Parkering hvor der nu lige er plads

At parkere i København er sommetider efter egne reglerParkering i København kan være en udfordring. Det er sjældent at man ser reglen om 10 meters afstand fra en sidevej, indkørsel m.v. bliver overholdt.

Oversigtsforholdene begrænses væsentligt. Det fandt jeg selv ud af da jeg, for første gang i 4 år, kørte bil forleden dag (varevogn hvor man kun kan bruge spejlene) og skulle ind over en cykelsti på Gammel Kongevej. Jeg kunne ikke se cykelstien i spejlet fordi der holdt en anden bil ulovligt parkeret så jeg derfor måtte holde skråt. Jeg måtte vende om og køre ind i porten fra venstre i stedet for fra højre, hvilket tvang mig til at krydse en fuldt optrukket linie (der godt nok stoppede lige på højre side af porten så det var vel ikke så slemt alligevel).

Men andre har det med at holde hvor de nu synes det passer dem bedst at parkere, som denne flyttebil, der holdt en hel weekend og spærrede, ikke bare for udsynet, men spærrede en hel vognbane.

Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet?

Når der nu er rødt, så cykler man da bare op på fortovet. Ikke fordi man kommer hurtigere frem, næh, man skal jo alligevel holde for rødt. Ikke fordi man har lyst, ikke for at forhindre at andre kommer i fare, næh bare så man ikke selv bliver påkørt. Man skal bare forest, og skidt med de fodgængere der er i fare for at blive påkørt.

Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet, frem for at vente til der blev grønt? Ingen verdens ting. For han kom ikke igang med at cykle, da der blev grønt, før vi andre havde passeret ham. Så han kunne lige så godt have overholdt loven og taget hensyn til andre end sig selv.

Backup med det medfølgende Windows backupprogram

Der findes en del Windows systemer (Windows ’95, ’98, ME, NT, XP, Vista m.fl). Langt de fleste af dem som besøger denne blog (80,53% i dag), benytter Windows XP, som jeg selv så derfor vil jeg tage udgangspunkt i dette.

Hvis man har en større mængde af filer, som man skal tage backup af, og man jævnligt foretager backup af sin computer (anbefalet), så er det lettest at benytte et backup program.

Du skal bruge

  • Et eksternt medie til at gemme dine data på
  • En enhed i din computer som kan skrive data på det medie du har valgt (diskette-drev/cd-brænder/USB-stik i computeren m.v.) De fleste computere har dette som standard.
  • Et backup program (læs nedenfor)

Backupprogram der følger med Windows
Hvis der ikke findes noget backup program på din computer, skriver jeg senere om hvordan du kan benytte programmer som kan købes. I nogle progammer følger med visse versioner af Windows, andre Windows versioner har det ikke, eller man har muligvis ikke installeret det.

Jeg mener dog at kunne huske at der findes et indbyttet backupprogram i

  • Windows ’95 og Windows ’98 er et medfølgende backupprogram, men det forudsætter at du har installeret det. Hvis ikke, kan du formentlig gøre det ved at vælgeStart -> Kontrolpanel -> Tilføj/Fjern programmer -> Tilføj/Fjern Windows komponenterog finde Tilbehør, klikke Detaljer og markere Sikkerhedskopiering. Det er ud fra hukommelsen, så jeg er ikke helt sikker.
  • Windows XP (den profesionelle udgave der hedder Pro, men muligvis også den varsion der hedder Home). I Windows XP pro er det vist installeret som standard.

Samtidig finder man programmerne lidt forskellige steder, men formentlig under Tilbehør som findes i menuen “Programmer” eller “Alle programmer”.

I Windows XP pro findes backup programmet under

Start -> Alle programmer -> Tilbehør – Systemværktøjer -> Sikkerhedskopiering.

Start backup-programmet
Start programmet, klik Næste og vælg “Sikkerhedskopiere filer og indstillinger” og klik “Næste >”.

To måder at udvælge filer
Med de fleste backup programmer skal du selv udvælge de filer du vil tage backup af. Windows XP tilbyder dog også at du kan benytte dig af en “guidede tour” som hjælper dig med at vælge hvad du skal tage backup af og hvor du skal gemme backuppen.

