“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
At stave ordene rigtigt kan være svært for mange. Og det er forstårligt for vi staver som vi ser det eller hører det. Men de fleste staver nu udemærket.
Men er det nu så udemærket? Nej, for selv om vi siger det, når vi taler, så staves ordet faktisk ”udmærket”.
Du kan læse mere om ordet på sproget.dk
Ordet “strukket” er ikke en autoriseret sideform af “at strække”. Den korrekte form er “strakt”.
Ordet “strukket” bruges også som en bøjning af “strikke”, men her er den korrekte form “strikket”.
Kilde: ordbogen.com
Det er blevet så almindeligt at bruget udtrykket ”Super” som afsluttende bemærkning i samtaler eller e-mail korrespondance, for at udtrykke tilfredshed: ”Jeg har ringet til banken, som vi aftalte” … ”Super!”.
Men ordet ”Super” betyder meget (eller mega), og kan således ikke så alene: ”Jeg har ringet til banken, som vi aftalte” … ”Meget!”. Det er jo noget vås.
Er det så ”Super dejligt”, eller ”Super ærgerligt” eller noget helt tredie? Vi ved det ikke, for det fremgår ikke af sætningen. Men det er nok noget positivt 🙂
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Adrenalin er et hormon der dannes i binyrernes marv og udskilles i større mængde i situationer hvor organismen skal yde en hurtig eller voldsom indsats (kilde: sproget.dk).
Men en gang imellem hører jeg ordet udtalt hvor man har snuppet en del af ordet af: ”Adrelin”. Det skyldes formentlig at det bliver opfattet sådan, når man hører det udtalt hurtigt, og derfor får den opfattelse at det er sådan det udtales. Måske er det i kategori med Danskernes sproglige dovenskab.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Vi siger det hurtigt for dels at kommet let hen over det, men også for ikke at kede tilhøreren: ”Matriale”. Det er nemlig lidt mere besværligt at udtale ordet som det staves.
I praksis kan man normalt ikke høre forskel, med mindre man artikulerer mere tydeligt. Men når man staver ordet, skal det altså staves Materiale.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Det kan være rigtig svært at høre forskel, dels fordi vi korter ordene af når vi taler, for at det skal gå lidt stærkere, og så tilhøreren ikke bliver træt af at vente på budskabet, men også fordi vi lærer af det vi hører. Derfor har rigtig mange svært ved at kende forskel på om der skal-, eller ikke skal ’r’ i endelsen af et ord.
Dette er den ”uvidenskabelige” forklaring. I denne artikel er der faktisk mange af disse ord. Det er ofte udsagnsledet (det man gør), der går galt:
Det hedder ”at fungere” (uden ’r’), men i nutid hedder det ”fungerer”. I nutid ender udsagnsord altid på ’r’.
Du kan læse flere eksempler på sproget.dk.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Hvordan ordet “billeder” kan blive til “bedler” er, efter min overbevisning, i kategorien Sproglig dovenskab.
Det lyder forfærdeligt, og man kan sagtens udtale “billeder” hurtigt. Det er ikke som med de dagligdags afkortede ord “tager” der udtales “ta’r” og “haver” der er blevet til “har”. Disse ord er, i deres tidligere udtale, med til at sænke hastigheden i udtalen, men det er den korrekte udtale af “billeder” ikke.
Derfor er der ingen grund til at udtale det “bedler”, og ville, i det tilfælde at det kunne afkortes som “ta’r” skulle udtales som “bil’der”, “ikke “bed’ler”. Udtalen “bil’der” med hårdt ‘d’ hører man også, vist hovedsageligt i Jylland eller af jyder, men det er stadig forkert.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Det er naturligt at tro at det hedder “afklimatisere” når noget tilpasser sig omgivelserne. Begyndelsen af ordet kommer dog ikke af noget der skal fjernes (“af”). Ordet staves “akklimatisere” og kommer fra latin “ad-” og græsk “klima”. Du kan læse mere om ordet på http://sproget.dk/klimaord/akklimatisere
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Kilde: sproget.dk
Endnu en af vores afkortede ord, men til forskel fra ”har”, der er en kort version af “haver” (nutid af at “have”), findes ordet “Freksempel” ikke. Det er ikke et ord, men en sætning, ”For eksempel” der kommer af ordet ”eksempel”. ”For eksempel” betyder det som der lige er blevet talt om, men er ikke hverken mere besværligt eller langsommere at udtale, så efter min mening er ”Freksempel” bare en grim måde at udtale det på.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Kilder: sproget.dk og ordnet.dk
“Gemmen” hører man somme tider hvor man ellers ville have sagt “gennem” [gen-nem] altså lige som i “gennemrode” og “gennemlæse”.
