Kategoriarkiv: Hverdagsting

Til forskel fra de øvrige kategorier, uden et bestemt emne indeholder Hverdagsblog det som jeg nu ellers har på hjerte og hvad jeg nu lige synes jeg vil skrive om. Jeg er også aktiv på Twitter hvor jeg også kommer med en del meninger

Tør du sige noget i sprogundervisningen

“Du skal bare kaste dig ud i det, og ikke være bange for at sige noget, når du lærer et andet sprog”, hører jeg rigtig ofte. Og i dag læste jeg det samme i et opslag fra Studieskolen.

Man skal have fundamentet på plads. Uden et fundament, kan man ikke begynde at bygge. At sige noget, kræver at man kan huske det, man skal sige. Det er en meget stor misfoståelse, at det er frygt der er årsagen til at man ikke siger noget. Og jeg bliver så irriteret hver gang jeg selv får stukket den udtalelse i hovedet. Jeg er ikke BANGE for at sige noget, men jeg kan simpelthen ikke finde ordene. Og det er ikke frygt, men manglende fundament og erfaring.

Så stop nu med at kalde det en frygt og at være bange for at sige noget. Det er ikke frygt, der er grunden.

Skrankepaver

Skrankepaver er den type, der, efter en anmeldelse, lukker sagen med: “Jeg kunne ikke selv se problemet, altså er der ikke noget problem”. Og ofte er de slet ikke til at argumentere med.

Eksempel:

  • Anmeldelse: “Der sker mange færdselsuheld i dét vejkryds”.
  • Skrankepave: “Nu har jeg selv kørt turen gennem krydset, og der skete ikke noget!”. Sag lukket.

Efter grundigt at have dokumenteret hvorfor XYZ er et problem, er det så nemt for skrankepaver bare at afvise med et pennestrøg.

Facebooks blokeringer af uskyldige indlæg

Tænk, at et sjovt lille indlæg, får Facebook til at blokere for brug af dele af Facebook.

Min kollega sendte mig et sjovt lille indlæg, hvor eneste indhold var en tidligere tysk kontroversiel leder fra 1940’erne, der aggressivt slog i bordet og sagde “Nej! Nej! Nej!”, og det synes jeg bare var sjovt at bruge, i en anden sammenhæng om, at folk somme tider har svært ved at tage et nej for et nej, for der lå jo ikke andet i det, end at han sagde Nej.

Man kan få genoptaget vurderingen af indlægget, men der er ingen mulighed for at argumentere mod blokeringen.

Nå, jeg overlever sgu nok, at jeg ikke kan annoncere på Facebook 🤔🙄😀

Genbrug af plast, og retningslinjerne er en gåde

Følger man genbrugspladsmedarbejdernes formaninger for genbrug af plast, og kommunens svar til mig, stiller jeg mig selv en række spørgsmål, for at gøre det rigtigt.

Følger man skiltene på genbrugspladsen

Følger man skiltene på genbrugspladsen, fremgår det, at plast skal sorteres i blød og hård plast, med nogle eksempler på definitionerne hård og blød plast. Der står, at det skal være rent. Men hvad er blød plast og hvad er hård plast? Skal det være sterilt, rent eller må der være en kende skidt på?

Spørger man medarbejderne på pladsen

Jeg har spurgt flere pladsmedarbejdere. De fraråder brug af vand til rengøring, og jeg har fået den besked, at lidt skidt vil der jo altid være på.

En medarbejder forklarede mig, at det faktisk var meget vanskeligt at definere, hvad der er hård og blød plast. Hun havde selv netop været på kursus i det, ugen før, og gav mig også en lidt bedre definition (jeg husker ikke præcis ordlyden), men det viser sig, at dét, jeg ud fra skiltene vurderede som hård plast, i mange tilfælde betegnes blød plast. Kun en meget lille del af det plast, jeg sender på genbrug, er åbenbart hård plast. Så hvorfor så sortere det?

Spørger man kommunen

På spørgsmålet om korrekt sortering svarer kommunen:

Nej, det er slet ikke let og der er desværre ingen sort/hvid afklaring.

Genbrug af plast er fortsat på forsøgsbasis, da der ikke endnu er en egentlig 100% genanvendelse af plast og man forsøger sig frem med, hvordan og hvilket typer plast man kan genbruge.

Hvis du afleverer dit plast på ARGO´s genbrugspladser, så vil du deltage i de forsøg som ARGO foretager og derfor kan det også ændre sig fra dag til dag hvilket typer plast du kan aflevere og i forskellige kombinationer

Venlig hilsen
 
[Navn udeladt]
Affaldsmedarbejder
Veje og Grønne områder
 
Roskilde Kommune
Rådhusbuen 1
Postboks Postboks 100
4000 Roskilde

En uges ferie i Benalmádena

Med et forår, hvor temperaturen er 6 grader, er det godt at tage en uges tid til Spanien. Denne gang gik turen til Benalmádena, lige i nærheden af Carvajal station. Vi har været dér en gang før – et par hundrede meter væk – og det kan bestemt anbefales. Det er nemt og hurtigt at gå ned til stranden og så kunne jeg jo lige gå lidt længere … og lidt længere. Det blev til 4 1/2 kilometer i 24 grader. Og skønt var det. Vi tog også toget til Málaga.

Det er godt at få trænet sit spanske, og man kommer hele tiden ud for, at man ikke lige kan finde ordene. Jeg bilder mig på ingen måde ind, at jeg er god til spansk, men mange gange oplever jeg, at folk hellere slår over i engelsk, når de hører at jeg ikke er så velbevandret, og det hjælper jo ikke på min træning. En enkelt gang sagde jeg til ekspedienten. “Pelo habla en castellano. Nececito practicar” (men tal på spansk, jeg er nødt til at øve mig). Det gjorde hun så, og det gik da meget godt, men nogle gange så forstår jeg ingenting 🙂 og så må jeg bede dem tale langsommere.

Faktisk er jeg nu på det stadig, hvor jeg forstår noget, når jeg læser. Og meget lidt, når jeg lytter til spansktalende. Sidste gang i var der, reserverede jeg bord på en restaurant, over telefonen, og det forstod de. Denne gang bestilte jeg fisk i supermarkedet, og ville sige at den skulle være klar til grill, men jeg fik sagt “listo para barbacoa” (barbacoa står som havegrill på ordbogen.com) og fandt senere ud af, at det vist nok hedder parrilla). I hvert fald forstod hun ikke, hvad jeg sagde. Men hun forstod, at jeg ville have 1/2 Kg laks som filet.

