Tag-arkiv: Tema

At stave ordene rigtigt kan være svært for mange. Og det er forstårligt for vi staver som vi ser det eller hører det. Men de fleste staver nu udemærket. Men er det nu så udemærket? Nej, for selv om vi … Læs resten →

Ordet “strukket” er ikke en autoriseret sideform af “at strække”. Den korrekte form er “strakt”. Ordet “strukket” bruges også som en bøjning af “strikke”, men her er den korrekte form “strikket”. Kilde: ordbogen.com

Adrenalin er et hormon der dannes i binyrernes marv og udskilles i større mængde i situationer hvor organismen skal yde en hurtig eller voldsom indsats (kilde: sproget.dk). Men en gang imellem hører jeg ordet udtalt hvor man har snuppet en … Læs resten →

Vi siger det hurtigt for dels at kommet let hen over det, men også for ikke at kede tilhøreren: ”Matriale”. Det er nemlig lidt mere besværligt at udtale ordet som det staves. I praksis kan man normalt ikke høre forskel, … Læs resten →

Det kan være rigtig svært at høre forskel, dels fordi vi korter ordene af når vi taler, for at det skal gå lidt stærkere, og så tilhøreren ikke bliver træt af at vente på budskabet, men også fordi vi lærer … Læs resten →

Hvordan ordet “billeder” kan blive til “bedler” er, efter min overbevisning, i kategorien Sproglig dovenskab. Det lyder forfærdeligt, og man kan sagtens udtale “billeder” hurtigt. Det er ikke som med de dagligdags afkortede ord “tager” der udtales “ta’r” og “haver” … Læs resten →

Det er naturligt at tro at det hedder “afklimatisere” når noget tilpasser sig omgivelserne. Begyndelsen af ordet kommer dog ikke af noget der skal fjernes (“af”). Ordet staves “akklimatisere” og kommer fra latin “ad-” og græsk “klima”. Du kan læse … Læs resten →

Endnu en af vores afkortede ord, men til forskel fra ”har”, der er en kort version af “haver” (nutid af at “have”), findes ordet “Freksempel” ikke. Det er ikke et ord, men en sætning, ”For eksempel” der kommer af ordet … Læs resten →

“Gemmen” hører man somme tider hvor man ellers ville have sagt “gennem” [gen-nem] altså lige som i “gennemrode” og “gennemlæse”. At vi nogle gange bytter om på n og m og udtaler det [gemn] tror jeg skyldes vores naturlige hang … Læs resten →

Det er blevet så almindeligt at undlade ord i sætningen. ”Ih jeg kunne altså godt noget med lige nu”. Kunne godt HVAD noget mad? ”Stjæle noget mad”? ”Flå noget mad”? ”Tæske noget mad”? Det er måske logisk hvad du mener, … Læs resten →

Ofte ved vi godt at når vi siger 10 kilo, så mener vi Kilo gram. Men Kilo betyder jo Tusinde, så det er ikke altid lige logisk hvad du mener når du f.eks. siger “10 kilo”: ”Han fik 10 kilo” … Læs resten →

Det er blevet så moderne at undlade ord i det man siger: ”Har du set min mobil?”. ”Mobil” betyder ”flytbar”. Ofte ved man godt hvad der menes, men det er ikke altid: ”Mobil kran”? ”Mobil diskotek”? ”Mobil radio”? ”Mobil telefon”? … Læs resten →

Det sociale medie, blog, kommer af ordet web-log. En almindelig misforståelse er at man skriver en blog. ”Du har skrevet mange blogs i dag, hva’?” En log er en liste over en række hændelser, som løbende bliver skrevet i loggen. Der … Læs resten →

Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte. Jeg har en del gange hørt entalsformen konto omtalt som ”en konti”. Dette er forkert ifølge sproget.dk. … Læs resten →

Vi er vandt til at ”er” i slutningen af ord indikerer at det er et flertals ord: ”12 kilometer”. Men i modsætning til mange andre ord, er hedder også ”kilometer” selv om det kun er én kilometer. Du siger jo … Læs resten →

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også … Læs resten →

Vi er vant til at flertalsord skrives med ’er’ i endelsen. Det samme er dog ikke tilfældet med ”virus”. Virus hedder ”vira” i flertal, men siden 1986 har man også kunnet skrive virus(s)er. Men selv om virus hedder vira i … Læs resten →

Mange opfatter Internettet som noget de har der hjemme, lige som deres telefon. Men det du har, er ikke Internettet; du har ikke Internet der hjemme. Nogle forbinder internettet med deres browser, altså den man ser websider i (Internet Explorer, … Læs resten →

At vi snapper ordene af, når vi taler, har også indflydelse på den måde som ordene bliver skrevet på. For nogle ord er det blevet gangbart at skrive det på den måde vi siger det, som f.eks. ”har” i stedet … Læs resten →

Der er altså ikke noget ‘n’ i slutningen af ordet. Velbekomme siges hvis man passerer forbi nogen der sidder og spiser (jeg oplever det også ofte når man passerer forbi nogen der skal- eller lige har spist, men selv mener … Læs resten →

Det er meget almindeligt at sige ”hans” eller ”hendes”, når man beskriver ejefald (tilhørsforhold) i 3. person: David fortæller Ann at Katrines har et hus som hun har sat til salg: ”Katrine har sat hendes hus til salg”. Men i … Læs resten →