At vi nogle gange bytter om på n og m og udtaler det [gemn] tror jeg skyldes vores naturlige hang til at korte ord af for at lette sproget.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Kilde: sproget.dk
Det er blevet så almindeligt at undlade ord i sætningen. ”Ih jeg kunne altså godt noget med lige nu”. Kunne godt HVAD noget mad? ”Stjæle noget mad”? ”Flå noget mad”? ”Tæske noget mad”?
Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Ofte ved vi godt at når vi siger 10 kilo, så mener vi Kilo gram. Men Kilo betyder jo Tusinde, så det er ikke altid lige logisk hvad du mener når du f.eks. siger “10 kilo”: ”Han fik 10 kilo” og så har han sikkert fået 10.000 kroner. ”Han gik 10 kilo” hvor man nok mener Kilo meter. ”Giv mig 10 kilo” hmm, er det nu 10 Kilo gram han vil have eller er det 10.000 kroner? Måske vil havn have en vej på 10 Kilo meter”.
Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Det er blevet så moderne at undlade ord i det man siger: ”Har du set min mobil?”.
”Mobil” betyder ”flytbar”. Ofte ved man godt hvad der menes, men det er ikke altid: ”Mobil kran”? ”Mobil diskotek”? ”Mobil radio”? ”Mobil telefon”?
Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Det er pudsigt med det danske sprog, for nogle gange siger vi det styik modsatte af hvad vi egentlig mener: “Jeg er overbevist om at det er det rigtige”
Hvis det er bevist (altså noget man kan bevise), så er der ingen tvivl. Over betyder mere, så overbevist må jo betyde at det er mere end bevist.
Men i virkeligheden betyder ”Overbevist” i virkeligheden kun at det er stærk tro, ikke at noget er bevist.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Det er pudsigt med ord, for nogle gange mener danskere i virkeligheden det stik modsatte af hvad de siger; “Han er her sikkert om lidt”, men så er det i virkeligheden slet ikke sikkert. I virkeligheden er det usikkert, for hvis man var sikker ville man sige ”Han er her om lidt”. Så ”sikkert” betyder at man ikke er helt sikker.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Det sociale medie, blog, kommer af ordet web-log. En almindelig misforståelse er at man skriver en blog. ”Du har skrevet mange blogs i dag, hva’?”
En log er en liste over en række hændelser, som løbende bliver skrevet i loggen. Der er således tale om én log og mange hændelser. Man skriver ikke en log, hver gang man har skrevet en hændelse.
En bog er en samling af sider. Der er således tale om én bog og mange sider. Man skriver ikke en bog, hver gang man har skrevet nogle notater på en side.
En tv-station viser mange udsendelser. Der bliver ikke sendt en tv-station hver gang du ser en udsendelse.
En blog er en samling af indlæg (engelsk: posts). Lige som man ikke ”skriver en bog” hver gang man skriver noget på en side, eller der kommer en ny tv-station hver gang der sendes en udsendelse, så skriver man heller ikke blog hver gang man skriver noget.
Man skriver ”en side” i bogen og man skriver ”et indlæg” i bloggen. Man skriver heller ikke ”en twitter” når man skriver noget på det sociale medie Twitter. Man skriver ”et*) tweet”.
*) Carl-Lykke Pedersen (CLp) har rejst tvivl om hvorvidt det hedder ”Et tweet” eller ”En tweet”, og refererer til Nyt fra Sprognævnet, september 2009, hvor Dansk Sprognævn citerer Computerworld.dk fra 17.10.2008 for at det skulle hedde ”En tweet” frem for ”Et tweet”.
Jeg undersøger sagen nærmere, ikke for at få ret, men for at komme tvivlen til gode. I dette tilfælde svarer ordbogen.com følgende:
Dansk Sprognævn har endnu ikke medtaget substantivet “tweet” i Retskrivningsordbogen. Det er derfor svært at sige, hvorvidt de har afgjort, om ordet skal være fælleskøn eller intetkøn.
Ved en googlesøgning får man ca. 10.000 hits på “et tweet” og knap det halve på “en tweet” – det tyder på, at det er mest almindeligt at kalde det “et tweet” (i den almene befolkning).
I Den Danske Netordbog, som er tilgængelig på Ordbogen.com, står begge former anført, men “et tweet” anbefales ikke. Det vil altså sige, at redaktionen bag Den Danske Netordbog har valgt fælleskønsformen som den primære.
