En henstilling, en tankevækkende observation eller en trafikal oplevelse jeg har haft. Ikke andet. Vi har alle et ansvar i trafikken. Nogle af os prøver at tage hensyn til andre og køre sikkert, andre tager hensyn kun til sig selv og blæser på alle andre. Med bloggen vil jeg – naivt – prøve at forsøge at tale lidt fornuft til andre, der måske vender tanken og kan indse hvilke sikkerhedsmæssige aspekter der er forbundet med den adfærd som mange udviser i trafikken.
Jeg er ikke ude på at slå nogen oven i hovedet, som jeg ellers ofte får skyld for, men færdselsloven er ikke lavet for sjov eller for at genere nogen; den er lavet med det sigte at vi skal kunne færdes sikkert i trafikken. Den er ikke vejledende, du har pligt til at følge den. Og det er der en god grund til.
Metroselskabet forsøgte at give en bøde til en kunde, der havde sikret sig at pendlerkortet havde de zoner, der skulle til for den rejse, der blev foretaget, men Metroselskabet havde ikke selv været gode nok til at gøre opmærksom på det tillæg, der tillægges rejser med metro.
Derfor har Rejseankenævnet truffet en principiel afgørelse: Kunden slipper for bøde trods manglende billet.
Det er ikke så længe siden, at kunderne blev tvunget over på Rejsekortet, da pap-pendlerkort forsvandt. Jeg havde ellers holdt fast i pap-versionen, fordi jeg ikke ønskede at bruge hverken Rejskortet eller DSB’s app.
Rejsekortet havde givet mig adskillige uberettigede trusler om bøde, fordi togførere og togrevisorer til stadighed blev instrueret i, at man skal tjekke ind på den perron, hvor man tager toget, hvilket faktuelt er forkert.
Så sent som i går fik jeg samme besked fra en Metro-stuart, der fortalte, at de blev instrueret i at sige, at man SKAL tjekke ind på den perron (i dette tilfælde Metro), hvor man rejser fra – man må altså ikke tjekke ind på S-tog og tage bussen, sagde han. Dét er forkert, men med Metroen er der noget i det, fordi prisen for at køre med Metro nu er højere end for tog og bus, og man derfor skal tjekke ind på en metro-station, hvis man skal med metroen.
Med DSB’s at blev jeg truet med bøde, fordi der var kommet et sikkerhedsopdatering til DSB’appen, som invaliderede den gamle app. DSB gennemtvang altså en opdatering, men da der ikke var nogen mobildækning, hvor toget var, kunne jeg ikke vise gyldig rejsehjemmel, og blev derfor truet med bøde.
Nu er der så tegn på at Rejsekortet også er på vej ud, til fordel for en app. Dels vil det efterlade de personer, der ikke er indehaver af en smartphone, og dels vil det give risiko for endnu flere uberettigede bøder. Det er jo en pengemaskine, for DSB holder jo fast i de bøder, der udstikkes, også selv om forbrugeren har modtaget bødes uberettiget. Det har Forbrugerrådet skrevet om en del gange, og jeg har selv oplevet, at kontakte DSB’s Servicecenter fordi automaten (til de tidligere klippekort) stemplede forkert, men fik besked om, at det var noteret, og jeg bare skulle tage toget, men blev bødet af en togrevisor, der fortalte, at dét skulle han slet ikke tage stilling til, og da jeg henvendte mig til DSB senere, holdt de fast i bøden. Sker det igen, ryger den i retten.
Vores vagthund, Passagerpulsen, kan snart heller ikke hjælpe, da regeringen har aflivet den fra 2020.
Med alle de problemer, der har været med Rejsekortet, og ikke mindst kontrollen af passagererne med urimelige trusler om bøder, holder mange af os stadig fast i pendlerkort på pap.
Fra den 19. januar er det dog slut med pendlerkortet1 i pap-form. Trafikselskaberne har valgt, at alle passagerer, der rejser jævnligt og vil undgå dyre enkeltbilletter, skal over på elektroniske medier som f.eks. Rejsekortet.
Rejsekort A/S tilbyder tre forskellige typer kort.
1. I nogle artikler kan du være ude for at kortet benævnes Pendlerkort, mens du andre steder kan læse om Periodekort. DSB oplyser, at Periodekort og Pendlerkort er det samme.↩
Passagererne stillede i april 2018 spørgsmål til Rejsekort A/S på Facebook-siden Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk. Du får svar på 50 af spørgsmålene her.
— Read on passagerpulsen.taenk.dk/hjaelp-til-din-rejse/rejsekort-svar-paa-50-af-passagerernes-spoergsmaal
I en artikel 24.01.2017 gør Ingeniøren opmærksom på at et rejsekort udløber efter 5 år, og at du så selv skal betale kr. 50,- for et nyt. Samtidig kan du vinke farvel til den rabat, du har optjent på det gamle rejsekort.
Er det i orden, og er det rimeligt at Rejsekort blot fortsætter denne praksis, bare fordi det “Det ikke giver nogen klagestorm”?
Den er stadig gal med informationen fra DSB’s personale, der stadig retter passagererne når de, helt korrekt, har tjekket ind på en Rejsekort-stander på en anden perron eller stoppested, end hvor fra de tog det pågældende transportmiddel.
Denne gang overhørte jeg, at en anden passager blev rettet af togføreren, men togføreren var dog glad, da jeg viste ham den udskrift, fra Ingeniøren, jeg altid har på mig, hvor direktøren for Rejsekort skriver: “Vælg frit mellem standere til mellem-check ind“.
Men det kan ikke være rigtigt, at det er passagererne, der skal give DSB’s personale den korrekte information.
Da Rejsekortet kom til, var forventningen, at kunderne altid skulle få den billigste rejse på kortet. Men sådan er det ikke gået. Faktisk kan det være umuligt at få den billigste pris.
Vært: Jakob Illeborg.
Jeg har nu tilmeldt mig som Passageragent hos Forbrugerrådet Tænk. På den måde håber jeg på at jeg kan være med til at gøre det lettere som passager, bl.a. med hensyn til Rejsekort, som jeg har skrevet en del om, men også om de andre ting, jeg jo i forvejen gør opmærksom på, når jeg støder på uhensigtsmæssigheder, fejl og mangler i min hverdag.
