Når vi skal nævne noget, der er “fra et punkt og opefter”, sætter vi ofte et plus på benævnelsen. Men hedder det “+6” eller “6+”?For mig er det logiske, at hvis man siger “+6”, så lægger man 6 til noget kendt (X+6), og så må det betyde “op til noget plus seks”, med en øvre maks-grænse.Hvis det skal være “seks og opefter”, må den korrekte betegnelse derfor være “6+”, altså “seks eller mere”, ikke “+6”.
Kategoriarkiv: Dansk (sprog)
Jeg har ingen sproglig uddannelse, men kan godt lide at skrive om de ting jeg går og filosoferer over, ting jeg synes der er sjove, er tankevækkende, eller jeg undrer mig over. Ikke for at støde nogen, ikke for gøre grin med nogen, men bare om de ting der kører rundt inde i mit hoved, som måske kan bidrage til at andre får en anden synsvinkel til det jeg skriver om.
Jeg skriver bl.a. om små finurligheder i vores sprog. Oprindelig var dette hed denne blog “Ordkløver” da det var en blog på Ekstra Bladets nationenblog.dk. Det gjorde den også mens den lå på ebblog.dk, uden at jeg havde noget som helst kendskab til en anden blog der hedder “Ordkløveren”. Men da Ebblog ændrede blog-system til Wordpress, gav jeg den adressen blogbogstaver, stadig med overskriften ”Ordkløver”.
Men jeg måtte skyndsomt ændre navnet på bloggen, fordi en kvinde, der har en tilsvarende blog, kort fortalt, komisk nok mente at have patent på det ganske almindelige danske ord “Ordkløver” og derfor truede med at anlægge sag mod mig. For nemheds skyld (også for mig selv) ændrede jeg navnet til Sprogbrug. Det kan du læse mere om her.
Juni 2018 — ordnet.dk
Ord tilføjet til Den Danske Ordbog, maj 2018
Jeg mener, at der er flere fejl, som ikke gør sproget godt. Amalie Szigerthy ville være henrykt: Endelig kan jeg få optaget mit vrøvl som reelle ord i en ordbog.
— Læs mere på ordnet.dk/ddo/nyeste-ord-i-ddo/juni-2018
Føler du dig truffet?
Føler du sommetider, at jeg skriver om dig? Så er dette til dig. Ja til alle 20-30 “dig”, der føler sig truffet af at jeg skriver lige netop om DIG.
Hvis du taget dét personligt, er det fordi du OGSÅ kan knyttes til dét, jeg skriver, ikke fordi det er DIG, jeg skriver om. Hvis du føler dét, er det dig, der er noget galt med. Jeg skriver generelt om dét, jeg i mange sammenhænge oplever, jeg udleverer ikke enkeltpersoner.
Jeg vil ikke cencureres for, hvad jeg må eller ikke må skrive, bare for at undgå at 20-30 personer føler sig personligt ramt. Jeg vil ikke ligge under for cencur, bare fordi nogle har en misforstået følelse af at være udleveret.
Tema ”Almindelige sprogfejl”: At ligge- eller lægge sig ned #sprogbrug #sprogtip
At ligge er det at befinde sig i en bestemt stilling, imens at lægge er det at anbringe noget eller nogen, altså bevægelsen derhen.
Det hedder “Jeg ligger dårligt”, “Avisen ligger på bordet”, når det er noget der er i en stille position, imens det hedder “Jeg lægger mig på sengen”, “Jeg lægger avisen på bordet” når det er bevægelsen der hen.
Journalisternes formidling af sproget
I en gruppe på Facebook blev henvist til en artikel i BT. Gudskelov er kvinden ikke blevet delt i flere dele, men jourlistens sprogbrug, og brug af betegnelsen ”Togchauffør” om Lokoføreren, har skabt en del debat, her under de sædvanlige diskussioner om at man er efter folk, der ikke staver- eller skriver korrekt, blot på grund af berøringen med enmet, på samme måde som man bliver beskyldt for at være racist, blot fordi man berører emnet om indvandring, anden etnisk herkomst og hvilke andre betegnelser som skaber en del berøringsangst.
