Kategoriarkiv: Sikkerhedskopiering

Sikkerhedskopiering af din computer. Et ord der florerer i computerverdenen og sikkert også andre steder, er at “rigtige mænd tager ikke backup. De græder…”. Og mens jeg alligevel sad og ventede på at min backup skulle blive færdig, så kom jeg til at tænke på de mange mennesker, der har fortalt mig at de faktisk ikke ved hvordan de skal gøre eller at de ikke tænker over det.

Og derfor denne, lidt mærkværdige blog. For i stedet for at fortælle enkeltpersoner om hvordan man gør og hvorfor man bør gøre det, så kan jeg lige så godt fortælle det et sted hvor mange andre måske også kunne være interesserede.

Men er det nu så vigtigt? Jeg er ikke nogen rigtig mand, for Jeg selv er paranoid når det gælder backup. Jeg har flere gange måtte bruge meget tid på at forsøge at redde folks billeder og andre data, efter at deres harddisk er gået i stykker. Og det er langt fra alt der kan reddes. Jo, hvis man har 60.000 kroner for meget, så kan Ibas i Norge ofte redde harddiske, selv efter en brand. Men i de fleste tilfælde, hvor du har mistet dine billeder, dokumenter og lignende, så er der ikke noget at gøre, hvis du ikke har en backup.

Ja, backup kan godt være tidskrævende, men for den almindelige computerbruger er det ikke noget større arbejde. Når bare man ved hvordan man skal gøre. Og det håber jeg at denne blog kan være en hjælp til.

Sikkerhedskopiering for private? Online backup

Ulempen ved at tage backup på disketter, cd, dvd (der ikke kun er til film, men blot er et medie der har større kapacitet end en cd), ekstern harddisk eller et lokalt disksystem (NAS), er at det netop er lokalt. Det beskytter ikke imod en eventuel brand. Vil du være sikker på at dine data er intakte, er online backup et godt alternativ.

Der findes mange forskellige udbydere. Nogle Internet udbydere tilbyder også en gratis- eller billig backup-løsning i forbindelse med brugerens abonnement, men ellers har du et antal alternativer. Jeg kender ikke[1] kvaliteten af nedenstående, men her er et par eksempler.

Når du tager backup til et lokalt medie (som beskrevet i første afsnit), hvad enten det er en flytbar disk i din computer eller et disksystem eller lign., så er forbindelsen kort og du er alene om at bruge den. Derfor går det ret stærkt. Men når du benytter en online backup, skal du tænke på at hastigheden bl.a. afhænger af din forbindelse til din Internet udbyder (det er her upload-hastigheden du skal være opmærksom på), og alle de andre mennesker der også benytter internettet. Og er din online backup-udbyder placeret i f.eks. USA, så er det bedst at tage backup imens amerikanerne sover og ikke bruger internettet, for så snart de står op, bliver hastigheden her fra Danmark og andre lande, markant lavere. Ikke at det går langsomt, men det bliver langsommere.

Har du en stor harddisk, tager det også længere tid end hvis din harddisk ikke er så stor. Derfor kan du, med fordel, udvælge hvad det er du vil tage backup af. Hvis du tager backup af hele din harddisk, tager du også backup af dit styresystem, det system som fortæller din computer hvordan den skal arbejde (Windows, Mac OS X, iOS, Linux, UNIX, m.v.). Og dette kan du installere igen, hvis det går galt. Men hvis du udvælger hvilke data der skal tages backup af, er mængden ikke så stor og det går derfor hurtigere. Dette kan du f.eks. gøre ved at gøre det til en vane at grupperer dine data i en mappestruktur, når du gemmer dem og så kun have dine data (billeder, dokumenter m.v.) i denne mappestruktur. Herved kan du nøjes med at tage backup af denne mappestruktur, hvilket fylder mindre og dermed går hurtigere. Nogle progammer, som f.eks. Outlook, har det med at placere data andre steder på computeren, men det er der nogle online backup-programmer[1] der, i visse tilfælde, hjælper dig med at holde styr på og inkludere i backuppen.