Forsinkelser i den kollektive trafik kan betyde, at passagerer med rejsekort må betale ekstra for turen. Det er ikke fair, men der er heller ikke nogen umiddelbar løsning, lyder svaret fra DSB, som er hovedaktionær i Rejsekort A/S, ifølge Version2
It-supporter klar med ny udgave af check-ud-reminder til Rejsekort: Nu også til bus og metro http://t.co/7CHC0AqvlO
Jeg har skrevet til Metro Service, for at få en kommentar til at Metro selskabets kontrollører, som andre rejseselskabers kontrollører, giver passagererne ukorrekte oplysninger når de hævder at Rejsekort check ind skal foregå på en perron tilknyttet det enkelte rejseselskab.
Dette har jeg gjort på baggrund af at jeg har modtaget en mail fra en Metro tog-passager, der har oplevet en række lignende hændelser, hvor kontrollører har givet urigtige informationer, med besked om at det kan koste en bøde at tjekke ind på den ”forkerte” check ind-stander.
Metro Service svarer
Thomas Eiersted, som er Customer Service Relations Manager hos Metro Service, svarer at det er fuldstændig korrekt, at der ikke er krav om, at man ved check ind skal benytte en check ind stander fra en bestemt operatør.
Check ind foretaget på f.eks. på Nørreport st., skal accepteres, uanset om det er sket på en metro stander, en DSB S-togs stander eller en DSB Regionaltogs stander.
Thomas Eiersted fortsætter: ”Vi har fere gange informeret vort personale, både skriftligt og mundtlig om denne regel, og jeg er rigtig ked af at høre, hvis dette budskab af enkelte medarbejdere endnu ikke er forstået .”
På baggrund af min henvendelse, vil Metro Service, endnu engang, sende informationen ud til alle medarbejdere, og ved samme lejlighed overveje, om Metro Service kan benytte andre kanaler, for at sikre sig at informationen kommer ud til alle.
Jeg har fået sat lidt gang i sagen omkring rejseselskabernes manglende viden om korrekt brug af Rejsekortet.
Både i går og i dag er jeg blevet interviewet til TV Lorry, efter at de, i forgårs aftes, fortalte om brugernes mange problemer og manglende Check ud.
Efter TV Lorrys udsendelse, i forgårs, kontaktede jeg TV Lorry. Ud over at det kan være forvirrende for brugerne af Rejsekortet, hvad de skal rette sig efter, værre er det at rejseselskaberne heller ikke kan finde ud af det, og derfor giver passagererne forkert besked og truer med bøde.
Passagererne skal ikke bekymre sig om hvor vidt en Rejsekort-stander er tilknyttet den ene eller anden togtype. Og de er i deres gode ret til at benyttet en hvilken som helst Check Ind stander, på den samme station, til Check ind og mellem-check ind, hvad enten de benytter Metro, S-tog, Fjerntog (Regionaltog, Intercitytog, Lyntog m.v.) eller bus.
I udsendelsen i går blev Movias Markedscenterchef, Søren Englund taget på sengen da han, i udsendelsen i TV Lorry, også gav urigtige oplysninger.
Også underdirektør i DSB, Christian Linnelyst, gav urigtige oplysninger, da han, i aftenens udsendelse i TV Lorry, her til aften, sagde: “Ja, så vil jeg sige at man skal Checke ind igen nede ved metroen, sådan så man, via Rejsekortets Check ind ting, kan kan se hvor kunden har bevæget henne, og der af udregne den rigtige pris”. Dette er også forkert.
I følge Direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, kan du frit vælge mellem standere til Check ind. Det vil forbrugerrådet nu bede rejseselskaberne om at informere deres kontrollører om, en ekstra gang.
I går fortalte TV2 Lorry om Rejsekort-brugernes mange problemer med Rejsekortet, her under at huske at tjekke ud.
Jeg netop blevet interviewet af TV2 Lorry om et, efter min mening, værre problem, nemlig de mange urigtige oplysninger, og trusler om bøder, man får fra kontrollørerne (Togrevisorer i S-tog, Togførere i fjerntog, samt kontrollører i Metro). Det skulle blive sendt i aften.
Og træerne vokser ikke ind i himmelen. Nu udstyret med et nyt rejsekort, opdagede jeg at jeg nu ligger på rabattrin 3, hvor jeg tidligere lå på rabattrin 7.
Ja’men det er fordi du har spærret dit tidligere Rejsekort, fortalte damen hos Rejsekort Kundeservice mig. Men da jeg fortalte hende at jeg havde gjort fuldstændig som jeg var blevet instrueret om, i min efterhånden lange problemsag omkring mit Rejsekort, ville hun være venlig at lave en sag på det, sagde hun. Men hun kunne ikke love mig noget og heller ikke fortælle hvad der ville ske i sagen. Jeg fik dog at vide at jeg ville blive kontaktet via e-mail.
Jeg har nu skrevet til Forbrugerrådet i dag, for jeg mener at det er et retsligt problem at passagererne bliver truet med bøder fordi kontrollørerne (togførere, togbetjente, togrevisorer m.v.) ikke selv kan finde ud af hvordan systemet fungerer, og at man, reelt, ikke har en chance for at bevise at man rent faktisk har tjekket ind, hvis der opstår en fejl i systemet.
Som jeg fortalte tidligere var en togfører meget skråsikker på at jeg ikke havde tjekket ind, selv om jeg faktisk havde tjekket ind på både Nørreport og Københavns Hovedbanegård. Men det kunne jeg jo ikke bevise at jeg havde at jeg havde. Og selv om togføreren tjekkede mig ind i toget, var det ikke blevet registreret i Rejskorts system, fortalte en Rejskort Kundeservicemedarbejder samme aften.
Og det er et retsligt problem, som kan komme til at koste lovlydige passagerer uberettigede bøder.
Som jeg fortalte i går, blev jeg, af DSB Billetkontor på Nørreport station, sendt til Københavns Hovedbanegård. Her skulle det være muligt at få lavet et nyt Rejsekort med det samme.
Men som jeg havde forventet, skulle heller ikke dette være let. Jeg kom forholdsvis hurtigt til, og den Rejsekort ekspedient jeg talte med, som tydeligvis vidste hvad han tale om, var meget venlig og virkelig serviceminded. Det er første gang i det lange forløb at jeg har oplevet god service.
