Symbolværdien kan ligge meget dybt i folk og kan, i nogle tilfælde, overskygge det egentlige budskab, så det drejes fuldstændigt rundt og får en hel anden betydning end den oprindelige.
Når der er følelser indblandet, kan de bedste og mest reelle hensigter blive forvandlet til det diamentralt modsatte i folks hoveder. De opfatter slet ikke det egentlige budskab.
Handler budskabet om hvorfor “samtlige” tv-kanaler sender samme sportsbegivenhed over en længere periode, er det selve tv-udsendelsen, og ikke sportsbegivenheden, folk opfatter, og er noget man godt kan se det upraktiske i. Men er budskabet [1] om det upraktiske i at “samtlige” tv-kanaler konstant sender det samme om f.eks. tragedien i Norge, fokuserer folk på begivenheden frem for budskabet, og bliver meget forargede over at man dog kan være så følelskold at synes det er upraktisk. Jo, det var skam en særdeles tragisk hændelse, men vi havde jo set det adskellige gange på alle de andre kanaler, og ville nu gerne se noget andet. Men det budskab blev drejet fuldstændigt, så det, der handlede om mængden af udsendelser, blev drejet til indholdet i selve udsendelsen.
Visse muslimers følelser omkring Muhammad tegningerne handlede mere om at danskerne (altså samtlige danskere generelt) er imod muslimer (hvilket jo meget langt fra er tilfældet!!!) frem for at nogle tegninger havde en krænkende effekt på disse muslimer.
Er et budskab først blevet misforstået, er man så fokuseret på det (misforståede) budskab, at næsten intet kan dreje misforståelsen tilbage til det oprindelige. Selv nok så grundige forklaringer, for at få forklaret hvad der i virkeligheden var ment, overhøres fuldstændigt, for man har taget sit standpunkt og folkedomstolen har igen dømt en uskyldig.
Henrik Rasmussen 