Skidt, det oplever man tit, når man ikke er så god endnu, men så længe man får sit budskab frem, er dét det vigtigste. Og ordbogen bruges flittigt. Det er bare ikke altid jeg kan nå det, og jeg glæder mig til den dag, hvor det er mere paratviden.

Som jeg skrev bliver spansk niveau 5 gentaget flere gange i Det spanske Hus, og det er en stor hjælp, men denne sæson blev hold 5 ikke oprettet. I stedet er der et hold, der hedder 5C, som jeg tilmeldte mig. Der tale vi kun spansk og der er kun forberedelse hjemme til nogle af gangene. Det er virkelig en udfordring, og på et tidspunkt overvejede jeg, at gå tilbage til holds 5 (når det bliver oprettet), men med lærerens ord for, at han synes jeg gør det udmærket, og det også føles bedre, melder jeg mig nok på 5D (samme niveau, blot andet materiale), næste gang.

Tvangen til brug af Rejsekortet skærpes

I november sidste år skrev jeg om, at vi nu tvinges over på Rejsekortet eller tilsvarende elektroniske varianter. Nu presses vi yderligere for at komme over på Rejsekortet, idet muligheden for det elektroniske mobilklippekort nu også forsvinder.

Elektroniske medier er godt, hvis man har en sikkerhed for at kunne dokumentere, at man har retten på sin side, men med Rejsekortet har du ikke dokumentation for retmæssig indtjekning, og derfor er det en pengemaskine for rejseselskaberne, der derfor kan påberåbe sig en afgift.

Hvis du, på nogen måde, skal kunne have en form for dokumentation, skal du tage en video, hvor du viser dit Rejsekort imens du tjekker ind, men selv her er det ikke nok, fordi der ikke er nogen angivelse af dato og tidspunkt. Du kan ikke være sikker på at rejsekort.dk har de rigtige oplysninger. Det fik jeg bevist, da jeg fire gange, efter korrekt tjek ind, blev anklaget for manglende tjek ind.

 

IMG_0196

Suffløsen i klassen

I går talte en anden elev om, at hun, i en anden klasse, havde oplevet, at konen i et ægtepar, der gik til spansk sammen, altid henvendte sig til sin mand, når hun blev spurgt om noget: “Hvad er det nu, der er svaret?”

Jeg har altid foretrukket selv at finde frem til det korrekte svar i klassen. Nogle gange kræver det en smule betænkningstid, for nogle gange er ordene ikke lige paratviden. Men så er det, at en anden elev, der sidder ved siden af, liiige skal være suffløse og hviske det rigtige svar. Det er ikke nogen hjælp, når man forsøger selv. Måske er hun utålmodig for at komme videre?

En anden type suffløse er dén, der altid lige skal brilliere med svaret, for at vise, at hyn (han/hun) godt kan.

Hvis man er gået i stå, giver fortabt, og gør opmærksom på at man ikke kan komme på det, så er det i orden at suffløsen træder ind, men ellers foretrækker jeg, at man lader sin elevkollega finde svaret selv.

Jeg antyder ikke, at det kun er kvinder, der har dén tendens. Referencen til hunkøn skyldes, at jeg altid kun har oplevet det med kvinder.

Rejsekortet, nu med tvang (opdateret)

Med alle de problemer, der har været med Rejsekortet, og ikke mindst kontrollen af passagererne med urimelige trusler om bøder, holder mange af os stadig fast i pendlerkort på pap.

Pendlerkort papir ophører
Pendlerkortet på pap udgår 19. januar 2019

Fra den 19. januar er det dog slut med pendlerkortet1 i pap-form. Trafikselskaberne har valgt, at alle passagerer, der rejser jævnligt og vil undgå dyre enkeltbilletter, skal over på elektroniske medier som f.eks. Rejsekortet.

Rejsekort A/S tilbyder tre forskellige typer kort.

  1. Rejsekortet kan bruges til enkeltrejser i Danmark, uden du skal tænke på zoner.
  2. Pendlerkortet benyttes til en fast strækning i et på forhånd udvalgt antal zoner, betalt pr. måned. ♦DSB oplyser 9. januar 2019, at dette kort kan benyttes, hvis du vil undgå at skulle tjekke ind og ud, men du kan kun benytte det i de, på forhånd udvalgte zoner, så hvis du en dag skal rejse længere, skal du købe alternativ rejsejemmel som f.eks. at tjekke ind med et almindeligt Rejsekort.♦
  3. Pendlerkort kombi kombinerer de to, så du, med den forudbetalte pris, kan benytte det frit til din faste rejse mellem hjem og arbejde, mens der automatisk trækkes et ekstrabeløb, magen til Rejsekortet, ♦hvis du sommetider vælger at rejse længere end de faste zoner. Da kortet kan benyttes udover de zoner, du på forhånd har valgt, skal du tjekke ind og ud, også selv om du kun rejser på den faste strækning.♦

1. I nogle artikler kan du være ude for at kortet benævnes Pendlerkort, mens du andre steder kan læse om Periodekort. DSB oplyser, at Periodekort og Pendlerkort er det samme.

♦) Opdateret 10.01.2019

Undskyld

Misforståelser kan ofte danne grund for uberettigede anklager. De, der anklager, bruger ikke tid på at undersøge sandheden, fordi de føler sig sikre på, at man har gjort det, de anklager en for. Det være sig politikere, politi, retssystem, chefer og andre ledere, eller bare os almindelige mennesker (herefter kalde anklagerne).

Mange anklagede har brugt rigtig meget tid på, at mane disse misforståelser i jorden, uden held. Ofte hører anklagerne ikke op, før udenforstående bryder ind og fortæller anklagerne om sandheden.

Og herefter hører det op. Ikke så meget som én eneste undskyldning fra den, som uberettiget anklagede andre for noget, de (anklagerne) havde misforstået, men ikke selv  havde gidet undersøge sandheden omkring.

Spanier eller spanioler, den politiske korrekthed

Jeg er ofte blevet rettet, hvis jeg har benævnt en person fra Spanien som en spanioler. “Det hedder altså en Spanier”, er jeg blevet rettet. Jeg har forhørt mig hos min omgangskreds, som også er blevet rettet.