Der er således belæg for, at både “en tweet” og “et tweet” bruges i praksis. Det kan eventuelt have betydning for kønsangivelsen, hvad man associerer med i forbindelse med tweet. Hvis man, som du, tænker på et indlæg, lader man måske indlægs intetkønsangivelse følge med og kalder det derfor “et tweet” (et tweet-indlæg). Hvis man, som Den Danske Netordbog, tænker på en besked, kalder man det derimod “en tweet” (en tweet-besked).
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte.
Jeg har en del gange hørt entalsformen konto omtalt som ”en konti”. Dette er forkert ifølge sproget.dk.
Jeg havde også forsøgt at undersøge flertalsformen kontoer. Men ikke godt nok. Jeg har nu undersøgt det igen og har fundet ud af at det har være tilladt at skrive ”Kontoer” helt tilbage i 1929. Jeg beklager at jeg tidligere har skrevet at kontoer er forkert. Det var dårlig research (research er tilladt ifølge ordbogen.com) fra min side.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
At stå op er der ikke, i sig selv, noget sjov ved. Alligevel ved vi godt at Stand Up har noget at gøre med vittigheder fortalt på scenen til et publikum: Stand Up Commedy
Vi er vandt til at ”er” i slutningen af ord indikerer at det er et flertals ord: ”12 kilometer”. Men i modsætning til mange andre ord, er hedder også ”kilometer” selv om det kun er én kilometer.
Du siger jo også ”en meter”, ikke ”en met”, og derfor hedder det heller ikke ”en kilomet”, men ”en kilometer”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Vi er vant til at flertalsord skrives med ’er’ i endelsen. Det samme er dog ikke tilfældet med ”virus”. Virus hedder ”vira” i flertal, men siden 1986 har man også kunnet skrive virus(s)er. Men selv om virus hedder vira i flertal, er det ikke korrekt at skrive Viraen.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Mange opfatter Internettet som noget de har der hjemme, lige som deres telefon. Men det du har, er ikke Internettet; du har ikke Internet der hjemme.
Nogle forbinder internettet med deres browser, altså den man ser websider i (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera og mange andre). Men selv om de sider du ser er på internettet, så er Internet Explorer ikke internettet. Det er heller ikke dit mail-program (Outlook, Gmail m.fl.) der er internettet. Det er kun dit mail-program.
Du har en forbindelse til Internettet. Altså en bro til “den anden ø”. Internettet “tilhører os alle sammen” og du har ikke dit eget Internet. Lige som et almindeligt fiskenet er der ikke tale om flere net bare fordi der er mange masker i nettet. Internettet er ét samlet netværk med mange masker i. Du har måske en tråd i nettet, en forbindelse til det, men det er ikke “dit Internet”!
I grunden er Internettet egentlig et fysisk netværk af kabler (lyslederkabler, kobberkabler, satellitforbindelser, radioforbindelser)
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
At vi snapper ordene af, når vi taler, har også indflydelse på den måde som ordene bliver skrevet på. For nogle ord er det blevet gangbart at skrive det på den måde vi siger det, som f.eks. ”har” i stedet for ”haver”.
Men selv om vi siger [osse], der betyder ”på samme måde” eller ”i lighed med”, så skal ordet staves ”også”, ikke ”osse”
Læs mere på sproget.dk.
Et spil som er blevet meget populært i Danmark er et japansk spil ved navn ”Sudoku”. Men langt de fleste danskere jeg har hørt referere til spillet, siger ”Soduko”.
Navnets beskrive, i følge Den Danske Ordbog, som ”sammentrækning af suuji wa dokushin ni kagiru som kan oversættes ‘tallene må kun optræde én gang’. Ordet bruges, i følge Den Danske Ordbog, ikke på japansk, hvor opgaven hedder nanpure”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Der er altså ikke noget ‘n’ i slutningen af ordet. Velbekomme siges hvis man passerer forbi nogen der sidder og spiser (jeg oplever det også ofte når man passerer forbi nogen der skal- eller lige har spist, men selv mener jeg ikke den bør bruges om dem der forlader bordet efter at have spist; hvad sprognævnet siger om denne har jeg dog ikke undersøgt), eller hvis den der har betalt for noget, får en tak fra den det blev givet til.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Det er meget almindeligt at sige ”hans” eller ”hendes”, når man beskriver ejefald (tilhørsforhold) i 3. person: David fortæller Ann at Katrines har et hus som hun har sat til salg: ”Katrine har sat hendes hus til salg”.
