Tag-arkiv: opfattelse

Spanier eller spanioler, den politiske korrekthed

Jeg er ofte blevet rettet, hvis jeg har benævnt en person fra Spanien som en spanioler. “Det hedder altså en Spanier”, er jeg blevet rettet. Jeg har forhørt mig hos min omgangskreds, som også er blevet rettet.

Men gør det nu dét? Hvorfor hedder det ikke længere Spanioler? “Det er ikke politisk korrekt” var påstanden.

Hvorfor er det så ikke politisk korrekt længere? Jeg spurgte min spansk-lærer, der er fra Spanien, men bor i Danmark. “Det er noget I danskere har fundet på. Jeg ved ikke hvor det kommer fra.” svarede hun, og fortsatte “Vi siger jo selv Los españoles”, og dét er jo rigtigt nok.

Men hvorfor har mange danskere den opfattelse, at spaniolerne bliver fornærmede over at blive kaldt spaniolere?

Efterskrift: Efter udgivelsen af dette indlæg, har jeg fået en mulig forklaring.

Læs gerne en bog. Offline!

Hvorfor er det helt legitimt, ja endda velset, at læse en bog, men så snart det foregår online, på internettet, så bruget folk ord som “nørd” og lignende.

“Jamen det er jo kun for sjov”. Men hvorfor er det sjov? Hvorfor er det mere legitimt at læse en bog IRL (in real life) end at gøre det online, eller som her, at skrive?

Vidste du: Nogle mener at vide at det er en bestem person jeg ofte skriver om, når jeg skriver, men det er ikke rigtigt. Jeg skriver generelt, men der er naturligvis altid en hændelse der udløser at jeg skriver om det.

Argumentation uden eksempel

Har du nogen sinde været i den situation hvor du skulle argumentere for- eller imod noget, men hvor du ikke lige kunne finde et konkret eksempel?

Det er svært at begå sig i en diskussion som denne, for modparten bruger bare din manglende mulighed for eksempler, til at få dig til at fremstå som at du taler usandt. Og så er det lige gyldigt om du taler sandt.

[Indlægget er gen-skrevet, da det oprindelige indlæg forsvandt pga. en fejlbetjening]

Hvad er definitionen på et netværk

Når man, som IT supporter, hjælper andre med deres IT problemer, er det meget forskelligt hvordan folk opfatter forskellige begreber. Et af disse er ordet “Netværk”. For hvad er et netværk i grunden?

Fiberkabler m.v. Hvor ofte har man ikke hørt vendingen “Netværket er langsomt” når der er noget på computeren som ikke virker så hurtigt som det plejer. Og ofte er det jo ikke netværket, altså det fysiske netværk af kobberkabler, fiberkabler, routere, switche og andre komponenter der tilsammen danner data-netværket, der er langsomt. Meget ofte er det den computer (server) hvor på de data, man vil have adgabg til, der er langsom.

Fællesskaber, såkaldte Communities er jo sociale- eller faglige netværk. Og det er helt korrekt at kalde det for “Netværk”, men det er nok ikke det som der henvises til, hvis det er langsomt.

Alt hvad der er på computeren Mange af de programmer der ligger lokale på den personlige computer kan være langsomme af en eller anden grund, men meget ofte er det netværket der får skylden, selv om computeren måske ikke engang har brug for netværket.

Alt det du skal have adgang til fra din computer
Hver gang du henter data fra en anden computer (server) end din egen, f.eks. en e-mail-server (dit elektroniske posthus), en web-server som du henter websider fra, f.eks. dr.dk, dmi.dk eller andre, kan du opleve at den pågældende server har travlt med at servicere andre der henter meget store data-mængder. Det opleves som at serveren er langsom.

Browseren er det program (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera, m.fl.) som bruges til at vise websider med.

Du bekymrer dig naturligvis ikke om hvorvide de data, du skal have adgang til, er det ene- eller det andet sted. For dig er det bare et stort sammensurium som du kalder “netværket”. Men for at kunne hjælpe dig med et IT problem, kan IT folk ikke bruge et sammensurium til at finde en nål i hø-stakken. For IT-folk er det det vigtigt at du præciserer nærkere hvad det er du har problemer med -web, mail eller lignende. For IT-folk er “Netværket” den første kategori: Fiberkabler m.v., men for alle andre er det svært at afgrænse; det hele er et netværk af uadskildelige computerting.

De samme ords forskellige betydning

Det kan være rigtig svært at kommunikere, hvis man ikke lægger det samme i ordene. Ikke nok med at de samme ord kan betyde flere forskellige ting, afhængig af hvor man lægger trykket, men selv når man siger det på samme måde, kan det have forskellige betydninger.

Hvis en person f.eks. har gjort noget frygteligt – en morder eller en anden forbryder – så kan det være at man udtrykker at man godt kan forstå hvorfor han- eller hun har gjort det. Nogle vil lægge, i den sætning, at man dermed sympatiserer med vedkommende, mens meningen måske blot var at man godt kan sætte sig ind i de (misforståede) konklusioner som personen har gjort sig. Et eksempel her på er massakren i Norge, hvor morderen konkluderede at det er de parlamentariske højreorienterede partier der tillader indvandringen, og hvis han dræber dem, så stopper indvandringen. Man kan godt forstå hans (misforståede) tankegang, altså hvad det er han har konkluderet. Nogle vil tolke at fordi man forstår det, så sympatiserer man også, og det er jo bestemt ikke det samme.