Men gør det nu dét? Hvorfor hedder det ikke længere Spanioler? “Det er ikke politisk korrekt” var påstanden.

Hvorfor er det så ikke politisk korrekt længere? Jeg spurgte min spansk-lærer, der er fra Spanien, men bor i Danmark. “Det er noget I danskere har fundet på. Jeg ved ikke hvor det kommer fra.” svarede hun, og fortsatte “Vi siger jo selv Los españoles”, og dét er jo rigtigt nok.

Men hvorfor har mange danskere den opfattelse, at spaniolerne bliver fornærmede over at blive kaldt spaniolere?

Efterskrift: Efter udgivelsen af dette indlæg, har jeg fået en mulig forklaring.

Selektiv hørelse

Det er så populært at sige, at manden har selektiv hørelse. Men kravene er nu altså også ublu.
  • Bl.a. forventes det at manden har fuld opmærksomhed på kvinden 24/7.
  • Han skal kunne høre hvad der bliver sagt igennem to lukkede døre, mens han er ved at skylle af ved siden af en larmende emhætte, mens hun er udenfor, mumlende for sig selv.
  • Han skal kunne opfatte meningen, selv når hun bare siger slutningen eller andre dele af budskabet.
  • Siger hun noget, men mener noget andet, er det også et krav, at han skal kunne opfatte, hvad hun i virkeligheden mener.
  • Hvis hun glemmer at fortælle ham noget, men husker det som om hun har sagt det, skal han også vide, hvad hun tænkte.
  • I øvrigt skal han altid kunne svare på, hvor hun har lagt sine ting, når hun ikke kan finde dem, og i øvrigt være et leksikon, der altid kan give et korrekt svar på hvad som helst.

Rejsekort: Svar på 50 af passagerernes spørgsmål | Passagerpulsen

Passagererne stillede i april 2018 spørgsmål til Rejsekort A/S på Facebook-siden Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk. Du får svar på 50 af spørgsmålene her.
— Read on passagerpulsen.taenk.dk/hjaelp-til-din-rejse/rejsekort-svar-paa-50-af-passagerernes-spoergsmaal

Førerløse biler og sikkerhed

Er førerløse biler usikre? Uber måtte droppe sine førerløse biler på grund af en personpåkørsel.

Men var det den førerløse bils skyld? Ville et menneske kunne have reageret bedre? Jeg har hørt, at personen var gået direkte ud foran bilen, og dét ville et menneske heller ikke kunne have nået at reagere på.

Automatikken skanner konstant omgivelserne og er ikke uopmærksom på noget tidspunkt, som mennesker ofte er – for ikke at nævne dem, der kører med hovedet under armen.

Føler du dig truffet?

Føler du sommetider, at jeg skriver om dig? Så er dette til dig. Ja til alle 20-30 “dig”, der føler sig truffet af at jeg skriver lige netop om DIG.

Hvis du taget dét personligt, er det fordi du OGSÅ kan knyttes til dét, jeg skriver, ikke fordi det er DIG, jeg skriver om. Hvis du føler dét, er det dig, der er noget galt med. Jeg skriver generelt om dét, jeg i mange sammenhænge oplever, jeg udleverer ikke enkeltpersoner.

Jeg vil ikke cencureres for, hvad jeg må eller ikke må skrive, bare for at undgå at 20-30 personer føler sig personligt ramt. Jeg vil ikke ligge under for cencur, bare fordi nogle har en misforstået følelse af at være udleveret.

Kvaliteten er i bund, når der altid er en anden der kan behandle din henvendelse

Det skal gå hurtigt. Du skal have hurtig hjælp på din henvendelse, og være i fokus. Der er altid en anden til at hjælpe dig videre. Ikke noget med at vente på en person, der har en fridag.

Men hvordan er det med kvaliteten? Det tager tid at følge op på forløbet i en sag, og sætte sig ind i detaljerne, når man overtager en sag fra en anden, og det er ikke sikkert at alle detaljer er skrevet ind i sagen.

Du har muligvis selv gjort et stort forarbejde, og givet oplysninger om dine egne oplevelser, for at give sagsbehandleren den bedste mulighed for at hjælpe dig. Sagsbehandleren har lyttet til dig og sat sig ind i problemstillingen, og har et godt overblik over, hvor det er, problemet opstår.

Du bliver bedt om lige at undersøge en detalje. Du ringer tilbage med din observation, men får nu kontakt med en anden medarbejder. Medarbejdere læser kort op på sagen, men afviser din sag, fordi vedkommende ikke har forstået problemets kærne.

Du er sikkert ikke enig, men firmaet mener at du fik en hurtig hjælp. Din egen oplevelse af situationen er formentlig at kvaliteten af den hjælp, du fik, var i bund.

På papiret er kunden i fokus og skal føle sig hurtigt hjulpet, men i praksis bliver du bare et nummer og kvaliteten af den hjælp, du fik, kan ligge på et meget lille sted.

Betal 50 kroner for tvunget skift af rejsekort

I en artikel 24.01.2017 gør Ingeniøren opmærksom på at et rejsekort udløber efter 5 år, og at du så selv skal betale kr. 50,- for et nyt. Samtidig kan du vinke farvel til den rabat, du har optjent på det gamle rejsekort.

Er det i orden, og er det rimeligt at Rejsekort blot fortsætter denne praksis, bare fordi det “Det ikke giver nogen klagestorm”?

 

Nye danskere

Jeg forstår altså ikke det med udlændinge (uanset hvor de kommer fra) og dansk statsborgerskab. 

Jeg bliver sgu aldrig f.eks. spanier ved at flytte til spanien og få spansk statsborgerskab; jeg vil så altid være en dansker i Spanien. Folk bliver sgu da heller ikke danskere ved at få dansk statsborgerskab.

Hvad er det for noget pladder. Det samme sludder som at mænd bliver gravide sammen med barnets mor

Mobilbetaling gør det nemt at betale … eller

Med Danske Banks mobilbetalingsløsning, Mobile Pay, skulle det blive så nemt at betale via mobiltelefonen, ved at scanne en QR-kode. Men nogle banker ville ikke være med i samme løsning, og udviklede Swipp. Senere kom Paii, der var rettet mod online betaling på Internettet, men som dog ikke havde så lang en æra.