Guided tour – kun dokumenter, billeder m.v. og indstillinger
Læs her hvis

  • du er den eneste der bruger computeren eller
  • I er flere der bruger computeren, uden at logge ind når I starter computeren
  • I er flere der bruger computeren, hvor I logger ind som den samme bruger, eller
  • I er flere der bruger computeren, og I hver har jeres eget brugernavn (profil) på maskinen, og du kun vil tage backup af dokumenter, billeder m.v. (dem I selv har lagt ind) og undgå systemfiler og andre filer, som maskinen bruger til at arbejde med.

Hvis du ser dig selv som en person der ikke har så meget kendskab til computere (eller måske også selv om du har teknisk forstand), så gemmer du nok dine filer (dokumenter, billeder m.v.) det samme sted. Det kan være du har under-mapper til mappen Dokumenter, men det er stadig afgrændet til kun disse mapper og ikke alt andet på computeren.

  1. Start programmet (følg vejledningen under “Start backup-programmet” overnfor)
  2. Er det kun dig selv der bruger computeren, eller I er flere der bruger computeren uden brugernavn og adgangskode for at starte, så vælg “Mine dokumenter og indstillinger” og klik på “Næste >”
  3. Er flere der bruger computeren, og I hver har jeres eget brugernavn (profil) på maskinen, og du kun vil tage backup af dokumenter, billeder m.v. (dem I selv har lagt ind), og undgå systemfiler og andre filer, som maskinen bruger til at arbejde med, så vælg “Alle dokumenter og indstillinger” og klik “Næste >”
  4. Som udgangspunkt foreslår programmet at du tager backup på en diskette i A: drevet. Dette kræver at du har nogle disketter og at din computer har et diskette-drev. Er det tilfældet, kan du bare klikke “Næste >” og fortsætte med punkt 9.
  5. Hvis du ikke har disketter og diskettedrev (punkt 4), så skal du klikke på “Gennemse” (eller “Browse”). Det kan være at computeren fortæller at du skal indsætte en diskette i drev A:, men du skal bare klikke på “Annuller” (eller “Cancel”).
  6. Der vises nu en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget) der hedder “Gem som” hvor der i filnavn står “Backup.bkf” (kan variere). Hvis du ønsker, kan du give backuppen et andet navn, f.eks. “Backup 2008-08-02” eller hvad du nu synes.
  7. Klik på Denne computer i dialogboksen (punkt 6)
  8. Vælg det drev du vil gemme din backup på. C: drevet er jo en indbygget del af computeren, men hvis du har flere drev som også er inden i computeren, så pas på med at vælge dem, da de så muligvis også går tabt hvis computeren går i stykker  (drev A: også indbygget, men du kan fjerne disketten, det kan du ikke med andre indbyggede drev). Hvis du f.eks. har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav. Vælg dette bogtav og evt. en mappe, på det drev, som du vil gemme backuppen i. Klik derefter på “Gem” og klik “Næste >”
  9. Nu får du en oversigt, som fortæller dig hvor backuppen vil blive gemt og en beskrivelse om hvad kopisættet kommer til at hedde m.v. Et kopisæt er alle de medier du har brugt til at gemme den aktuelle backup på, altså f.eks. den samling af disketter du har brugt til den pågældende backup.
  10. Klik på “Udfør” og din backup starter.

Guided tour – alt på computeren
Læs her hvis

  • du vil tage backup af alt på computeren, både dine og andres data og de systemerfiler og andet som Windows systemet skal bruge.

Hvis du bruger computeren sådan lidt mere avanceret, så kan det godt være at du gemmer filer andre steder på computeren og retter ting som man normalt ikke gør ved normal brug.