Nogle online backup-udbydere tilbyder at du kan tage backup af både pc, Mac, iPhone, iPad og andre. I nogle tilfælde kan du endog bruge den samme konto (det samme abonnement/brugernavn) hos udbyderen til at tage backup af flere computere, f.eks. flere pc’er eller i nogle tilfælde endog også forskellige typer (Windows, Mac OS etc.).

Prisen er naturligvis også noget du skal tage i betragtning. Som nævnt ovenfor, tilbyder nogle online backup-udbydere en gratis løsning op til en bestemt datamængde. Kan du ikke nøjes med dette, enten fordi du har flere data en den gratis løsning tilbyder, eller fordi du vil gemme flere generationer[2], så findesløsningerne i forskellig prisklasse, alt efter dit behov og hvilken udbyder du vælger.

Dropbox: Der findes alternativer som f.eks. Dropbox, som gemmer en kopi af din fil på nettet så snart du har gemt den på din harddisk. Dette kan beskytte dig hvis din computer går i stykker, men ikke hvis du, ved en fejl når slettet en fil eller kommer til at slette noget i et dokument som du godt ville have beholdt. Her har du brug for at gemme nogle generationer[2] i din online- eller lokale backup, så du kan genskabe den tidligere version.

iCloud: Til Mac, iPhone og iPad tilbyder Apple iCloud. iCloud kan dels bruges til at tage backup af dele af dine enheder, og nogle programmer som f.eks. Apples program Pages (der svarer til Microsoft Word på en pc), tilbyder også at du gemmer dine dokumenter i iCloud når du klikker Gem (eller trykker Ctrl/S). Det er dog stadig kun den seneste version af dokumentet du gemmer, idet du erstatter den tidligere version.

Hvis du vil have det uddybet, er du velkommen til at kommentere på dette indlæg. Skriv også gerne hvis du har forslag til andre emner om backup eller it i hverdagen, du kunne tænke dig at jeg skrev.

Læs mere: Du kan læse mere om backup for private.

[1] Selv bruger jeg IDrive.com der findes i en gratis udgave, ved et mindre forbrug, og til forskellige priser afhængig af behovet for plads.

Grunden til at jeg benytter IDrive, er at jeg har et antivirus program, Zonealarm, som jeg har været glad for. Som Zonealarm kunde kunne man (og kan muligvis stadig) få rabat hos IDrive, hvis den gratis version ikke var tilstrækkelig. Begge dele fungerer rigtig godt, synes jeg. Zonealarm benytter IDrive til selve backup-håndteringen. Der er en smule forskel på den version man kan købe gennem Zonealarm, og den som IDrive selv tilbyder, men systemet er, i bund og grund, det samme.

[2]  Når du f.eks. tager backup 3 dage i træk, så kan du enten erstatte den tidligere backup med den nye, eller gemme de tidligere backupper. Det sidste kræver naturligvis mere plads (og koster dermed mere), men hvis du vælger at erstatte den tidligere backup, og der sker en fejl (f.eks. at strømmen går imens du er ved at tage backup) så mister du din tidligere backup. Og så er du lige vidt, hvis din computer også går i stykker i forbindelse med dette strømsvigt (f.eks. som følge af et lynnedslag der også ødelægger din computer).

Mit backup program mener ikke at der er filer at tage backup af

Mit sikkerhedsprogram, der tager sig af alt fra defrag til antivirus burde også tage backup, men hver gang der skal køres en backup, så vurderer systemet selv, at der ikke er nogen filer, der har behov for en backup.

Jeg havde endnu ikke foretaget en back- up til min nye WD 2,5″ eksterne. Derfor var ingen eksisterende back-up, men mit sikkerhedsprogram vil altså ikke. JEg bruger bare programmet der følger med discen og det fungerer glimrende med incremental.

Backup med det medfølgende Windows backupprogram

Der findes en del Windows systemer (Windows ’95, ’98, ME, NT, XP, Vista m.fl). Langt de fleste af dem som besøger denne blog (80,53% i dag), benytter Windows XP, som jeg selv så derfor vil jeg tage udgangspunkt i dette.