Mobile Pay fører i kampen og fungerer også med Bluetooth og NFC, mens Swipp fungerer med Bluetooth.

I Kvikly ville jeg, i dag, prøve Mobile Pay på de nye radiomodtagere, som Coops butikker har fået monteret på sine betalingsterminaler. Men det virkede ikke. Ekspedienten forklarede at de ikke understøtter Mobile Pay, men snart indfører en anden løsning.

Det gør det jo ikke lettere for forbrugerne, at man ikke har én fælles standard til betaling over mobiltelefonen. Mobilbetaling gør det nemt at betale … eller

Tema ”Almindelige sprogfejl”: Nogle eller Nogen #Sprogbrug #Sprogtip

Hvordan er det nu med “Nogle” og “Nogen”? “Er der nogle” eller “Er der nogen”? “Jeg tager nogen æbler” eller “Jeg tager nogle æbler”?

“Nogle”
bruges når du vil angive en del af den samlede mængde, et antal. F.eks. kan du sige “Der er nogle af æblerne, der er dårlige”. Det er altså kun en del af æblerne, men ikke den samlede mængde, og derfor skal du ikke bruge “nogen”, men “nogle”.

“Der var nogle, der protesterede” – det var altså ikke dem alle sammen, men kun en delmængde. “Hun har nogle venner her i byen” (et antal, en del af det samlede antal personer i byen), men jeg har ikke nogen (overhovedet).

“Nogen”
bruges, til gengæld, til at angive helheden. Du kan f.eks. sige “Der er ikke nogen æbler” – altså “ikke nogen (overhovedet)”, “Er der nogen, der vil med” – altså “er der nogen (overhovedet), der vil med”. Her bruges ikke “nogle”, da du, med “nogle”, antyder “en delmængde”, (er der kun nogle af dem, der vil med). Men i dette tilfælde spørger du den samlede mængde, og derfor er det “nogen (overhovedet)”.

“Nogen” benyttes også til at beskrive person(er), ting eller forhold, der ikke er nærmere kendt eller bestemt, f.eks. “Der kom nogen op ad trappen” (det er ikke nærmere beskrevet hvor mange, så “der kom nogen (overhovedet)”). Havde du brugt “nogle” – “der kom nogle op ad trappen”) – angiver du “nogle af den samlede mængde” og antyder her ved at der stadig var nogle (af den samlede mængde) der blev tilbage neden for trappen.

Du kan læse flere eksempler på ordbogen.com.

Apple Music kontra Spotify

Jeg har gjort mig lidt erfaringer med Apple Music, der, som bekendt, netop er blevet introduceret som en konkurrent til Spotify. Her i starten er det gratis, men efter den gratis prøveperiode på 3 måneder vil du automatisk blive opkrævet kr. 99,- om måneden hvis du har valgt et personligt abonnement, eller kr. 149,- hvis du har valgt et familieabonnement. Det kan du undgå ved, allerede nu, at afmelde den automatiske fornyelse af abonnementet. Din gratis prøveperiode vil fortsætte de 3 måneder ud, men Apple Music vil herefter holde op med at fungere.
Apple Music fungerer, ud over at være en streaming-tjeneste som Spotify, således at du kan uploade al din musik, som du har ripped fra cd’er m.v. For de musiknumre som Apple allerede har og kan genkende, vil der ikke blive foretaget nogen upload, men i stedet vil Apples versioner blive brugt, også selv om Apple har en bedre lydkvalitet end den du uploadede. Numre som ikke genkendes, vil blive gemt i iCloud.
VIGTIGT AT VIDE: Det er den samme måde som iTunes Match fungerer på. En vigtig forskel er blot at musik, der hentes fra Apple Music er licensbeskyttet med en kode, hvilket ikke er tilfældet med iTunes Match. Det betyder at hvis du har uploaded en masse musik, f.eks. egne købte cd’er som du har ripped, til Apple Music, så vil de blive kodet og hvis du senere beslutter ikke at have abonnement på Apple Music længere, så kan du ikke længere afspille de numre, du har lagt op. Dette problem er ikke tilfældet med iTunes Match, hvilket vil sige at hvis du har numrene liggende på din Mac eller pc (eller downloader dem) og opsiger dit iTunes Match abonnement, så vil du stadig kunne afspille numrene, der stadig ligger på din Mac eller pc (dog fremover kun lokalt på den enhed hvor de fysisk ligger. Du vil, i sagens natur, ikke længere kunne streame til din iPhone, iPad etc. når abonnementet ophører).
Jeg talte med Apple i går, der fortalte mig at selv om iTunes Match og Apple Music begge gemmer dine rippede cd’er i iCloud, for de numre som ikke kan matches, er det to forskellige steder i iCloud. Apple Support websider skriver at Apple Music ikke er det samme som iTunes Match, men at de arbejder sammen. Apple fortalte mig at numrene vil blive overført fra den ene del af iCloud til den anden. Supporteren fortalte at jeg således godt kunne opsige det ene abonnement, uden at skulle downloade al musikken fra iTunes Match og uploade det til Apple Music, men var dog lidt forsigtig, idet han fortalte at jeg nok hellere måtte tage en sikkerhedskopi (hvilket altid er godt) inden jeg opsagde mit abonnement på iTunes Match.

FORSKELLEN (min vurdering):

  • Med iTumes Match kan du uploade dine rippede cd’er til iCloud, men hvor Apple allerede har nummeret (og kan identificere det) vil Apple streame Apples egen version til dig, frem for at uploade det rippede nummer. Du kan herefter spille musikken på alle de enheder der har samme Apple-id. BEMÆRK at iTunes Match ikke understøtter Familiedeling, så din familie kan altså ikke afspille familiens fælles cd’er som du har lagt op i iTunes Match*). Opsiger du dit abonnement på iTunes Match, vil du stadig kunne spille din rippede musik, forudsat at de er fysisk lagret på din enhed. *) Dette kan du opnå ved at du indtaster dit eget Apple-id på familiens enheder, men det er både teknisk besværligt, da det kun skal være for iTunes, og din familie vil hele tiden skulle bede dit indtaste din adgangskode, hver gang de skal købe en app, der så købes på din konto.
  • Med Spotify kan streame musik, du ikke selv ejer, men kan gemme din egen rippede musik lokalt på din Mac, pc eller et tyilknytte disksystem (NAS eller ekstern harddisk). Din lokale musik kan du dog ikke afspille på andre enheder end den hvor musikken er fysisk placeret. Opsiger du abonnement på Spotify, vil du stadig kunne spille din lokale musik på din enhed.
  • Med Apple Music kan du streame musik, du ikke selv ejer. Du kan også gemme din lokale musik i iCloud, og for de numre, som Apple allerede har og kan genkende, vil Apple streame Apples version, frem for at uploade det rippede nummer. Opsiger du senere abonnementet på Apple Music, vil du ikke længere kunne afspille din musik. Jeg har ikke min musik liggende lokalt mere, da den kun ligger i iCloud. Jeg er derfor usikker på om supporteren mente at musikken, som ligger lokalt, også kodes, og derfor ikke kan afspilles efter opsagt abonnement, men det var det jeg forstod på ham.

