Kategoriarkiv: Sprog

Grib muligheder for at tale sammen på spansk

Du skal altid gribe mulighederne med en sund skepsis, når der er nogen, der henvender sig til dig, som du ikke havde forventet. Du må ikke lade dig løbe med, uden at tænke dig om.

Men hvis du gør dét, så kan der komme noget godt ud af muligheden for at få en samtale på spansk, og dét skal du gribe, for det er en rigtig god øvelse.

Efter at jeg havde kommenteret et opslag i en gruppe på Facebook, fik jeg en henvendelse fra en, der udgav sig for at være spansklærer. Jeg var godt nok skeptisk:

  • Ville han trække personlige oplysninger ud af mig?
  • Var han ude på anden form for kriminel handling?
  • Var det reklame?
  • Ville han reelt hjælpe mig med mit spansk-studie?
  • Eller var han i virkeligheden blot på jagt efter en udenlandsk ven, han kunne kommunikere med?

Personen viste sig dog at være reel nok. De første gange skrev han til mig, men begyndte så at indtale lydbeskeder på spansk, og derfor greb jeg chancen for at svare tilbage på spansk ved at sende ham lydbeskeder tilbage.

Jeg var stadig på vagt, for jeg havde endnu ikke helt fundet ud af, hvad han reelt ville. Det viste sig, at han ville reklamere for sin gratis spansk-undervisnings-samtalegruppe på Facebook, men selvom jeg fik ret i en af mine mistanker – at det var reklame – så var det en god øvelse, at tale sammen på spansk. Vi kan jo alligevel ikke komme til Spanien i øjeblikket, på grund af Covid-19.

Historier på langsomt spansk

For mig som elev på et mellemliggende niveau (intermediate learner), er spanske film på Netflix, HBO etc., samt spanske tv-kanaler endnu alt for hurtige til, at jeg kan følge med, og News is slow spanish (Podcast) er for kedelig at høre på, så jeg har søgt med lys og lygte efter noget, der svarer til lydbøger fra Mofibo (Storytell), og Saxo hvor jeg kan lytte til spanske historier, fortalt langsomt.

Ganas de hablar er dels en Youtube-kanal og en blog, hvor Christina, som underviser i spansk, fortæller forskellige historier på langsomt spansk, bl.a. om sin tilværelse i Tyskland. I sine videoer viser Christina bl.a. de flotte omgivelser, hvor hun bor, som hun bl.a. fortæller om.

Det gør ikke noget, at jeg ikke får fat i det hele. Jeg kan, til enhver tid, stoppe, og slå ordene op i en ordbog. På Youtube er det en stor hjælp af slå undertekster på spansk til, for at kunne fange ord, der “flyder lidt ud i hinanden”, og det hjælper også på stavemåden, bl.a. når man skal så betydningen af ord, man ikke kender, op i ordbogen.

Brug Twitter til at øve et hvilket som helst sprog

En af de måder, jeg har fundet rigtig brugbare, som et supplement til min spanskundervisning, er brugen af Twitter.

Twitter er som Facebook, men hvor man på Facebook har “Venner”, man skriver til og ser deres opslag, og hvor opslag hovedsageligt kun er for disse “venner”, med mindre man gør opslag offentlige, fungerer Twitter sådan, at alle i hele verden kan læse ens opslag, og her kan man følge andre, selvom man ikke har den fjerneste relation. Det betyder, at man, på Facebook, hovedsageligt skriver til de personer, man har tilføjet som “Venner” og læser deres opslag, mens man, på Twitter, skriver til “alle i hele verden”, og kan følge de personer, man særligt ønsker at læse opslag fra.

På Twitter har jeg fundet det nyttigt at følge en række spansktalende personers opslag. Det er ikke altid jeg forstår, hvad de skriver, men i disse tilfælde forsøger jeg at forstå meningen, og bagefter benytter jeg Twitters oversætter til at få meningen, og ser, hvor godt jeg ramte rigtigt.

Jeg skriver også selv på spansk på Twitter, for at øve mig, og jeg føler faktisk, at jeg bliver bedre og bedre til, dels at kunne tolke, hvad andre skriver, men også bedre til selv at udtrykke mig.

Nogle gange får jeg kommentarer fra andre spansktalende, der har læst mine opslag, og så svarer jeg på spansk, andre gange kommenterer jeg andres opslag, på spansk, og så kommer der ofte en dialog ud af dét, på spansk.

Og du kan øve et hvilket som helst sprog. Twitter er vist mere brugt end Facebook, rundt omkring i verden, og alle sprog i verden er repræsenteret, i mere eller mindre grad, tror jeg. De dominerende sprog er dog mest repræsenteret, som engelsk og spansk, men også dansk, arabiske sprog og hvad-ved-jeg.