Hvis man har en større mængde af filer, som man skal tage backup af, og man jævnligt foretager backup af sin computer (anbefalet), så er det lettest at benytte et backup program.

Du skal bruge

  • Et eksternt medie til at gemme dine data på
  • En enhed i din computer som kan skrive data på det medie du har valgt (diskette-drev/cd-brænder/USB-stik i computeren m.v.) De fleste computere har dette som standard.
  • Et backup program (læs nedenfor)

Backupprogram der følger med Windows
Hvis der ikke findes noget backup program på din computer, skriver jeg senere om hvordan du kan benytte programmer som kan købes. I nogle progammer følger med visse versioner af Windows, andre Windows versioner har det ikke, eller man har muligvis ikke installeret det.

Jeg mener dog at kunne huske at der findes et indbyttet backupprogram i

  • Windows ’95 og Windows ’98 er et medfølgende backupprogram, men det forudsætter at du har installeret det. Hvis ikke, kan du formentlig gøre det ved at vælgeStart -> Kontrolpanel -> Tilføj/Fjern programmer -> Tilføj/Fjern Windows komponenterog finde Tilbehør, klikke Detaljer og markere Sikkerhedskopiering. Det er ud fra hukommelsen, så jeg er ikke helt sikker.
  • Windows XP (den profesionelle udgave der hedder Pro, men muligvis også den varsion der hedder Home). I Windows XP pro er det vist installeret som standard.

Samtidig finder man programmerne lidt forskellige steder, men formentlig under Tilbehør som findes i menuen “Programmer” eller “Alle programmer”.

I Windows XP pro findes backup programmet under

Start -> Alle programmer -> Tilbehør – Systemværktøjer -> Sikkerhedskopiering.

Start backup-programmet
Start programmet, klik Næste og vælg “Sikkerhedskopiere filer og indstillinger” og klik “Næste >”.

To måder at udvælge filer
Med de fleste backup programmer skal du selv udvælge de filer du vil tage backup af. Windows XP tilbyder dog også at du kan benytte dig af en “guidede tour” som hjælper dig med at vælge hvad du skal tage backup af og hvor du skal gemme backuppen.

Guided tour – kun dokumenter, billeder m.v. og indstillinger
Læs her hvis

  • du er den eneste der bruger computeren eller
  • I er flere der bruger computeren, uden at logge ind når I starter computeren
  • I er flere der bruger computeren, hvor I logger ind som den samme bruger, eller
  • I er flere der bruger computeren, og I hver har jeres eget brugernavn (profil) på maskinen, og du kun vil tage backup af dokumenter, billeder m.v. (dem I selv har lagt ind) og undgå systemfiler og andre filer, som maskinen bruger til at arbejde med.

Hvis du ser dig selv som en person der ikke har så meget kendskab til computere (eller måske også selv om du har teknisk forstand), så gemmer du nok dine filer (dokumenter, billeder m.v.) det samme sted. Det kan være du har under-mapper til mappen Dokumenter, men det er stadig afgrændet til kun disse mapper og ikke alt andet på computeren.