Efter at have hørt min historie om mine Rejsekort-oplevelser, tjekkede han mit kort, som de også havde gjort på Nørreport station. Men heller ikke han fandt fejl på kortet. Han ville så forsøge at teste kortet på en anden medarbejders terminal, men den var ikke klar endnu. Han gik så ud til en af de Rejsekort-selvbetjeningsterminaler som kunderne kan benytte til at tjekke saldo, købe Rejsekort, tjekket ind og ud m.v. og testede kortet. Heller ikke den viste tegn på fejl på kortet. Han fortalte mig at disse selvbetjeningsterminaler ellers er meget pålidelige, så hvis den ikke viste fejl var det underligt at jeg havde de problemer jeg beskrev, men han viste på ingen måde tegn på at være af den opfattelse at jeg var utroværdig, og han tog mig meget seriøst.
På baggrund af min historie mente han dog alligevel at det nok var klogt at få skiftet kortet ud. Det ville dog tage en halv time, fordi spærring af kortet først skulle registreres hos Rejsekort (som ikke er DSB) før han kunne udstede et nyt.
Men på grund af den medarbejder-terminal, der endnu ikke var klar, kunne han ikke udstede et kort, da mit nuværende kort først skulle spærres. Så han opfordrede mig til at spærre det online. Jeg skulle så komme tilbage senere på dagen og spørge efter ham, sagde han.
Jeg tog derfor på arbejde, og i en pause kl. 10, spærrede jeg kortet online, og fik online svar at kortet nu var spærret.
Til eftermiddag, efter kl. 15:30, gik jeg til Københavns Hovedbanegård for at få et nyt kort. Efter at have stået i kø et kvarter, kom jeg hen til en Rejsekort medarbejder og spurgte efter ham jeg havde talt med i morges. Men han var gået kl. 2 så han har måske ikke ment at jeg skulle vente helt til efter kl. 15:30.
Nå, men ham jeg nu talte med, fik så også historien, men da han tjekkede kortet, var det alligevel ikke blevet spærret. Han ringede derfor til Rejsekort og fik det spærret, og umiddelbart efter lavede han et nyt, og det gik rimeligt stærkt.
Således udstyret med et nyt Rejsekort begik jeg mig ned på perronen, tjekkede ind på fjerntogsperronen og tog et regionaltog mod Slagelse. Og der var ikke problemer med togførerens kontrol af kortet, men formentlig kun fordi jeg havde tjekket ind på “den rigtige” perron og ikke på en perron med en anden togtype. For det kan togførerne og togrevisorerne stadig ikke finde ud af.
Så lad os nu se hvad der sker fremover. Jeg er sikker på at få vrøvl igen næste gang jeg tjekker ind på “en forkert” perron – husk at der ikke er nogen “forkert perron”. Denne føljeton er ikke slut endnu. På et eller andet tidspunkt får jeg jo nok en uberettiget bøde for at jeg “ikke har tjekket korrekt ind”.
Fortsættes …
Ja’men føljetonen Rejsekort fortsætter, for det skal ikke være nemt. Efter flere anklager for ikke at tjekket korrekt ind eller ikke have tjekket ind overhovedet (hvilket i begge tilfælde er usandt!!!) fik jeg i går besked om at gå ned på Nørreport stations billetkontor, da der måtte være noget galt med mit rejsekort. Jeg måtte også en ekstra gang ned på stationen for at tjekket ud igen, da det ikke var blevet registreret, selv om jeg, faktuelt!!! tjekkede ud ved slut-stationen.
På Nørreport station tjekkede de kortet, men kunne ikke se nogen fejl. Jeg blev dog anbefalet at få skiftet kortet, men det kunne de ikke hjælpe mig med på Nørreport station. Jeg skulle tinge til det nummer der står på bagsiden af kortet, lød beskeden.
Så da jeg kom hjem, ringede jeg til Rejsekort, men her fortalte de mig at jeg skulle gå ned på Københavns Hovedbanegård for at få skiftet kortet ud.
Ud over det har de, igen pålagt mig at betale kr. 50,- fordi de igen ikke har registreret mit tjek-ud, selv om jeg tjekkede ud i bussen (som jeg kørte med) og straks efter gik over til DSBs tjek-ud stander og tjekkede ud igen (for at få en fejlmeddelelse at jeg allerede var tjekket ud, som kontrol af at det var registreret. Problemet er også at jeg ikke kan tjekke det på Rejskort selvbetjeningsterminalen på den pågældende station, da den er ude af drift. Jeg ringede derfor op til Rejsekort igen, men fik nu beskeden at kontoret er lukket.
Så nu trasker jeg igen ned til stationen for at tjekke ud igen igen. På et eller andet tidspunkt registrerer den det vel.
Så var den gal igen. I min løbende føljeton om forkerte information, fra diverse togrevisorer og togførerer, er om at det ikke er tilladt at tjekke ind på én perron og så benytte en anden type tog, er jeg, på det seneste, blevet beskyldt for ikke at have tjekket ind, selv om jeg er meget omhyggelig med at tjekke ind både på Nørreport station, Københavns Hovedbanegård, og igen hvis jeg skifter på Høje Taastrup. Jeg er flere gange blevet truet med en bøde, men det er dog blevet frafaldet når jeg har fortalt om min historie med Rejsekortet.
I dag, i RE4345, blev togføreren ved med at påstå det, men det var lige ved den station hvor jeg skulle af, så det blev ikke til mere. Og jeg er efterhånden så træt af det, fordi jeg ved med sikkerhed at jeg tjekker ind og sikrer mig altid at det er den stander (Rejsekort terminal) hvor der står “Check ind”, og at terminalen siger den rigtige lyd og viser Ok i displayet.
Jeg har tidligere skrevet til Rejsekort, uden at få noget svar på min skriftlige henvendelse, så i dag ringede jeg til dem. Men det skulle vise sig heller ikke at være let.
Det lyder som om den seneste Rejsekort-medarbejder har ret, men det kan jeg ikke få tjekket før i morgen.
Alene det at jeg er nødsaget til at bruge betegnelsen “person med forældre af anden etnisk herkomst end dansk” og gå på listesko for ikke at blive beskyldt for at være racist, er i sig selv et skråplan. For jeg har bestemt ikke noget imod denne gruppe af mennesker, og jeg synes det er dejligt at vi alle kan omgås hinanden i fred og fordragelighed. Og det kan vi da heldigvis. uanset om man har boet i Danmark i generationer, eller man kommer fra en familie med anden baggrund end dansk.
