Tema “Almindelige sprogfejl”: Expresso

“Expresso” (espresso) er et ord jeg ofte har lagt mærke til at mange siger: “Jeg vil godt bede om en expresso”‘ altså en særlig kop kaffe.

Fejlen opstår formentlig fordi man tænker på ordet ekspres, som betyder særlig hurtigt, ofte om en forsendelse eller et transportmiddel, ekspresbrev, eksprestog.

Men ordet har ikke noget at gøre med at være hurtig. Espresso betyder en stæk kop kaffe som brygges med varm damp der presses gennem kaffebønnerne og serveres som regel i en lille kop.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Det kan (alligevel!) koste dig en bøde at benytte en forkert Rejsekort terminal, oplyser Togrevisor

Check ind
Check ind (Photo credit: angermann)

Jeg er igen blevet belært af en togrevisor i et S-tog fra Nørreport station til Høje-Taastrup, at det kan koste mig en bøde ikke at benytte den korrekte Rejsekort terminal.

Efter en togrevisor i marts måned gjorde mig opmærksom på at man ikke kan tjekke ind til S-tog med en Rejsekort-terminal der er beregnet til Fjerntog, dementerede DSB denne påstand et par dage senere.

Men nu er jeg altså igen blevet belært af en togrevisor på samme strækning. Fortsættelse følger givetvis, idet jeg igen har rettet henvendelse til DSB for at få en klart svar på om hvad fakta er. Jeg tror nu mest på togrevisorerne, da det er deres job at have styr på sådan noget og derfor må forventes at have kendskab til fakta.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Advocado

Avocado er en grøn frugt. Men mange tror fejlagtigt at frugten skal udtales ”Advocado” lige som en ”advokat” der arbejder med juridiske spørgsmål.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema: Omvendt ordstilling: “Venligst” #sprogtip

I brugen af nogle ord er den engelske sprogstilling ved at vinde mere og mere indpas i det danske sprog.

Tag f.eks. sådan et ord som “venligst”. Man ser ofte ordstillingen “Venligst ansæt flere korrekturlæsere” (https://twitter.com/dortetoft/status/358854687610507264) eller breve hvor der står “Venligst returner i underskrevet stand”.

Men I danmark har vi vel altid brugt ordstillingen “Ansæt venligst” og “Returner venligst”. Ikke den engelske form med omvendt ordstilling.

Kilde: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=venlig

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: En pc’er, en cd’er, en dvd’er

Lige som man ikke ville sige ”et tv’er”, ”tv’eret”, ”flere tv’ere”, men ”et tv”, ”tv’et”, flere tv” (her skal ikke ’er i slutningen, for det hedder også tv i flertal), alle ”tv’erne”, så hedder det heller ikke ”en pc’er”, ”pc’eren”, ”flere pc’ere”.

Det hedder ”en pc”, ikke ”en pc’er”. Det hedder ”pc’en”, ikke ”pc’eren”.

Det hedder også ”en cd”, ikke “en cd’er“, det hedder ”cd’en”, ikke ”en cd’er”, og det hedder “flere cd’er”, ikke ”flere cd’ere.

Skægt nok kan folk godt finde ud af at sige ”alle pc’erne” og ”alle cd’erne”, de siger ikke ”pc’erene” og ”cd’erene”. Det samme gælder i øvrigt ”dvd”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Kvinders tro på egne telepatitiske evner

Hun modtager et brev og straks efter at have åbnet det, udbryder hun: ” Hvordan kan de sende sådan et brev midt i sommerferien”. Ingen yderligere information. Det er så op til ham, selv at gætte hvad det var hun mente.

Sikkerhedskopiering for private? Online backup

Ulempen ved at tage backup på disketter, cd, dvd (der ikke kun er til film, men blot er et medie der har større kapacitet end en cd), ekstern harddisk eller et lokalt disksystem (NAS), er at det netop er lokalt. Det beskytter ikke imod en eventuel brand. Vil du være sikker på at dine data er intakte, er online backup et godt alternativ.

Der findes mange forskellige udbydere. Nogle Internet udbydere tilbyder også en gratis- eller billig backup-løsning i forbindelse med brugerens abonnement, men ellers har du et antal alternativer. Jeg kender ikke[1] kvaliteten af nedenstående, men her er et par eksempler.

Når du tager backup til et lokalt medie (som beskrevet i første afsnit), hvad enten det er en flytbar disk i din computer eller et disksystem eller lign., så er forbindelsen kort og du er alene om at bruge den. Derfor går det ret stærkt. Men når du benytter en online backup, skal du tænke på at hastigheden bl.a. afhænger af din forbindelse til din Internet udbyder (det er her upload-hastigheden du skal være opmærksom på), og alle de andre mennesker der også benytter internettet. Og er din online backup-udbyder placeret i f.eks. USA, så er det bedst at tage backup imens amerikanerne sover og ikke bruger internettet, for så snart de står op, bliver hastigheden her fra Danmark og andre lande, markant lavere. Ikke at det går langsomt, men det bliver langsommere.