  1. Start programmet (følg vejledningen under “Start backup-programmet” overnfor)
  2. Er det kun dig selv der bruger computeren, eller I er flere der bruger computeren uden brugernavn og adgangskode for at starte, så vælg “Mine dokumenter og indstillinger” og klik på “Næste >”
  3. Er flere der bruger computeren, og I hver har jeres eget brugernavn (profil) på maskinen, og du kun vil tage backup af dokumenter, billeder m.v. (dem I selv har lagt ind), og undgå systemfiler og andre filer, som maskinen bruger til at arbejde med, så vælg “Alle dokumenter og indstillinger” og klik “Næste >”
  4. Som udgangspunkt foreslår programmet at du tager backup på en diskette i A: drevet. Dette kræver at du har nogle disketter og at din computer har et diskette-drev. Er det tilfældet, kan du bare klikke “Næste >” og fortsætte med punkt 9.
  5. Hvis du ikke har disketter og diskettedrev (punkt 4), så skal du klikke på “Gennemse” (eller “Browse”). Det kan være at computeren fortæller at du skal indsætte en diskette i drev A:, men du skal bare klikke på “Annuller” (eller “Cancel”).
  6. Der vises nu en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget) der hedder “Gem som” hvor der i filnavn står “Backup.bkf” (kan variere). Hvis du ønsker, kan du give backuppen et andet navn, f.eks. “Backup 2008-08-02” eller hvad du nu synes.
  7. Klik på Denne computer i dialogboksen (punkt 6)
  8. Vælg det drev du vil gemme din backup på. C: drevet er jo en indbygget del af computeren, men hvis du har flere drev som også er inden i computeren, så pas på med at vælge dem, da de så muligvis også går tabt hvis computeren går i stykker  (drev A: også indbygget, men du kan fjerne disketten, det kan du ikke med andre indbyggede drev). Hvis du f.eks. har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav. Vælg dette bogtav og evt. en mappe, på det drev, som du vil gemme backuppen i. Klik derefter på “Gem” og klik “Næste >”
  9. Nu får du en oversigt, som fortæller dig hvor backuppen vil blive gemt og en beskrivelse om hvad kopisættet kommer til at hedde m.v. Et kopisæt er alle de medier du har brugt til at gemme den aktuelle backup på, altså f.eks. den samling af disketter du har brugt til den pågældende backup.
  10. Klik på “Udfør” og din backup starter.

Guided tour – alt på computeren
Læs her hvis

  • du vil tage backup af alt på computeren, både dine og andres data og de systemerfiler og andet som Windows systemet skal bruge.

Hvis du bruger computeren sådan lidt mere avanceret, så kan det godt være at du gemmer filer andre steder på computeren og retter ting som man normalt ikke gør ved normal brug.

  1. Start programmet (følg vejledningen under “Start backup-programmet” overnfor)
  2. Vælg “Alle oplysninger på denne computer” og klik på “Næste >”
  3. Som udgangspunkt foreslår programmet at du tager backup på en diskette i A: drevet. Dette kræver at du har nogle disketter og at din computer har et diskette-drev. Er det tilfældet, kan du bare klikke “Næste >” og fortsætte med punkt 9.
  4. Hvis du ikke har disketter og diskettedrev (punkt 3), så skal du klikke på “Gennemse” (eller “Browse”). Det kan være at computeren fortæller at du skal indsætte en diskette i drev A:, men du skal bare klikke på “Annuller” (eller “Cancel”).
  5. Der vises nu en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget) der hedder “Gem som” hvor der i filnavn står “Backup.bkf” (kan variere). Hvis du ønsker, kan du give backuppen et andet navn, f.eks. “Backup 2008-08-02” eller hvad du nu synes.
  6. Klik på Denne computer i dialogboksen (punkt 5)
  7. Vælg det drev du vil gemme din backup på. C: drevet er jo en indbygget del af computeren, men hvis du har flere drev som også er inden i computeren, så pas på med at vælge dem, da de så muligvis også går tabt hvis computeren går i stykker  (drev A: også indbygget, men du kan fjerne disketten, det kan du ikke med andre indbyggede drev). Hvis du f.eks. har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav. Vælg dette bogtav og evt. en mappe, på det drev, som du vil gemme backuppen i. Klik derefter på “Gem” og klik “Næste >”
  8. Nu får du en oversigt, som fortæller dig hvor backuppen vil blive gemt og en beskrivelse om hvad kopisættet kommer til at hedde m.v. Et kopisæt er alle de medier du har brugt til at gemme den aktuelle backup på, altså f.eks. den samling af disketter du har brugt til den pågældende backup.
  9. Klik på “Udfør” og din backup starter.

Selvvalg
Hvis du selv vil vælge hvad hvilke filer og mapper der skal tages backup af.

Hvis du bruger computeren sådan lidt mere avanceret, så kan det godt være at du selv vil bestemme hvilke filer du godt vil tage backup af. Men så formoder jeg også at du også er i stand til selv at benytte den guide hvor du selv vælger. Derfor vil jeg ikke beskrive denne. Ud over en enkelt dialogboks, hvor du kan vælge filerne, du vil tage backup af, fungerer den dog på samme måde som beskrevet i de øvrige punkter.