Man kan også vælge hvilke sprog, man helst ser, men det er langtfra altid, at det er muligt at filtrere så specifikt. Det bedste er, at følge de personer, der taler det sprog, man vil lære. Så får man vist opslag fra disse personer i sit feet, og undgår andre opslag.

I skrivende stund kan du følge mit Twitter-feed til højre i bloggen, men du kan også vælge at gå direkte til mit Twitter-feed.

En uges ferie i Benalmádena

Med et forår, hvor temperaturen er 6 grader, er det godt at tage en uges tid til Spanien. Denne gang gik turen til Benalmádena, lige i nærheden af Carvajal station. Vi har været dér en gang før – et par hundrede meter væk – og det kan bestemt anbefales. Det er nemt og hurtigt at gå ned til stranden og så kunne jeg jo lige gå lidt længere … og lidt længere. Det blev til 4 1/2 kilometer i 24 grader. Og skønt var det. Vi tog også toget til Málaga.

Det er godt at få trænet sit spanske, og man kommer hele tiden ud for, at man ikke lige kan finde ordene. Jeg bilder mig på ingen måde ind, at jeg er god til spansk, men mange gange oplever jeg, at folk hellere slår over i engelsk, når de hører at jeg ikke er så velbevandret, og det hjælper jo ikke på min træning. En enkelt gang sagde jeg til ekspedienten. “Pelo habla en castellano. Nececito practicar” (men tal på spansk, jeg er nødt til at øve mig). Det gjorde hun så, og det gik da meget godt, men nogle gange så forstår jeg ingenting 🙂 og så må jeg bede dem tale langsommere.

Faktisk er jeg nu på det stadig, hvor jeg forstår noget, når jeg læser. Og meget lidt, når jeg lytter til spansktalende. Sidste gang i var der, reserverede jeg bord på en restaurant, over telefonen, og det forstod de. Denne gang bestilte jeg fisk i supermarkedet, og ville sige at den skulle være klar til grill, men jeg fik sagt “listo para barbacoa” (barbacoa står som havegrill på ordbogen.com) og fandt senere ud af, at det vist nok hedder parrilla). I hvert fald forstod hun ikke, hvad jeg sagde. Men hun forstod, at jeg ville have 1/2 Kg laks som filet.

Skidt, det oplever man tit, når man ikke er så god endnu, men så længe man får sit budskab frem, er dét det vigtigste. Og ordbogen bruges flittigt. Det er bare ikke altid jeg kan nå det, og jeg glæder mig til den dag, hvor det er mere paratviden.

Som jeg skrev bliver spansk niveau 5 gentaget flere gange i Det spanske Hus, og det er en stor hjælp, men denne sæson blev hold 5 ikke oprettet. I stedet er der et hold, der hedder 5C, som jeg tilmeldte mig. Der tale vi kun spansk og der er kun forberedelse hjemme til nogle af gangene. Det er virkelig en udfordring, og på et tidspunkt overvejede jeg, at gå tilbage til holds 5 (når det bliver oprettet), men med lærerens ord for, at han synes jeg gør det udmærket, og det også føles bedre, melder jeg mig nok på 5D (samme niveau, blot andet materiale), næste gang.

Suffløsen i klassen

I går talte en anden elev om, at hun, i en anden klasse, havde oplevet, at konen i et ægtepar, der gik til spansk sammen, altid henvendte sig til sin mand, når hun blev spurgt om noget: “Hvad er det nu, der er svaret?”

Jeg har altid foretrukket selv at finde frem til det korrekte svar i klassen. Nogle gange kræver det en smule betænkningstid, for nogle gange er ordene ikke lige paratviden. Men så er det, at en anden elev, der sidder ved siden af, liiige skal være suffløse og hviske det rigtige svar. Det er ikke nogen hjælp, når man forsøger selv. Måske er hun utålmodig for at komme videre?

En anden type suffløse er dén, der altid lige skal brilliere med svaret, for at vise, at hyn (han/hun) godt kan.

Hvis man er gået i stå, giver fortabt, og gør opmærksom på at man ikke kan komme på det, så er det i orden at suffløsen træder ind, men ellers foretrækker jeg, at man lader sin elevkollega finde svaret selv.

Jeg antyder ikke, at det kun er kvinder, der har dén tendens. Referencen til hunkøn skyldes, at jeg altid kun har oplevet det med kvinder.