  1. Start programmet (følg vejledningen under “Start backup-programmet” overnfor)
  2. Vælg “Alle oplysninger på denne computer” og klik på “Næste >”
  3. Som udgangspunkt foreslår programmet at du tager backup på en diskette i A: drevet. Dette kræver at du har nogle disketter og at din computer har et diskette-drev. Er det tilfældet, kan du bare klikke “Næste >” og fortsætte med punkt 9.
  4. Hvis du ikke har disketter og diskettedrev (punkt 3), så skal du klikke på “Gennemse” (eller “Browse”). Det kan være at computeren fortæller at du skal indsætte en diskette i drev A:, men du skal bare klikke på “Annuller” (eller “Cancel”).
  5. Der vises nu en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget) der hedder “Gem som” hvor der i filnavn står “Backup.bkf” (kan variere). Hvis du ønsker, kan du give backuppen et andet navn, f.eks. “Backup 2008-08-02” eller hvad du nu synes.
  6. Klik på Denne computer i dialogboksen (punkt 5)
  7. Vælg det drev du vil gemme din backup på. C: drevet er jo en indbygget del af computeren, men hvis du har flere drev som også er inden i computeren, så pas på med at vælge dem, da de så muligvis også går tabt hvis computeren går i stykker  (drev A: også indbygget, men du kan fjerne disketten, det kan du ikke med andre indbyggede drev). Hvis du f.eks. har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav. Vælg dette bogtav og evt. en mappe, på det drev, som du vil gemme backuppen i. Klik derefter på “Gem” og klik “Næste >”
  8. Nu får du en oversigt, som fortæller dig hvor backuppen vil blive gemt og en beskrivelse om hvad kopisættet kommer til at hedde m.v. Et kopisæt er alle de medier du har brugt til at gemme den aktuelle backup på, altså f.eks. den samling af disketter du har brugt til den pågældende backup.
  9. Klik på “Udfør” og din backup starter.

Selvvalg
Hvis du selv vil vælge hvad hvilke filer og mapper der skal tages backup af.

Hvis du bruger computeren sådan lidt mere avanceret, så kan det godt være at du selv vil bestemme hvilke filer du godt vil tage backup af. Men så formoder jeg også at du også er i stand til selv at benytte den guide hvor du selv vælger. Derfor vil jeg ikke beskrive denne. Ud over en enkelt dialogboks, hvor du kan vælge filerne, du vil tage backup af, fungerer den dog på samme måde som beskrevet i de øvrige punkter.

Hvis backup-disken er fyldt
Hvis du startede med en tom diskette eller et andet medie, du bruger til at gemme din backup på, og dette medie bliver fyldt, vil backupprogrammet bede dig om en ny diskette eller et nyt medie (husk at sætte en lable på så du kender rækkefølgen, f.eks. 1, 2, 3 osv.).

Er det ikke første gang du tager backup eller var mediet ikke tomt, skal du først starte med at slette indholdet af mediet (brug ikke medier til både backup og andre ting samtidig). Du kan slette filerne manuelt eller du kan formattere mediet. Se dog “Brug flere backup sæt” nedenfor.

Formattering (sletning) af mediet
Du formatterer indholdet af disketten ved at højre-klikke (klikke med den højre tast på musen) på det drev-bogstav der repræsenterer dit medie. Er det en diskette er bogstavetr som regel A: (vælg aldrig C: eller andre bogstaver for harddiske eller andet der er inden i computeren). PAS PÅ: Indholdet slettes så hvis du vælger det forkerte drev, sletter du dette og du kan derfor miste alt på computeren.

Alle computere har forskellige ting og har derfor også forskellige drev-bogstaver. De fleste har dog et C: drev som er det normale drev, men kan også have andre harddiske m.v. indbygget i selve computeren. Hvis du har en USB stick, en ekstern harddisk eller andre medier (og du har tilsluttet den), vil den også have fået et drev-bogstav.

Derfor skal du være sikker på at du vælger det drev-bogstav der repræsenterer det medie, som du vil benytte til at gemme backuppen på).

Brug flere backup sæt
Du bør ikke bruge de samme disketter eller andre medier ved hver eneste backup, da disse også kan gå i stykker. Ved at have flere forskellige, er der ikke så stor risiko for fejl, og du kan genbruge det ene sæt mens du stadig har det andet sæt intakt.

Hvis du “kun” har nogle få filer (dokumenter og billeder m.v.) på din computer, er der ikke behov for det store. Her kan du faktisk nøjes med at kopiere dine filer ud på et andet medie.

Hvordan får jeg mine data tilbage fra backuppen, hvis jeg har mistet dem.
Lige som ved backup, skal du benytte det samme backup program beskrevet ovenfor.