Men i virkeligheden betyder det at Katrine har sat en andens hus til salg (hendes hus). Det korrekte er at bruge ordet ”sit”: ”Katrine har sat sit hus til salg”. Det er nemlig Katrines eget hus (sit hus) og ikke en andens hus (hendes hus): ”Katrine har sat hendes (Dorthes) hus til salg”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Twitter er et socialt medie. Når man skriver et indlæg på sin tidslinje på Twitter, hedder det at skrive et tweet. Det er forkert at sige at han skrev en Twitter.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Håndklæde, er et klæde – et stykke stof – man tørrer hænderne med. Her af navnet ”Håndklæde”. Men mange udtaler det ”hångklæde” og det er forkert.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
“Expresso” (espresso) er et ord jeg ofte har lagt mærke til at mange siger: “Jeg vil godt bede om en expresso”‘ altså en særlig kop kaffe.
Fejlen opstår formentlig fordi man tænker på ordet ekspres, som betyder særlig hurtigt, ofte om en forsendelse eller et transportmiddel, ekspresbrev, eksprestog.
Men ordet har ikke noget at gøre med at være hurtig. Espresso betyder en stæk kop kaffe som brygges med varm damp der presses gennem kaffebønnerne og serveres som regel i en lille kop.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Avocado er en grøn frugt. Men mange tror fejlagtigt at frugten skal udtales ”Advocado” lige som en ”advokat” der arbejder med juridiske spørgsmål.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
I brugen af nogle ord er den engelske sprogstilling ved at vinde mere og mere indpas i det danske sprog.
Tag f.eks. sådan et ord som “venligst”. Man ser ofte ordstillingen “Venligst ansæt flere korrekturlæsere” (https://twitter.com/dortetoft/status/358854687610507264) eller breve hvor der står “Venligst returner i underskrevet stand”.
Men I danmark har vi vel altid brugt ordstillingen “Ansæt venligst” og “Returner venligst”. Ikke den engelske form med omvendt ordstilling.
Kilde: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=venlig
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Lige som man ikke ville sige ”et tv’er”, ”tv’eret”, ”flere tv’ere”, men ”et tv”, ”tv’et”, flere tv” (her skal ikke ’er i slutningen, for det hedder også tv i flertal), alle ”tv’erne”, så hedder det heller ikke ”en pc’er”, ”pc’eren”, ”flere pc’ere”.
Det hedder ”en pc”, ikke ”en pc’er”. Det hedder ”pc’en”, ikke ”pc’eren”.
Det hedder også ”en cd”, ikke “en cd’er“, det hedder ”cd’en”, ikke ”en cd’er”, og det hedder “flere cd’er”, ikke ”flere cd’ere“.
Skægt nok kan folk godt finde ud af at sige ”alle pc’erne” og ”alle cd’erne”, de siger ikke ”pc’erene” og ”cd’erene”. Det samme gælder i øvrigt ”dvd”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte i forbindelse med ordet forum. Men i flertalsformen har det være tilladt at skrive ”forumer” (med ét m) siden 1923, lige som det i dag er korrekt at skrive forummer, forummerne fora og foraene.
Jeg har en del gange hørt entalsformen forum udtalt som Foraet. Men dét er ikke korrekt.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
En af de mange former for bær som findes på bl.a. danske buske, er hindbær. Men vi kalder det pudsigt nok ofte for ”himbær” med ’m’ i stedet for ’n’, men det er en forkert udtale- og skrivemåde.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Vaskepulver er middel til at gøre f.eks. tøj rent. Det findes også i flydende form som nogle mennesker kalder for ”Flydende vaskepulver”.
Men i modsætning til den første form, så er den flydende form ikke et pulver, da pulver er et granulat og derfor ikke kan være flydende.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Et fodgængerfelt er en afmærkning med fede, hvide striber på vejen, som fodgængere skal bruge, når de vil krydse den (citat: ordbogen.com). Det kaldes også en ”fodgængerovergang”.
Nogle mennesker blander dog de to ord sammen som de således kalder et Fodgængeroverfelt, og dét er der ikke noget der hedder.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Terpentin er et flydende organisk opløsningsmiddel man kan bruge til at rense med.
Men den lille skive af en rulle af farvet papir, som kan pustes ud til en snoet strimmel, fx på et bord som festdekoration (citat fra ordbogen.com), hedder ikke en Terpentiner med ’t’ som mange siger, men staves med ’s’ i starten af ordet. I øvrigt hedder det ”serpentine” i ental. ”serpentiner” er flertal. I bestemt form hedder det således ”serpentinen”, ikke ”serpentineren”. Flertal af bestemt form hedder ”serpentinerne”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Datid ender ofte på ’te som f.eks. ”glemte” der er datid af ”glemme”, ”hørte” er datid af ”høre” etc.