Da jeg jo stadig har alle mine cd’er fysisk, så vurderer jeg at licens-kodningen af den musik jeg uploader til Apple Music nok ikke er en stopklods, hvis jeg skulle opsige mit abonnement på Apple Music, da jeg, i værste fald, vil kunne rippe cd’erne igen. Jeg vil ikke betale for både iTunes Match og et familieabonnement på Apple Music. Hvis jeg finder Apple Music tilfredstillende, vil jeg opsige mit abonnement på iTunes Match og mit abonnement på Spotify, da Apple Music vil kunne give mig begge dele for en mindre pris, med et familieabonnement. end jeg betaler for både Spotify og iTunes Match, og jeg vil, med Apple Music, kunne opnå at familien også kan afspille vores fælles rippede musik, med deres egne Apple-id’er.

2013 in review

The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2013 annual report for this blog.

Here’s an excerpt:

A New York City subway train holds 1,200 people. This blog was viewed about 6,200 times in 2013. If it were a NYC subway train, it would take about 5 trips to carry that many people.

Click here to see the complete report.

Påkørt i GÅgade #politidk @KobenhavnPoliti @VestegnsPoliti

Alene det at jeg er nødsaget til at bruge betegnelsen “person med forældre af anden etnisk herkomst end dansk” og gå på listesko for ikke at blive beskyldt for at være racist, er i sig selv et skråplan. For jeg har bestemt ikke noget imod denne gruppe af mennesker, og jeg synes det er dejligt at vi alle kan omgås hinanden i fred og fordragelighed. Og det kan vi da heldigvis. uanset om man har boet i Danmark i generationer, eller man kommer fra en familie med anden baggrund end dansk.

Når jeg alligevel nævner det, er det ikke fordi jeg generelt set ser på denne gruppe mennesker på en bestemt måde, men fordi jeg, i de tilfælde hvor der sker noget ufredeligt, oplever at det, i langt de fleste tilfælde, er personer med en arabisk baggrund. De er mere frembrusende, mere truende og – selv om danskere er blevet meget egoistiske – er meget sådan “flyt dig, her er det mig der bestemmer og ellers smadrer jeg dig, kører dig ned eller slår dig ihjel”. Og gudskelov er det de færreste, men når det sker er det oftest denne gruppe, der gør det surt for andre mennesker. Det er et min oplevelse, og i min verden et faktum, uden at jeg dog kan dolumentere det.

Og det er som regel altid med trusler. Ved en påkørsel i en flersporet rundkørsel i Høje Taastrup, agerede føreren som om han var i gang med at ringe til “sin fætter”: “I kommer, og I kommer NU” sagde han kommanderende med sin telefon op til øret.

Da en arabisk udseende mand kørte med høj fart ned ad gågaden Fiolstræde i København, truede han mig med at køre mig ned og slå mig ihjel, blot fordi jeg bad ham sænke farten. Jeg var naturligvis også racist fordi jeg tillod mig at forhindre ham i at gøre som det nu passede ham at køre i GÅgaden.

En taxi chauffør, der påkørte mig i Krystalgade i København, der hvor der er GÅgade, truede han mig også med at komme ud af bilen (han brugte ille ordet bank, men hvad havde han ellers tænkt sig at komme ud for?).

Og det er jo synd at personer med arabisk baggrund ser sig set ned på, opfatter at danskerne generelt er racister, men der er altså også en del der ødelægger det. Selv om man, på ingen måde er det, anser mange med arabisk baggrund samtlige danskere for at være racister hvis man så meget som prøver at anfægte deres dominerende tilgang til andre mennesker. Eller er det snarere dem selv der er racisterne og ser racistisk på andre mennesker der ikke er som de selv. Altså dem selv der ikke kan opføre sig anstendigt, og truer med bank eller drab hvis de ikke kan få lov til at opføre sig som det passer dem og vi andre ikke bare vil makke ret og gøre som de siger. Har de et mindreværdskompleks?

Og henvender man sig til politiet får man bare at vide at de godt ved det, men intet kan gøre. Og i tilfælde hvor det sker lige for øjnene på betjentene i en patruljevogn, vender politiet det blinde øje til.

Politiet er naturligvis heller ikke generelt sådan. Men også her er det det man oftest oplever. Og det er både ærgerligt og frustrerende.

Hvad skal der til for at politiet griber ind? Hjælper det overhovedet noget? Er befolkningen overladt til sig selv? Det ved disse personer som jeg omtaler, og det er derfor de bare kan opføre sig som det passer dem og “ringe efter sine fætre”. Er det det de er vandt til? “Gør som du har vil og slå dem ned der gør modstand for du bestemmer”?

Jeg ved det ikke, men jeg oplever det sådan … fra de få med arabisk baggrund som ikke kan begå sig i det dansk samfund.

Lad ikke din frustration gå ud over den der forsøger at hjælpe

I lufthavnen skal personalet stå på mål for mangt og meget, selv om de blot forsøger at hjælpe. Det gælder også mange andre i en servicefunktion.

Det gælder også IT folk. Kunsten er at hjælpe med IT uden selv at blive beskyldt for mangt og meget.

For de fleste kan IT problemer drille rigtig meget. Og vi er alle interesserede i at det fungerer så gnidningsløst som muligt. Men lad ikkedine frustrationer gå ud over den der blot forsøger at hjælpe dig på vej.