Det er ikke et spørgsmål om at bekræfte hinanden i at det er for dårligt, og ej heller at der er tale om et stort problem, men blot at jeg, indledningsvis, anførte at jeg ikke brød mig om betegnelsen ”togchauffør”, da det hedder en lokomotivfører (lokofører), og at jeg samtidig anførte at jeg godt kan forstå folks mærkværdige sprogbrug, når det er dét, de hører og læser. Sproget er en måde at forstå hinanden, og så hjælper det ikke at man siger skovl når man mener spade, at sige “dyret” som en it-bruger engang sagde til mig da hun mente sin pc … eller var det musen hun mente? ”Gå ikke over sporet, der kommer tog? Her er det skinner så her må jeg godt gå over” 🙂
Her i min sprogblog er jeg ofte blevet skudt i skoen at jeg er ude efter folk, men jeg har den holdning at hvis man ikke får noget at vide, hvordan skulle man så kunne gøre det bedre. Det gælder os alle. Og journalisterne er netop dem der giver os sproglig viden, og derfor skal det være korrekt, dét de formidler.
Tal ordenligt: Grimt, groft og nedsættende sprog på Internettet
I Aftenshowet på DR1 i går aftes var der et indslag om vores grimme sproglige kultur på Internettet.
Men det er altså også meget forskelligt hvordan folk opfatter ting. Både online og i det virkelige liv kan man skrive nok så velovervejet, men blive opfattet på 20+ forskellige måder.
Det er noget jeg kan nikke genkendende til. De groveste svinere lader jeg passere og sletter uden offentliggørelse, mens jeg forsøger at svare sagligt på de mindre beskyldninger.
Når jeg skriver om sproget er det altid skrevet ud fra en betragtning om at hvis man ikke får noget at vide, hvordan skulle man så kunne gøre det anderledes, og folk må da fuldstændig selv om hvorvidt de vil rette sig efter det, jeg skriver, eller ej, for det har aldrig været min hensigt at pege fingre af nogen eller at være belærende. Alligevel er der personer, ja, selv tidligere kolleger, der har været ude med riven med beskyldninger om hvad baggrunden for det, jeg skriver, er, og der er sågar personer, beskylder en for de værste ting og truer med at slæbe en i retten for det som vedkommende, uberettiget, mener at man har gjort.
Indslaget i DR handler mere om de rigtig grove ytringer, som ikke er til at misforstå, men det handler altså også i høj grad om den måde vi opfatter tingene på.
Disaster recovery. Er det genskabelse af katastrofen #sprogleg
Tema ”Almindelige sprogfejl”: Udemærket #sprogtip
At stave ordene rigtigt kan være svært for mange. Og det er forstårligt for vi staver som vi ser det eller hører det. Men de fleste staver nu udemærket.
Men er det nu så udemærket? Nej, for selv om vi siger det, når vi taler, så staves ordet faktisk ”udmærket”.
Du kan læse mere om ordet på sproget.dk
Tema “Almindelige sprogfejl: Strukket
Ordet “strukket” er ikke en autoriseret sideform af “at strække”. Den korrekte form er “strakt”.
Ordet “strukket” bruges også som en bøjning af “strikke”, men her er den korrekte form “strikket”.
Kilde: ordbogen.com
Påkørt i GÅgade #politidk @KobenhavnPoliti @VestegnsPoliti
Alene det at jeg er nødsaget til at bruge betegnelsen “person med forældre af anden etnisk herkomst end dansk” og gå på listesko for ikke at blive beskyldt for at være racist, er i sig selv et skråplan. For jeg har bestemt ikke noget imod denne gruppe af mennesker, og jeg synes det er dejligt at vi alle kan omgås hinanden i fred og fordragelighed. Og det kan vi da heldigvis. uanset om man har boet i Danmark i generationer, eller man kommer fra en familie med anden baggrund end dansk.
