Tag-arkiv: antagelse

Tør du sige noget i sprogundervisningen

“Du skal bare kaste dig ud i det, og ikke være bange for at sige noget, når du lærer et andet sprog”, hører jeg rigtig ofte. Og i dag læste jeg det samme i et opslag fra Studieskolen.

Man skal have fundamentet på plads. Uden et fundament, kan man ikke begynde at bygge. At sige noget, kræver at man kan huske det, man skal sige. Det er en meget stor misfoståelse, at det er frygt der er årsagen til at man ikke siger noget. Og jeg bliver så irriteret hver gang jeg selv får stukket den udtalelse i hovedet. Jeg er ikke BANGE for at sige noget, men jeg kan simpelthen ikke finde ordene. Og det er ikke frygt, men manglende fundament og erfaring.

Så stop nu med at kalde det en frygt og at være bange for at sige noget. Det er ikke frygt, der er grunden.

Skrankepaver

Skrankepaver er den type, der, efter en anmeldelse, lukker sagen med: “Jeg kunne ikke selv se problemet, altså er der ikke noget problem”. Og ofte er de slet ikke til at argumentere med.

Eksempel:

  • Anmeldelse: “Der sker mange færdselsuheld i dét vejkryds”.
  • Skrankepave: “Nu har jeg selv kørt turen gennem krydset, og der skete ikke noget!”. Sag lukket.

Efter grundigt at have dokumenteret hvorfor XYZ er et problem, er det så nemt for skrankepaver bare at afvise med et pennestrøg.

Føler du dig truffet?

Føler du sommetider, at jeg skriver om dig? Så er dette til dig. Ja til alle 20-30 “dig”, der føler sig truffet af at jeg skriver lige netop om DIG.

Hvis du taget dét personligt, er det fordi du OGSÅ kan knyttes til dét, jeg skriver, ikke fordi det er DIG, jeg skriver om. Hvis du føler dét, er det dig, der er noget galt med. Jeg skriver generelt om dét, jeg i mange sammenhænge oplever, jeg udleverer ikke enkeltpersoner.

Jeg vil ikke cencureres for, hvad jeg må eller ikke må skrive, bare for at undgå at 20-30 personer føler sig personligt ramt. Jeg vil ikke ligge under for cencur, bare fordi nogle har en misforstået følelse af at være udleveret.

Når talen falder på navigation

I daglig tale omtales vores lille vejviser som GPS. Det er ligesom kilo og mobil: Vi associerer det med noget andet end det egentlig er. Vi ved hvad vi mener, når det bliver sagt. Men som vi jo egentlig mener “Kilo gram” og “Mobil telefon” så er GPS jo blot et system. Det er ikke den enhed vi sætter i bilen, på cyklen.

GPS behøver ikke nødvendigvis være den enhed vi navigerer efter, når vi er ude at køre. GPS står for “Global Positioning System” og er egentlig både satellitter, signaler og enheder der kan modtage og sende signalerne i GPS systemet. Ud over navigatorer (vejviser med GPS-modtager, landkort, vejledende stemme m.v. fra Garmin, Tomtom, Navigon m.fl.) findes der også enheder i systemet der kan sende vores- eller tings aktuelle position så andre kan følge os eller vi selv kan følge tingen, der findes “armbånds-enheder” som man kan benytte til at vise ens hastighed m.v. når man løber.

Men vi er dovne, er vi 🙂 Jo, det er lettere at sige “GPS”, “kilo” og “mobil”.

Det er sikkert ikke sikkert

Når man benytter ordet sikkert i en sætning, så angiver det ofte at det i virkeligheden ikke er så sikkert endda.

  • Der går sikkert 1/2 times tid

betyder jo faktisk at man ikke er helt sikker på om det nu tager en halv time eller om der går mere eller mindre)

  • Han er sikkert henne i butikken

indikerer at man antager at det da nok forholder sig sådan, men at man ikke kan være sikker på det

 

"Hav en fortsat god dag"

Jeg er flere gange stødt på mennesker der er irriterede over et udtryk, som bruges oftere og oftere, “Hav en fortsat god dag”. Deres argument er “de ved da ikke om jeg har haft en god dag indtil nu”.