Der kan også være irritationsmomenter der egentlig bygger på noget andet. Nogle kan hidse sig op over små ting der er lige gyldige. Det kan være brugere der beklager sig over at der står “SPAM” i emnet på de mails de modtager som POTENTIELT kan være spam: “Jeg vil ikke have der står SPAM, det er ikke spam!” selv om oplysningen blot fortæller at det måske kan være sendt af en spammer med forfalsket afsender, så vær lige opmærksom. Andre kan hidse sig op over andre småting, der egentlig bunder i at det er noget andet, de er frustreret over.

Ja, folk i en servicefunktion skal stå model til meget, også selv ting som de overhovedet ikke har nogen indflydelse på.

Det er lige som “Skyd ikke budbringeren” (“Don’t kill the messenger”). Og giv heller ikke budbringeren din “kugle” for at han/hun skal bringe den tilbage til afsenderen.

Svar på (saglig) tiltale. Gå efter bolden.

Jeg forsøger altid at svare pænt på alle kommentarer og skriver jeg noget, der ikke er korrekt, så undersøger jeg det meget gerne for at få det korrigeret. Så længe det foregår på et sagligt grundlag, vil jeg meget gerne diskutere det som jeg skriver om. Og alle kommentarer her om bliver “godkendt til visning”.

Men belært af en 12 dage lang diskussion med en læser (der stadig spreder rygter i det virkelige liv), hvor det er åbenlyst at læseren mere har til hensigt at “gå efter manden end efter bolden”, har jeg konkluderet at det er spild af tid at bruge så lang tid på at tilbagevise vedvarende, usaglige og grundløse påstande, der ikke har hold i virkeligheden.

Jeg læser alle kommentarer til min blog, men jeg gider ikke udstille- og kommentere spam-lignende henvendelser, der kun har til formål at spilde min tid. Derfor vil sådanne kommentarer fremover ikke blive “godkendt til visning”. Dette er ikke censur, men spam-filtrering.

Tema ”Mærkelige udtryk”: Godt ord igen #sprogbrug

Forleden dag skulle jeg forklare en kollega noget teknisk, og som så ofte før forsøgte jeg at forklare det i billeder, så vedkommende lettere kunne forholde sig til det.

Fra min gode kollega, som jeg har en rigtig godt samarbejde med, fik jeg så et svar der startede med ”Godt ord igen”. Jeg blev noget usikker, for jeg mente ikke at jeg havde skrevet noget der kunne opfattes negativt, så det fik mig til at tænke på, om sætningen kunne betyde noget andet end det jeg troede. Min kollega var nu blot blevet overvældet over at jeg havde været så grundig i min forklaring.

Men sætningen ”Godt ord igen” relaterer sig faktisk kun til noget negativt. Man bruger det når der bliver sagt noget uhøfligt der får den ene part til at føle sig utilpas.

Kilde: Dansk Sprognævn

Tema “Almindelige sprogfejl”: Soduko #sprogtip

Et spil som er blevet meget populært i Danmark er et japansk spil ved navn ”Sudoku”. Men langt de fleste danskere jeg har hørt referere til spillet, siger ”Soduko”.

Navnets beskrive, i følge Den Danske Ordbog, som ”sammentrækning af suuji wa dokushin ni kagiru som kan oversættes ‘tallene må kun optræde én gang’. Ordet bruges, i følge Den Danske Ordbog, ikke på japansk, hvor opgaven hedder nanpure”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Vinkling og uskyldige ofre

Det kan i den grad bringe mit p i kog at høre #journalister o.l. give udtryk for at det handler om at sælge, uanset uskyldige svines til. At de virkelig mener at det er legitimt, går over min forstand.

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt jeg bare kan lade være med at købe pågældende artikel eller om hvorvidt det er befolkningens egen skyld at den tolker “vinklede” artikler forkert. Journalister o.l. ved udmærket at det BLIVER opfattet sådan og det er præcis dét de er ude på i deres “vinkling” og det gør dermed _journalisten_ skyldig, ikke læseren.

På en eller anden måde ville jeg ønske at de, der “vinkler” på den måde, selv prøvede at være uskyldige ofre for “vinklede” artikler.

Test af Facebook publicering (foreløbig sidste)

Jeg blive nødt til at genere dig igen med en test. Sagen er den at nye indlæg ikke publiceres på Facebook, på trods af at jeg har tjekket om opsætningen er korrekt.

Problemet opstod efter at jeg forsøgte at slette et enkelt publiceret indlæg der var fejl i, for at rette det og udsende det igen, men tilsyneladende blev muligheden for overhovedet at publicere på Facebook fra WordPress fjernet helt.

Hvis du gider læse den tekniske undersøgelse, kan du læse videre her fra 🙂

Og jeg har endda fjerne tilladelse på både WordPress og Facebook, og begyndt forfra med at tillade.

Jeg kan se i Aktivitetsloggen på Facebook at Facebook har modtaget indlægget, og jeg kan fremprovokere indlægget ved at rette det til “Fremhæv på tidslinje”, for så vises det, men så snart jeg retter det tilbage til ”Tillad på tidslinje” (som er ”vist, men ikke fremhævet”, så skjules det igen.

Jeg forsøger at få Facebook til at vise indlæg automatisk når jeg skriver et indlæg på WordPress.

Computere laver da ikke fejl!

Folks tro på computere er enorm. De beskylder rask væk andre for ting som skyldes en computerhændelse, for “Computeren siger …”.

“Fejl 40” er blevet et helt almindeligt udtryk for at du selv har været ude om den fejl der er sket. Udtrykket bruges i mange sammenhænge, men stammer fra computerverdenen hvor fejl normalt benævnes med numre, og fejl 40, som betegner 40 cm. fra tastaturet, betyder således brugeren (der sidder 40 cm. fra tastaturet), altså en selvforskyldt fejl.

Når man fører Rejsekortet hen til en tjek-ud terminal, høres en lyd for at indikere ok eller fejl. Samtidig fremgår det med tekst i display. Har den vist ok og givet ok lyd bør man være sikker. Men alligevel sker det, at man får tilsendt en mail om at “Du har glemt at tjekke ud, vi trækker kr. 50,00”. Henvender man sig til Rejsekort, er der ikke noget at gøre. Selv om folk hos Rejsekort normale er rigtig flinke, er man, i deres øjne, selv skyldig og må betale.