Spanier eller spanioler, den politiske korrekthed

Jeg er ofte blevet rettet, hvis jeg har benævnt en person fra Spanien som en spanioler. “Det hedder altså en Spanier”, er jeg blevet rettet. Jeg har forhørt mig hos min omgangskreds, som også er blevet rettet.

Men gør det nu dét? Hvorfor hedder det ikke længere Spanioler? “Det er ikke politisk korrekt” var påstanden.

Hvorfor er det så ikke politisk korrekt længere? Jeg spurgte min spansk-lærer, der er fra Spanien, men bor i Danmark. “Det er noget I danskere har fundet på. Jeg ved ikke hvor det kommer fra.” svarede hun, og fortsatte “Vi siger jo selv Los españoles”, og dét er jo rigtigt nok.

Men hvorfor har mange danskere den opfattelse, at spaniolerne bliver fornærmede over at blive kaldt spaniolere?

Efterskrift: Efter udgivelsen af dette indlæg, har jeg fået en mulig forklaring.

Brug flere kilder, når du lærer

Jeg har den filosofi, at man kan altid blive bedre. Også selv om man mener at man har rigtig godt styr på noget, er der altid noget, man ikke ved. Jeg vil ikke på nogen måde påstå, at jeg er nået særlig langt i at lære spansk, men min folisofi kan stadig bruge i begynderstadiet, for der er altid noget, jeg ikke fik helt fat i, de første gange eller på den måde, det blev forklaret.

Derfor bruger jeg andre kilder, end den primære undervisning, jeg får i klassen. Bl.a. har jeg tilmeldt mig et online-kursus, som jeg benytter som sekundær kilde, for her får jeg forklaret tingene på en anden måde, og kan høre det samme om og om og om igen til det hænger fast, lade der gå noget tid og så høre det igen, fordi jeg glemmer det efter noget tid.

Min favorit, som sekundær kilde, er Coffee Break Spanish, som kan høres som gratis podcasts, men du kan naturligvis vælge din egen favorit. RadioLingua, som udgiver Coffee Break Spanish, tilbyder også udvidet materiale, videocasts og bonus-podcasts mod betaling.

Herudover følger jeg andre kilder på Facebook og Youtube. Bl.a. følger jeg Mexikanske Ana, der udgiver Butterfly Spanish, gratis, kvit og frit. Hun er også en af mine favoritter, og hende kan du følge på Youtube.

Nu tænker du måske, ja, ja, der er da forskel på dét spansk, de taler i Spanien og dét spansk, de taler i Mexico, men det tager både Mark fra Coffee Break Spanish og Ana fra Butterfly Spanish også højde for, så du kan være med, uanset om du vil lære den ene eller den anden dialekt af spansk.

“Tøjet er til +6 år”. Eller er det “6+”?

Når vi skal nævne noget, der er “fra et punkt og opefter”, sætter vi ofte et plus på benævnelsen. Men hedder det “+6” eller “6+”?For mig er det logiske, at hvis man siger “+6”, så lægger man 6 til noget kendt (X+6), og så må det betyde “op til noget plus seks”, med en øvre maks-grænse.Hvis det skal være “seks og opefter”, må den korrekte betegnelse derfor være “6+”, altså “seks eller mere”, ikke “+6”.

Træn sprog ved hjælp af fora og lign.

En af de kilder, jeg bruger som supplement, og som jeg har fundet hjælper mig med rigtig meget min træning af spansk (i mit tilfælde, men det gælder alle sprog) er, at jeg har tilmeldt mig en række spanske Facebook-sider og Twitter-profiler m.fl. Det er både grupper, jeg deltager i, nyhedsmediers og tv-kanalers Facebook-sider og privates sider og blogs.

Det gode ved f.eks. Facebook er, at Facebook kan hjælpe med at oversætte. Først forsøger jeg, om jeg kan forstå hvad der står skrevet i et opslag. Hvis der er enkelte ord, jeg er i tvivl om, benytter jeg en ordbog, og når jeg mener at have fundet ud af hvad der står, så trykker/klikker jeg Oversæt, for at kontrollere om jeg havde forstået det korrekt.

Facebook oversætter dog desværre nogle gange forfærdeligt, men det er forfærdeligt nok til at jeg kan se, at det er noget vrøvl Facebook har oversat til, og ikke mig, der ikke forstod det. Hvis jeg vil dobbelttjekke, benytter jeg spanishdict.com, der er meget bedre til at oversætte både ord og tekster, dog kun spansk/engelsk og engelsk/spansk.

