En uges ferie i Benalmádena

Med et forår, hvor temperaturen er 6 grader, er det godt at tage en uges tid til Spanien. Denne gang gik turen til Benalmádena, lige i nærheden af Carvajal station. Vi har været dér en gang før – et par hundrede meter væk – og det kan bestemt anbefales. Det er nemt og hurtigt at gå ned til stranden og så kunne jeg jo lige gå lidt længere … og lidt længere. Det blev til 4 1/2 kilometer i 24 grader. Og skønt var det. Vi tog også toget til Málaga.

Det er godt at få trænet sit spanske, og man kommer hele tiden ud for, at man ikke lige kan finde ordene. Jeg bilder mig på ingen måde ind, at jeg er god til spansk, men mange gange oplever jeg, at folk hellere slår over i engelsk, når de hører at jeg ikke er så velbevandret, og det hjælper jo ikke på min træning. En enkelt gang sagde jeg til ekspedienten. “Pelo habla en castellano. Nececito practicar” (men tal på spansk, jeg er nødt til at øve mig). Det gjorde hun så, og det gik da meget godt, men nogle gange så forstår jeg ingenting 🙂 og så må jeg bede dem tale langsommere.

Faktisk er jeg nu på det stadig, hvor jeg forstår noget, når jeg læser. Og meget lidt, når jeg lytter til spansktalende. Sidste gang i var der, reserverede jeg bord på en restaurant, over telefonen, og det forstod de. Denne gang bestilte jeg fisk i supermarkedet, og ville sige at den skulle være klar til grill, men jeg fik sagt “listo para barbacoa” (barbacoa står som havegrill på ordbogen.com) og fandt senere ud af, at det vist nok hedder parrilla). I hvert fald forstod hun ikke, hvad jeg sagde. Men hun forstod, at jeg ville have 1/2 Kg laks som filet.

Skidt, det oplever man tit, når man ikke er så god endnu, men så længe man får sit budskab frem, er dét det vigtigste. Og ordbogen bruges flittigt. Det er bare ikke altid jeg kan nå det, og jeg glæder mig til den dag, hvor det er mere paratviden.

Som jeg skrev bliver spansk niveau 5 gentaget flere gange i Det spanske Hus, og det er en stor hjælp, men denne sæson blev hold 5 ikke oprettet. I stedet er der et hold, der hedder 5C, som jeg tilmeldte mig. Der tale vi kun spansk og der er kun forberedelse hjemme til nogle af gangene. Det er virkelig en udfordring, og på et tidspunkt overvejede jeg, at gå tilbage til holds 5 (når det bliver oprettet), men med lærerens ord for, at han synes jeg gør det udmærket, og det også føles bedre, melder jeg mig nok på 5D (samme niveau, blot andet materiale), næste gang.