En dejlig bus-oplevelse

Buschauffører får altid en masse brok, men de skal nu altså også have tak. Da jeg her til aften stod af en 6A på Roskildevej og skulle videre med 4A i tværgående retning ad Syndre Fasanvej, holdt 4A allerede ved stoppestedet. For dem som ikke ved det skal man lige over 2 fodgængerovergange.

Pokkers, tænkte jeg, da 4A begyndte at køre fra stoppestedet mens jeg stod og ventede for rødt lys. Bussen skulle dog vente for rødt da der blev grønt for mig, men da han var kørt fra stoppestedet, gik jeg roligt over, for at vente på den næste. Men chaufføren må have set mit klippekort, jeg havde i hånden, for han vinkede til mig at jeg skulle komme over til bussen, og åbnede døren for mig. Så jeg behøvede ikke vente på den næste bus.

Tak til chaufføren på bus 1832.

Nulstil, et mærkeligt udtryk

En af de ord, (formentlig oversættelse fra engelsk) som jeg ikke kan forstå, er ordet “Nulstil”. Havde der været tale om en tæller, kunne jeg forstå at man kunne nulstille den, men det bliver brugt i alle mulige sammenhænge hvor man ellers, på engelsk, ville have brugt ordet “Reset”, altså tilbage til udgangspunktet.

Hvordan kan man nulstille

  • En adgangskode? Og hvor mange 0’er skal der så være i adgangskoden? Ikke en særlig svært adgangskode at gætte.
  • Hvis du vil annullere, så klik på “Nulstil”. Hmm
  • tilbage til fabriksindstilling?
  • nulstille sit barometer (Det er vel de færreste barometre der kan vise intet lufttryk overhovedet, tænker jeg)
  • På Volvos websted om Volvo model 240, skriver de Nulstil servicelampen. Hvordan i alverden nulstiller man en lampe?

Hvorfor er det kommet til at hedder “Nulstil” på dansk. Har vi ikke et bedre ord?

GPS som bevismateriale

Kan en GPS være et bevis i en retssag? Hvis den kan være et bevis til at få dømt en person, så skulle man mene at den også kan være med til at få frikendt personer i andre sager.

Egentlig bør det vel være lige gyldigt som bevismateriale hvad enten det skal hjælpe til at dømme eller frikende. Men det har vel også betydning at den ene sag foregik i England og den anden sag er i USA. Ikke dermed at sige at man er mere det ene eller det andet afhængig af hvor retssagen kører, men der kan være foskelle i hvordan 2 lande forholder sig til bevismateriale.

Hvad gør man her i Danmark? Er der ikke noget om at mobiltelefoner har været brugt som bevismateriale i danske retssager?

Den helt simple backup

Det første jeg vil komme ind på er hvordan du helt enkelt kopierer dine filer. Husk, hvis du har saglige spørgsmål til nedenstående, så spørg i en kommentar. Meget af nedenstående er hvad man kan kalde basal viden, hvis man bruger en computer. Så meget ved du i forvejen, men jeg kommer alligevel lidt ind på det.

Du skal bruge

  • Et eksternt medie til at gemme dine data på
  • En enhed i din computer som kan skrive data på det medie du har valgt (diskette-drev/cd-brænder/USB-stik i computeren m.v.) De fleste computere har dette som standard.

Hvis du “kun” har nogle få filer (dokumenter og billeder m.v.) på din computer, er der ikke behov for det store. Her kan du faktisk nøjes med at kopiere dine filer ud på et andet medie.

Gem backuppen et andet sted
Det er vigtigt at det er et medie du kan fjerne fra computeren, så den ikke også går i stykker ved evt. brand eller lign. og aller helst til et andet sted. Det kan f.eks. ligge i en bankboks, hvis du har sådan en. Nogle bruger bare en anden harddisk i samme computer, og det er jo godt nok hvis det kun skal beskytte dig mod at den ene harddisk går i stykker. Men computeren kan også finde på at ødelægge strukturen på harddisken, du har taget backup på, og så er det ikke meget værd. Jo, jeg taler af erfaring, hvor et computer firma bevidst, og uden formål, slettede min backup-hardisk, men heldigvis havde jeg en ekstern kopi som jeg kunne hente (blot for at illustrere).