En gang imellem kommenterer jeg også (på spansk) de indslag, jeg læser. Igen forsøger jeg at forfatte teksten selv, og så får jeg enten spanishdict.com til at oversætte den spanske tekst, jeg har forfattet, til engelsk, eller også skriver jeg dét, jeg gerne vil skrive, på engelsk, og får spanishdict.com til at oversætte til spansk. Herefter sammenligner jeg med den spanske tekst, jeg selv havde forfattet, for at se hvor godt jeg havde ramt rigtigt, eller om der var noget, der skulle formuleres anderledes.

Da jeg var mindre, og lærte engelsk, havde jeg engelsktalende pennevenner- og det kan du evt. også benytte i dag, uanset hvilket sprog, du lærer. Vi sendte e-mails til hinanden og det tvang mig hele tiden til at slå alle ordene op i ordbogen, jeg var i tvivl om, og når jeg fik et svar tilbage fra min penneven, tvang det mig til at bruge ordbogen til at lære, hvad der blev skrevet, og jeg lærte formuleringen.

 

Juni 2018 — ordnet.dk

Ord tilføjet til Den Danske Ordbog, maj 2018

Jeg mener, at der er flere fejl, som ikke gør sproget godt. Amalie Szigerthy ville være henrykt: Endelig kan jeg få optaget mit vrøvl som reelle ord i en ordbog.

— Læs mere på ordnet.dk/ddo/nyeste-ord-i-ddo/juni-2018

Føler du dig truffet?

Føler du sommetider, at jeg skriver om dig? Så er dette til dig. Ja til alle 20-30 “dig”, der føler sig truffet af at jeg skriver lige netop om DIG.

Hvis du taget dét personligt, er det fordi du OGSÅ kan knyttes til dét, jeg skriver, ikke fordi det er DIG, jeg skriver om. Hvis du føler dét, er det dig, der er noget galt med. Jeg skriver generelt om dét, jeg i mange sammenhænge oplever, jeg udleverer ikke enkeltpersoner.

Jeg vil ikke cencureres for, hvad jeg må eller ikke må skrive, bare for at undgå at 20-30 personer føler sig personligt ramt. Jeg vil ikke ligge under for cencur, bare fordi nogle har en misforstået følelse af at være udleveret.

Spansk niveau 5 gentages flere gange

I Det spanske Hus i København er de første fire niveauers undervisning fokuseret på undervisning i grammatik. Herefter tager man niveau 5, der fokuserer sig på at bruge og træne grammatikken, nogle gange, indtil man er klar til at gå videre til niveau 6.

Og dét er smart, for man lærer forskelligt, og man kan så gentage niveau 5 et antal sæsoner, indtil man er klar til at gå videre, uden at gentage det samme materiale om og om igen.

Dette var jeg ikke klar over. Måske havde jeg ikke været der, den gang min lærer fortalte om det, eller også havde han ikke fået fortalt om denne konstruktion.

Efter at have taget niveau 5, var det naturligt for mig, at niveau 6 ville være efterfølgeren, som jeg skulle på, men for at være sikker på at komme på det rigtige efterfølger-niveau (der er både niveau 6, litteratur og niveau 6, artikler), skrev jeg til læreren.

Til min overraskelse – og forvirring – blev min lærer ved med at svare mig om niveau 5 (og et et hold-nummer), når jeg skrev til ham om niveau 6. Jeg tænkte, at han nok havde misforstået, så jeg tilmeldte mig niveau 6, og fik en automatisk mail om det niveau, jeg havde tilmeldt mig, men kort tid senere endnu en mail om, at jeg nu var tilmeldt niveau 5. Men efter at have talt med læreren, forstod jeg det, og betalte for niveau 5.

Spanske forkortelser: EE.UU.

Jeg troede at EE.UU. var en spansk måde at skive EU på, men jeg har netop fundet ud af, at det er forkortelsen for USA. USA hedder på spansk Estados Unidos og grunden til at det står to gange er fordi det måden at angive flertal på, i forkortelser.
 

Butterfly spanish

En anden kilde, som jeg benytter som supplement til den klassebaserede undervisning, jeg modtager, er Butterfly Spanish, Anas Youtube-videokanal. Dette er hendes hovedkilde til undervisning, hvor hun, nogle gange om måneden, lægger en video op med et nyt emne. Ana er fra Mexico, men hun forklarer spansk både som det tales i sydamerika og i Spanien.

Flere medstuderende har nævnt for mig, at de også benytter sig af Anas videoer. Hun er ret populær, som kilde til at lære spansk, hvis man kan se bort fra at hun somme tider er lidt skabagtig for at virke spændende og vedkommende.

Hun har også en Facebook-side, hvor du også har mulighed for at se hendes Youtube-videoer.

