En farlig dag for cykling

Puh ha, det er sandelig godt jeg er hjemme i god behold.

  • Frederiksberg Alle er ikke særlig godt oplyst. Havde nær påkørt en mørk person der pludselig gik ud på vejen
  • Mange cyklister uden lys på
  • Nogle cyklister med ned-ad vendt lysdiodelygte med kun én lysdiode (næsten umulig at se og er vist ulovlig selv om de sælges mange steder). Jeg fortalte pænt en enkelt pige at det var meget svært at se hendes lygte. “Nå” sagde hun bare, og mumlede et eller andet der formentlig var brok omkring mig.
  • Holdt for grønt efter stop stregen for en billist, som skulle til højre, men som ikke efterlod nogen plads til at “smutte inden om”. Jeg skal heller ikke nyde noget så jeg ventede til han var drejet. Da han forstod at jeg ville have ham til at køre først, kørte han, hvorefter jeg skulle passe på andre trafikanter før jeg kunne fortsætte lige ud, men nu var der rødt, hvilket jeg sådan set ikke kunne koncentrere mig for at se før jeg var for langt ude i krydset. Ikke en dårlig undskyldning, fejlen var min, men det er forklaringen og det var bestemt ikke med vilje. Jeg hader at køre- eller gå over for rødt (eller andre færdselsforseelser).
  • Pludselig kom en cyklist uden lys kørende fra fortovet lige ud foran mig på kørebanen og uden at se sig for.
  • På Falkoner Allé kørte en Christiania-bike cyklist sådan lidt i den ene side af cykelstien, lidt i den anden side så man ikke kunne være sikker på at komme helskindet forbi.
  • Længere nede på Falkoner Allé gik en fodgænger på kantstenen mellem fortovet og cykelstien og da han kom til en lygtepæl gik han da pludselig ud på cykelstien. Jeg ringede med klokken, men fik så en verbal overhaling af den ande verden. Jeg spurgte om han heller ville køres ned. De næste 5-10 sekunder kunne jeg stadig høre ham brokke sig.
  • Længere fremme kørte en tværgående cyklist over for rødt (vi havde grønt)

Hvad tænker folk på. Er det dem selv eller bare dem selv de tænker på. For de tænker i hvert fald ikke på andre og da slet ikke på sikkerhed!