Når jeg alligevel nævner det, er det ikke fordi jeg generelt set ser på denne gruppe mennesker på en bestemt måde, men fordi jeg, i de tilfælde hvor der sker noget ufredeligt, oplever at det, i langt de fleste tilfælde, er personer med en arabisk baggrund. De er mere frembrusende, mere truende og – selv om danskere er blevet meget egoistiske – er meget sådan “flyt dig, her er det mig der bestemmer og ellers smadrer jeg dig, kører dig ned eller slår dig ihjel”. Og gudskelov er det de færreste, men når det sker er det oftest denne gruppe, der gør det surt for andre mennesker. Det er et min oplevelse, og i min verden et faktum, uden at jeg dog kan dolumentere det.
Og det er som regel altid med trusler. Ved en påkørsel i en flersporet rundkørsel i Høje Taastrup, agerede føreren som om han var i gang med at ringe til “sin fætter”: “I kommer, og I kommer NU” sagde han kommanderende med sin telefon op til øret.
Da en arabisk udseende mand kørte med høj fart ned ad gågaden Fiolstræde i København, truede han mig med at køre mig ned og slå mig ihjel, blot fordi jeg bad ham sænke farten. Jeg var naturligvis også racist fordi jeg tillod mig at forhindre ham i at gøre som det nu passede ham at køre i GÅgaden.
En taxi chauffør, der påkørte mig i Krystalgade i København, der hvor der er GÅgade, truede han mig også med at komme ud af bilen (han brugte ille ordet bank, men hvad havde han ellers tænkt sig at komme ud for?).
Og det er jo synd at personer med arabisk baggrund ser sig set ned på, opfatter at danskerne generelt er racister, men der er altså også en del der ødelægger det. Selv om man, på ingen måde er det, anser mange med arabisk baggrund samtlige danskere for at være racister hvis man så meget som prøver at anfægte deres dominerende tilgang til andre mennesker. Eller er det snarere dem selv der er racisterne og ser racistisk på andre mennesker der ikke er som de selv. Altså dem selv der ikke kan opføre sig anstendigt, og truer med bank eller drab hvis de ikke kan få lov til at opføre sig som det passer dem og vi andre ikke bare vil makke ret og gøre som de siger. Har de et mindreværdskompleks?
Og henvender man sig til politiet får man bare at vide at de godt ved det, men intet kan gøre. Og i tilfælde hvor det sker lige for øjnene på betjentene i en patruljevogn, vender politiet det blinde øje til.
Politiet er naturligvis heller ikke generelt sådan. Men også her er det det man oftest oplever. Og det er både ærgerligt og frustrerende.
Hvad skal der til for at politiet griber ind? Hjælper det overhovedet noget? Er befolkningen overladt til sig selv? Det ved disse personer som jeg omtaler, og det er derfor de bare kan opføre sig som det passer dem og “ringe efter sine fætre”. Er det det de er vandt til? “Gør som du har vil og slå dem ned der gør modstand for du bestemmer”?
Jeg ved det ikke, men jeg oplever det sådan … fra de få med arabisk baggrund som ikke kan begå sig i det dansk samfund.
Tema ”Manglende ord”: Super hvad
Det er blevet så almindeligt at bruget udtrykket ”Super” som afsluttende bemærkning i samtaler eller e-mail korrespondance, for at udtrykke tilfredshed: ”Jeg har ringet til banken, som vi aftalte” … ”Super!”.
Men ordet ”Super” betyder meget (eller mega), og kan således ikke så alene: ”Jeg har ringet til banken, som vi aftalte” … ”Meget!”. Det er jo noget vås.
Er det så ”Super dejligt”, eller ”Super ærgerligt” eller noget helt tredie? Vi ved det ikke, for det fremgår ikke af sætningen. Men det er nok noget positivt 🙂
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Du kan slippe for at se tidligere rejser, ved at trække ned #sprogbrug #rejseplanen
Rejseplanens mobilapp til iPhone giver mulighed for at se tidligere rejser, ved at trække skærmbilledet op eller ned. Teksten, der vises når man trækker, lyder: “Træk ned og slip for at se tidligere rejser”.
#Sprogbrug: Hverdag eller hver dag?
“Hverdag” er 5 dage om ugen, mandag til fredag. “Hver dag” er 7 dage om ugen.
Tema ”Almindelige sprogfejl”: Adrelin #sprogtip
Adrenalin er et hormon der dannes i binyrernes marv og udskilles i større mængde i situationer hvor organismen skal yde en hurtig eller voldsom indsats (kilde: sproget.dk).