Har du en stor harddisk, tager det også længere tid end hvis din harddisk ikke er så stor. Derfor kan du, med fordel, udvælge hvad det er du vil tage backup af. Hvis du tager backup af hele din harddisk, tager du også backup af dit styresystem, det system som fortæller din computer hvordan den skal arbejde (Windows, Mac OS X, iOS, Linux, UNIX, m.v.). Og dette kan du installere igen, hvis det går galt. Men hvis du udvælger hvilke data der skal tages backup af, er mængden ikke så stor og det går derfor hurtigere. Dette kan du f.eks. gøre ved at gøre det til en vane at grupperer dine data i en mappestruktur, når du gemmer dem og så kun have dine data (billeder, dokumenter m.v.) i denne mappestruktur. Herved kan du nøjes med at tage backup af denne mappestruktur, hvilket fylder mindre og dermed går hurtigere. Nogle progammer, som f.eks. Outlook, har det med at placere data andre steder på computeren, men det er der nogle online backup-programmer[1] der, i visse tilfælde, hjælper dig med at holde styr på og inkludere i backuppen.

Nogle online backup-udbydere tilbyder at du kan tage backup af både pc, Mac, iPhone, iPad og andre. I nogle tilfælde kan du endog bruge den samme konto (det samme abonnement/brugernavn) hos udbyderen til at tage backup af flere computere, f.eks. flere pc’er eller i nogle tilfælde endog også forskellige typer (Windows, Mac OS etc.).

Prisen er naturligvis også noget du skal tage i betragtning. Som nævnt ovenfor, tilbyder nogle online backup-udbydere en gratis løsning op til en bestemt datamængde. Kan du ikke nøjes med dette, enten fordi du har flere data en den gratis løsning tilbyder, eller fordi du vil gemme flere generationer[2], så findesløsningerne i forskellig prisklasse, alt efter dit behov og hvilken udbyder du vælger.

Dropbox: Der findes alternativer som f.eks. Dropbox, som gemmer en kopi af din fil på nettet så snart du har gemt den på din harddisk. Dette kan beskytte dig hvis din computer går i stykker, men ikke hvis du, ved en fejl når slettet en fil eller kommer til at slette noget i et dokument som du godt ville have beholdt. Her har du brug for at gemme nogle generationer[2] i din online- eller lokale backup, så du kan genskabe den tidligere version.

iCloud: Til Mac, iPhone og iPad tilbyder Apple iCloud. iCloud kan dels bruges til at tage backup af dele af dine enheder, og nogle programmer som f.eks. Apples program Pages (der svarer til Microsoft Word på en pc), tilbyder også at du gemmer dine dokumenter i iCloud når du klikker Gem (eller trykker Ctrl/S). Det er dog stadig kun den seneste version af dokumentet du gemmer, idet du erstatter den tidligere version.

Hvis du vil have det uddybet, er du velkommen til at kommentere på dette indlæg. Skriv også gerne hvis du har forslag til andre emner om backup eller it i hverdagen, du kunne tænke dig at jeg skrev.

Læs mere: Du kan læse mere om backup for private.

[1] Selv bruger jeg IDrive.com der findes i en gratis udgave, ved et mindre forbrug, og til forskellige priser afhængig af behovet for plads.

Grunden til at jeg benytter IDrive, er at jeg har et antivirus program, Zonealarm, som jeg har været glad for. Som Zonealarm kunde kunne man (og kan muligvis stadig) få rabat hos IDrive, hvis den gratis version ikke var tilstrækkelig. Begge dele fungerer rigtig godt, synes jeg. Zonealarm benytter IDrive til selve backup-håndteringen. Der er en smule forskel på den version man kan købe gennem Zonealarm, og den som IDrive selv tilbyder, men systemet er, i bund og grund, det samme.

[2]  Når du f.eks. tager backup 3 dage i træk, så kan du enten erstatte den tidligere backup med den nye, eller gemme de tidligere backupper. Det sidste kræver naturligvis mere plads (og koster dermed mere), men hvis du vælger at erstatte den tidligere backup, og der sker en fejl (f.eks. at strømmen går imens du er ved at tage backup) så mister du din tidligere backup. Og så er du lige vidt, hvis din computer også går i stykker i forbindelse med dette strømsvigt (f.eks. som følge af et lynnedslag der også ødelægger din computer).