Men det er ikke alle ord i datid der skal have ’te’ i endelsen. Et ord som f.eks. ”bede” (”at bede” = ”at anmode om”, skal ikke hverken udtales- eller staves ”bete”. Det hedder ”Bad” i datid, ikke ”Han bete mig om”.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Den europæiske mønt hedder Euro [øvro]. Navnet er begyndelsen af ordet Europa. Men det undrer mig at nogle mennesker siger ”Øjro” når de samme mennesker ikke også siger ”Øjropa”. Det er åbenbart lettere at sige ”Euro” korrekt når der sættes et ’pa’ i endelsen end hvis ”Euro” står alene.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Et edderkoppespind hedder i daglig tale et ’Spindelvæv’. Men nogle gange har jeg hørt nogen sætte et ekstra ’l’ på i endelsen: ”Spindelvævl”. Hvor er det sidste ’l’ egentlig opstået hos de pågældende?
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
En enhed i f.eks. en kursusrække, et software program eller fysisk enhed i f.eks. en computer, kaldes af nogle mennesker for et ’mondul’. Men der er ikke noget ’n’ i ordet, og så hedder retteligt ’modul’.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Når vi taler har vi det med at ’klippe’ ordene af. Det skal gå stærkt og vi gi-der ikke ud-ta-le ord-e-ne fuldt ud (artikulere). ‘Så-dan’ bliver til ’såd’n’, og ‘Leverposteg’ bliver ofte til ’Lev’posteg’.
Men hvorfor udtaler nogle mennesker det med ’æ’: ”Læv’posteg”. Der er ikke noget ’æ’ i ordet.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Når vi omtaler egenavne (navne) i ejefald (tilhørsforhold), sætter vi et ’s’ efter navnet: “Firmaets”, ”Kantinens”, ”Kranens”. Dette gælder også for personnavne: ”Egons”, ”Tinas”, ”Peters”.
Men når navnet i forvejen efter på ’s’ (Hans, Mads, Lars) er der nogle mennesker der stadig vil sætte ’s bagefter navnet, og da man ikke kan sige ’ss’ (Madss), siger folk ofte “Madses”, “Madses”, ”Larses”.
Men der skal ikke noget ’es’ efter navnet, når det i forvejen ender på ’s’. I stedet kan man sætte en apostrof efter navnet for at angive ejefaldet, altså at det ikke er personen Mads, men at det er det som personen Mads ejer: Hvis er det? Det er Mads’. Det er således ikke Mads selv, men hans ejendom.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Som det fremgår af nedenstående kommentarer, kan der være forskel på skriftsprog og udtale, og der er også draget tvivl om andre dele af opslaget.
De kilder, jeg har brugt, er ikke enige, og der kan også være ændringer i retskrivningsregler, både før og efter opslagets udgivelse, som jeg ikke har været opmærksom på.
Jeg prøver at gøre mig umage med at finde den korrekte information, men det som jeg skriver, er et udtryk for, hvad jeg mener at det korrekte, set ud fra dét, som jeg har kunne finde frem til, og er ikke nødvendigvis et udtryk for fakta.
En udformning af en ting, f.eks. tøj, sko, møbler, elektronik eller lignende, hedder Design. Men mange udtaler det af en eller anden grund med ’i’ i stedet for ’e’: Disign [Disejn].
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Det sker at folk skriver ”Selvskab”. Ordet ’Selv’ har ikke noget at gøre med et firma eller en organisation m.v. Ordet udtales og staves ”Selskab”, altså uden ’v.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Ordet Abonnement, det at få tilsendt en publikation – avis, blad eller nyhedsbrev – løbende, er der mange der udtaler som [aboddemang] med ’dd’ (eller ’tt’). Det skyldes nok at vi siger det så hurtigt at det er lettere end at udtale det korrekt med ’nn’: Abonnement.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Ordet ”Bearnaise” [bernæs], som er en gul sovs lavet af bl.a. smør, æg, eddike og hvidvin, har jeg tit hørt udtalt som ”Bajnæse”. Ordet stammer fra fransk. Men der er jo ikke noget ’j’ i ordet, så det er mig en gåde hvordan starten af ordets (forkerte) udtale ”Baj” er opstået.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup, i tv 05.10.2012: hvad betyder “Udviklingsdømte”? Noget du selv har fundet på?
Kirsten Hemmingsen, Nørrebro, i tv 05,10.2012: “De kommer med deres boomblastere og Christianiacykler der kan spille højt”. Kan cykler dét?
Henrik Rasmussen 