Men der er vel ikke tale om, at den fortsat må være god, idet det forudsætter at den har været det tidligere. Er det ikke snarere, at den der siger det, ønsker at ens fortsatte dag, altså resten af dagen, det der er tilbage af den pågældende dag, må være god?

Tal i billeder – beskriv hvad du mener

De fleste mennesker er ikke vandt til at beskrive ting overfor andre. Folk antager at man kan se hvad den, i den anden ende af telefonen, hentyder til.

For nogle år siden var jeg til team building hvor vi var delt op i to hold. Det ene hold (hold A) skulle gå “ude i marken” med en GPS (ikke en med skærm, men en der kunne sende holdets position*) til det andet hold (hold B)). Hold B havde en skærm så de kunne se hold As position, men ikke ikke hvad der var omkring dem. Hold A skulle så beskrive hvad de så, til hold B, og hold B  skulle fortælle hvor hold A skulle gå hen. Det er hamrende svært for begge parter. For hvad er det hold B mener med “Gå til højre og drej ned ad første vej” for hold B kan ikke se hvilken retning hold A vender og mener hold B nu den første vej eller den sti der kommer først?

Når folk skal beskrive IT, så går det lige så galt. I dag fik jeg en besked på Facebook:

“I min mail står der et filter jeg gerne vil have væk. Kan du hjælpe?”

Mange bruger en bestemt betegnelse om mange forskellige ting. F.eks. er der nogle der siger de går på Internettet, når de blot læser deres mail, andre siger det samme når du ser på websider med deres browser.

For at anskueliggøre problemet svarer det lidt til at jeg beder dig gå hen til gaden og se hvilket nummer han bor i. Der er ingen beskrivelse af hvor det er eller hvem det er.

Hvad mente personen med “min mail”? Besked-funktionen på Facebook eller den mail vedkommende læser med Outlook. Eller måske med en web-browser på f.eks. Hotmail eller Gmail? Et filter kan også være mange ting.

Når du skal have hjælp og personen, som skal hjælpe dig, ikke kan se din skærm, så beskriv hvordan det er du ser det og hvor er det  du ser det? Og hvornår det sker (f.eks. når jeg klikker på XXXX så sker der….). Er det når du ser den enkelte besked eller er det når du ser listen over beskeder eller andet?”

De fleste ikke-it-kyndige vil ikke have at såkaldte nørder taler ned til dem, når de skal forklare noget, men på samme måde skal de samme “it nørder” altså også have skåret ud i pap hvad det er du mener. Selv om supportere er gode til at gætte, så kan vi ikke altid se din skærm og se hvad du mener.

*) Enheden finder sin position ved hjælp af GPS (satellit-navigation) og sender informationen om positionen til en modtager-enhed via GSM (mobiltelefon-teknologi).

Undskyldning – forklaring eller bortforklaring

En undskyldning eller en forklaring kan godt være sand, men mange fortolker ofte ordet ”undskyldning” med betydningen ”dårlig undskyldning” hvilket indikerer at det er noget der formentlig er løgn. Altså hvis man kommer for sent fordi bussen gik i stykker, så kan man give en undskyldning eller en forklaring, men det er jo ikke løgn af den grund, hvorimod en ”dårlig undskyldning” indikerer at det er usandt.

En dårlig undskyldning – i modsætning til en undskyldning! – er et forsøg på en bortforklaring med noget der er usandt. Det er en undskyldning eller forklaring ikke. Men “undskyldning” bliver ofte brugt i betydningen “dårlig undskyldning”.

Mange antager altså, som udgangspunkt, at andre, pr. definition, afgiver en løgn når de blot giver en forklaring.