Månedsarkiv: august 2011

Dansk (sprog)

Hvad er definitionen på et netværk

Skriv en kommentar

Når man, som IT supporter, hjælper andre med deres IT problemer, er det meget forskelligt hvordan folk opfatter forskellige begreber. Et af disse er ordet “Netværk”. For hvad er et netværk i grunden?

Fiberkabler m.v. Hvor ofte har man ikke hørt vendingen “Netværket er langsomt” når der er noget på computeren som ikke virker så hurtigt som det plejer. Og ofte er det jo ikke netværket, altså det fysiske netværk af kobberkabler, fiberkabler, routere, switche og andre komponenter der tilsammen danner data-netværket, der er langsomt. Meget ofte er det den computer (server) hvor på de data, man vil have adgabg til, der er langsom.

Fællesskaber, såkaldte Communities er jo sociale- eller faglige netværk. Og det er helt korrekt at kalde det for “Netværk”, men det er nok ikke det som der henvises til, hvis det er langsomt.

Alt hvad der er på computeren Mange af de programmer der ligger lokale på den personlige computer kan være langsomme af en eller anden grund, men meget ofte er det netværket der får skylden, selv om computeren måske ikke engang har brug for netværket.

Alt det du skal have adgang til fra din computer
Hver gang du henter data fra en anden computer (server) end din egen, f.eks. en e-mail-server (dit elektroniske posthus), en web-server som du henter websider fra, f.eks. dr.dk, dmi.dk eller andre, kan du opleve at den pågældende server har travlt med at servicere andre der henter meget store data-mængder. Det opleves som at serveren er langsom.

Browseren er det program (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera, m.fl.) som bruges til at vise websider med.

Du bekymrer dig naturligvis ikke om hvorvide de data, du skal have adgang til, er det ene- eller det andet sted. For dig er det bare et stort sammensurium som du kalder “netværket”. Men for at kunne hjælpe dig med et IT problem, kan IT folk ikke bruge et sammensurium til at finde en nål i hø-stakken. For IT-folk er det det vigtigt at du præciserer nærkere hvad det er du har problemer med -web, mail eller lignende. For IT-folk er “Netværket” den første kategori: Fiberkabler m.v., men for alle andre er det svært at afgrænse; det hele er et netværk af uadskildelige computerting.

Hverdagsting

A- og B- mennesker

Skriv en kommentar

Er denne påstand rigtig, eller har du et bedre bud?

  • A-mennesket prioriterer at stå op og være oppe til man er træt og vil sove.
  • B-mennesket prioriterer at sove til man ikke længere kan og så være oppe til man er træt
  • Forskel: A-mennesket prioriterer at være vågen. B-mennesket prioriterer at sove
Hverdagsting

Psykolog: Fra svære tilfælde til hverdagskost

Skriv en kommentar

Hvis man gik til psykolog tidligere, var det fordi man virkelig havde et seriøst problem. Man blev anset som et “tilfælde” hvis man havde er behov for psykologhjælp.

I dag er det mere almindeligt at få afhjulpet mere dagligdags psykiske problemer som at man går til lægen for at få afhjulpet en skramme på kroppen. Folk er blevet mere bevidste om at psyken kan have samme brug for lindring som fysikken.

Hos den ældre generation er holdningen ofte stadig den at, “åh ja, bare fordi der er lidt mug på brødet, så skrabes det da bare af inden brødet spises” og “mister man en finger er der vel 9 andre at bruge” så at sige. Har man brug på psykolog, så er man stadig ude i noget slemt.

Jeg hjalp engang en af mine rigtigt gode bekendte med at sætte et websted op til sin psykoterapeut praksis. Da min mor læste at jeg havde kontakt til en psykoterapeut, blev hun helt forfærdet.

Jeg har aldrig været hos en psykolog, eller tilsvarende, i lægelig henseende, men det skulle jeg måske have benyttet mig af. At blive mobbet som barn kommer man nok aldrig rigtig over af sig selv, og en skildsmisse kan også tære en del på psyken. Janteloven ville nok hævde at der er andre der har det meget hårdere, men hvorfor skal alle have det lige hårdt, blot fordi nogle har det værre end andre? Vi ønsker jo heller ikke at hele verden går sultne i seng, hver dag, fordi nogle mennesker gør det. Vil vi alle være hjemløse fordi der en nogle mennesker der ikke har et hjem?

Nej, vi kan hjælpe dem til bedre forhold, lægen kan hjælpe os med fysikken og psykologen kan hjælpe med at lindre det der foregår inde i hovedet.

Dansk (sprog)

De samme ords forskellige betydning

Skriv en kommentar

Det kan være rigtig svært at kommunikere, hvis man ikke lægger det samme i ordene. Ikke nok med at de samme ord kan betyde flere forskellige ting, afhængig af hvor man lægger trykket, men selv når man siger det på samme måde, kan det have forskellige betydninger.

Hvis en person f.eks. har gjort noget frygteligt – en morder eller en anden forbryder – så kan det være at man udtrykker at man godt kan forstå hvorfor han- eller hun har gjort det. Nogle vil lægge, i den sætning, at man dermed sympatiserer med vedkommende, mens meningen måske blot var at man godt kan sætte sig ind i de (misforståede) konklusioner som personen har gjort sig. Et eksempel her på er massakren i Norge, hvor morderen konkluderede at det er de parlamentariske højreorienterede partier der tillader indvandringen, og hvis han dræber dem, så stopper indvandringen. Man kan godt forstå hans (misforståede) tankegang, altså hvad det er han har konkluderet. Nogle vil tolke at fordi man forstår det, så sympatiserer man også, og det er jo bestemt ikke det samme.

Danskerne er eksperter i at sige ting som de ikke mener, og det gælder også sætninger som kan få den helt modsatte betydning. “Dét var flot”, kan vi sige til en person der har været dygtig og gjort et godt stykke arbejde. Men hvis man laver en kæmpe brøler, kan man også få bemærkningen “Dét var flot”, og her kan tonefaldet være nøjagtig det samme, men have den stik modsatte betydning end det der bliver sagt.