Når jeg alligevel nævner det, er det ikke fordi jeg generelt set ser på denne gruppe mennesker på en bestemt måde, men fordi jeg, i de tilfælde hvor der sker noget ufredeligt, oplever at det, i langt de fleste tilfælde, er personer med en arabisk baggrund. De er mere frembrusende, mere truende og – selv om danskere er blevet meget egoistiske – er meget sådan “flyt dig, her er det mig der bestemmer og ellers smadrer jeg dig, kører dig ned eller slår dig ihjel”. Og gudskelov er det de færreste, men når det sker er det oftest denne gruppe, der gør det surt for andre mennesker. Det er et min oplevelse, og i min verden et faktum, uden at jeg dog kan dolumentere det.
Og det er som regel altid med trusler. Ved en påkørsel i en flersporet rundkørsel i Høje Taastrup, agerede føreren som om han var i gang med at ringe til “sin fætter”: “I kommer, og I kommer NU” sagde han kommanderende med sin telefon op til øret.
Da en arabisk udseende mand kørte med høj fart ned ad gågaden Fiolstræde i København, truede han mig med at køre mig ned og slå mig ihjel, blot fordi jeg bad ham sænke farten. Jeg var naturligvis også racist fordi jeg tillod mig at forhindre ham i at gøre som det nu passede ham at køre i GÅgaden.
En taxi chauffør, der påkørte mig i Krystalgade i København, der hvor der er GÅgade, truede han mig også med at komme ud af bilen (han brugte ille ordet bank, men hvad havde han ellers tænkt sig at komme ud for?).
Og det er jo synd at personer med arabisk baggrund ser sig set ned på, opfatter at danskerne generelt er racister, men der er altså også en del der ødelægger det. Selv om man, på ingen måde er det, anser mange med arabisk baggrund samtlige danskere for at være racister hvis man så meget som prøver at anfægte deres dominerende tilgang til andre mennesker. Eller er det snarere dem selv der er racisterne og ser racistisk på andre mennesker der ikke er som de selv. Altså dem selv der ikke kan opføre sig anstendigt, og truer med bank eller drab hvis de ikke kan få lov til at opføre sig som det passer dem og vi andre ikke bare vil makke ret og gøre som de siger. Har de et mindreværdskompleks?
Og henvender man sig til politiet får man bare at vide at de godt ved det, men intet kan gøre. Og i tilfælde hvor det sker lige for øjnene på betjentene i en patruljevogn, vender politiet det blinde øje til.
Politiet er naturligvis heller ikke generelt sådan. Men også her er det det man oftest oplever. Og det er både ærgerligt og frustrerende.
Hvad skal der til for at politiet griber ind? Hjælper det overhovedet noget? Er befolkningen overladt til sig selv? Det ved disse personer som jeg omtaler, og det er derfor de bare kan opføre sig som det passer dem og “ringe efter sine fætre”. Er det det de er vandt til? “Gør som du har vil og slå dem ned der gør modstand for du bestemmer”?
Jeg ved det ikke, men jeg oplever det sådan … fra de få med arabisk baggrund som ikke kan begå sig i det dansk samfund.
Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange jeg efterhånden har fået vrøvl med togførere og -revisorer, og i dag, 2. december 2013, i RE4253, skete det igen.
Denne gang blev togføreren så sur over at jeg refererede til min tidligere hostorie med Rejsekort, og at jeg fortalte hende at jeg gjorde det korrekt, at hun bogstaveligt talt råbte af mig at jeg ikke skulle lade det gå ud over hende for hun vidste det ikke. Og nej, hvis hun ikke havde fået det af vide fra egen ledelse, så kunne hun naturligvis ikke vide det, men derfor behøvede hun jo ikke at råbe af mig, bare fordi jeg fortælle hende det.
Efterskrift 06.12.2013 21:24:44
For at det ikke skal være løgn har jeg i går modtaget en mail fra Rejsekort, om den pågældende rejse, hvor i det fremgår:
Vi skriver til dig for at orientere dig om, at der ikke er checket korrekt ud på følgende rejse, der er påbegyndt:02-12-2013 17:17 Check ind: Nørreport st.Det betyder, at rejsen har kostet den forudbetaling, der blev trukket, da du checkede ind, og at du ikke har optjent rabat på den pågældende rejse.
Så det er åbenbart det man får ud af at gøre DSBs personale opmærksom på hvad de i forvejen er dem der bør vide. Jeg husker nemlig episoden tydelig episoden, og har gransket om jeg kunne være blevet forvirret over episoden og tjekket ind i stedet for at tjekke ud, men jeg gik direkte ud af toget og hen til terminalen, hvor jeg stemplede ud på den terminal der er nærmest toget på den pågældende station, hvilket altid har været en tjek-ud-terminal. Men jeg indrømmer at jeg nok ikke så efter om det nu også VAR en tjek-ud terminal; måske havde de skiftet den til en tjek-ind terminal så jeg i virkeligheden tjekkede ind igen på slut-stationen.
Nå, men jeg vil lade Rejsekort komme til gode, for jeg kan have lavet en fejl på grund af episoden med togføreren. Men jeg kontakter da lige Rejsekort for at høre om jeg faktisk havde tjekket ind på slutstationen.
I min føljeton af skiftende reprimander fra DSBs tog-kontrollører og berigtigelser fra hhv. DSBs info-personale og Rejsekorts info-personale, har jeg igen fået vrøvl fra DSBs tog-personale. Men nu har jeg fået klar besked.
Den 27. november 2013 tjekkede jeg ind på Nørreport station S-tog og kørte med S-tog til Københavns Hovedbanegård.
Inden jeg gik ned ad trappen ved S-tog, tjekkede jeg ind, for det var lettest, Jeg gik herefter over til fjerntog på Københavns Hovedbanegård, men i regionaltoget (RE4349) gjorde togføreren*) mig opmærksom på at jeg ikke havde tjekket ind. Dette var, som sædvanlig, forkert.
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvilken terminal, kunden anvender
Direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, har, over for avisen Ingeniøren, beklaget at både Kundeservice og kontrollører i togene har givet forkert information. »Det er fuldstændigt ligegyldigt, om kunden anvender den ene eller den anden stander til ‘mellem-check ind’ på en station. Det er ikke kundens ansvar,« siger han til Information.
Se på side 2
Tilsyneladende kan det hænge sammen med, at der på første side i kontrollørens kontrol-terminal står, at kunden ikke er checket ind på eksempelvis metro, men hvis kontrolløren bladrer en side ekstra, kan man se, at kunden er checket korrekt ind.