  1. Start programmet, klik Næste og vælg “Gendanne filer og indstillinger” og klik “Næste >”.
  2. Du får nu vist en dialogboks (en boks hvor du skal svare på noget). Der er 2 felter. Det venstre felt viser de backupper du har taget. Det samme gør det højre felt. Forskellen er at det venstre viser en slags træ-struktur hvor du kan vælge ved at klikke på +’et og sætte V (kaldet Flueben) i det du vil hente tilbage fra backuppen, mens det højre viser det øverste niveau. Jeg formoder at du har benyttet computeren i et stykke tid og jeg regner derfor med at du er bekendt med Stifinderen, som fungerer fuldstændig på samme måde.
  3. Lige som med Stifinderen, skal du klikke på +’erne for at finde dine filer. De ligger i den samme struktur som de lå da du tog backup af dem.
  4. Klik allerførst på +’et ud for øverste niveau. Der kan f.eks. stå “Fil” eller lign.
  5. Sæt nu V (Flueben) ud for de filer du vil hente tilbage. Lad os sige at du har taget en backup den 08-08-2008 kl. 20:16 som hed Backup. Hvis du vil hente alt, hvad du tog backup af, tilbage på computeren, så klik på firkanten ud for “Backup.bkf oprettet 08-08-2008 kl. 20:16” og fortsæt med punkt 9. Hvis du kun vil hente enkelte af filerne, du tog backup af, så klik på plus’et ud for “Backup.bkf oprettet 08-08-2008 kl. 20:16”
  6. Klik på det drev-bogstav hvor filerne lå, da du tog backup.
  7. Klik dig ned igennem stien (den mappe-struktur hvor filerne lå da du tog backup) og markér de filer du vil hente tilbage.
  8. I højre felt bliver vist de filer som lå i mapperne. Klik på de filer du vil have igen.
  9. Klik nu på “Næste >” og “Udfør”
  10. Du vil blive spurgt om evt. eksisterende filer, med samme navn og placering på computeren, skal
    1) “bibeholdes” (hvis filen findes i forvejen, vil filen fra backuppen ikke blive hentet tilbage)
    2) erstattes, hvis filen på computeren er ældre end den på backuppen.
    3) filen på computeren bare skal erstattes med den fra backuppen.
    *) Hvis der ikke findes nogen fil på computeren i forvejen (hvis du f.eks. er kommet til at slette den), så er det lige gyldigt hvad du vælger.
  11. Klik på “Næste >”
  12. Klik på “Næste >” igen
  13. Klik “Udfør”
  14. Hvis du ikke har indsat dit medie endnu, vil du nu blive bedt om at indsætte det. Brugte du et sæt af disketter (et såkaldt kopisæt) så vil du nu blive bedt om at indsætte den første diskette, som du jo markerede med numre (ovenfor) da du tog backup.
  15. Når programmet har afsluttet, vil knappen “Annuller” ændre sig til “Luk”. Klik “Luk”.

Dine filer skulle nu være hentet tilbage på computeren. Hvis der lå nogle filer i forvejen, f.eks. et dokument hvor du havde kommet til at skrive forkert i, og den gamle version ikke er kommet tilbage, kan det skyldes at du har valgt forkert i punkt 10.

I varmen har man brug for køling

Her i varmen er det godt at have et køleanlæg, og jeg har længe været på udkig efter ét, men de fleste larmer meget og bruger en masse strøm.

Jeg snakkede med min mor i telefonen forleden dag. 500 kroner i Bilka? Kun 1 meter i bredden, og så kan man slet ikke høre det, når det kører på laveste indstilling, sagde hun. Det var da billigt for et køleanlæg, sagde jeg, tænkende at et køleanlæg som er 1 meter i bredden da er et stort anlæg (lidt lige som dem vi har på mit arbejde), og så uden at det larmer. Sådan et må du meget gerne købe til mig, når du alligevel er der (det er hun hver uge).

Og min kære mor havde jo ret. Det var et køleanlæg, altså sådan et aggregat som giver noget køling i varmen. Men en ventilator er nu ikke det jeg forstår ved et køleanlæg 😀