eller mobning?

Skriv en kommentar

Jeg har intet imod at få en venlig info, hvis jeg har lavet en fejl. Så kan jeg blive bedre. Selv om jeg prøver at være grundig med at undersøge fakta, inden jeg skriver, så sker det desværre at jeg laver en fejl. Det skete bl.a. med mine indlæg om forum, konto og virus.

Også gerne når jeg laver en ”stavefejl”. Men ofte er der ikke tale om ”stavefejl”, men ganske almindelige tastefejl, som opstår når det går stærkt. Jeg kan naturligvis også stave forkert, og så er det dejligt at blive rettet.

Men når irettesættelsen ene og alene er ”drilleri” fordi jeg skriver om sproget og almindelige fejl og har tastet forkert, så opfatter jeg det som tåbeligt.

Voksenmobning siger mere om den der mobber end den der bliver mobbet, for den der mobber er sunket dybt. Især hvis man er i en alder over de 30 år og derfor burde kunne opfattes som voksen, så 

Ikke alle staver lige godt. Og med rette, for hvis de konstant læser noget forkert, eller ikke får det rettet, så kan de jo af gode grunde ikke vide andet. Det er det der er tanken med mine sproglige skriverier. At forsøge at hjælpe.

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Dansk (sprog)

Irettesættelse eller hjælp #sprogtip

Skriv en kommentar

At rette folk hvis de staver forkert, kan gøre mange ret fornærmede. Ofte tager folk det som en irettesættelse.

Men lige som med andre emner, kan det jo faktisk tænkes at det var ment som en hjælp i stedet for en irettesættelse eller drilleri.

Du kan jo, med rette, ikke vide det hvis der ikke er nogen der fortæller dig det.

Jeg ved godt at du naturligvis ikke staver forkert, og det kan jo også være en tastefejl, som jo sker når det går lidt stærkt på mobiltelefonens lille tastatur eller skærm. Men skulle det ske at du f.eks. siger “en kilomet”, så se det som en hjælp når der i fremtiden er en der fortæller dig at det hedder “en kilometer”, for det er ikke en irettesættelse, men en hjælp til at skrive- og udtale ordene korrekt.

Men hvis det, til gengæld, er tydeligt at der er tale om en tastefejl, at du godt kan stave til et ord, men blot har taatet forkert (som a der sidder lige ved siden af s), så kan jeg godt forstå at det generer dig at blive rettet, for så er det en irettesættelse, ikke en hjælp.

Dansk (sprog)

Lad det hellere passere end at tabe ansigt

Skriv en kommentar

At stille krav til andre, og til sig selv, er en sund ting. Det er godt at aviserne går efter at belyse fejl der er blevet begået. Det er godt at befolkningen stiller spørgsmålstegn ved deres valgte politikeres gøren og laden, og det er god ledelse at rette op på fejl og være synlig.

Men  nogle gange, i sær i visse medier, er det som om at man, i dagens Danmark, mere har tendens til at gå efter manden og ikke efter bolden. Politikerne bliver hængt ud i medierne og nogle ledere, det være sig på arbejdspladsen eller andre steder, kan irettesætte underordnet personale.

Nogle gange er det velfortjent, mens det i andre situationer er uretmæssigt. Det kan bero på en misforståelse, og man skal aldrig være bleg for at kunne give en undskyldning, og det er der mange der er gode til. Men nogle gange har vedvarende forklaringer og undskyldninger ikke den store effekt. Der er de medier og ledere, der har en tendens til at lade uretmæssige beskyldninger eller skideballer passere som intet var hændt. Tys det hellere ned, så går det nok over af sig selv, synes nogle at tænke. Er man uretmæssigt blevet registreret for et forhold i kriminalregisteret, og er man blevet frikendt i retten, kan registreringen godt blive stående i registeret mange år frem, for ”der var jo nok noget om det” og så har politiet det hvis der skulle vise sig lignende tilfælde hvor man så kan blive vurderet i forbindelse med en lignende ny sag.

Jeg er af den opfattelse, at det er storsindet at sige undskyld, hvis man har gjort en anden person uret. Man taber ikke ansigt af den grund. Tvært imod!

Trafik

Fej for egen dør

Skriv en kommentar

Når man standser i trafikken, hvad enten man kører i bil eller på cykel, skal man naturligvis give tegn til standsning. Det fik jeg da også, meget bestemt at vide i dag, hvor jeg forsigtigt sænkede farten.

Sagen var bare lige den at han jo lige havde glemt at man holder tilbage ved en fodgængerovergang, hvis der er fodgængere der skal over, og at han således må være forberedt på at man sænker farten.

Han havde åbenbart ikke selv tænkt sig at overholde færdselsloven.

 

Trafik

Ret ikke andre når du ikke kender sandheden

36 kommentarer

Det er egentlig ret morsomt. Som du nok har bemærket, forsøger jeg ihærdigt at overholde landets færdselslove, fordi jeg vil gøre mit til at der ikke sker ulykker (hverken for mig selv eller andre).

I går var der så en billist, der holdt for rødt i højresvingsbanen, der kommenterede at jeg og andre cyklister holdt på venstre side af ham, fordi vi skulle ligeud.

Men selv om jeg forsøgte at forklare ham at det faktisk er tilladt (det havde jeg jo naturligvis undersøgt på forhånd), mente han nu nok at han vidste bedre end jeg og at jeg da bare kom med en dårlig undskyldning for at holde dér. Faktisk står der i §49 stk. 3 i lovbekendtgørelse nr 1100 af 08/11/2006 at:

“Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen.”

Se det var jo morsomt at han forsøgte at belære mig om noget hvor loven faktisk siger det modsatte.

Trafik

Ret ikke andre når du ikke kender sandheden

Skriv en kommentar

Det er egentlig ret morsomt. Som du nok har bemærket, forsøger jeg ihærdigt at overholde landets færdselslove, fordi jeg vil gøre mit til at der ikke sker ulykker (hverken for mig selv eller andre).

I går var der så en billist, der holdt for rødt i højresvingsbanen, der kommenterede at jeg og andre cyklister holdt på venstre side af ham, fordi vi skulle ligeud.

Men selv om jeg forsøgte at forklare ham at det faktisk er tilladt (det havde jeg jo naturligvis undersøgt på forhånd), mente han nu nok at han vidste bedre end jeg og at jeg da bare kom med en dårlig undskyldning for at holde dér. Faktisk står der i §49 stk. 3 i lovbekendtgørelse nr 1100 af 08/11/2006 at:

“Såfremt en eller flere vognbaner ved afmærkning er forbeholdt de kørende, der skal svinge til højre, er det dog tilladt cyklisten at placere sig ved linjen mellem den nærmeste vognbane, som ikke er forbeholdt de højresvingende, og højresvingsbanen.”

Se det var jo morsomt at han forsøgte at belære mig om noget hvor loven faktisk siger det modsatte.