Så hvis du kommer ud for en lignende situation, så bed kontrolløren om at se på en af de følgende sider på sin terminal. Det er dog uacceptabelt at det er kunderne, der skal lære personalet om hvad der er korrekt.
*) Togføreren kontrollerer bl.a. billetter. Det er ikke ham der sidder foran og kører toget; det er lokomotiv-føreren
Se også
Hvornår er det blevet en færdselsregel at man skal blinke til venstre inde i en rundkørsel? Det er da mega forvirrende
Priserne på offentlig transport hænger slet ikke sammen. Der er stor prisforskel på rejser, og man skulle tro at der var mængderabat jo længere man rejser. Men at prisen, samlet set, faktisk bliver billigere for en længere rejse, virker helt hen i vejret.
For et års tid siden hørte jeg, i min omgangskreds, at det var billigere at købe en billet fra f. eks. København H til Roskilde station og stå af i f.eks. Hedehusene (der er en station der ligger før Roskilde) end at købe en billet fra København H til Hedehusene.
Det samme gør sig gældende i dag. Tager man f.eks. fra Nørreport station kl 09:29 og står af på Køge station, er billetprisen kr. 108,-.
Tager i til gengæld samme tog fra Nørreport 09:29, men skifter i Køge til lokaltog og står af i Faxe Ladeplads (som er lokalbanens endestation 32 Km fra Køge station, er billetprisen kun kr. 76,- for den samlede rejse fra Nørreport til Faxe Ladeplads.
Du får altså en langt billigere pris ved at køre meget længere med tog og sparer derved kr. 32.- ved at køre 32Km. længere.
Jeg indtømmer at jeg har været længe om at opdatere informationen. Men en korrektion skal der til.
Den 23.03.2013 skrev jeg at en togrevisor i et S-tog fra Nørreport station til Høje-Taastrup, havde gjort opmærksom på at det kan koste mig en bøde ikke at benytte den korrekte Rejsekort terminal.
Et par dage senere dementerede DSB denne påstand.
Den 23.04.2013 skrev jeg så om at en anden tog-revisor havde belært mig om det at der var forskel på Rejsekort terminaler ved Fjern- og S-tog, og at jeg kan få en bøde at benytte den forkerte.
Den 29.04.2013 dementerer DSB igen denne påstand, og retter i øvrigt henvendelse til pågældende togrevisor for at informere ham om hvad der er korrekt.
Jeg synes det er tankevækkende, og bekymrende hvis ikke engang de togrevisorer, der skal være ”politibetjente” overfor rejsende, udstikker bøder på et urigtigt grundlag.
Har du spørgsmål om DSB, kan du henvende dig til DSBs Twitter-hold, @omDSB. De svarer beredvilligt på kundernes spørgsmål, stort som småt. Dét er god kundeservice.
En meget forekommende hændelse, især på meget trafikerede stationer og lign. er folk der stopper umiddelbart efter at have forladt en rulletrappe.
Efterfølgende kan ikke bare stoppe da rulletrappen jo kører. Og resultatet er da også derefter, at folk må skubbe på den tankeløse person for ikke at falde
Jeg er igen blevet belært af en togrevisor i et S-tog fra Nørreport station til Høje-Taastrup, at det kan koste mig en bøde ikke at benytte den korrekte Rejsekort terminal.
Efter en togrevisor i marts måned gjorde mig opmærksom på at man ikke kan tjekke ind til S-tog med en Rejsekort-terminal der er beregnet til Fjerntog, dementerede DSB denne påstand et par dage senere.
Men nu er jeg altså igen blevet belært af en togrevisor på samme strækning. Fortsættelse følger givetvis, idet jeg igen har rettet henvendelse til DSB for at få en klart svar på om hvad fakta er. Jeg tror nu mest på togrevisorerne, da det er deres job at have styr på sådan noget og derfor må forventes at have kendskab til fakta.
Det var ikke sandt hvad en togrevisor fortalte mig forleden dag, at det kan koste en bøde på kr. 142,00 at benytte en terminal som er beregnet til et andet transportmiddel end det som man benytter, f.eks. at tjekke ind på en terminal ved fjerntog og i stedet tage S-tog, bus eller metro.
Det har DSBs Twitter team oplyst mig her til morgen. DSB har kontaktet Rejsekort og oplyser følgende: ”@hrasmussendk Hej Henrik. Du kan foretage check ind på alt udstyr på din ‘start-station’. Beklager hvis du har fået anden info.God dag /cl”.
Så du kan altså roligt tjekke ind ved hjælp af en hvilken som helst ”Check ind” terminal du måtte ønske.
Det kan koste dig kr. 142 at benytte den forkerte Rejsekort terminal. Det gjorde en togrevisor mig opmærksom på i går på en tur til Høje Taastrup.
Jeg havde, som så mange gange før, tjekket ind ved hjælp af en af de Rejsekort-terminaler der står placeret neden for fordelingstrappen på Nørreport station.
Når man er gået ned ad trappen i midten, kan man gå til højre og videre ned ad trappe til S-tog eller til ventre til fjerntog. Rejsekort terminalerne står placeret i midten, lige når man kommer ned ad den første trappe, dog en smule forskudt mod trappen til fjerntog.
Der er ikke noget der indikerer om terminalerne er til fjern- eller S-tog. Og de fleste vil vel også gå ud fra at de har lovlig rejsehjemmel, når blot de har tjekket ind.
Men sådan er det åbenbart ikke. DSB har, bevidst eller ubevidst, lagt en fælle. For de pågældende terminaler kan ikke benyttes når du skal med S-tog.
Når du skifter mellem fjerntog, S-tog, bus og Metro, skal du tjekke ind igen. Du skal først tjekke ud når din rejse er helt slut. Transportselskaberne skal kunne følge din færden, bl.a. for at kunne regne din pris- og din rabat ud. Og det er derfor vigtigt at du markerer hvilket transport-middel du tager.
I busser er det logisk, og når du står på en S-togs- eller fjerntogsperron er det også logisk hvilket transportmiddel du benytter og dermed hvad terminalen er beregnet til.
Men på Nørreport kan man ikke se at terminalerne i midten kun er beregnet til fjerntog. Og din uvidenhed kan koste dig kr. 142 i bøde.
Efterskrift: Læs også Det kan (alligevel ikke) koste dig kr. 142 at bebytte en forkert Rejsekort terminal
Billister og andre kørende trafikanter skal holde tilbage for fodgængere der skal over fodgængerfeltet.