Danskerne er eksperter i at sige ting som de ikke mener, og det gælder også sætninger som kan få den helt modsatte betydning. “Dét var flot”, kan vi sige til en person der har været dygtig og gjort et godt stykke arbejde. Men hvis man laver en kæmpe brøler, kan man også få bemærkningen “Dét var flot”, og her kan tonefaldet være nøjagtig det samme, men have den stik modsatte betydning end det der bliver sagt.

Symbolværdi og følelser

Symbolværdien kan ligge meget dybt i folk og kan, i nogle tilfælde, overskygge det egentlige budskab, så det drejes fuldstændigt rundt og får en hel anden betydning end den oprindelige.

Når der er følelser indblandet, kan de bedste og mest reelle hensigter blive forvandlet til det diamentralt modsatte i folks hoveder. De opfatter slet ikke det egentlige budskab.

Handler budskabet om hvorfor “samtlige” tv-kanaler sender samme sportsbegivenhed over en længere periode, er det selve tv-udsendelsen, og ikke sportsbegivenheden, folk opfatter, og er noget man godt kan se det upraktiske i. Men er budskabet [1] om det upraktiske i at “samtlige” tv-kanaler konstant sender det samme om f.eks. tragedien i Norge, fokuserer folk på begivenheden frem for budskabet, og bliver meget forargede over at man dog kan være så følelskold at synes det er upraktisk. Jo, det var skam en særdeles tragisk hændelse, men vi havde jo set det adskellige gange på alle de andre kanaler, og ville nu gerne se noget andet. Men det budskab blev drejet fuldstændigt, så det, der handlede om mængden af udsendelser, blev drejet til indholdet i selve udsendelsen.

Visse muslimers følelser omkring Muhammad tegningerne handlede mere om at danskerne (altså samtlige danskere generelt) er imod muslimer (hvilket jo meget langt fra er tilfældet!!!) frem for at nogle tegninger havde en krænkende effekt på disse muslimer.

Er et budskab først blevet misforstået, er man så fokuseret på det (misforståede) budskab, at næsten intet kan dreje misforståelsen tilbage til det oprindelige. Selv nok så grundige forklaringer, for at få forklaret hvad der i virkeligheden var ment, overhøres fuldstændigt, for man har taget sit standpunkt og folkedomstolen har igen dømt en uskyldig.

[1] http://m.facebook.com/home.php?lb7834e69=#!/story.php?story_fbid=221246997918917&id=186768951366722&refid=0&_ft_a=186768951366722&_ft_tf=221246997918917&_ft_tpi=186768951366722&_ft_ti=22&_ft_fth=ccca3ee00ebe935f&_ft_time_ft=1311481512&_ft_mf_objid=221246997918917

Kan du?

Sætningen “Kan du?” er et spørgsmål der søger en information. Rent sprogligt betyder sætningen vel i virkeligheden “er du i stand til”, men det er langt fra sådan det bliver opfattet, for ofte bruger vi sætningen med en helt anden mening.

Mange vil formentlig opfatte det som en anmodning eller et “krav” til at gøre et eller andet: “Kan du gå ned med skraldespanden”, og det kan somme tider skabe en del konflikter:

  • “Du kan da nok se at jeg ikke kan gøre det lige nu” (underforstået: “Hvad i alverden tænker du dog på?”).
  • “Jamen, det var jo derfor jeg spurgte for jeg vidste det ikke og ville derfor blot vide om du ville være i stand til det, for ellers ville jeg ikke bede dig om det”

kunne man forestille sig en dialog hvor en stresset person opfattede spørgsmålet som “et krav” og ikke som en “søgning efter information”.

Kommunikation er svær og kan skabe mange konfligter.

Er det modtageren der afgør kommunikationen?

Jeg har ofte hørt forskellige mennesker tale om at det er modtageren af en kommunikation, der afgør betydningen.

Jeg synes ofte at man bliver misforstået, og det er uanset hvor meget man forsøger at undgå det. Der er altid nogle som opfatter det, man siger, negativt eller anderledes end det man mente. Et eksempel på dette er at jeg, på min arbejdsplads, nævnte at vi havde et generelt problem, som vi måtte forholde os til og forsøge at få løst. Det var der nogle stykker der opfattede som kritik og utidig indblanding, mens andre opfattede det som det var ment, menlig blot at vi måtte have problemet løst.

Jeg har også læst om kommunikationsplanlægningsmodeller, der retter sig imod at det er modtageren der definerer kommunikationens betydning.

Hvad er egentlig grunden til denne holdning? Hvis man kommunikerer til 10 mennesker, bare for at tage et tal, så er der 10 forskellige opfattelser af det, man siger. Det må da i bund og grund være afsenderen, der jo ved hvad meningen er, der definerer kommunikationens betydning. At enkelte modtagere så misforstår, gør jo vel ikke at betydningen af det, der blev sagt, ændrer karakter?