Hvis backup-disken er fyldt
Hvis du startede med en tom diskette eller et andet medie, du bruger til at gemme din backup på, og dette medie bliver fyldt, vil backupprogrammet bede dig om en ny diskette eller et nyt medie (husk at sætte en lable på så du kender rækkefølgen, f.eks. 1, 2, 3 osv.).

Er det ikke første gang du tager backup eller var mediet ikke tomt, skal du først starte med at slette indholdet af mediet (brug ikke medier til både backup og andre ting samtidig). Du kan slette filerne manuelt eller du kan formattere mediet. Se dog “Brug flere backup sæt” nedenfor.

Formattering (sletning) af mediet
Du formatterer indholdet af disketten ved at højre-klikke (klikke med den højre tast på musen) på det drev-bogstav der repræsenterer dit medie. Er det en diskette er bogstavetr som regel A: (vælg aldrig C: eller andre bogstaver for harddiske eller andet der er inden i computeren). PAS PÅ: Indholdet slettes så hvis du vælger det forkerte drev, sletter du dette og du kan derfor miste alt på computeren.

Alle computere har forskellige ting og har derfor også forskellige drev-bogstaver. De fleste har dog et C: drev som er det normale drev, men kan også have andre harddiske m.v. indbygget i selve computeren. Hvis du har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav.

Derfor skal du være sikker på at du vælger det drev-bogstav der repræsenterer det medie, som du vil benytte til at gemme backuppen på).

Brug flere backup sæt
Du bør ikke bruge de samme disketter eller andre medier ved hver eneste backup, da disse også kan gå i stykker. Ved at have flere forskellige, er der ikke så stor risiko for fejl, og du kan genbruge det ene sæt mens du stadig har det andet sæt intakt.

Hvis du “kun” har nogle få filer (dokumenter og billeder m.v.) på din computer, er der ikke behov for det store. Her kan du faktisk nøjes med at kopiere dine filer ud på et andet medie.

Hvordan får jeg mine data tilbage fra backuppen, hvis jeg har mistet dem.
Lige som ved backup, skal du benytte det samme backup program beskrevet ovenfor.

  1. Start programmet, klik Næste og vælg “Gendanne filer og indstillinger” og klik “Næste >”.
  2. Du får nu vist en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget). Der er 2 felter. Det venstre felt viser de backupper du har taget. Det samme gør det højre felt. Forskellen er at det venstre viser en slags træ-struktur hvor du kan vælge ved at klikke på +’et og sætte V (kaldet Flueben) i det du vil hente tilbage fra backuppen, mens det højre viser det øverste niveau. Jeg formoder at du har benyttet computeren i et stykke tid og jeg regner derfor med at du er bekendt med Stifinderen, som fungerer fuldstændig på samme måde.
  3. Lige som med Stifinderen, skal du klikke på +’erne for at finde dine filer. De ligger i den samme struktur som de lå da du tog backup af dem.
  4. Klik allerførst på +’et ud for øverste niveau. Der kan f.eks. stå “Fil” eller lign.
  5. Sæt nu V (Flueben) ud for de filer du vil hente tilbage. Lad os sige at du har taget en backup den 08-08-2008 kl. 20:16 som hed Backup. Hvis du vil hente alt, hvad du tog backup af, tilbage på computeren, så klik på firkanten ud for “Backup.bkf oprettet 08-08-2008 kl. 20:16” og fortsæt med punkt 9. Hvis du kun vil hente enkelte af filerne, du tog backup af, så klik på plus’et ud for “Backup.bkf oprettet 08-08-2008 kl. 20:16”
  6. Klik på det drev-bogstav hvor filerne lå, da du tog backup.
  7. Klik dig ned igennem stien (den mappe-struktur hvor filerne lå da du tog backup) og markér de filer du vil hente tilbage.
  8. I højre felt bliver vist de filer som lå i mapperne. Klik på de filer du vil have igen.
  9. Klik nu på “Næste >” og “Udfør”
  10. Du vil blive spurgt om evt. eksisterende filer, med samme navn og placering på computeren, skal
    1) “bibeholdes” (hvis filen findes i forvejen, vil filen fra backuppen ikke blive hentet tilbage)
    2) erstattes, hvis filen på computeren er ældre end den på backuppen.
    3) filen på computeren bare skal erstattes med den fra backuppen.
    *) Hvis der ikke findes nogen fil på computeren i forvejen (hvis du f.eks. er kommet til at slette den), så er det lige gyldigt hvad du vælger.
  11. Klik på “Næste >”
  12. Klik på “Næste >” igen
  13. Klik “Udfør”
  14. Hvis du ikke har indsat dit medie endnu, vil du nu blive bedt om at indsætte det. Brugte du et sæt af disketter (et såkaldt kopisæt) så vil du nu blive bedt om at indsætte den første diskette, som du jo markerede med numre (ovenfor) da du tog backup.
  15. Når programmet har afsluttet, vil knappen “Annuller” ændre sig til “Luk”. Klik “Luk”.

