Skrankepaver er den type, der, efter en anmeldelse, lukker sagen med: “Jeg kunne ikke selv se problemet, altså er der ikke noget problem”. Og ofte er de slet ikke til at argumentere med.
Eksempel:
Efter grundigt at have dokumenteret hvorfor XYZ er et problem, er det så nemt for skrankepaver bare at afvise med et pennestrøg.
Ifølge en talsmand, der i morges var på TV2 News, ved Nørreport st., blev spurgt hvordan DSB vil håndtere kunder der har problemer med sin mobiltelefon som f.eks. er løbet tør for strøm. Denne DSB-talsmand fortalte at det er op til kunden at fremvise gyldig billet.
Jeg er ikke i tvivl om at der er nogle der vil misbruge det, men for mig at se er det endnu en måde hvorpå DSB kan udstede bøder til passagerer, der rent faktisk har købt en billet. Jeg tænker igen på den gang jeg kontaktede DSB, via den telefon der er opstillet på stationerne til at kontakte “togservice”, og fortalte at stempelautomaten stemplede forkert. Dette fortalte jeg også togrevisor, inden jeg, i S-toget blev smidt af og fik udstedt en bøde for ikke at have gyldig billet. DSB fastholdt sin bøde da jeg henvendte mig til dem skriftligt.
Jeg havde altså gjort hvad jeg kunne, jeg havde ikke haft til hensigt at snyde og jeg kunne sandsynliggøre at dette var korrekt. Alligevel er det en indtægt for DSB og det er, efter min mening, derfor de lægger ansvaret over på kunden at bevise at der faktisk er føbt billet. Så kan de nemlig tjene endnu flere penge.
Jeg må have gjort en eller anden bevægelse med hovedet, for her til morgen steg en af flytte firmaet Holger Danskes veltrænede (næsten kronragede) flyttefolk ud af bilen og kom truende hen mod mig mens han, råbene, spurgte hvad jeg rystede på hovedet af. Jeg fortalte at jeg ikke havde rystet på hovedet og spurgte ham om han følte sig truffet, men det fik ham nu ikke til at stoppe sin truende adfærd.
Samtidig kom en af flyttefolkene, fra en anden flyttebil lidt længere henne ad vejen, også hen mod mig og spurgte hvad der var i vejen. Han var mere spinkel og var ikke så høj, og jeg opfattede ikke ham som så truende som den anden.
Den første flyttemand råbte et eller andet som jeg ikke hørte og vente så tilbage til lastbilen. Efter at have forklaret situationen til den anden flyttemand, vendte han også om og gik hen til sin flyttebil.
Jeg kører tit forbi deres forretning, der ligger på Borups Allé, og der holder ofte en masse flyttebiler og fylder op på fortovet og i vejsiden, naturligvis mindre end de lovpligtige 10 meter fra krydset (faktisk lige op til krydset), som om de ejer området. På et tidspunkt (for et stykke tid siden) påkørte en af deres lastbiler et af lysreguleringsstannerne lige ud for deres forretning, da jeg kørte forbi.
Det er ikke første gang der er problemer med det firma. For et års tid siden eller så, skulle en af mine veninder flytte, og benyttede firmaet. Hun boede på første sal, men flyttefirmaet mente åbenbart at det var en let sag lige at svinge et stort skrivebord ud over rækværket på altanen, men mistede så taget på bordet, som landede på jorden på kanten af bordet, med det resultat at bordet gik i stykker. Det fik hun aldrig erstattet og hun har fortalt mig at firmaet fraskriver sig et hvert ansvar. Jeg tror dig ikke hun har været i retten med dem.
Tja, der skal faktisk ingen ting til at man er ved at få en på hatten. Men det vil politiet vel gerne høre om, hvis det bliver aktuelt.
En ting jeg gør meget ud af er at overholde færdselsloven. Jeg er nemlig af den overbevisning, at den er til for at beskytte trafikanterne. Men jeg ved jo også godt at det er der rigtig mange der er uenig med mig i. For mange synes at mene at de skal have lov til at gøre som det behager dem: “loven er da kun til besvær”.
Og hvis man kommer med en henstilling, når man bliver overhalet af en medcyklist, der kører lige ind foran én og bremser op uden at markere, så er det jo klassisk, og næsten med garanti, at kritikken bliver besvaret med en af de dårligste undskyldninger til dato: “Skal du køre indenom“.
Det er så nemt at vende ansvaret om, for så føler man sig fritaget og har hermed undgået at skulle erkende sin fejl.
Henrik Rasmussen 