Omvendt skal fodgængerne give signal når de ønsker at passere vejen. Ikke i form af tegngivning, men ved at stille sig hen til vejen, så den kørende trafikant kan tolke det.
Men somme tider – faktisk ikke så sjældent – ser jeg fodgængere stille sig op ved fodgængerfeltet uden at have til hensigt at krydse vejen, og det får den kørende trafikant (i hvert fald dem der overholder færdselsreglerne) til at holde tilbage … uden grund!
Fodgængere har også et ansvar i trafikken. Ansvaret og vigepligten går ikke kun den ene vej.
Signalér hvad du har til hensigt, til fælles gavn.
Billister må kun bruge hornet ved fare. I henhold til lovgivningen skal cyklister have en ringeklokke til at advare med; alt andet er ulovligt. Hvor mange billister vil mon kunne høre en advarsel fra cyklistens ringeklokke ved fare?
“Flyt jer”, tænkte hun sikkert da hun cyklede over fodgængerovergangen, ind i en menneskemængde for derefter at fortsætte ned ad gågaden. “Det er mig der er her og jeg tager kun hensyn til én: Mig selv!
Bilist, du skal ikke blinke blot for at følge loven, men for at give medbiister information. Det hjælper derfor ikke at påbegynde at blinke når du er halvt inde i en anden bane eller halvt rundt i svinget. Markér i god tid
Politiet stopper ofte bilister der taler i mobiltelefon. Men hvorfor må politiet betjene udstyr, til at slå bildata m.v., op mens de kører?
Ny variant: Tillykke, cyklist! Du nåede over for rødt, så du kunne holde for grønt ved næste lyskryds 
Vi skal tage hensyn til hinanden. Jeg behøver ikke gå midt i gågaden hvis jeg ved at et køretøj har et erinde, men jeg man går vel normalt alle steder i gågaden uden at se efter om der nu er en bil der vil bruge gågaden som motorvej.
Taxi chauffører skal have mere hensyn end alle andre. Det er der i hvert fald mange taxi chauffører der mener.
Taxi chaufføren (råbende): Skal du fylde hele vejen
Jeg: Det er en gågade
Taxi chaufføren (råbende): Nej
Jeg: Prøv at se skiltet dér (Gågade)
Taxi chaufføren (råbende): Ja, men erindekørsel er tilladt
Jeg: Det er alligevel en gågade
Det kan godt være at erindekørsel er tilladt, men det er stadig en gågade, og billisten der skal vise hensyn.
Hold da k*** en nar. Stiller sig op foran S-togets dør for at komme ind og vil ikke flytte sig så folk først kan komme ud. Idiot
Jeg fatter simpelthen ikke at man dog ikke kan respektere, at når man nu absolut skal (vil!) køre bil i en gågade, som f.eks. Fiolstræde i København, så må man køre forsigtigt.
Flere kører op til 30 Km i timen i bil ned ad gågaden, er min erfaring, og i dag var jeg ude for et postbud i bil (Post Danmark) der dyttede af folk for at komme hurtigt igennem gågaden.
En anden gang var folk ved at blive kørt ned af to unge af anden hærkomst end dansk på en knallert der, med høj fart, kørte slalom mellem de gående og der var mange mennesker så det er et under at ingen blev påkørt.
En cyklist var ved at topedere muren ind til Fiolstræde 22, da han, i høj fart, kom cyklende ned ad gågaden, og folk der gik der, pludselig drejede til højre. Det har han sgu godt af. Det ærgrer mig at han ikke ramte væggen.
Det er en GÅgade! Så fat det dog.
Når du skal med toget (bussen eller andet offentligt transportmiddel), så tænk på at du ikke kan komme ind i et prop fyldt tog med mindre du giver plads for dem der skal ud.
Og når du så kommer ind i toget, så tænk på at der er andre passagerer end dig selv der også skal ind i toget, så gør også plads til dem, frem for at stoppe så snart DU har nået at komme ind i toget.
Vi skal have respekt for hinanden
Jeg er af den overbevisning at det gælder uanset en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Og jeg har det generelt godt med mennesker “af anden ætnisk oprindelse end dansk” som det vist så fint hedder. Jeg væmmes faktisk ved at skrive det, for det giver et billede af “dem og os”. Og det bryder jeg mig ikke om, for jeg sætter pris på den mangfoldighed vi har.
De største racister er dem selv
Men i dette tilfælde er jeg nødt til at skelne. For selv om det gudskelov er langt de fleste der kan “opføre sig ordenligt”, leve fredeligt i Danmark og være en del af samfundet, så er der, unægteligt, personer der tilsyneladende mener, at respekt kun er noget der går den ene vej. Nogen har den forkvaklede opfattelse, at hvis man omtaler dem på en negativ måde eller gør noget som de er uenige i, så er det på grund af deres hudfarve, deres religion, deres… ja, hvad ved jeg om hvad de kan bruge som begrundelser. Jeg fristes til at skrive at de største racister er dem selv.
“Med lov skal land bygges”
Sådan står der over indgangen til Københavns Byret. I dagens Danmark kan man dog have det indtryk, at loven snarere beskytter dem, der har ondt i sinde. Politiets virkemidler forhindrer ofte at ret kan ske fyldest. Konsekvens for ens handlinger er efterhånden en sjældenhed. Det bliver mere og mere almindeligt at de, som overtræder loven, gør andre skade eller på anden måde, forsætligt eller ikke, slipper afsted med deres handlinger, uden så meget som en anmærkning.
For nogen tid siden kørte vi midtersporet i Rundkørslen på Roskildevej i Høje Taastrup, der ofte giver problemer for folk at manøvrere, der ikke er vandt til den, fordi den er så ulogisk. Der er 3 vejbaner, hvor af de to kan bruges til højre sving. men når en billist i den yderste base mod højre, som jo nok må være indersporet, fortsætter lige ud og en bil i midtersporet (der er også en højre-svingsbane), svinger til højre, så går det galt.
Et sådan uheld skete da en person “af anden ætnisk oprindelse end dansk” fortsætte lige ud i den bil vi sad i. Vi kunne vel ordne det i al fordragelighed, og efter at have kørt efter ham et stykke, standsede han, men da vi kom op til bilen, virkede han truende og, mens han “talte i telefon” sagde “I kommer NU!”.
Om han virkelig havde kontakt med “sin fætter” og hele banden, eller om det bare var bluf, ja, det turde vi ikke lade komme an på en prøve. Og politiet svarede da også venligt at de havde haft flere af den slags hændelser og at de gode var bekendt med problemet, men at de desværre ikke kunne gøre noget.