Ana har for nylig fået et website, hvor man dog hovedsageligt kan tilmelde sig hendes nyhedsbrev med tips til spanskundervisningen, og donere et beløb, men du kan også se hendes videoer her.

Gratis podcasts: Coffee Break Spanish, rigtig god undervisning

I min søgen efter supplerende undervisning, som ikke krævede min konstante deltagelse, men som jeg kan tage, når jeg har tid, fandt jeg Coffee Break Spanish podcast, som jeg virkelig lærer meget af.

Jeg får rigtig meget ud af at lytte til de gratis podcasts. Mark, som er læreren, underviser på en rigtig god måde, og gentager igen og igen, langsomt og lærerigt. Han er virkelig god til at undervise. Cara, er eleven. Hun er ikke bare en fiktiv person eller skuespiller, men som bliver undervist i spansk. Som vi andre ville gøre, spørger hun ind til dét, hun ikke forstår, og Mark forklarer rigtig godt.

Jeg selv lytter til det i iTunes på min mobiltelefon eller computeren, men det er også tilgængeligt på nettet eller sågar i Spotify.

Podcasts, i sig selv, er rigeligt til, at jeg får en rigtig god undervisning, men RadioLingua, som udgiver Coffeee Break Spanish, har meget andet, man kan få adgang til, hvis man tegner et abonnement.

Forskellige undervisningsmetoder

Undervisning kan foregå på forskellig måde. Nogle lærer bedst på den ene måde, andre på en anden.

Gramatik og øvelser: På de første to hold (Spansk begynder og Spansk 1), som jeg tog gennem AOF, var underviseren fra Mexico. Hun underviste ved at præsentere os for en række remser og tabeller, hvor vi kunne øve gramatik, verber m.v. Her følge jeg, at jeg læste meget (i forhold til hvad jeg kunne). Denne lærer havde desværre kun disse to hold, jeg skulle skifte lærer (og bøger), for at fortsætte.

Samtale: På hold 2, som jeg også tog gennem AOF, var væreren fra Madrid. Hendes undervisning var mere samtale og oplæsning, men meget lidt gramatik og verber. Personligt følge jeg det ustruktureret, og på grund af hendes egne dansk-kundskaber, rettede hun os tit for noget, der var korrekt, enten fordi hun i virkeligheden havde ment noget andet i de opgaver, hun gav os, eller misforstod os (flere elever kommenterede dette, engang imellem: “det sagde vi jo også”). Jeg føler faktisk, at jeg er gået tilbage, i forhold til dét, jeg lærte på de to første hold.

Nu er jeg startet i Det spanske Hus. Her er vi tilbage på, efter min mening, det gode spor, som jeg føler, jeg lærer af. Det er et ægtepar, der underviser. Han er dansk, og tager første halvdel af en undervisningsdag med gramatik og verber, men hun, som er spansk, tager anden halvdel med oplæsning og oversættelse.

Jeg har været der én gang, men jeg glæder mig.

Lommetyren

Da jeg begyndte på Spansk hold 2 (3. hold), brugte læreren en bog der hedder ”Lommetyren”. ”Hvad er dog dét for et åndsvagt navn”, tænkte jeg.

Men senere gav det mening, for den oprindelige bog hedder ”Tag tyren ved hornene”, som refererer til tyren, som er en slags spaniens national dyr, eller måske rettere nationale dyresymbol.

Den senere udgivelse er nemlig en mindre udgave, end den første, i ”lomme”-format (A5-format). Og så giver det pludselig mening, at kalde den ”Lommetyren”.

 

Tema ”Almindelige sprogfejl”: At ligge- eller lægge sig ned #sprogbrug #sprogtip

At ligge er det at befinde sig i en bestemt stilling, imens at lægge er det at anbringe noget eller nogen, altså bevægelsen derhen.

Det hedder “Jeg ligger dårligt”, “Avisen ligger på bordet”, når det er noget der er i en stille position, imens det hedder “Jeg lægger mig på sengen”, “Jeg lægger avisen på bordet” når det er bevægelsen der hen.

Journalisternes formidling af sproget

I en gruppe på Facebook blev henvist til en artikel i BT. Gudskelov er kvinden ikke blevet delt i flere dele, men jourlistens sprogbrug, og brug af betegnelsen ”Togchauffør” om Lokoføreren, har skabt en del debat, her under de sædvanlige diskussioner om at man er efter folk, der ikke staver- eller skriver korrekt, blot på grund af berøringen med enmet, på samme måde som man bliver beskyldt for at være racist, blot fordi man berører emnet om indvandring, anden etnisk herkomst og hvilke andre betegnelser som skaber en del berøringsangst.