Datamedier (det du gemmer din backup på)
Nogle datamedier, som f.eks. en diskette, har ikke den store kapacitet, så her kan det være svært at gemme filer (billeder, dokumenter m.v.) er store. Så hvis du ikke har noget der har mere kapacitet, så skal du nok ud at investere. De fleste computere i dag har det der hedder et USB stik som er en hukommelse. Hvis du har et hukommelseskort til dit kamera, kan du også bruge det til backup. De findes i mange variationer.

Sådan gør du

  1. Først skal du finde dine filer, som du skal tage backup af. Højreklik på Start nederst i venstre side af din skærm, og klik på “Stifinder”. Med Stifinder kan du kigge rundt i dine mapper.
  2. Når du har fundet det sted hvor filerne er, klikker en enkelt gang med musen i det felt hvor filerne, du vil tage backup af, er vist. Dette vil fortælle computeren hvor det er du mener den skal tage filerne fra.
  3. Så markerer du filerne ved at klikke på de filer, en for en, du vil tage backup af, mens du holder tastatur-knappen Ctrl nede (pas på med at gøre det for hurtigt da maskinen herved kan opfatte at du “dobbelt-klikker” og herved vil aktivere (redigere eller vise) filens indhold). Er det alle filerne du vil have med, kan du nøjes med at holde Ctrl nede og trykke på knappen ‘a’. Der findes andre måder, men det er mere normal kendskab til computeren du skal have.
  4. Nu holder du knappen Ctrl nede mens du trykker på knappen ‘c’ (for ‘kopier’ (Copy)).
  5. Maskinen har forskellige drev, hvor du vælger om det skal være dit diskette-drev (A-drevet), om det skal være din harddisk “C-drevet) eller lign. Dit backup-medie, hvad enten det er et kort, en USB-stick, cd-drev eller lign., har også et drev-bogstav. Vælg det medie du vil kopiere filerne til.
  6. Når du har markeret det sted du vil tage backup på, holder du Ctrl nede og trykker på knappen ‘v’ (indsæt). Nu kopierer computeren filerne.
  7. Tag nu dit medie ud af computeren og gem det et andet sted, allerbedst i en anden bygning.

Der skal ikke meget til for at få én på hatten

Jeg må have gjort en eller anden bevægelse med hovedet, for her til morgen steg en af flytte firmaet Holger Danskes veltrænede (næsten kronragede) flyttefolk ud af bilen og kom truende hen mod mig mens han, råbene, spurgte hvad jeg rystede på hovedet af. Jeg fortalte at jeg ikke havde rystet på hovedet og spurgte ham om han følte sig truffet, men det fik ham nu ikke til at stoppe sin truende adfærd.

Samtidig kom en af flyttefolkene, fra en anden flyttebil lidt længere henne ad vejen, også hen mod mig og spurgte hvad der var i vejen. Han var mere spinkel og var ikke så høj, og jeg opfattede ikke ham som så truende som den anden.

Den første flyttemand råbte et eller andet som jeg ikke hørte og vente så tilbage til lastbilen. Efter at have forklaret situationen til den anden flyttemand, vendte han også om og gik hen til sin flyttebil.

Jeg kører tit forbi deres forretning, der ligger på Borups Allé, og der holder ofte en masse flyttebiler og fylder op på fortovet og i vejsiden, naturligvis mindre end de lovpligtige 10 meter fra krydset (faktisk lige op til krydset), som om de ejer området. På et tidspunkt (for et stykke tid siden) påkørte en af deres lastbiler et af lysreguleringsstannerne lige ud for deres forretning, da jeg kørte forbi.

Det er ikke første gang der er problemer med det firma. For et års tid siden eller så, skulle en af mine veninder flytte, og benyttede firmaet. Hun boede på første sal, men flyttefirmaet mente åbenbart at det var en let sag lige at svinge et stort skrivebord ud over rækværket på altanen, men mistede så taget på bordet, som landede på jorden på kanten af bordet, med det resultat at bordet gik i stykker. Det fik hun aldrig erstattet og hun har fortalt mig at firmaet fraskriver sig et hvert ansvar. Jeg tror dig ikke hun har været i retten med dem.

Tja, der skal faktisk ingen ting til at man er ved at få en på hatten. Men det vil politiet vel gerne høre om, hvis det bliver aktuelt.

