Lad det hellere passere end at tabe ansigt

At stille krav til andre, og til sig selv, er en sund ting. Det er godt at aviserne går efter at belyse fejl der er blevet begået. Det er godt at befolkningen stiller spørgsmålstegn ved deres valgte politikeres gøren og laden, og det er god ledelse at rette op på fejl og være synlig.

Men  nogle gange, i sær i visse medier, er det som om at man, i dagens Danmark, mere har tendens til at gå efter manden og ikke efter bolden. Politikerne bliver hængt ud i medierne og nogle ledere, det være sig på arbejdspladsen eller andre steder, kan irettesætte underordnet personale.

Nogle gange er det velfortjent, mens det i andre situationer er uretmæssigt. Det kan bero på en misforståelse, og man skal aldrig være bleg for at kunne give en undskyldning, og det er der mange der er gode til. Men nogle gange har vedvarende forklaringer og undskyldninger ikke den store effekt. Der er de medier og ledere, der har en tendens til at lade uretmæssige beskyldninger eller skideballer passere som intet var hændt. Tys det hellere ned, så går det nok over af sig selv, synes nogle at tænke. Er man uretmæssigt blevet registreret for et forhold i kriminalregisteret, og er man blevet frikendt i retten, kan registreringen godt blive stående i registeret mange år frem, for ”der var jo nok noget om det” og så har politiet det hvis der skulle vise sig lignende tilfælde hvor man så kan blive vurderet i forbindelse med en lignende ny sag.

Jeg er af den opfattelse, at det er storsindet at sige undskyld, hvis man har gjort en anden person uret. Man taber ikke ansigt af den grund. Tvært imod!

Det er stadig en gågade

Vi skal tage hensyn til hinanden. Jeg behøver ikke gå midt i gågaden hvis jeg ved at et køretøj har et erinde, men jeg man går vel normalt alle steder i gågaden uden at se efter om der nu er en bil der vil bruge gågaden som motorvej.

Taxi chauffører skal have mere hensyn end alle andre. Det er der i hvert fald mange taxi chauffører der mener.

Taxi chaufføren (råbende): Skal du fylde hele vejen
Jeg: Det er en gågade
Taxi chaufføren (råbende): Nej
Jeg: Prøv at se skiltet dér (Gågade)
Taxi chaufføren (råbende): Ja, men erindekørsel er tilladt
Jeg: Det er alligevel en gågade

Det kan godt være at erindekørsel er tilladt, men det er stadig en gågade, og billisten der skal vise hensyn.

Hvad er der nu galt med elevatorblik?

På det seneste har det været meget fremme i medierne hvordan Italiens premierminister Silvio Berlusconi tydeligt giver kvinder, i hans omgangskred, elevatorblikket. Man kan mene, om Silvio Berlusconi, hvad man vil, og hvis rygterne og avisskriverierne om hans hang til mindreårige, skal stå til troende (læs: jeg har ingen mulighed for at checke oplysningerne), så er det ikke underligt at man bliver forarget!

Men uanset hvad – om det er Silvio Berlusconi eller andre der giver nogen elevatorblikket, hvad er det så der er så galt med det? Er det ikke bare positivt og skønt at vi nyder at se på hinanden? Jeg går ud fra at det er langt de fleste mennesker der kigger efter hinanden og giver dem elevatorblikket – mere eller mindre skjult – De fleste kvinder klæder sig vel som de gør, bl.a. for at vi skal synes det er pænt og kan nyde det, hvad enten det er et flot og sobert sæt tøj eller en mere sexet påklædning?

Kvinder og mænd kigger naturligvis efter hinanden, og det er da kun positivt. Selvfølgelig mister vi dog fuldstændig lysten til at kigge efter andre, så snart vi er i et forhold, og interesserer os således kun for partneren ser ud. Vel gør vi da ej. Og hvorfor skulle vi dog det? Der er jo intet fordækt i det. Det er en naturlig ting og har intet at gøre med utroskab. Så hvad er der galt med elevatorblikket?