Twitter er et socialt medie. Når man skriver et indlæg på sin tidslinje på Twitter, hedder det at skrive et tweet. Det er forkert at sige at han skrev en Twitter. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en samling af … Læs resten →

Håndklæde, er et klæde – et stykke stof – man tørrer hænderne med. Her af navnet ”Håndklæde”. Men mange udtaler det ”hångklæde” og det er forkert. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder … Læs resten →

“Expresso” (espresso) er et ord jeg ofte har lagt mærke til at mange siger: “Jeg vil godt bede om en expresso”‘ altså en særlig kop kaffe. Fejlen opstår formentlig fordi man tænker på ordet ekspres, som betyder særlig hurtigt, ofte … Læs resten →

Avocado er en grøn frugt. Men mange tror fejlagtigt at frugten skal udtales ”Advocado” lige som en ”advokat” der arbejder med juridiske spørgsmål. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting … Læs resten →

Lige som man ikke ville sige ”et tv’er”, ”tv’eret”, ”flere tv’ere”, men ”et tv”, ”tv’et”, flere tv” (her skal ikke ’er i slutningen, for det hedder også tv i flertal), alle ”tv’erne”, så hedder det heller ikke ”en pc’er”, ”pc’eren”, … Læs resten →

Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte i forbindelse med ordet forum. Men i flertalsformen har det være tilladt at skrive ”forumer” (med ét … Læs resten →

En af de mange former for bær som findes på bl.a. danske buske, er hindbær. Men vi kalder det pudsigt nok ofte for ”himbær” med ’m’ i stedet for ’n’, men det er en forkert udtale- og skrivemåde. Se mere … Læs resten →

Vaskepulver er middel til at gøre f.eks. tøj rent. Det findes også i flydende form som nogle mennesker kalder for ”Flydende vaskepulver”. Men i modsætning til den første form, så er den flydende form ikke et pulver, da pulver er et … Læs resten →

Et fodgængerfelt er en afmærkning med fede, hvide striber på vejen, som fodgængere skal bruge, når de vil krydse den (citat: ordbogen.com). Det kaldes også en ”fodgængerovergang”. Nogle mennesker blander dog de to ord sammen som de således kalder et … Læs resten →

Terpentin er et flydende organisk opløsningsmiddel man kan bruge til at rense med. Men den lille skive af en rulle af farvet papir, som kan pustes ud til en snoet strimmel, fx på et bord som festdekoration (citat fra ordbogen.com), hedder ikke … Læs resten →

Datid ender ofte på ’te som f.eks. ”glemte” der er datid af ”glemme”, ”hørte” er datid af ”høre” etc. Men det er ikke alle ord i datid der skal have ’te’ i endelsen. Et ord som f.eks. ”bede” (”at bede” … Læs resten →

Den europæiske mønt hedder Euro [øvro]. Navnet er begyndelsen af ordet Europa. Men det undrer mig at nogle mennesker siger ”Øjro” når de samme mennesker ikke også siger ”Øjropa”. Det er åbenbart lettere at sige ”Euro” korrekt når der sættes … Læs resten →

Et edderkoppespind hedder i daglig tale et ’Spindelvæv’. Men nogle gange har jeg hørt nogen sætte et ekstra ’l’ på i endelsen: ”Spindelvævl”. Hvor er det sidste ’l’ egentlig opstået hos de pågældende? Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en … Læs resten →

En enhed i f.eks. en kursusrække, et software program eller fysisk enhed i f.eks. en computer, kaldes af nogle mennesker for et ’mondul’. Men der er ikke noget ’n’ i ordet, og så hedder retteligt ’modul’. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ … Læs resten →

Når vi taler har vi det med at ’klippe’ ordene af. Det skal gå stærkt og vi gi-der ikke ud-ta-le ord-e-ne fuldt ud (artikulere). ‘Så-dan’ bliver til ’såd’n’, og ‘Leverposteg’ bliver ofte til ’Lev’posteg’. Men hvorfor udtaler nogle mennesker det … Læs resten →

Når vi omtaler egenavne (navne) i ejefald (tilhørsforhold), sætter vi et ’s’ efter navnet: “Firmaets”, ”Kantinens”, ”Kranens”. Dette gælder også for personnavne: ”Egons”, ”Tinas”,  ”Peters”. Men når navnet i forvejen efter på ’s’ (Hans, Mads, Lars) er der nogle mennesker … Læs resten →

En udformning af en ting, f.eks. tøj, sko, møbler, elektronik eller lignende, hedder Design. Men mange udtaler det af en eller anden grund med ’i’ i stedet for ’e’: Disign [Disejn]. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en samling af … Læs resten →

Det sker at folk skriver ”Selvskab”. Ordet ’Selv’ har ikke noget at gøre med et firma eller en organisation m.v. Ordet udtales og staves ”Selskab”, altså uden ’v. Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/ “Tema” er en samling af pudsige, finurlige og … Læs resten →

Ordet Abonnement, det at få tilsendt en publikation – avis, blad eller nyhedsbrev – løbende, er der mange der udtaler som [aboddemang] med ’dd’ (eller ’tt’). Det skyldes nok at vi siger det så hurtigt at det er lettere end … Læs resten →

Ordet ”Bearnaise” [bernæs], som er en gul sovs lavet af bl.a. smør, æg, eddike og hvidvin, har jeg tit hørt udtalt som ”Bajnæse”. Ordet stammer fra fransk. Men der er jo ikke noget ’j’ i ordet, så det er mig … Læs resten →