“Nåh, du sidder nok og skriver på Facebook mens vi holder møde” fik jeg at vide forleden dag. Det var noget jeg havde skrevet på Twitter i toget som først var dukket op på Facebook senere. Men det var opfattelsen at det var mig der havde misbrugt arbejdstiden.

For computere laver da ikke fejl!

Nyt fortelt

Sidste weekend forberedte jeg nogle ting jeg skulle have på plads inden vi tog det gamle fortelt ned og satte det nye op. Det blev forberedt så langt jeg kunne, da resten var nødt til at vente til efter det nye fortelt var sat op.

I lørdags tog vi så det gamle telt ned. Selv om det tog lidt tid, var det ikke det store. Bagefter hjalp en beboer på campingpladsen (L) mig med at udvide gulvet. Jeg har ikke ret meget forstand på opsætning af fortelt, men modsat mig, har L meget stort erfaring, så meget at hun lige præcis ved hvilke telte der skal sætte op på hvilken måde og hvor stængerne skal bruges … ud fra hukommelsen. Så i grunden var det L der stod for hovedparten af arbejdet og styrede, mens jeg selv hjalp til hvor jeg fik ”besked på det”.

Men det blev en kraftigt blæsevejr, så vi måtte opgive at sætte teltet op. Næste formiddag, hvor det var noget mere vindstille, satte vi det så op. Vi var 4 til at hjælpe til L med at holde teltet, L’s mand P, min kæreste S, hendes veninde T og jeg. Ellers holdt S sig på sikker afstand; vi har det rigtig dejligt sammen, men vi kan bare ikke samarbejde, har vi erkendt 🙂

Hen ad formiddagen begyndte det så at blæse op igen. Men det havde vi forudset så vi skyndte os at få det op at stå inden. Vi var dog langt fra færdige så resten af dagen, indtil kl. 19 arbejdede L og jeg i kraftig blæst og regn på at få resten gjort så som at få skåret gulvet til efter det nye telt. At lægge nyt gulv er ikke så slemt som at skuælle tilpasse et eksisterende.

L og jeg var meget trætte og kolde da vi var færdige. Det havde kun været 6,5 grader uden for og med en samtidig kraftig blæst og regn var det noget af en kold fornøjelse. Et varmt bad gjorde underværker på varmen. Men ikke på trætheden. Vi fik lige noget at spise, sludrede lidt og gik så i seng omkring kl. 21:30.

Der mangler som sagt stadig nogle småting, som jeg skal have lavet i påskeferien, inden vi kan komme det ny-indkøbte gulvtæppe på, som S og T hentede mens L og jeg satte telt op og skar gulvet til. Men det bliver rigtig godt. Vi har fået mere plads i forteltet. Jeg glæder mig til at er færdige og kan begynde at nyde det nye telt.

EDB-tidens krævementalitet

“Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå,” står der i den kendte børnesang, “Der bor en bager” – bageren i Nørregade.

Men sådan er det ikke i dag. Tiden er til at alle systemer skal være oppe at køre 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 52 uger om året (og ikke 365 uger om året, som det ofte benævnes med “24 x 7 x 365”).

Der skal være ubegrænsede mængder af plads, systemerne må ikke gå ned på noget tidspunkt (kva 24 x 7 x 52) og ædringer skal laves online, altså uden nedetid, hurtigt efter at vi har bedt om det.

Har jeg brug for hjælp, skal jeg kunne ringe og få hurtig hjælp fra en person der forstår mit problem og har den rette hjælp lige ved hånden.

Og det kan alt sammen godt lade sig gøre, hvis man blot har ressourcerne- og personale nok til hele tiden at kunne planlægge det ordenligt, folk der er dedikerede til at varetage netop denne bestemte opgave, f.eks. at sørge for at backup kører som det skal, data bliver gemt lang tid nok til at man altid kan komme tilbage til det nøjagtige tidspunkt hvor en hændelse indtraf, f.eks. at en bruger fik slettet en fil (som bruger i øvrigt ikke havde gent endnu) eller som ved en anden hændelse blev slettet, og så hurtigt at jeg kan få filen tilbage straks efter jeg har bedt om det, eller at en fejl indtraf, mens andre skal have tid til, konstant, at sikre et design, så eventuelle nedbrud ikke får mærkbar, negativ indflydelse for brugerne.

Vi vil bare have at systemerne er oppe, at vi har adgang til det vi skal bruge, lige når vi skal bruge det, systemet skal være hurtigt og svare straks, for jeg gider ikke vente mere end 2 sekunder før jeg får et tilfredsstillende svar, f.eks. på at handlingen er udført, eller hvad det nu var jeg var i gang med.

Men jeg vil ikke give noget for det. Det skal være gratis. Eller i hvert fald ikke koste mig mere end et mindre beløb pr. måned, men så skal service altså også være i top.

Er der en fejl, behøver jeg ikke fortælle hvad det er der er problemet, blot at “Den siger noget med, at det kan den ikke” og slet ikke fortælle hvad jeg gjorde og i hvilken situation fejlen opstod. Men den opstod jo heller ikke, for systemet skal køre, fejlfrit, 24 x 7 x 52.

Jeg er selv en af dem der synes at “det bare er SÅ belastende” at skulle vente lidt tid på at få svar, at gøre de samme ting om og om igen, fordi systemet er upraktisk opbygget, at det ikke “bare virker”. Bageren i Nørregade er lukket, og jeg vil have alt for intet. Det er mit krav, og hvis det ikke kan opfyldes, er det IT-afdelingens skyld, for det er deres ansvar.

Kaffen på arbejdspladsen er et hot emne

Kaffen på arbejdspladsen giver anledning til mange frustrationer. Kaffe er en god ting og jeg vil ikke undvære den. Men der er nogle ting der undrer mig:

  • Hvorfor er der nogle mennesker, der altid slukker for kaffemaskinen, når de har taget en kop, selv om den står med en næsten fyldt kande, der kunne have glædet andre hvis kaffemaskinen havde været tændt og dermed holdt kaffen varm? Hvorfor slukker de den?
  • Hvorfor er der nogle mennesker, der altid efterlader termokanden åben, med en næsten fyldt kande, efter at de har åbnet den og taget en kop? Kaffen kunne have glædet andre, såfremt kanden var blevet lukket og kunne have holdt kaffen varm.

Hvad er der nu galt med elevatorblik?