Det er ikke et spørgsmål om at bekræfte hinanden i at det er for dårligt, og ej heller at der er tale om et stort problem, men blot at jeg, indledningsvis, anførte at jeg ikke brød mig om betegnelsen ”togchauffør”, da det hedder en lokomotivfører (lokofører), og at jeg samtidig anførte at jeg godt kan forstå folks mærkværdige sprogbrug, når det er dét, de hører og læser. Sproget er en måde at forstå hinanden, og så hjælper det ikke at man siger skovl når man mener spade, at sige “dyret” som en it-bruger engang sagde til mig da hun mente sin pc … eller var det musen hun mente? ”Gå ikke over sporet, der kommer tog? Her er det skinner så her må jeg godt gå over” 🙂

Her i min sprogblog er jeg ofte blevet skudt i skoen at jeg er ude efter folk, men jeg har den holdning at hvis man ikke får noget at vide, hvordan skulle man så kunne gøre det bedre. Det gælder os alle. Og journalisterne er netop dem der giver os sproglig viden, og derfor skal det være korrekt, dét de formidler.

Tal ordenligt: Grimt, groft og nedsættende sprog på Internettet

I Aftenshowet på DR1 i går aftes var der et indslag om vores grimme sproglige kultur på Internettet.

Men det er altså også meget forskelligt hvordan folk opfatter ting. Både online og i det virkelige liv kan man skrive nok så velovervejet, men blive opfattet på 20+ forskellige måder.

Det er noget jeg kan nikke genkendende til. De groveste svinere lader jeg passere og sletter uden offentliggørelse, mens jeg forsøger at svare sagligt på de mindre beskyldninger.

Når jeg skriver om sproget er det altid skrevet ud fra en betragtning om at hvis man ikke får noget at vide, hvordan skulle man så kunne gøre det anderledes, og folk må da fuldstændig selv om hvorvidt de vil rette sig efter det, jeg skriver, eller ej, for det har aldrig været min hensigt at pege fingre af nogen eller at være belærende. Alligevel er der personer, ja, selv tidligere kolleger, der har været ude med riven med beskyldninger om hvad baggrunden for det, jeg skriver, er, og der er sågar personer, beskylder en for de værste ting og truer med at slæbe en i retten for det som vedkommende, uberettiget, mener at man har gjort.

Indslaget i DR handler mere om de rigtig grove ytringer, som ikke er til at misforstå, men det handler altså også i høj grad om den måde vi opfatter tingene på.

Tema ”Almindelige sprogfejl”: Udemærket #sprogtip

At stave ordene rigtigt kan være svært for mange. Og det er forstårligt for vi staver som vi ser det eller hører det. Men de fleste staver nu udemærket.

Men er det nu så udemærket? Nej, for selv om vi siger det, når vi taler, så staves ordet faktisk ”udmærket”.

Du kan læse mere om ordet på sproget.dk

Tema “Almindelige sprogfejl: Strukket

Ordet “strukket” er ikke en autoriseret sideform af “at strække”. Den korrekte form er “strakt”.

Ordet “strukket” bruges også som en bøjning af “strikke”, men her er den korrekte form “strikket”.

Kilde: ordbogen.com

Påkørt i GÅgade #politidk @KobenhavnPoliti @VestegnsPoliti

Alene det at jeg er nødsaget til at bruge betegnelsen “person med forældre af anden etnisk herkomst end dansk” og gå på listesko for ikke at blive beskyldt for at være racist, er i sig selv et skråplan. For jeg har bestemt ikke noget imod denne gruppe af mennesker, og jeg synes det er dejligt at vi alle kan omgås hinanden i fred og fordragelighed. Og det kan vi da heldigvis. uanset om man har boet i Danmark i generationer, eller man kommer fra en familie med anden baggrund end dansk.

Når jeg alligevel nævner det, er det ikke fordi jeg generelt set ser på denne gruppe mennesker på en bestemt måde, men fordi jeg, i de tilfælde hvor der sker noget ufredeligt, oplever at det, i langt de fleste tilfælde, er personer med en arabisk baggrund. De er mere frembrusende, mere truende og – selv om danskere er blevet meget egoistiske – er meget sådan “flyt dig, her er det mig der bestemmer og ellers smadrer jeg dig, kører dig ned eller slår dig ihjel”. Og gudskelov er det de færreste, men når det sker er det oftest denne gruppe, der gør det surt for andre mennesker. Det er et min oplevelse, og i min verden et faktum, uden at jeg dog kan dolumentere det.

Og det er som regel altid med trusler. Ved en påkørsel i en flersporet rundkørsel i Høje Taastrup, agerede føreren som om han var i gang med at ringe til “sin fætter”: “I kommer, og I kommer NU” sagde han kommanderende med sin telefon op til øret.