Dine filer skulle nu være hentet tilbage på computeren. Hvis der lå nogle filer i forvejen, f.eks. et dokument hvor du havde kommet til at skrive forkert i, og den gamle version ikke er kommet tilbage, kan det skyldes at du har valgt forkert i punkt 10.

Den helt simple backup

Det første jeg vil komme ind på er hvordan du helt enkelt kopierer dine filer. Husk, hvis du har saglige spørgsmål til nedenstående, så spørg i en kommentar. Meget af nedenstående er hvad man kan kalde basal viden, hvis man bruger en computer. Så meget ved du i forvejen, men jeg kommer alligevel lidt ind på det.

Du skal bruge

  • Et eksternt medie til at gemme dine data på
  • En enhed i din computer som kan skrive data på det medie du har valgt (diskette-drev/cd-brænder/USB-stik i computeren m.v.) De fleste computere har dette som standard.

Hvis du “kun” har nogle få filer (dokumenter og billeder m.v.) på din computer, er der ikke behov for det store. Her kan du faktisk nøjes med at kopiere dine filer ud på et andet medie.

Gem backuppen et andet sted
Det er vigtigt at det er et medie du kan fjerne fra computeren, så den ikke også går i stykker ved evt. brand eller lign. og aller helst til et andet sted. Det kan f.eks. ligge i en bankboks, hvis du har sådan en. Nogle bruger bare en anden harddisk i samme computer, og det er jo godt nok hvis det kun skal beskytte dig mod at den ene harddisk går i stykker. Men computeren kan også finde på at ødelægge strukturen på harddisken, du har taget backup på, og så er det ikke meget værd. Jo, jeg taler af erfaring, hvor et computer firma bevidst, og uden formål, slettede min backup-hardisk, men heldigvis havde jeg en ekstern kopi som jeg kunne hente (blot for at illustrere).

Datamedier (det du gemmer din backup på)
Nogle datamedier, som f.eks. en diskette, har ikke den store kapacitet, så her kan det være svært at gemme filer (billeder, dokumenter m.v.) er store. Så hvis du ikke har noget der har mere kapacitet, så skal du nok ud at investere. De fleste computere i dag har det der hedder et USB stik som er en hukommelse. Hvis du har et hukommelseskort til dit kamera, kan du også bruge det til backup. De findes i mange variationer.

