Ord tilføjet til Den Danske Ordbog, maj 2018
Jeg mener, at der er flere fejl, som ikke gør sproget godt. Amalie Szigerthy ville være henrykt: Endelig kan jeg få optaget mit vrøvl som reelle ord i en ordbog.
— Læs mere på ordnet.dk/ddo/nyeste-ord-i-ddo/juni-2018
Det er efterhånden ikke til at være politisk korrekt længere.
I dag brugte politiet krumspring for at omtale ”to personer med anden kulturel baggrund end oprindelig dansk”.
I mange situationer er der slet ikke er grund til at nævne det, for vi er alle sammen mennesker. Men en gang imellem er det altså nødvendigt at fortælle om en bil var blå, sort eller gul og om det var en Ford, en Obel eller en Volvo. Og det er også nødvendigt en gang imellem at fortælle hvad det er man skal se efter, når man beskriver en person.
Men hvorfor skal det være så svært at være politisk korrekt at man snart ikke kan omtale hinanden uden at blive anklaget for racisme.
I daglig tale omtales vores lille vejviser som GPS. Det er ligesom kilo og mobil: Vi associerer det med noget andet end det egentlig er. Vi ved hvad vi mener, når det bliver sagt. Men som vi jo egentlig mener “Kilo gram” og “Mobil telefon” så er GPS jo blot et system. Det er ikke den enhed vi sætter i bilen, på cyklen.
GPS behøver ikke nødvendigvis være den enhed vi navigerer efter, når vi er ude at køre. GPS står for “Global Positioning System” og er egentlig både satellitter, signaler og enheder der kan modtage og sende signalerne i GPS systemet. Ud over navigatorer (vejviser med GPS-modtager, landkort, vejledende stemme m.v. fra Garmin, Tomtom, Navigon m.fl.) findes der også enheder i systemet der kan sende vores- eller tings aktuelle position så andre kan følge os eller vi selv kan følge tingen, der findes “armbånds-enheder” som man kan benytte til at vise ens hastighed m.v. når man løber.
Men vi er dovne, er vi 🙂 Jo, det er lettere at sige “GPS”, “kilo” og “mobil”.
Når man benytter ordet sikkert i en sætning, så angiver det ofte at det i virkeligheden ikke er så sikkert endda.
betyder jo faktisk at man ikke er helt sikker på om det nu tager en halv time eller om der går mere eller mindre)
indikerer at man antager at det da nok forholder sig sådan, men at man ikke kan være sikker på det
Jeg er flere gange stødt på mennesker der er irriterede over et udtryk, som bruges oftere og oftere, “Hav en fortsat god dag”. Deres argument er “de ved da ikke om jeg har haft en god dag indtil nu”.
Men der er vel ikke tale om, at den fortsat må være god, idet det forudsætter at den har været det tidligere. Er det ikke snarere, at den der siger det, ønsker at ens fortsatte dag, altså resten af dagen, det der er tilbage af den pågældende dag, må være god?
Når jeg er til frokost oplever jeg tit at folk, der ankommer til bordet, hvor jeg sidder, siger “velbekomme”. Andre siger det også “velbekomme” når de forlader bordet. Nogle, der sidder der i forvejen, siger det når man kommer og sætter sig, mens nogle siger det når man forlader bordet.
I dag fortalte min kollega mig, at han var blevet korrigeret af en anden, idet man angiveligt kun skulle sige det til dem som sidder tilbage, når man forlader bordet, men ikke “må” sige det når man ankommer.
For mig betyder “velbekomme” at “må det bekomme dig vel” og det er vel lige gyldigt om man siger det til dem der sidder og spiser når man kommer, eller om man siger det til dem der stadig spiser, når man forlader bordet. Men man siger det vel ikke til dem der forlader bordet, når man selv sidder tilbage os spiser?
Hvornår bør man, efter din mening, sige “velbekomme” til folk?
Jeg har nu skiftet mit vaskepulver ud med flydende… ja, hvad er det nu det hedder?
Mange, inkl. jeg selv, bruger ofte udtrykket “flydende vaskepulver”, men det er jo noget vrøvl, for et pulver er jo en tilstand af et granulat. Jeg tror at vi associerer “vaskepulver” med tøjvask og ordet “flydende sæbe” associeres nok mest med flydende håndsæbe. Man kunne måske kalde det flydende “vasketøjssæbe” for at præcisere hvad det er, men det lyder, i mine ører, lidt tåbeligt. Måske er “flydende tøjsæbe” bedre, men hvad skal man så kalde det vi kender som vaskepulver? “Pulver tøjsæbe”? Nu er vi vandt til at sige vaskepulver, så det skal ikke laves om.
Har du et forslag? Hvad skal vi kaldet den flydende sæbe, vi vasker tøj med?
En af de ord, (formentlig oversættelse fra engelsk) som jeg ikke kan forstå, er ordet “Nulstil”. Havde der været tale om en tæller, kunne jeg forstå at man kunne nulstille den, men det bliver brugt i alle mulige sammenhænge hvor man ellers, på engelsk, ville have brugt ordet “Reset”, altså tilbage til udgangspunktet.
Hvordan kan man nulstille
Hvorfor er det kommet til at hedder “Nulstil” på dansk. Har vi ikke et bedre ord?
Et af de ord som mange mennesker bruger, er “mit internet”. Og medierne er i stor udstrækning med til at udbrede denne misforståelse. Det de mener, er naturligvis den forbindelse de har til internettet, altså “Min Internetforbindelse”.
I grunden er det jo kun ét net, lige som f.eks. et fiskenet. Det har også flere forgreninger, og nogle forgreninger går ud til kanten (forbindelsen ind til nettet), men det er stadig kun ét net.
Eller f.eks. sociale net. Her kan man have mange forskellige grupper af sociale netværk, som ikke har noget med hinanden at gøre, men så snart de har dét, er det ét netværk.
Sådan er det også med internettet; der er en masse forgreninger ude i kanten af nettet (forbindelsen mellem brugerens computer og internettet). Derfor er der ikke noget der hedder “Mit Internet”. Internettet er ét net, og det er på en måde “vores alle sammens”. Der er ingen der har Internet der hjemme.
PS: Hvis du nu påtænker at komme med diverse spydige kommentarer, så vær opmærksom på at jeg ikke har skrevet det for at være efter nogen, men at det blot var en oplysning. Så spydigheder vil blive slettet.
Henrik Rasmussen 