Da en arabisk udseende mand kørte med høj fart ned ad gågaden Fiolstræde i København, truede han mig med at køre mig ned og slå mig ihjel, blot fordi jeg bad ham sænke farten. Jeg var naturligvis også racist fordi jeg tillod mig at forhindre ham i at gøre som det nu passede ham at køre i GÅgaden.

En taxi chauffør, der påkørte mig i Krystalgade i København, der hvor der er GÅgade, truede han mig også med at komme ud af bilen (han brugte ille ordet bank, men hvad havde han ellers tænkt sig at komme ud for?).

Og det er jo synd at personer med arabisk baggrund ser sig set ned på, opfatter at danskerne generelt er racister, men der er altså også en del der ødelægger det. Selv om man, på ingen måde er det, anser mange med arabisk baggrund samtlige danskere for at være racister hvis man så meget som prøver at anfægte deres dominerende tilgang til andre mennesker. Eller er det snarere dem selv der er racisterne og ser racistisk på andre mennesker der ikke er som de selv. Altså dem selv der ikke kan opføre sig anstendigt, og truer med bank eller drab hvis de ikke kan få lov til at opføre sig som det passer dem og vi andre ikke bare vil makke ret og gøre som de siger. Har de et mindreværdskompleks?

Og henvender man sig til politiet får man bare at vide at de godt ved det, men intet kan gøre. Og i tilfælde hvor det sker lige for øjnene på betjentene i en patruljevogn, vender politiet det blinde øje til.

Politiet er naturligvis heller ikke generelt sådan. Men også her er det det man oftest oplever. Og det er både ærgerligt og frustrerende.

Hvad skal der til for at politiet griber ind? Hjælper det overhovedet noget? Er befolkningen overladt til sig selv? Det ved disse personer som jeg omtaler, og det er derfor de bare kan opføre sig som det passer dem og “ringe efter sine fætre”. Er det det de er vandt til? “Gør som du har vil og slå dem ned der gør modstand for du bestemmer”?

Jeg ved det ikke, men jeg oplever det sådan … fra de få med arabisk baggrund som ikke kan begå sig i det dansk samfund.

Tema ”Manglende ord”: Super hvad

Det er blevet så almindeligt at bruget udtrykket ”Super” som afsluttende bemærkning i samtaler eller e-mail korrespondance, for at udtrykke tilfredshed: ”Jeg har ringet til banken, som vi aftalte” … ”Super!”.

Men ordet ”Super” betyder meget (eller mega), og kan således ikke så alene: ”Jeg har ringet til banken, som vi aftalte” … ”Meget!”. Det er jo noget vås.

Er det så ”Super dejligt”, eller ”Super ærgerligt” eller noget helt tredie? Vi ved det ikke, for det fremgår ikke af sætningen. Men det er nok noget positivt 🙂

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Du kan slippe for at se tidligere rejser, ved at trække ned #sprogbrug #rejseplanen

Rejseplanens mobilapp til iPhone giver mulighed for at se tidligere rejser, ved at trække skærmbilledet op eller ned. Teksten, der vises når man trækker, lyder: “Træk ned og slip for at se tidligere rejser”.

Tema ”Almindelige sprogfejl”: Adrelin #sprogtip

Adrenalin er et hormon der dannes i binyrernes marv og udskilles i større mængde i situationer hvor organismen skal yde en hurtig eller voldsom indsats (kilde: sproget.dk).

Men en gang imellem hører jeg ordet udtalt hvor man har snuppet en del af ordet af: ”Adrelin”. Det skyldes formentlig at det bliver opfattet sådan, når man hører det udtalt hurtigt, og derfor får den opfattelse at det er sådan det udtales. Måske er det i kategori med Danskernes sproglige dovenskab.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema ”Almindelige sprogfejl”: Matriale #sprogtip

Vi siger det hurtigt for dels at kommet let hen over det, men også for ikke at kede tilhøreren: ”Matriale”. Det er nemlig lidt mere besværligt at udtale ordet som det staves.

I praksis kan man normalt ikke høre forskel, med mindre man artikulerer mere tydeligt. Men når man staver ordet, skal det altså staves Materiale.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema ”Almindelige sprogfejl”: Det fungere godt #sprogtip

Det kan være rigtig svært at høre forskel, dels fordi vi korter ordene af når vi taler, for at det skal gå lidt stærkere, og så tilhøreren ikke bliver træt af at vente på budskabet, men også fordi vi lærer af det vi hører. Derfor har rigtig mange svært ved at kende forskel på om der skal-, eller ikke skal ’r’ i endelsen af et ord.