Man forstår godt at det er påstand mod påstand, men kan det virkelig være rigtigt, at de bare kan true sig fra ansvaret? Ja åbenbart. Med trusler skal land bygges.
Jeg cykler en hel del og sommetider lange ture, så jeg ønskede mig en GPS-navigator til min cykel til at hjælpe mig med at finde vej. Jeg er mest til Tomtom GPS-navigatorer, og Tomtom har en GPS-navigator, Tomtom Rider, der kan tåle rystelserne og regnvejret, men den er temmelig dyr og egentlig beregnet til motorcykler.
Som alternativ kiggede jeg på Garmins modeller, der bl.a. omfatter sports-computere, Forerunner til at spænde på håndledet til løb, men som ikke har kort-visning, og Edge til at spænde på cyklen med by-kort. Begge typer optager forskellige bevægelses-statistikker som højde-ændringer, hastighed, accelleration og mange andre ting. De kan tåle regn og mindre stød.
Valget faldt på Garmins Edge 605. Edge 605 har en vejledende udsalgspris på 2.699,00 kr. Den er, i følge Garmin, “Din bedste træningsmakker, du kan holde overblikket over alle aspekter af din træning, for eksempel logge dine træningstider med distance, gennemsnitsfart og omgangstider.” Og det er rigtigt. Det er sjovt at kunne se sine træningsdata (eller bare hvor man har kørt), når man upload’er sine data til Garmins hjemmeside Garmin Connect
“Edge® 605 kan til enhver tid fungere som basal GPS-navigator og guide dig til en bestemt destination eller hjælpe dig tilbage til dit udgangspunkt.”, skriver Garmin. Du bliver guided til din destination, men du kan altså godt komme ud for at det er ad adskellige omveje, afhængig af hvordan du instiller den. Indstillingen af den er sådan set ikke svær. Hvis man bare ved hvordan. Jeg indstillede den som jeg forestillede mig ville være korrekt, men der var ikke meget hjælp at hente
Den medfølgende vejledning (som, vel at mærke, er den “avancerede” version – modsat Lyn-opsætningen) beskriver hvert punkt i formen “I dette punkt kan du vælge mellem A og B”… punktum! F.eks.: “Indstilling for cykel og fodgænger: Rute præference – Indstil din ruteindstilling til Guidet, Følg vejen eller Direkte linje. Undgå: Vælges for at undgå grusveje.” Ikke noget med hvad man får ud af at vælge det ene frem for det andet, eller hvad det betyder.
Edge på omveje: Tja, med “Følg vejen” ville jeg forvente at en cykelcomputer leder mig ad vejene og stierne, og altså ikke ud på marken. Men når nu punktet er her, så kunne man godt få den fornemmelse. Jeg kørte ad Roskildevej/Hovedvejen og forventede således at blive ledt den korteste vej fra mit udgangspunkt, Tivoli i København til min destination, Hedehusene station i Hedehusene. Normalt er ruten lige ud ad Vesterbrogade/Roskildevej/Hovedvejen der går i forlængelse af hinanden. Ikke noget med at dreje ned ad andre veje. Kun de lige vej. Med Rute præference sat til dette punkt, bliver jeg ledt en stor omvej ad hver sidevej man kommer til. Og når jeg kører 27 kilometer, så er man vel ikke interesseret i mange omveje foruden ved.
Hvem kører på cykel i fugleflugtslinie: Hvis “Følg vejen” er lig med “Følg omvejen”, så må “Direkte Linje” da være det rigtige at vælge, for at komme den hurtigste og direkte vej. Men her får man ikke rute-anvisninger (“Drej til højre / vend om når det er muligt”) som man gør med “Følg vejen”, og ifølge kortet er det i direkte fugleflugtslinie, altså hen over marker og søer, og altså IKKE på vejen. Og hvem kører dog på cykel i fugleflugtslinie?
Garmins danske support er, i modsætning til Tomtoms support, heller ikke noget at råbe hurra for: Spørger man Garmins danske support om “Er der en teknisk- eller anden logisk forklaring på dette? Hvorfor vil den ikke følge Roskildevej?”, så får man svaret (citat): “Det er svært at svare på. Kan jeg få dig til at prøve at fjerne alt “ungå” og se om det giver et bedre resultat?” (undgå er “Undgå grusveje” og “Undgå store veje”, red.). Bedre bliver det ikke når man svarer tilbage at det ikke får Edge til at vise den direkte vej ad Roskildevej. Her svarer Garmins support: “Hvilken navigations for vælges – Følgvejen eller Direkte linje ? Det er svært for os at sige hvorfor en enhed vælger en måde at navigere på, frem for en anden.”.
Garmins Danske support har altså ikke noget bedre svar end “Prøv dig frem”. Det er fair nok at man ikke har et svar på hånden, men så burde man, som ordenlig supporter, undersøge sagen, evt. hos Garmins internationale support. Jeg har dog endnu ikke prøvet Garmins internationale support. Måske får man et mere brugbart svar.
Jeg er ikke enig med de medpassagerer, her til morgen, der mente at toget, der ikke skulle medtage passagerer, og som netop kørte langsomt forbi fordi PU signalet (perron udkørsel) viste rødt, lige så godt kunne have stoppet og taget passagererne med.
Det ville have brugt mere tid til påstigning og afgangsprocedure og ville derfor have givet forsinkelser, som passagererne jo også beklager sig over
Når man standser i trafikken, hvad enten man kører i bil eller på cykel, skal man naturligvis give tegn til standsning. Det fik jeg da også, meget bestemt at vide i dag, hvor jeg forsigtigt sænkede farten.
Sagen var bare lige den at han jo lige havde glemt at man holder tilbage ved en fodgængerovergang, hvis der er fodgængere der skal over, og at han således må være forberedt på at man sænker farten.
Han havde åbenbart ikke selv tænkt sig at overholde færdselsloven.
Der er ingen tvivl om at kørende trafik skal holde tilbage for fodgængere, der går over fodgængerovergangen. Men det er efterhånden et kendt problem at mange cyklister cykler på fortovet og som derfor ofte også kører over fodgængerovergangen.
Men hvem skal i disse tilfælde holde tilbage? Jeg bliver ofte skældt ud af cyklister som mener at man skal holde tilbage for dem, der kører over fodgængerovergangen, når jeg kommer ad cykelstien.