Stave- eller skrivefejl

Der er sikkert mange der, som jeg, kommer til at skrive forkert. Det er ofte fordi det går stærkt og man ikke lige får ramt de rigtige taster. Dette gør sig ofte gældende på en mobiltelefon hvor tasterne sidder tæt (eller måske er en skærm man taster på).

Og så er det ofte at man, godmodigt, bliver drillet lidt: ”Du har stavet forkert”. Men der er forskel på en stavefejl og en skrivefejl (eller i dette tilfælde en tastefejl).

Stavefejl skyldes ofte at man ikke er i stand til at stave ordet korrekt. Det kan være man er ordblind eller at man har tillært sig nogle uvaner med at stave ordet som man hører det eller tror det staves. Et eksempel er ”Matriale

En skrivefejl (eller tastefejl) skyldes ikke at man ikke er i stand til at stave ordet korrekt, men f.eks. at man ved en simpel tastefejl ikke lige fik skrevet ordet korrekt. Og det betyder ikke at man ikke kan stave ordet korrekt. Der er således ikke tale om en stavefejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Foraet

Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte i forbindelse med ordet forum. Men i flertalsformen har det være tilladt at skrive ”forumer” (med ét m) siden 1923, lige som det i dag er korrekt at skrive forummer, forummerne fora og foraene.

Jeg har en del gange hørt entalsformen forum udtalt som Foraet. Men dét er ikke korrekt.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Krumspring for at omtale mennesker #racisme

Det er efterhånden ikke til at være politisk korrekt længere.

  • Vi må ikke sige ”dem” for det ordet opdeler mennesker i grupper
  • Vi må ikke sige ”neger” eller ”perker” for det er skældsord
  • Vi må ikke sige ”sort”, men personer med afrikansk baggrund må godt sige ”hvide”
  • Vi må ikke sige ”Indvandrere”, for mange er født i Danmark

I dag brugte politiet krumspring for at omtale ”to personer med anden kulturel baggrund end oprindelig dansk”.

I mange situationer er der slet ikke er grund til at nævne det, for vi er alle sammen mennesker. Men en gang imellem er det altså nødvendigt at fortælle om en bil var blå, sort eller gul og om det var en Ford, en Obel eller en Volvo. Og det er også nødvendigt en gang imellem at fortælle hvad det er man skal se efter, når man beskriver en person.

Men hvorfor skal det være så svært at være politisk korrekt at man snart ikke kan omtale hinanden uden at blive anklaget for racisme.

Vidste du: at der ikke nødvendigvis skal www foran en websides adresse?

Det er kendt for de fleste at www har noget at gøre med en webside. F.eks. er adressen til Danmarks Radio www.dr.dk.

Men hvad der måske ikke er så kendt, er at der ikke altid skal www. foran. De fleste webservere vil dog acceptere adresser både med- og uden www. foran, men nogle gange er det slet ikke muligt at benytte www. foran, og i andre er det ikke sikkert at du kan undlade det. Det er nemlig helt op til websidens ejer at beslutte det.

Årsagen er at www i adressen, som sådan, slet ikke har noget at gøre med web. Det er bare et navn. Egentlig er det bare navnet på den computer som indeholder websiderne. Den kunne lige så godt hedde hansen eller skovtrold. Eller en tilfældig kombination af bogstaver og tal.

Her er en lidt teknisk forklaring. En adresse er delt op i grupper. Set bagfra kan de bestå af:

  1. Top. Du kan sammenligne det med et land (f.eks. ”.dk” (danmark), ”.fi” (finland), eller ”.com”, ”.org”, ”.net” m.v.).
  2. Domæne. Du kan sammenligne det med et distrikt (f.eks organisation, firma), f.eks. dr.dk 
  3. Underdomæne. Du kan sammenligne det med en by. Dette er blot endnu en inddeling. Hos Københavns Universitet er det opdelt som it.ku.dkforskning.ku.dkkalender.ku.dknyheder.ku.dk
  4. Er der behov for det, kan det opdeles yderligere.

2 og opefter kan alle pege på en computer. Skriver du f.eks. dr.dk kan adressen pege på en webserver, men det kan lige så godt være en mail-server eller en anden computer. Og det kan lige så godt være at f.eks. a7ntxP45.dr.dk er en webserver som det kan være en mail-server eller noget andet. Og det kan også godt være at www.dr.dk måske var en mail-server og ikke en webserver.

Ofte vil man dog vejlede brugeren så det er mere tydeligt hvad det er der ligger bag navnet. Så mail.dr.dk er nok en mailserver, mens www.dr.dk formentlig er en webserver. Men det behøver ikke være sådan.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Himbær

En af de mange former for bær som findes på bl.a. danske buske, er hindbær. Men vi kalder det pudsigt nok ofte for ”himbær” med ’m’ i stedet for ’n’, men det er en forkert udtale- og skrivemåde.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.