Skarpt til venstre

Forleden dag cyklede jeg bag en pige, formentlig omkring de 20 år, og glad blev jeg da hun pænt kørte ind til siden ved kantstenen i højre side og rakte hånden op som tegn på at hun ville stoppe. “Endelig en af de få der markerer hvad de har til hensigt”, tænkte jeg, da jeg lagde an til at køre venstre om hende.

Men glæden blev meget kort, for da jeg var lige ved at køre op på siden af hende, ombestemte hun sig og drejede skarpt til venstre uden nogen som helst form for markering, endsige at orientere sig bagud. Jeg klodsede begge håndbremser, og hun fik et møgfald.

Men om hun kunne se noget galt i det hun havde gjort? Neeeej da. Hun kiggede bare spørgende på mig, som om jeg lige var faldet ned fra månen.

Du bliver meldt til politiet for manglende rejsehjemmel

Danmarks Radios Nyhedskanalen på DAB, der vist nok sender en kopi af timenyhederne fra DR P1, kunne i morgen kl. 06:00 og den følgende time, berette at man fremover vil blive meldt til politiet, hvis man ikke medbringer gyldig rejsehjemmel.

“Klip dit kort med et smil, ellers risikerer du at blive meldt til politiet”, lød det. Og det fik mig til at spekulere over, om jeg så også ville blive meldt til politiet, hvis det nu ikke var med et smil at jeg medbragte gyldig rejsehjemmel. Eller hvad nu hvis det er DSBs billetautomater der stempler forkert? Som jeg har været ude for, fastholdt DSB sin bøde på kr. 500,- da jeg henvendte mig til dem, efter at være blevet stoppet i toget få minutter efter at jeg havde meldt fejlen ved stempelmaskinen til Servicetelefonen på stationen.

Sagen her dækker nu over at passagerer uden gyldig rejsehjemmel vil blive meldt til politiet, hvis de er aggresive, fysisk eller verbalt. Og der er 0-tolerance.

Det er DSBs nye stil. Så hvis maskinen stempler forkert, så tag for Guds skyld ikke med toget, du kan risikere at komme i fængsel.

Først skal du vide hvor dine filer er

Inden du kan tage backup af dine filer, skal du vide hvor du har gemt filerne. Det ved du naturligvis godt, men for nogle kan det være lidt svært at vide hvor på computeren det er.

Computerens skrivebord
Hvordan finder du f.eks. frem til hvor på computeren skrivebordet er? Skrivebordet er det sted hvor du har din baggrund, når ingen programmer er startet. Måske har du sat et baggrundsbillede på og som regel har du nogle ikoner (dem du klikker på for at starte programmerne) på din computers skrivebord.

Filer, mapper er som en kommode
Filer gemmes i mapper, lige som du gemmer dine ting i skuffer f.eks. i kommonden. Tænk f.eks. på de gamle hængemapper på kontoret (de bruges såmænd stadig nogle steder). Hængemapperne hænger i nogle skuffer og de indeholder hver nogle papirer. Det er det samme med med filer. Filerne er gemt i nogle mapper, der igen kan være gemt i nogle andre mapper. Og skrivebordet er faktisk også en mappe et eller andet sted på computeren. Men det er nu generelt ikke så smart at gemme filerne på skrivebordet.

Forskelle i Windows versioner
Hvor skrivebordet er gemt afhænger lidt af hvilken WindowsTM version du har. Derfor kan jeg ikke komme ind på dem alle sammen, men i WindowsTM XP er det som regel på dit C: drev i mappen “skrivebord” der findes i mappen for dit brugernavn, der findes i mappen “Documents and Settings”. Dette benævnes “C:\Documents and Settings\xyz\Skrivebord” hvis du har brugernavnet xyz.

Eksemplerne fremover
I eksemplerne fremover vil jeg benytte mappen Dokumenter der findes under Start (den grønne knap nederst til venstre på skærmen). Mappen Dokumenter findes i mappen med dit rugernavn i mappen “Documents and Settings” på dit c-drev og er normalt benævnt C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter

I mappen Dokumenter findes mappen Billeder, mappen Musik og mappen Videoer. I alle mapper kan du både gemme mapper og filer, så der kan også være filer i mappen Dokumenter.

