Når vi skal nævne noget, der er “fra et punkt og opefter”, sætter vi ofte et plus på benævnelsen. Men hedder det “+6” eller “6+”?For mig er det logiske, at hvis man siger “+6”, så lægger man 6 til noget kendt (X+6), og så må det betyde “op til noget plus seks”, med en øvre maks-grænse.Hvis det skal være “seks og opefter”, må den korrekte betegnelse derfor være “6+”, altså “seks eller mere”, ikke “+6”.
Tag-arkiv: betydning
Tema “Modsat betydning”: Overbevist
Det er pudsigt med det danske sprog, for nogle gange siger vi det styik modsatte af hvad vi egentlig mener: “Jeg er overbevist om at det er det rigtige”
Hvis det er bevist (altså noget man kan bevise), så er der ingen tvivl. Over betyder mere, så overbevist må jo betyde at det er mere end bevist.
Men i virkeligheden betyder ”Overbevist” i virkeligheden kun at det er stærk tro, ikke at noget er bevist.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Tema “Modsat betydning”: Sikkert
Det er pudsigt med ord, for nogle gange mener danskere i virkeligheden det stik modsatte af hvad de siger; “Han er her sikkert om lidt”, men så er det i virkeligheden slet ikke sikkert. I virkeligheden er det usikkert, for hvis man var sikker ville man sige ”Han er her om lidt”. Så ”sikkert” betyder at man ikke er helt sikker.
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Hvad er definitionen på et netværk
Når man, som IT supporter, hjælper andre med deres IT problemer, er det meget forskelligt hvordan folk opfatter forskellige begreber. Et af disse er ordet “Netværk”. For hvad er et netværk i grunden?
Fiberkabler m.v. Hvor ofte har man ikke hørt vendingen “Netværket er langsomt” når der er noget på computeren som ikke virker så hurtigt som det plejer. Og ofte er det jo ikke netværket, altså det fysiske netværk af kobberkabler, fiberkabler, routere, switche og andre komponenter der tilsammen danner data-netværket, der er langsomt. Meget ofte er det den computer (server) hvor på de data, man vil have adgabg til, der er langsom.
Fællesskaber, såkaldte Communities er jo sociale- eller faglige netværk. Og det er helt korrekt at kalde det for “Netværk”, men det er nok ikke det som der henvises til, hvis det er langsomt.
Alt hvad der er på computeren Mange af de programmer der ligger lokale på den personlige computer kan være langsomme af en eller anden grund, men meget ofte er det netværket der får skylden, selv om computeren måske ikke engang har brug for netværket.
Alt det du skal have adgang til fra din computer
Hver gang du henter data fra en anden computer (server) end din egen, f.eks. en e-mail-server (dit elektroniske posthus), en web-server som du henter websider fra, f.eks. dr.dk, dmi.dk eller andre, kan du opleve at den pågældende server har travlt med at servicere andre der henter meget store data-mængder. Det opleves som at serveren er langsom.
Browseren er det program (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera, m.fl.) som bruges til at vise websider med.
Du bekymrer dig naturligvis ikke om hvorvide de data, du skal have adgang til, er det ene- eller det andet sted. For dig er det bare et stort sammensurium som du kalder “netværket”. Men for at kunne hjælpe dig med et IT problem, kan IT folk ikke bruge et sammensurium til at finde en nål i hø-stakken. For IT-folk er det det vigtigt at du præciserer nærkere hvad det er du har problemer med -web, mail eller lignende. For IT-folk er “Netværket” den første kategori: Fiberkabler m.v., men for alle andre er det svært at afgrænse; det hele er et netværk af uadskildelige computerting.
De samme ords forskellige betydning
Det kan være rigtig svært at kommunikere, hvis man ikke lægger det samme i ordene. Ikke nok med at de samme ord kan betyde flere forskellige ting, afhængig af hvor man lægger trykket, men selv når man siger det på samme måde, kan det have forskellige betydninger.
Hvis en person f.eks. har gjort noget frygteligt – en morder eller en anden forbryder – så kan det være at man udtrykker at man godt kan forstå hvorfor han- eller hun har gjort det. Nogle vil lægge, i den sætning, at man dermed sympatiserer med vedkommende, mens meningen måske blot var at man godt kan sætte sig ind i de (misforståede) konklusioner som personen har gjort sig. Et eksempel her på er massakren i Norge, hvor morderen konkluderede at det er de parlamentariske højreorienterede partier der tillader indvandringen, og hvis han dræber dem, så stopper indvandringen. Man kan godt forstå hans (misforståede) tankegang, altså hvad det er han har konkluderet. Nogle vil tolke at fordi man forstår det, så sympatiserer man også, og det er jo bestemt ikke det samme.
Danskerne er eksperter i at sige ting som de ikke mener, og det gælder også sætninger som kan få den helt modsatte betydning. “Dét var flot”, kan vi sige til en person der har været dygtig og gjort et godt stykke arbejde. Men hvis man laver en kæmpe brøler, kan man også få bemærkningen “Dét var flot”, og her kan tonefaldet være nøjagtig det samme, men have den stik modsatte betydning end det der bliver sagt.
Er det modtageren der afgør kommunikationen?
Jeg har ofte hørt forskellige mennesker tale om at det er modtageren af en kommunikation, der afgør betydningen.
Jeg synes ofte at man bliver misforstået, og det er uanset hvor meget man forsøger at undgå det. Der er altid nogle som opfatter det, man siger, negativt eller anderledes end det man mente. Et eksempel på dette er at jeg, på min arbejdsplads, nævnte at vi havde et generelt problem, som vi måtte forholde os til og forsøge at få løst. Det var der nogle stykker der opfattede som kritik og utidig indblanding, mens andre opfattede det som det var ment, menlig blot at vi måtte have problemet løst.
Jeg har også læst om kommunikationsplanlægningsmodeller, der retter sig imod at det er modtageren der definerer kommunikationens betydning.
Hvad er egentlig grunden til denne holdning? Hvis man kommunikerer til 10 mennesker, bare for at tage et tal, så er der 10 forskellige opfattelser af det, man siger. Det må da i bund og grund være afsenderen, der jo ved hvad meningen er, der definerer kommunikationens betydning. At enkelte modtagere så misforstår, gør jo vel ikke at betydningen af det, der blev sagt, ændrer karakter?
Henrik Rasmussen 