Sådan gør du

  1. Først skal du finde dine filer, som du skal tage backup af. Højreklik på Start nederst i venstre side af din skærm, og klik på “Stifinder”. Med Stifinder kan du kigge rundt i dine mapper.
  2. Når du har fundet det sted hvor filerne er, klikker en enkelt gang med musen i det felt hvor filerne, du vil tage backup af, er vist. Dette vil fortælle computeren hvor det er du mener den skal tage filerne fra.
  3. Så markerer du filerne ved at klikke på de filer, en for en, du vil tage backup af, mens du holder tastatur-knappen Ctrl nede (pas på med at gøre det for hurtigt da maskinen herved kan opfatte at du “dobbelt-klikker” og herved vil aktivere (redigere eller vise) filens indhold). Er det alle filerne du vil have med, kan du nøjes med at holde Ctrl nede og trykke på knappen ‘a’. Der findes andre måder, men det er mere normal kendskab til computeren du skal have.
  4. Nu holder du knappen Ctrl nede mens du trykker på knappen ‘c’ (for ‘kopier’ (Copy)).
  5. Maskinen har forskellige drev, hvor du vælger om det skal være dit diskette-drev (A-drevet), om det skal være din harddisk “C-drevet) eller lign. Dit backup-medie, hvad enten det er et kort, en USB-stick, cd-drev eller lign., har også et drev-bogstav. Vælg det medie du vil kopiere filerne til.
  6. Når du har markeret det sted du vil tage backup på, holder du Ctrl nede og trykker på knappen ‘v’ (indsæt). Nu kopierer computeren filerne.
  7. Tag nu dit medie ud af computeren og gem det et andet sted, allerbedst i en anden bygning.

Først skal du vide hvor dine filer er

Inden du kan tage backup af dine filer, skal du vide hvor du har gemt filerne. Det ved du naturligvis godt, men for nogle kan det være lidt svært at vide hvor på computeren det er.

Computerens skrivebord
Hvordan finder du f.eks. frem til hvor på computeren skrivebordet er? Skrivebordet er det sted hvor du har din baggrund, når ingen programmer er startet. Måske har du sat et baggrundsbillede på og som regel har du nogle ikoner (dem du klikker på for at starte programmerne) på din computers skrivebord.

Filer, mapper er som en kommode
Filer gemmes i mapper, lige som du gemmer dine ting i skuffer f.eks. i kommonden. Tænk f.eks. på de gamle hængemapper på kontoret (de bruges såmænd stadig nogle steder). Hængemapperne hænger i nogle skuffer og de indeholder hver nogle papirer. Det er det samme med med filer. Filerne er gemt i nogle mapper, der igen kan være gemt i nogle andre mapper. Og skrivebordet er faktisk også en mappe et eller andet sted på computeren. Men det er nu generelt ikke så smart at gemme filerne på skrivebordet.

Forskelle i Windows versioner
Hvor skrivebordet er gemt afhænger lidt af hvilken WindowsTM version du har. Derfor kan jeg ikke komme ind på dem alle sammen, men i WindowsTM XP er det som regel på dit C: drev i mappen “skrivebord” der findes i mappen for dit brugernavn, der findes i mappen “Documents and Settings”. Dette benævnes “C:\Documents and Settings\xyz\Skrivebord” hvis du har brugernavnet xyz.

Eksemplerne fremover
I eksemplerne fremover vil jeg benytte mappen Dokumenter der findes under Start (den grønne knap nederst til venstre på skærmen). Mappen Dokumenter findes i mappen med dit rugernavn i mappen “Documents and Settings” på dit c-drev og er normalt benævnt C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter

I mappen Dokumenter findes mappen Billeder, mappen Musik og mappen Videoer. I alle mapper kan du både gemme mapper og filer, så der kan også være filer i mappen Dokumenter.

Så hvis vi antager dette, så vil dine filer ligge i disse mapper:

C:
    Documents and Settings
         brugernavn
               Dokumenter
                      Billeder
                      Musik
                      Videoer

som benævnes

C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Billeder
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Musik
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Videoer

I mappen Billeder gemmer vi billederne “Mor”, “Far”, Søn”, “Datter” og “Mig”
I mappen Musik gemmer vi filerne “Min sang 1”, “Min sang 2” og “Min sang 3”.
I mappen Ferie gemmer vi “Min bedste ferie”

Disse vil jeg så bruge til vores backupper fremover.

Hvad skal jeg bruge for at tage backup?

Hvis du “kun” har nogle få dokumenter og billeder på din computer, er der ikke behov for det store. Hvis du vil bruge et program til din backup – og det kan der være god mening i – så findes der forskellige programmer du kan benytte dig af. Nogle følger gratis med Windows, andre koster lidt at købe.