Jeg vil jo mene at det er cyklisten, der kører (ulovligt) over fodgængerovergangen, der skal holde tilbage for den lovlige trafik.
Information til togpassagerer er ikke altid det som reelt er årsagen.
I dag blev det sagt i toget til Østerport at det kun kørte til Københavns Hovedbanegård på grund af kø, mest på Østerport.
På Københavns Hovedbanegår, da vi kom dér ind, blev det sagt i højttalerne, at togene kun kørte hvert 20. minut på grund af fejl på sporene på Københavns Hovedbanegård.
Da jeg kom til Nørreport, få minutter senere, blev det sagt i højttalerne at det var signalproblemer på Københavns Hovedbanegård.
Det må være ud fra filosofien at når bare passagererne har en årsag, er de tilfredse, uanset om det er sandt eller ej.
I Hedehusene, når man kommer fra Roskilde ad Københavnsvej og skal op på Holbækmotorvejen i retning mod København, er der for nyligt lavet 2 bump med få meters mellemrum på motorvejstilkørslen.
De kommer lige som man er begyndt at accelerere op i hastighed fordi man skal ind på motorvejen, og tilkørslen er i forvejen ikke ret lang så der skal virkelig trykkes på speederen for at komme op i hastighed. Samtidig er de endnu ikke skiltet (jeg kan ikke sige om de er blevet det inden for de seneste par dage).
Man får et chok og kan ikke nå at bremse ned inden de kommer, for de kommer i et sving så man ikke lægger mærke til dem før det er for sent.
Hvis der ikke opstår skader forbi folk pludselig bremser ned inden bumpene, skal der da nok ske nogle ulykker fordi folk ikke kan nå op i hastighed inden motorvejen.
Hvorfor i alverden laver man bump lige dér? Det kan da kun gå galt. Fuldkommen tåbeligt!
Efterskrift 06.08.2009 16:35: Vejdirektoratet svarer:
Fra: Jan Gjettermann <vd@vd.dk>
Dato: 6. aug. 2009 15.52Att: Henrik Rasmussen
Bumpene er etableret som en nødvendig foranstaltning i forbindelse med de kommende motorvejsarbejder.I forbindelse med broerne over Københavnsvej udvides og forberedelse for samme skal trafikken i en periode køre dobbeltrettet på den vejgren hvor der nu er etableret bump.
Trafikanter på Københavnsvej mod Roskilde vil få ubetinget vigepligt for de trafikanter som skal på motorvejen mod København.Bumpene sikre at trafikanterne overholder den skiltede hastighed på 50 km/t.
Venlig hilsen
Jan Gjettermann_______________________________
Vejdirektoratet
Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Ifølge en talsmand, der i morges var på TV2 News, ved Nørreport st., blev spurgt hvordan DSB vil håndtere kunder der har problemer med sin mobiltelefon som f.eks. er løbet tør for strøm. Denne DSB-talsmand fortalte at det er op til kunden at fremvise gyldig billet.
Jeg er ikke i tvivl om at der er nogle der vil misbruge det, men for mig at se er det endnu en måde hvorpå DSB kan udstede bøder til passagerer, der rent faktisk har købt en billet. Jeg tænker igen på den gang jeg kontaktede DSB, via den telefon der er opstillet på stationerne til at kontakte “togservice”, og fortalte at stempelautomaten stemplede forkert. Dette fortalte jeg også togrevisor, inden jeg, i S-toget blev smidt af og fik udstedt en bøde for ikke at have gyldig billet. DSB fastholdt sin bøde da jeg henvendte mig til dem skriftligt.
Jeg havde altså gjort hvad jeg kunne, jeg havde ikke haft til hensigt at snyde og jeg kunne sandsynliggøre at dette var korrekt. Alligevel er det en indtægt for DSB og det er, efter min mening, derfor de lægger ansvaret over på kunden at bevise at der faktisk er føbt billet. Så kan de nemlig tjene endnu flere penge.
Parkering i København kan være en udfordring. Det er sjældent at man ser reglen om 10 meters afstand fra en sidevej, indkørsel m.v. bliver overholdt.
Oversigtsforholdene begrænses væsentligt. Det fandt jeg selv ud af da jeg, for første gang i 4 år, kørte bil forleden dag (varevogn hvor man kun kan bruge spejlene) og skulle ind over en cykelsti på Gammel Kongevej. Jeg kunne ikke se cykelstien i spejlet fordi der holdt en anden bil ulovligt parkeret så jeg derfor måtte holde skråt. Jeg måtte vende om og køre ind i porten fra venstre i stedet for fra højre, hvilket tvang mig til at krydse en fuldt optrukket linie (der godt nok stoppede lige på højre side af porten så det var vel ikke så slemt alligevel).
Men andre har det med at holde hvor de nu synes det passer dem bedst at parkere, som denne flyttebil, der holdt en hel weekend og spærrede, ikke bare for udsynet, men spærrede en hel vognbane.
Når der nu er rødt, så cykler man da bare op på fortovet. Ikke fordi man kommer hurtigere frem, næh, man skal jo alligevel holde for rødt. Ikke fordi man har lyst, ikke for at forhindre at andre kommer i fare, næh bare så man ikke selv bliver påkørt. Man skal bare forest, og skidt med de fodgængere der er i fare for at blive påkørt.
Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet, frem for at vente til der blev grønt? Ingen verdens ting. For han kom ikke igang med at cykle, da der blev grønt, før vi andre havde passeret ham. Så han kunne lige så godt have overholdt loven og taget hensyn til andre end sig selv.
Buschauffører får altid en masse brok, men de skal nu altså også have tak. Da jeg her til aften stod af en 6A på Roskildevej og skulle videre med 4A i tværgående retning ad Syndre Fasanvej, holdt 4A allerede ved stoppestedet. For dem som ikke ved det skal man lige over 2 fodgængerovergange.
Pokkers, tænkte jeg, da 4A begyndte at køre fra stoppestedet mens jeg stod og ventede for rødt lys. Bussen skulle dog vente for rødt da der blev grønt for mig, men da han var kørt fra stoppestedet, gik jeg roligt over, for at vente på den næste. Men chaufføren må have set mit klippekort, jeg havde i hånden, for han vinkede til mig at jeg skulle komme over til bussen, og åbnede døren for mig. Så jeg behøvede ikke vente på den næste bus.
Tak til chaufføren på bus 1832.
Henrik Rasmussen 