På det seneste har det været meget fremme i medierne hvordan Italiens premierminister Silvio Berlusconi tydeligt giver kvinder, i hans omgangskred, elevatorblikket. Man kan mene, om Silvio Berlusconi, hvad man vil, og hvis rygterne og avisskriverierne om hans hang til mindreårige, skal stå til troende (læs: jeg har ingen mulighed for at checke oplysningerne), så er det ikke underligt at man bliver forarget!

Men uanset hvad – om det er Silvio Berlusconi eller andre der giver nogen elevatorblikket, hvad er det så der er så galt med det? Er det ikke bare positivt og skønt at vi nyder at se på hinanden? Jeg går ud fra at det er langt de fleste mennesker der kigger efter hinanden og giver dem elevatorblikket – mere eller mindre skjult – De fleste kvinder klæder sig vel som de gør, bl.a. for at vi skal synes det er pænt og kan nyde det, hvad enten det er et flot og sobert sæt tøj eller en mere sexet påklædning?

Kvinder og mænd kigger naturligvis efter hinanden, og det er da kun positivt. Selvfølgelig mister vi dog fuldstændig lysten til at kigge efter andre, så snart vi er i et forhold, og interesserer os således kun for partneren ser ud. Vel gør vi da ej. Og hvorfor skulle vi dog det? Der er jo intet fordækt i det. Det er en naturlig ting og har intet at gøre med utroskab. Så hvad er der galt med elevatorblikket?

A- og B- mennesker

Er denne påstand rigtig, eller har du et bedre bud?

  • A-mennesket prioriterer at stå op og være oppe til man er træt og vil sove.
  • B-mennesket prioriterer at sove til man ikke længere kan og så være oppe til man er træt
  • Forskel: A-mennesket prioriterer at være vågen. B-mennesket prioriterer at sove

Psykolog: Fra svære tilfælde til hverdagskost

Hvis man gik til psykolog tidligere, var det fordi man virkelig havde et seriøst problem. Man blev anset som et “tilfælde” hvis man havde er behov for psykologhjælp.

I dag er det mere almindeligt at få afhjulpet mere dagligdags psykiske problemer som at man går til lægen for at få afhjulpet en skramme på kroppen. Folk er blevet mere bevidste om at psyken kan have samme brug for lindring som fysikken.

Hos den ældre generation er holdningen ofte stadig den at, “åh ja, bare fordi der er lidt mug på brødet, så skrabes det da bare af inden brødet spises” og “mister man en finger er der vel 9 andre at bruge” så at sige. Har man brug på psykolog, så er man stadig ude i noget slemt.

Jeg hjalp engang en af mine rigtigt gode bekendte med at sætte et websted op til sin psykoterapeut praksis. Da min mor læste at jeg havde kontakt til en psykoterapeut, blev hun helt forfærdet.

Jeg har aldrig været hos en psykolog, eller tilsvarende, i lægelig henseende, men det skulle jeg måske have benyttet mig af. At blive mobbet som barn kommer man nok aldrig rigtig over af sig selv, og en skildsmisse kan også tære en del på psyken. Janteloven ville nok hævde at der er andre der har det meget hårdere, men hvorfor skal alle have det lige hårdt, blot fordi nogle har det værre end andre? Vi ønsker jo heller ikke at hele verden går sultne i seng, hver dag, fordi nogle mennesker gør det. Vil vi alle være hjemløse fordi der en nogle mennesker der ikke har et hjem?

Nej, vi kan hjælpe dem til bedre forhold, lægen kan hjælpe os med fysikken og psykologen kan hjælpe med at lindre det der foregår inde i hovedet.

Blogs endelig samlet

Så fik jeg endelig langt om længe taget mig sammen til at opfylde et længe næret ønske, jeg har haft, at få samlet mine WordPress blogs i én og samme blog. Det har været noget af en overvejelse, for lige som det er omstændigt at samle de enkelte blogs, så er det også omstændigt at sprede dem ud til hver sin blog igen.

Tidligere havde jeg en blog for hvert emne jeg skriver om – Sprogbrug, Trafik, Sikkerhedskopiering og hverdagsskriverier – men det har gjort det lidt omstændigt at vedligeholde en blog for hvert emne, og besværligt at sætte en ny blog op hvis jeg begyndte at skrive om nye emner.

Derfor har jeg importeret alle disse 3 blogs ind i denne blog, som jeg allerede var begyndt at bruge som en hverdagsblog. For at holde strukturen fra de andre blogs, er indlæggende fra hver blog blevet tildelt en kategori svarende til den blog de kom fra – alle indlæg fra bloggen Sprogbrug er således blevet tildelt kategorien Sprogbrog her.

Sprogbrug og Trafik kom oprindelig fra Ekstra Bladets gamle blog-system, Ebblog, der blev konveretet til deres nye blog-system Nationen Blog. Sidstnævnte var en blog bygget på WordPress og det var derfor forholdsvis let at overføre hvert indlæg til WordPress.com, da Nationen Blog lukkede.

Læs om hver kategori i “Om” for den enkelte kategori

DR juleshow i Aalborg Kongrescener 27. december 2010

Øv. Jeg måtte  desværre melde fra, og kunne derfor ikke være med da vores kor tog til Aalborg Kongrescenter i weekenden for at deltage i DRs store juleshow, der vises på DR den 27. december 2010.

Det kunne ellers have været fedt at være med i, og de har fået gode anmeldelser.

Bedste online fotoalbum service?

Jeg har brugt Photoshop elements lidt tid nu, men er stadig ikke helt familiær med det. Og så vil jeg gerne have mulighed for at kunne uploade billeder direkte fra programmet til en online fotoalbum service.

Photoshop Elements kan uploade på forskellige måder

  • Direkte til photoshop.com ,men den service tilbydes ikke til ikke amerikanske borgere (og de checker det)
  • Med FTP

Så er det at man skal finde en photoservice der understøtter FTP. Jeg har allerede en Photobucket.com konto, som integrerer med LiveJournal hvor jeg har en blog, og de har en FTP upload funktion. Men jeg har prøvet med 3 forskellige FTP programmer (inkl. Windows egen kommando-linie FTP), men Photobucket melder hele tiden forkert bruger id eller password, selv om jeg godt kan logge ind med samme bruger id og password i deres webinterface.

Det var da irriterende