Jeg er flere gange stødt på mennesker der er irriterede over et udtryk, som bruges oftere og oftere, “Hav en fortsat god dag”. Deres argument er “de ved da ikke om jeg har haft en god dag indtil nu”.
Men der er vel ikke tale om, at den fortsat må være god, idet det forudsætter at den har været det tidligere. Er det ikke snarere, at den der siger det, ønsker at ens fortsatte dag, altså resten af dagen, det der er tilbage af den pågældende dag, må være god?
Der er mange måder som man bruger til at underskrive sig med i breve og e-mails. Det er naturligvis op til alle hvordan de vil underskrive, men jeg har det nu altså svært når der står “Kærlig hilsen” fra en vildt fremmed. Jeg har det også svært, når vi, på mit arbejde, er blevet bedt om at indlede breve med “Kære”.
For mig er brugen af “Kære” og “Kærlig hilsen” noget der er forbeholdt dem man holder af, som familie, sin kæreste eller ægtefælle og ikke noget man skriver til vildt fremmede, endsige bekendte og kolleger.
En “kærlig hilsen” er, for mig, noget der indikerer en vis tilknytning til den person man skriver det til. Jeg vil meget hellere underskrive med “Hilsen”, “Venlig hilsen” eller “Med venlig hilsen”. Uformelt kan man starte med “Hej” eller lignende. Skal indledningen være formel kan man evt. starte med navn, f.eks. “Henrik,” eller slet ingen ting, men det virker mere uhøfligt, synes jeg. Jeg har tit spekuleret over hvilken frase man ellers kan begynde et formelt brev med.
Men “Kære”… det vrider sig i kroppen hver gang jeg skal skrive det. Og jeg bruger aldrig “Kærlig hilsen” til nogen som jeg ikke har et nært forhold til (eller ønsker at få det).
Henrik Rasmussen 