Men en gang imellem hører jeg ordet udtalt hvor man har snuppet en del af ordet af: ”Adrelin”. Det skyldes formentlig at det bliver opfattet sådan, når man hører det udtalt hurtigt, og derfor får den opfattelse at det er sådan det udtales. Måske er det i kategori med Danskernes sproglige dovenskab.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema ”Almindelige sprogfejl”: Matriale #sprogtip
Vi siger det hurtigt for dels at kommet let hen over det, men også for ikke at kede tilhøreren: ”Matriale”. Det er nemlig lidt mere besværligt at udtale ordet som det staves.
I praksis kan man normalt ikke høre forskel, med mindre man artikulerer mere tydeligt. Men når man staver ordet, skal det altså staves Materiale.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema ”Almindelige sprogfejl”: Det fungere godt #sprogtip
Det kan være rigtig svært at høre forskel, dels fordi vi korter ordene af når vi taler, for at det skal gå lidt stærkere, og så tilhøreren ikke bliver træt af at vente på budskabet, men også fordi vi lærer af det vi hører. Derfor har rigtig mange svært ved at kende forskel på om der skal-, eller ikke skal ’r’ i endelsen af et ord.
Dette er den ”uvidenskabelige” forklaring. I denne artikel er der faktisk mange af disse ord. Det er ofte udsagnsledet (det man gør), der går galt:
- Kende
- tale
- tilhøre
- vente
- lære
- høre
- hedde
- fungere
Det hedder ”at fungere” (uden ’r’), men i nutid hedder det ”fungerer”. I nutid ender udsagnsord altid på ’r’.
Du kan læse flere eksempler på sproget.dk.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema: “Almindelige sprogfejl”: Bedler #sprogtip
Hvordan ordet “billeder” kan blive til “bedler” er, efter min overbevisning, i kategorien Sproglig dovenskab.
Det lyder forfærdeligt, og man kan sagtens udtale “billeder” hurtigt. Det er ikke som med de dagligdags afkortede ord “tager” der udtales “ta’r” og “haver” der er blevet til “har”. Disse ord er, i deres tidligere udtale, med til at sænke hastigheden i udtalen, men det er den korrekte udtale af “billeder” ikke.
Derfor er der ingen grund til at udtale det “bedler”, og ville, i det tilfælde at det kunne afkortes som “ta’r” skulle udtales som “bil’der”, “ikke “bed’ler”. Udtalen “bil’der” med hårdt ‘d’ hører man også, vist hovedsageligt i Jylland eller af jyder, men det er stadig forkert.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Afklimatisere #sprogtip
Det er naturligt at tro at det hedder “afklimatisere” når noget tilpasser sig omgivelserne. Begyndelsen af ordet kommer dog ikke af noget der skal fjernes (“af”). Ordet staves “akklimatisere” og kommer fra latin “ad-” og græsk “klima”. Du kan læse mere om ordet på http://sproget.dk/klimaord/akklimatisere
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Kilde: sproget.dk
Tema “Almindelige sprogfejl”: Freksempel #sprogtip
Endnu en af vores afkortede ord, men til forskel fra ”har”, der er en kort version af “haver” (nutid af at “have”), findes ordet “Freksempel” ikke. Det er ikke et ord, men en sætning, ”For eksempel” der kommer af ordet ”eksempel”. ”For eksempel” betyder det som der lige er blevet talt om, men er ikke hverken mere besværligt eller langsommere at udtale, så efter min mening er ”Freksempel” bare en grim måde at udtale det på.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Kilder: sproget.dk og ordnet.dk
Tema “Almindelige sprogfejl”: Gemmen
“Gemmen” hører man somme tider hvor man ellers ville have sagt “gennem” [gen-nem] altså lige som i “gennemrode” og “gennemlæse”.
At vi nogle gange bytter om på n og m og udtaler det [gemn] tror jeg skyldes vores naturlige hang til at korte ord af for at lette sproget.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Kilde: sproget.dk
Tema “Manglende ord”: Jeg kunne godt noget mad
Det er blevet så almindeligt at undlade ord i sætningen. ”Ih jeg kunne altså godt noget med lige nu”. Kunne godt HVAD noget mad? ”Stjæle noget mad”? ”Flå noget mad”? ”Tæske noget mad”?
Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Manglende ord”: 10 kilo
Ofte ved vi godt at når vi siger 10 kilo, så mener vi Kilo gram. Men Kilo betyder jo Tusinde, så det er ikke altid lige logisk hvad du mener når du f.eks. siger “10 kilo”: ”Han fik 10 kilo” og så har han sikkert fået 10.000 kroner. ”Han gik 10 kilo” hvor man nok mener Kilo meter. ”Giv mig 10 kilo” hmm, er det nu 10 Kilo gram han vil have eller er det 10.000 kroner? Måske vil havn have en vej på 10 Kilo meter”.
Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
“Du stavede selv forkert!” – Morsomhed eller mobning?
Jeg har intet imod at få en venlig info, hvis jeg har lavet en fejl. Så kan jeg blive bedre. Selv om jeg prøver at være grundig med at undersøge fakta, inden jeg skriver, så sker det desværre at jeg laver en fejl. Det skete bl.a. med mine indlæg om forum, konto og virus.
Også gerne når jeg laver en ”stavefejl”. Men ofte er der ikke tale om ”stavefejl”, men ganske almindelige tastefejl, som opstår når det går stærkt. Jeg kan naturligvis også stave forkert, og så er det dejligt at blive rettet.
Men når irettesættelsen ene og alene er ”drilleri” fordi jeg skriver om sproget og almindelige fejl og har tastet forkert, så opfatter jeg det som tåbeligt.
Voksenmobning siger mere om den der mobber end den der bliver mobbet, for den der mobber er sunket dybt. Især hvis man er i en alder over de 30 år og derfor burde kunne opfattes som voksen, så
Ikke alle staver lige godt. Og med rette, for hvis de konstant læser noget forkert, eller ikke får det rettet, så kan de jo af gode grunde ikke vide andet. Det er det der er tanken med mine sproglige skriverier. At forsøge at hjælpe.
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Manglende ord”: Min mobil
Det er blevet så moderne at undlade ord i det man siger: ”Har du set min mobil?”.
”Mobil” betyder ”flytbar”. Ofte ved man godt hvad der menes, men det er ikke altid: ”Mobil kran”? ”Mobil diskotek”? ”Mobil radio”? ”Mobil telefon”?
Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Modsat betydning”: Overbevist
Det er pudsigt med det danske sprog, for nogle gange siger vi det styik modsatte af hvad vi egentlig mener: “Jeg er overbevist om at det er det rigtige”
Hvis det er bevist (altså noget man kan bevise), så er der ingen tvivl. Over betyder mere, så overbevist må jo betyde at det er mere end bevist.
Men i virkeligheden betyder ”Overbevist” i virkeligheden kun at det er stærk tro, ikke at noget er bevist.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Modsat betydning”: Sikkert
Det er pudsigt med ord, for nogle gange mener danskere i virkeligheden det stik modsatte af hvad de siger; “Han er her sikkert om lidt”, men så er det i virkeligheden slet ikke sikkert. I virkeligheden er det usikkert, for hvis man var sikker ville man sige ”Han er her om lidt”. Så ”sikkert” betyder at man ikke er helt sikker.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema ”Almindelige sprogfejl”: Skrive en blog eller en Twitter #sprogtip
Det sociale medie, blog, kommer af ordet web-log. En almindelig misforståelse er at man skriver en blog. ”Du har skrevet mange blogs i dag, hva’?”
En log er en liste over en række hændelser, som løbende bliver skrevet i loggen. Der er således tale om én log og mange hændelser. Man skriver ikke en log, hver gang man har skrevet en hændelse.
En bog er en samling af sider. Der er således tale om én bog og mange sider. Man skriver ikke en bog, hver gang man har skrevet nogle notater på en side.
En tv-station viser mange udsendelser. Der bliver ikke sendt en tv-station hver gang du ser en udsendelse.
En blog er en samling af indlæg (engelsk: posts). Lige som man ikke ”skriver en bog” hver gang man skriver noget på en side, eller der kommer en ny tv-station hver gang der sendes en udsendelse, så skriver man heller ikke blog hver gang man skriver noget.
