Hvad skal jeg bruge for at tage backup?

Hvis du “kun” har nogle få dokumenter og billeder på din computer, er der ikke behov for det store. Hvis du vil bruge et program til din backup – og det kan der være god mening i – så findes der forskellige programmer du kan benytte dig af. Nogle følger gratis med Windows, andre koster lidt at købe.

Programmernes virkemåde
Jeg skal nok fortælle om de enkelte programmer og deres virkemåde, når jeg kommer til det hen ad vejen, lige som jeg nok skal gøre mit bedste til at forklare hvad de enkelte ting betyder, men for lige at tage en kort gennemgang, så ridser jeg lige nogle af mulighederne op nedenfor og der kommer sikkert flere til efterhånden som jeg kommer igennem det.

Hvad kan jeg tage backup på
Det som du gemmer dine data på har en fælles betegnelse der hedder et “medie”. Der findes et væld af datamedier (medier til data) som du kan benytte. Et medie kan f.eks. være en harddisk, en diskette, en cd (en cd er ikke kun til musik), en dvd (en dvd er ikke kun til film), en USB-stick (de små hukommelses-“stænger” som man kan have i lommen), et hukommelseskort som du måske bruger til dit kamera, en ekstern harddisk, et bånd eller lignende. Du kan faktisk også benytte en iPod hvis du har sådan en.

Nogle datamedier, som f.eks. en diskette, har ikke den store kapacitet, så her kan det være svært at gemme filer (billeder, dokumenter m.v.) er store. Så hvis du ikke har noget der har mere kapacitet, så skal du nok ud at investere. De fleste computere i dag har det der hedder et USB stik som er en hukommelse. Hvis du har et hukommelseskort til dit kamera, kan du også bruge det til backup. De findes i mange variationer.

Forskellige metoder
Der er mange måder du kan tage backup på. Enten kan du kopiere filerne én for én til et andet medie, eller du kan bruge et program. Et program kan enten kopiere enkelte filer efter dit valg, enkelte mapper eller kopiere et helt drev (f.eks. hele C:). Der findes også programmer der er meget smartere, som jeg også vil beskrive nogen af hen ad vejen, men her er vi ude i de mere avancerede løsninger, som du måske også kan have glæde af.

Rigtige mænd tager ikke backup… De græder!

Sikkerhedskopiering af din computer. Et ord der florerer i computerverdenen og sikkert også andre steder, er at “rigtige mænd tager ikke backup. De græder…”. Og mens jeg alligevel sad og ventede på at min backup skulle blive færdig, så kom jeg til at tænke på de mange mennesker, der har fortalt mig at de faktisk ikke ved hvordan de skal gøre eller at de ikke tænker over det.

Og derfor denne, lidt mærkværdige blog. For i stedet for at fortælle enkeltpersoner om hvordan man gør og hvorfor man bør gøre det, så kan jeg lige så godt fortælle det et sted hvor mange andre måske også kunne være interesserede.

Men er det nu så vigtigt? Jeg er ikke nogen rigtig mand, for Jeg selv er paranoid når det gælder backup. Jeg har flere gange måtte bruge meget tid på at forsøge at redde folks billeder og andre data, efter at deres harddisk er gået i stykker. Og det er langt fra alt der kan reddes. Jo, hvis man har 60.000 kroner for meget, så kan Ibas i Norge ofte redde harddiske, selv efter en brand. Men i de fleste tilfælde, har du mistet dine billeder, dokumenter og lignende, så er der ikke noget at gøre hvis du ikke har en backup.

For nylig deltog jeg i et Photoshop Elements kursus, og en af de ting som læreren startede med at fortælle var at backup, det er ikke så nødvendigt, og det er faktisk spild af tid. Egentlig underligt at høre fra en professionel fotograf og journalist som angiveligt har mere end 1 Terabyte af billeder (svarende til 13506186 fotos[1]) gemt på sin harddisk. Jeg er meget forundret over hans holdning.

Ja, backup kan godt være tidskrævende, men for de fleste computerbrugere er det ikke noget større arbejde. Når bare man ved hvordan man skal gøre. Og det håber jeg at denne blog kan være en hjælp til.

[1] En Terabyte er 1099511627776 bytes (eller 1048576 MB eller 1024 GB) og hvis hans fotos har en størrelse på 640×480 (Bredde x højde) med en opløsning (antallet af korn i billedet) på 300 pixels pr. tomme (PPI) – hvilket var hvad han fortalte at han gemte sine billeder i – vil dette være omkring 13506186 photos totalt på hans harddisk.

Undskyldning – forklaring eller bortforklaring

En undskyldning eller en forklaring kan godt være sand, men mange fortolker ofte ordet ”undskyldning” med betydningen ”dårlig undskyldning” hvilket indikerer at det er noget der formentlig er løgn. Altså hvis man kommer for sent fordi bussen gik i stykker, så kan man give en undskyldning eller en forklaring, men det er jo ikke løgn af den grund, hvorimod en ”dårlig undskyldning” indikerer at det er usandt.

En dårlig undskyldning – i modsætning til en undskyldning! – er et forsøg på en bortforklaring med noget der er usandt. Det er en undskyldning eller forklaring ikke. Men “undskyldning” bliver ofte brugt i betydningen “dårlig undskyldning”.

Mange antager altså, som udgangspunkt, at andre, pr. definition, afgiver en løgn når de blot giver en forklaring.