Tag-arkiv: hvad skal jeg tage backup af

Først skal du vide hvor dine filer er

Inden du kan tage backup af dine filer, skal du vide hvor du har gemt filerne. Det ved du naturligvis godt, men for nogle kan det være lidt svært at vide hvor på computeren det er.

Computerens skrivebord
Hvordan finder du f.eks. frem til hvor på computeren skrivebordet er? Skrivebordet er det sted hvor du har din baggrund, når ingen programmer er startet. Måske har du sat et baggrundsbillede på og som regel har du nogle ikoner (dem du klikker på for at starte programmerne) på din computers skrivebord.

Filer, mapper er som en kommode
Filer gemmes i mapper, lige som du gemmer dine ting i skuffer f.eks. i kommonden. Tænk f.eks. på de gamle hængemapper på kontoret (de bruges såmænd stadig nogle steder). Hængemapperne hænger i nogle skuffer og de indeholder hver nogle papirer. Det er det samme med med filer. Filerne er gemt i nogle mapper, der igen kan være gemt i nogle andre mapper. Og skrivebordet er faktisk også en mappe et eller andet sted på computeren. Men det er nu generelt ikke så smart at gemme filerne på skrivebordet.

Forskelle i Windows versioner
Hvor skrivebordet er gemt afhænger lidt af hvilken WindowsTM version du har. Derfor kan jeg ikke komme ind på dem alle sammen, men i WindowsTM XP er det som regel på dit C: drev i mappen “skrivebord” der findes i mappen for dit brugernavn, der findes i mappen “Documents and Settings”. Dette benævnes “C:\Documents and Settings\xyz\Skrivebord” hvis du har brugernavnet xyz.

Eksemplerne fremover
I eksemplerne fremover vil jeg benytte mappen Dokumenter der findes under Start (den grønne knap nederst til venstre på skærmen). Mappen Dokumenter findes i mappen med dit rugernavn i mappen “Documents and Settings” på dit c-drev og er normalt benævnt C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter

I mappen Dokumenter findes mappen Billeder, mappen Musik og mappen Videoer. I alle mapper kan du både gemme mapper og filer, så der kan også være filer i mappen Dokumenter.

Så hvis vi antager dette, så vil dine filer ligge i disse mapper:

C:
    Documents and Settings
         brugernavn
               Dokumenter
                      Billeder
                      Musik
                      Videoer

som benævnes

C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Billeder
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Musik
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Videoer

I mappen Billeder gemmer vi billederne “Mor”, “Far”, Søn”, “Datter” og “Mig”
I mappen Musik gemmer vi filerne “Min sang 1”, “Min sang 2” og “Min sang 3”.
I mappen Ferie gemmer vi “Min bedste ferie”

Disse vil jeg så bruge til vores backupper fremover.