Man skriver ”en side” i bogen og man skriver ”et indlæg” i bloggen. Man skriver heller ikke ”en twitter” når man skriver noget på det sociale medie Twitter. Man skriver ”et*) tweet”.
*) Carl-Lykke Pedersen (CLp) har rejst tvivl om hvorvidt det hedder ”Et tweet” eller ”En tweet”, og refererer til Nyt fra Sprognævnet, september 2009, hvor Dansk Sprognævn citerer Computerworld.dk fra 17.10.2008 for at det skulle hedde ”En tweet” frem for ”Et tweet”.
Jeg undersøger sagen nærmere, ikke for at få ret, men for at komme tvivlen til gode. I dette tilfælde svarer ordbogen.com følgende:
Dansk Sprognævn har endnu ikke medtaget substantivet “tweet” i Retskrivningsordbogen. Det er derfor svært at sige, hvorvidt de har afgjort, om ordet skal være fælleskøn eller intetkøn.
Ved en googlesøgning får man ca. 10.000 hits på “et tweet” og knap det halve på “en tweet” – det tyder på, at det er mest almindeligt at kalde det “et tweet” (i den almene befolkning).
I Den Danske Netordbog, som er tilgængelig på Ordbogen.com, står begge former anført, men “et tweet” anbefales ikke. Det vil altså sige, at redaktionen bag Den Danske Netordbog har valgt fælleskønsformen som den primære.
Der er således belæg for, at både “en tweet” og “et tweet” bruges i praksis. Det kan eventuelt have betydning for kønsangivelsen, hvad man associerer med i forbindelse med tweet. Hvis man, som du, tænker på et indlæg, lader man måske indlægs intetkønsangivelse følge med og kalder det derfor “et tweet” (et tweet-indlæg). Hvis man, som Den Danske Netordbog, tænker på en besked, kalder man det derimod “en tweet” (en tweet-besked).
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Er en mobilmast en mast der kan flyttes eller en til mobiltelefoni? #sprogbrug #manglendeord
Tema “Almindelige sprogfejl”: En konti / Kontoer / Kontoerne #sprogtip
Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte.
Jeg har en del gange hørt entalsformen konto omtalt som ”en konti”. Dette er forkert ifølge sproget.dk.
Jeg havde også forsøgt at undersøge flertalsformen kontoer. Men ikke godt nok. Jeg har nu undersøgt det igen og har fundet ud af at det har være tilladt at skrive ”Kontoer” helt tilbage i 1929. Jeg beklager at jeg tidligere har skrevet at kontoer er forkert. Det var dårlig research (research er tilladt ifølge ordbogen.com) fra min side.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Manglende ord”: Stand Up
At stå op er der ikke, i sig selv, noget sjov ved. Alligevel ved vi godt at Stand Up har noget at gøre med vittigheder fortalt på scenen til et publikum: Stand Up Commedy
Tema “Almindelige sprogfejl”: En kilomet #sprogtip
Vi er vandt til at ”er” i slutningen af ord indikerer at det er et flertals ord: ”12 kilometer”. Men i modsætning til mange andre ord, er hedder også ”kilometer” selv om det kun er én kilometer.
Du siger jo også ”en meter”, ikke ”en met”, og derfor hedder det heller ikke ”en kilomet”, men ”en kilometer”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Kommenter på det jeg har sagt, ikke på det du tror jeg vil sige #sprogbrug
Nogle mennesker har det med at konkludere meget tidligt og afbryder frem for at høre efter hvad der faktisk var til hensigt at sige. I Japan ser man dette som særdeles uhøfligt
Ti stille til jeg har talt færdig #sprogbrug
Nogle har det med at afbryde så snart andre begynder at tale
Tema er ment som en hjælp, ikke en irettesættelse, ikke drilleri #sprogbrug
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Læs gerne en bog. Offline!
Hvorfor er det helt legitimt, ja endda velset, at læse en bog, men så snart det foregår online, på internettet, så bruget folk ord som “nørd” og lignende.
