En dejlig bus-oplevelse

Buschauffører får altid en masse brok, men de skal nu altså også have tak. Da jeg her til aften stod af en 6A på Roskildevej og skulle videre med 4A i tværgående retning ad Syndre Fasanvej, holdt 4A allerede ved stoppestedet. For dem som ikke ved det skal man lige over 2 fodgængerovergange.

Pokkers, tænkte jeg, da 4A begyndte at køre fra stoppestedet mens jeg stod og ventede for rødt lys. Bussen skulle dog vente for rødt da der blev grønt for mig, men da han var kørt fra stoppestedet, gik jeg roligt over, for at vente på den næste. Men chaufføren må have set mit klippekort, jeg havde i hånden, for han vinkede til mig at jeg skulle komme over til bussen, og åbnede døren for mig. Så jeg behøvede ikke vente på den næste bus.

Tak til chaufføren på bus 1832.

5 kommentarer til “En dejlig bus-oplevelse”

  1. Hej Henrik, en rigtig flink chauffør, men rent faktisk et fjols. Han kan få en bøde for at gøre det og når den næste chf. så ikke gør det samme, så er han jo nok et fjols.

    Jeg ved godt det lyder åndsvagt, men sådan er færdselsloven rent faktisk, kun ved uheld eller defekt bus, må vi sætte folk af uden for stoppestederne og vi må slet ikke samle op uden for stoppesteder. Han gjorde sig selv en bjørnetjeneste og sætter os der ikke gør det i dårligt lys.

    Jeg vil da hellere end gerne både lade folk komme på hvor de har lyst, jeg ville også gerne lade dem køre gratis og så videre. Men det går altså ikke sådan som reglerne er 😦

    Cheers B:o)

  2. Hej Bo.

    Jeg giver dig helt ret. Men selv om andre måske kunne finde på at beskylde ham for at være et fjols, så kunne jeg ikke finde på at se skævt til ham. Som jeg skriver, så var han jo kørt fra stoppestedet, så det er da forstårligt hvis han holder sig til reglerne.

    Du behøver ikke fortælle mig at regler er sådan (jeg troede egentlig du efterhånden kendte mit standpunkt). Jeg benyttede chancen fordi der ikke var nogen trafik. Ikke at retfærdiggøre noget. Nej, det er skam ikke åndsvagt, for som jeg tidligere har påpeget så er loven ikke lavet for sjov.

    Du har også helt ret i at I andre sættes i et dårligt lys. Og det er godt at ikke alle ser stort på reglerne. For mig var der ikke større fare ved at gå ud til bussen end at gå over gaden. Ville du ikke benytte chancen, hvis den blev dig tilbudt? 🙂

  3. Jo Henrik jeg kender godt dit standpunkt og måske var det forkert at jeg skriver det, men jeg regner med at andre også læser med og det er til ære for dem 😉

    Cheers B:o)

  4. Jo og selvfølgelig ville jeg selv benytte det. Jeg laver da også nogle af de ting ind i mellem. Men aldrig på Hovedbanegården f.eks. Så sent som i går gjorde jeg en undtagelse ved Sønderjyllands Allé, men sig det ikke til nogen 😆

    Cheers :O)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.