Tag-arkiv: sprogbrug

“Tøjet er til +6 år”. Eller er det “6+”?

Når vi skal nævne noget, der er “fra et punkt og opefter”, sætter vi ofte et plus på benævnelsen. Men hedder det “+6” eller “6+”?For mig er det logiske, at hvis man siger “+6”, så lægger man 6 til noget kendt (X+6), og så må det betyde “op til noget plus seks”, med en øvre maks-grænse.Hvis det skal være “seks og opefter”, må den korrekte betegnelse derfor være “6+”, altså “seks eller mere”, ikke “+6”.

Føler du dig truffet?

Føler du sommetider, at jeg skriver om dig? Så er dette til dig. Ja til alle 20-30 “dig”, der føler sig truffet af at jeg skriver lige netop om DIG.

Hvis du taget dét personligt, er det fordi du OGSÅ kan knyttes til dét, jeg skriver, ikke fordi det er DIG, jeg skriver om. Hvis du føler dét, er det dig, der er noget galt med. Jeg skriver generelt om dét, jeg i mange sammenhænge oplever, jeg udleverer ikke enkeltpersoner.

Jeg vil ikke cencureres for, hvad jeg må eller ikke må skrive, bare for at undgå at 20-30 personer føler sig personligt ramt. Jeg vil ikke ligge under for cencur, bare fordi nogle har en misforstået følelse af at være udleveret.

Journalisternes formidling af sproget

I en gruppe på Facebook blev henvist til en artikel i BT. Gudskelov er kvinden ikke blevet delt i flere dele, men jourlistens sprogbrug, og brug af betegnelsen ”Togchauffør” om Lokoføreren, har skabt en del debat, her under de sædvanlige diskussioner om at man er efter folk, der ikke staver- eller skriver korrekt, blot på grund af berøringen med enmet, på samme måde som man bliver beskyldt for at være racist, blot fordi man berører emnet om indvandring, anden etnisk herkomst og hvilke andre betegnelser som skaber en del berøringsangst.

Det er ikke et spørgsmål om at bekræfte hinanden i at det er for dårligt, og ej heller at der er tale om et stort problem, men blot at jeg, indledningsvis, anførte at jeg ikke brød mig om betegnelsen ”togchauffør”, da det hedder en lokomotivfører (lokofører), og at jeg samtidig anførte at jeg godt kan forstå folks mærkværdige sprogbrug, når det er dét, de hører og læser. Sproget er en måde at forstå hinanden, og så hjælper det ikke at man siger skovl når man mener spade, at sige “dyret” som en it-bruger engang sagde til mig da hun mente sin pc … eller var det musen hun mente? ”Gå ikke over sporet, der kommer tog? Her er det skinner så her må jeg godt gå over” 🙂

Her i min sprogblog er jeg ofte blevet skudt i skoen at jeg er ude efter folk, men jeg har den holdning at hvis man ikke får noget at vide, hvordan skulle man så kunne gøre det bedre. Det gælder os alle. Og journalisterne er netop dem der giver os sproglig viden, og derfor skal det være korrekt, dét de formidler.

Tema “”Almindelige sprogfejl”: Soduko

Mange siger at de spiller Soduko. Faktisk udtaler rigtig mange navnet på det japanske spil, som udkom i 1986*), på denne måde. Men spillet hedder Sudoku, ikke Soduko.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Sudoku?welcome=false#