“Jamen det er jo kun for sjov”. Men hvorfor er det sjov? Hvorfor er det mere legitimt at læse en bog IRL (in real life) end at gøre det online, eller som her, at skrive?
Vidste du: Nogle mener at vide at det er en bestem person jeg ofte skriver om, når jeg skriver, men det er ikke rigtigt. Jeg skriver generelt, men der er naturligvis altid en hændelse der udløser at jeg skriver om det.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Vira, viraen, virusser #sprogtip
Vi er vant til at flertalsord skrives med ’er’ i endelsen. Det samme er dog ikke tilfældet med ”virus”. Virus hedder ”vira” i flertal, men siden 1986 har man også kunnet skrive virus(s)er. Men selv om virus hedder vira i flertal, er det ikke korrekt at skrive Viraen.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Mit Internet #sprogtip
Mange opfatter Internettet som noget de har der hjemme, lige som deres telefon. Men det du har, er ikke Internettet; du har ikke Internet der hjemme.
Nogle forbinder internettet med deres browser, altså den man ser websider i (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera og mange andre). Men selv om de sider du ser er på internettet, så er Internet Explorer ikke internettet. Det er heller ikke dit mail-program (Outlook, Gmail m.fl.) der er internettet. Det er kun dit mail-program.
Du har en forbindelse til Internettet. Altså en bro til “den anden ø”. Internettet “tilhører os alle sammen” og du har ikke dit eget Internet. Lige som et almindeligt fiskenet er der ikke tale om flere net bare fordi der er mange masker i nettet. Internettet er ét samlet netværk med mange masker i. Du har måske en tråd i nettet, en forbindelse til det, men det er ikke “dit Internet”!
I grunden er Internettet egentlig et fysisk netværk af kabler (lyslederkabler, kobberkabler, satellitforbindelser, radioforbindelser)
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Fejl 40? En computer kan da ikke lave fejl
”Det er da bare en fejl 40” får man ofte at vide, hvis der er sket en fejl. ”Fejl 40” indikerer 40 cm. fra tastaturet, altså personen der betjener computeren, og er således en anden måde at sige at det er en betjeningsfejl og altså noget man selv har gjort galt.
Men teknik kan jo altså også fejle. Et program er ikke bedre end den der har lavet det, og hvis en ændring, som man foretager i programmet, utilsigtet- og uden kendskab til brugeren, får en anden funktion til at ændre sig, så er det jo ikke en fejl som brugeren har gjort, men noget som brugeren slet ikke kunne være bekendt med.
Lad os tage en analog situation. Du kommer ind ad døren, og lukker døren. Men oven på døren er der nogen der har været ”morsomme” at stille en spand med vand. Spanden falder naturligvis ned fordi du lukker døren, men er det så din skyld? Er det ”fejl 40”? Du kan med rette ikke forvente at der var en spand med vand dér. Og således man du heller ikke være ansvarlig for det hændte.
Teknik kan også fejle. Og det er ikke fejl 40.
Tema ”Almindelige sprogfejl”: Osse #sprogtip
At vi snapper ordene af, når vi taler, har også indflydelse på den måde som ordene bliver skrevet på. For nogle ord er det blevet gangbart at skrive det på den måde vi siger det, som f.eks. ”har” i stedet for ”haver”.
Men selv om vi siger [osse], der betyder ”på samme måde” eller ”i lighed med”, så skal ordet staves ”også”, ikke ”osse”
Læs mere på sproget.dk.
Irettesættelse eller hjælp #sprogtip
At rette folk hvis de staver forkert, kan gøre mange ret fornærmede. Ofte tager folk det som en irettesættelse.
Men lige som med andre emner, kan det jo faktisk tænkes at det var ment som en hjælp i stedet for en irettesættelse eller drilleri.
Du kan jo, med rette, ikke vide det hvis der ikke er nogen der fortæller dig det.
Jeg ved godt at du naturligvis ikke staver forkert, og det kan jo også være en tastefejl, som jo sker når det går lidt stærkt på mobiltelefonens lille tastatur eller skærm. Men skulle det ske at du f.eks. siger “en kilomet”, så se det som en hjælp når der i fremtiden er en der fortæller dig at det hedder “en kilometer”, for det er ikke en irettesættelse, men en hjælp til at skrive- og udtale ordene korrekt.