Programmernes virkemåde
Jeg skal nok fortælle om de enkelte programmer og deres virkemåde, når jeg kommer til det hen ad vejen, lige som jeg nok skal gøre mit bedste til at forklare hvad de enkelte ting betyder, men for lige at tage en kort gennemgang, så ridser jeg lige nogle af mulighederne op nedenfor og der kommer sikkert flere til efterhånden som jeg kommer igennem det.

Hvad kan jeg tage backup på
Det som du gemmer dine data på har en fælles betegnelse der hedder et “medie”. Der findes et væld af datamedier (medier til data) som du kan benytte. Et medie kan f.eks. være en harddisk, en diskette, en cd (en cd er ikke kun til musik), en dvd (en dvd er ikke kun til film), en USB-stick (de små hukommelses-“stænger” som man kan have i lommen), et hukommelseskort som du måske bruger til dit kamera, en ekstern harddisk, et bånd eller lignende. Du kan faktisk også benytte en iPod hvis du har sådan en.

Nogle datamedier, som f.eks. en diskette, har ikke den store kapacitet, så her kan det være svært at gemme filer (billeder, dokumenter m.v.) er store. Så hvis du ikke har noget der har mere kapacitet, så skal du nok ud at investere. De fleste computere i dag har det der hedder et USB stik som er en hukommelse. Hvis du har et hukommelseskort til dit kamera, kan du også bruge det til backup. De findes i mange variationer.

Forskellige metoder
Der er mange måder du kan tage backup på. Enten kan du kopiere filerne én for én til et andet medie, eller du kan bruge et program. Et program kan enten kopiere enkelte filer efter dit valg, enkelte mapper eller kopiere et helt drev (f.eks. hele C:). Der findes også programmer der er meget smartere, som jeg også vil beskrive nogen af hen ad vejen, men her er vi ude i de mere avancerede løsninger, som du måske også kan have glæde af.

Rigtige mænd tager ikke backup… De græder!

Sikkerhedskopiering af din computer. Et ord der florerer i computerverdenen og sikkert også andre steder, er at “rigtige mænd tager ikke backup. De græder…”. Og mens jeg alligevel sad og ventede på at min backup skulle blive færdig, så kom jeg til at tænke på de mange mennesker, der har fortalt mig at de faktisk ikke ved hvordan de skal gøre eller at de ikke tænker over det.

Og derfor denne, lidt mærkværdige blog. For i stedet for at fortælle enkeltpersoner om hvordan man gør og hvorfor man bør gøre det, så kan jeg lige så godt fortælle det et sted hvor mange andre måske også kunne være interesserede.

Men er det nu så vigtigt? Jeg er ikke nogen rigtig mand, for Jeg selv er paranoid når det gælder backup. Jeg har flere gange måtte bruge meget tid på at forsøge at redde folks billeder og andre data, efter at deres harddisk er gået i stykker. Og det er langt fra alt der kan reddes. Jo, hvis man har 60.000 kroner for meget, så kan Ibas i Norge ofte redde harddiske, selv efter en brand. Men i de fleste tilfælde, har du mistet dine billeder, dokumenter og lignende, så er der ikke noget at gøre hvis du ikke har en backup.

For nylig deltog jeg i et Photoshop Elements kursus, og en af de ting som læreren startede med at fortælle var at backup, det er ikke så nødvendigt, og det er faktisk spild af tid. Egentlig underligt at høre fra en professionel fotograf og journalist som angiveligt har mere end 1 Terabyte af billeder (svarende til 13506186 fotos[1]) gemt på sin harddisk. Jeg er meget forundret over hans holdning.

Ja, backup kan godt være tidskrævende, men for de fleste computerbrugere er det ikke noget større arbejde. Når bare man ved hvordan man skal gøre. Og det håber jeg at denne blog kan være en hjælp til.

[1] En Terabyte er 1099511627776 bytes (eller 1048576 MB eller 1024 GB) og hvis hans fotos har en størrelse på 640×480 (Bredde x højde) med en opløsning (antallet af korn i billedet) på 300 pixels pr. tomme (PPI) – hvilket var hvad han fortalte at han gemte sine billeder i – vil dette være omkring 13506186 photos totalt på hans harddisk.