Tag-arkiv: skiltning

Det kan (alligevel!) koste dig en bøde at benytte en forkert Rejsekort terminal, oplyser Togrevisor

Check ind
Check ind (Photo credit: angermann)

Jeg er igen blevet belært af en togrevisor i et S-tog fra Nørreport station til Høje-Taastrup, at det kan koste mig en bøde ikke at benytte den korrekte Rejsekort terminal.

Efter en togrevisor i marts måned gjorde mig opmærksom på at man ikke kan tjekke ind til S-tog med en Rejsekort-terminal der er beregnet til Fjerntog, dementerede DSB denne påstand et par dage senere.

Men nu er jeg altså igen blevet belært af en togrevisor på samme strækning. Fortsættelse følger givetvis, idet jeg igen har rettet henvendelse til DSB for at få en klart svar på om hvad fakta er. Jeg tror nu mest på togrevisorerne, da det er deres job at have styr på sådan noget og derfor må forventes at have kendskab til fakta.

Det kan koste dig kr. 142 at bebytte en forkert Rejsekort terminal

Det kan koste dig kr. 142 at benytte den forkerte Rejsekort terminal. Det gjorde en togrevisor mig opmærksom på i går på en tur til Høje Taastrup.

Jeg havde, som så mange gange før, tjekket ind ved hjælp af en af de Rejsekort-terminaler der står placeret neden for fordelingstrappen på Nørreport station.

Når man er gået ned ad trappen i midten, kan man gå til højre og videre ned ad trappe til S-tog eller til ventre til fjerntog. Rejsekort terminalerne står placeret i midten, lige når man kommer ned ad den første trappe, dog en smule forskudt mod trappen til fjerntog.

Der er ikke noget der indikerer om terminalerne er til fjern- eller S-tog. Og de fleste vil vel også gå ud fra at de har lovlig rejsehjemmel, når blot de har tjekket ind.

Men sådan er det åbenbart ikke. DSB har, bevidst eller ubevidst, lagt en fælle. For de pågældende terminaler kan ikke benyttes når du skal med S-tog.

Når du skifter mellem fjerntog, S-tog, bus og Metro, skal du tjekke ind igen. Du skal først tjekke ud når din rejse er helt slut. Transportselskaberne skal kunne følge din færden, bl.a. for at kunne regne din pris- og din rabat ud. Og det er derfor vigtigt at du markerer hvilket transport-middel du tager.

I busser er det logisk, og når du står på en S-togs- eller fjerntogsperron er det også logisk hvilket transportmiddel du benytter og dermed hvad terminalen er beregnet til.

Men på Nørreport kan man ikke se at terminalerne i midten kun er beregnet til fjerntog. Og din uvidenhed kan koste dig kr. 142 i bøde.

Efterskrift: Læs også Det kan (alligevel ikke) koste dig kr. 142 at bebytte en forkert Rejsekort terminal