Men hvis det, til gengæld, er tydeligt at der er tale om en tastefejl, at du godt kan stave til et ord, men blot har taatet forkert (som a der sidder lige ved siden af s), så kan jeg godt forstå at det generer dig at blive rettet, for så er det en irettesættelse, ikke en hjælp.
Biograf burde vel hedde noget andet. Videotek? #sprogbrug
En audiograf arbejder med lyd, en fotograf arbejder med billeder, men en biograf arbejder ikke med biologi. Burde det ikke hedde et videotek lige som et bibliotek det har bøger og et diskotek har plader.
Folkedomstolens justitsmord
At være forudindtaget er at dømme andre for noget man ikke selv har kendskab til
Tema “Almindelige sprogfejl”: Velbekommen
Der er altså ikke noget ‘n’ i slutningen af ordet. Velbekomme siges hvis man passerer forbi nogen der sidder og spiser (jeg oplever det også ofte når man passerer forbi nogen der skal- eller lige har spist, men selv mener jeg ikke den bør bruges om dem der forlader bordet efter at have spist; hvad sprognævnet siger om denne har jeg dog ikke undersøgt), eller hvis den der har betalt for noget, får en tak fra den det blev givet til.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Ytringsfrihed, personligt angreb eller løgn
Det jeg skriver om, kommer jo altid af et eller andet, som så på et tidspunkt trigger at jeg skriver om det. Ellers ville det jo være løgn og noget jeg selv havde fundet på.
Når jeg skriver er det efter flere observationer jeg har gjort. Jeg skriver derfor generelle termer, “nogle”.
Men skægt nok tager den seneste person, der triggede at jeg skrev det, altid det jeg skriver som meget personligt.
Med andre ord kan jeg aldrig skrive noget uden at der er en eller anden der føler det møntet på netop DEM. Også selv om jeg skriver i generelle termer: “Nogle”.
Jeg kan således aldrig tillade mig at skrive om noget som helst for enten er det løgn eller også er man ude efter nogen. Og intet er mere forkert!
Det menneskelige ekko #sprogbrug #usikkerhed #ekko
Kender du typen der konstant gentager alt hvad du siger, for at lyde teknisk kyndig?
Tema “Almindelige sprogfejl”: Hendes hus
Det er meget almindeligt at sige ”hans” eller ”hendes”, når man beskriver ejefald (tilhørsforhold) i 3. person: David fortæller Ann at Katrines har et hus som hun har sat til salg: ”Katrine har sat hendes hus til salg”.
Men i virkeligheden betyder det at Katrine har sat en andens hus til salg (hendes hus). Det korrekte er at bruge ordet ”sit”: ”Katrine har sat sit hus til salg”. Det er nemlig Katrines eget hus (sit hus) og ikke en andens hus (hendes hus): ”Katrine har sat hendes (Dorthes) hus til salg”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Han skrev en Twitter
Twitter er et socialt medie. Når man skriver et indlæg på sin tidslinje på Twitter, hedder det at skrive et tweet. Det er forkert at sige at han skrev en Twitter.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Hångklæde
Håndklæde, er et klæde – et stykke stof – man tørrer hænderne med. Her af navnet ”Håndklæde”. Men mange udtaler det ”hångklæde” og det er forkert.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Expresso
“Expresso” (espresso) er et ord jeg ofte har lagt mærke til at mange siger: “Jeg vil godt bede om en expresso”‘ altså en særlig kop kaffe.
Fejlen opstår formentlig fordi man tænker på ordet ekspres, som betyder særlig hurtigt, ofte om en forsendelse eller et transportmiddel, ekspresbrev, eksprestog.
Men ordet har ikke noget at gøre med at være hurtig. Espresso betyder en stæk kop kaffe som brygges med varm damp der presses gennem kaffebønnerne og serveres som regel i en lille kop.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Almindelige sprogfejl”: Advocado
Avocado er en grøn frugt. Men mange tror fejlagtigt at frugten skal udtales ”Advocado” lige som en ”advokat” der arbejder med juridiske spørgsmål.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Henrik Rasmussen 