Så hvis vi antager dette, så vil dine filer ligge i disse mapper:

C:
    Documents and Settings
         brugernavn
               Dokumenter
                      Billeder
                      Musik
                      Videoer

som benævnes

C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Billeder
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Musik
C:\Documents and Settings\brugernavn\Dokumenter\Videoer

I mappen Billeder gemmer vi billederne “Mor”, “Far”, Søn”, “Datter” og “Mig”
I mappen Musik gemmer vi filerne “Min sang 1”, “Min sang 2” og “Min sang 3”.
I mappen Ferie gemmer vi “Min bedste ferie”

Disse vil jeg så bruge til vores backupper fremover.

Varemærke krænket

Hvornår er et navn, et varemærke? Ja, et varemærke er jo egentlig blot det som man kalder den vare, man handler med. Og man kan jo kalde det hvad som helst. Men hvordan står man, hvis den person, der bruger dette som varemærke, føler at sit varemærke er blevet krænket? Betyder det så at man ikke må bruge det, fordi den anden kom først?

Selv om jeg faktisk fandt på navnet “Ordkløver” uden at kende til den anden blog med et navn meget lignende mit, så har jeg alligevel ændret navnet. Og danske tegn som ‘ø’ er alligevel ikke særlig velegnede til web-adresser, så for at undgå ‘ø’ havde jeg bare kaldt den adressen “blogbogstaver”, men med navnet “sprogbrug” har jeg hverken ‘ø’ i navn eller adresse.

Den egentlige årsag til at jeg ændrede navnet var at jeg venligt, men meget bestemt og en anelse truende, blev bedt om, straks, inden 14 dage, at nedlægge min blog. Jeg vil ikke gå nogen i bedene, så derfor har jeg ændret bloggen, men også for at undgå at få en sag på halsen mens jeg undersøger fakta om hvad der er rigtigt og forkert i denne sag, eller Nationen lukker min blog på grund af anmeldelsen.

Men hvordan ligger det nu med juraen. Har man eneret til at bruge et navn fordi man er momsregistreret og bruger dette navn som en varebetegnelse? Hverken navnet “Ordkløver” (eller “Ordkløveren” som var det tilsvarende blog-navn) eller blogbogstaver er registrerede varebetegnelser. Et opslag i CVR registeret viser godt nok at pågældende firma findes, men et opslag i Patent og Varemærkestyrelsens register viser ikke at de to navne er registrerede varemærker.

Så for mig at se er der ikke noget at komme efter. Man kan vel ikke sådan bare kræve retten over ord som “Ordkløver” der er et almindelig dansk ord, med mindre man har fået ret til at disponere over det. Der er også et firma der hedder “Sprogbrug”, så måske får jeg også en henvendelse om brug af det ord. Patent- og varemærkestyrelsens register viser dog heller ikke nogen registrering af dette navn.

Hvis man føler sig krænket over at jeg brugte ordet Ordkløver, så får man godt nok travlt med at komme efter alle de andre der bruger samme navn. Og navnet Blogbostaver er nu også rigtig meget brugt.

En kærlig hilsen

Der er mange måder som man bruger til at underskrive sig med i breve og e-mails. Det er naturligvis op til alle hvordan de vil underskrive, men jeg har det nu altså svært når der står “Kærlig hilsen” fra en vildt fremmed. Jeg har det også svært, når vi, på mit arbejde, er blevet bedt om at indlede breve med “Kære”.

For mig er brugen af “Kære” og “Kærlig hilsen” noget der er forbeholdt dem man holder af, som familie, sin kæreste eller ægtefælle og ikke noget man skriver til vildt fremmede, endsige bekendte og kolleger.

En “kærlig hilsen” er, for mig, noget der indikerer en vis tilknytning til den person man skriver det til. Jeg vil meget hellere underskrive med “Hilsen”, “Venlig hilsen” eller “Med venlig hilsen”. Uformelt kan man starte med “Hej” eller lignende. Skal indledningen være formel kan man evt. starte med navn, f.eks. “Henrik,” eller slet ingen ting, men det virker mere uhøfligt, synes jeg. Jeg har tit spekuleret over hvilken frase man ellers kan begynde et formelt brev med.

Men “Kære”… det vrider sig i kroppen hver gang jeg skal skrive det. Og jeg bruger aldrig “Kærlig hilsen” til nogen som jeg ikke har et nært forhold til (eller ønsker at få det).