Dette er den ”uvidenskabelige” forklaring. I denne artikel er der faktisk mange af disse ord. Det er ofte udsagnsledet (det man gør), der går galt:

  • Kende
  • tale
  • tilhøre
  • vente
  • lære
  • høre
  • hedde
  • fungere

Det hedder ”at fungere” (uden ’r’), men i nutid hedder det ”fungerer”. I nutid ender udsagnsord altid på ’r’.

Du kan læse flere eksempler på sproget.dk.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema: “Almindelige sprogfejl”: Bedler #sprogtip

Hvordan ordet “billeder” kan blive til “bedler” er, efter min overbevisning, i kategorien Sproglig dovenskab.

Det lyder forfærdeligt, og man kan sagtens udtale “billeder” hurtigt. Det er ikke som med de dagligdags afkortede ord “tager” der udtales “ta’r” og “haver” der er blevet til “har”. Disse ord er, i deres tidligere udtale, med til at sænke hastigheden i udtalen, men det er den korrekte udtale af “billeder” ikke.

Derfor er der ingen grund til at udtale det “bedler”, og ville, i det tilfælde at det kunne afkortes som “ta’r” skulle udtales som “bil’der”, “ikke “bed’ler”. Udtalen “bil’der” med hårdt ‘d’ hører man også, vist hovedsageligt i Jylland eller af jyder, men det er stadig forkert.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Afklimatisere #sprogtip

Det er naturligt at tro at det hedder “afklimatisere” når noget tilpasser sig omgivelserne. Begyndelsen af ordet kommer dog ikke af noget der skal fjernes (“af”). Ordet staves “akklimatisere” og kommer fra latin “ad-” og græsk “klima”. Du kan læse mere om ordet på http://sproget.dk/klimaord/akklimatisere

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Kilde: sproget.dk

Tema “Almindelige sprogfejl”: Freksempel #sprogtip

Endnu en af vores afkortede ord, men til forskel fra ”har”, der er en kort version af “haver” (nutid af at “have”), findes ordet “Freksempel” ikke. Det er ikke et ord, men en sætning, ”For eksempel” der kommer af ordet ”eksempel”. ”For eksempel” betyder det som der lige er blevet talt om, men er ikke hverken mere besværligt eller langsommere at udtale, så efter min mening er ”Freksempel” bare en grim måde at udtale det på.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Kilder: sproget.dk og ordnet.dk

Tema “Almindelige sprogfejl”: Gemmen

“Gemmen” hører man somme tider hvor man ellers ville have sagt “gennem” [gen-nem] altså lige som i “gennemrode” og “gennemlæse”.

At vi nogle gange bytter om på n og m og udtaler det [gemn] tror jeg skyldes vores naturlige hang til at korte ord af for at lette sproget.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Kilde: sproget.dk

Tema “Manglende ord”: Jeg kunne godt noget mad

Det er blevet så almindeligt at undlade ord i sætningen. ”Ih jeg kunne altså godt noget med lige nu”. Kunne godt HVAD noget mad? ”Stjæle noget mad”? ”Flå noget mad”? ”Tæske noget mad”?

Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Manglende ord”: 10 kilo

Ofte ved vi godt at når vi siger 10 kilo, så mener vi Kilo gram. Men Kilo betyder jo Tusinde, så det er ikke altid lige logisk hvad du mener når du f.eks. siger “10 kilo”: ”Han fik 10 kilo” og så har han sikkert fået 10.000 kroner. ”Han gik 10 kilo” hvor man nok mener Kilo meter. ”Giv mig 10 kilo” hmm, er det nu 10 Kilo gram han vil have eller er det 10.000 kroner? Måske vil havn have en vej på 10 Kilo meter”.

Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

“Du stavede selv forkert!” – Morsomhed eller mobning?

Jeg har intet imod at få en venlig info, hvis jeg har lavet en fejl. Så kan jeg blive bedre. Selv om jeg prøver at være grundig med at undersøge fakta, inden jeg skriver, så sker det desværre at jeg laver en fejl. Det skete bl.a. med mine indlæg om forum, konto og virus.

Også gerne når jeg laver en ”stavefejl”. Men ofte er der ikke tale om ”stavefejl”, men ganske almindelige tastefejl, som opstår når det går stærkt. Jeg kan naturligvis også stave forkert, og så er det dejligt at blive rettet.

Men når irettesættelsen ene og alene er ”drilleri” fordi jeg skriver om sproget og almindelige fejl og har tastet forkert, så opfatter jeg det som tåbeligt.

Voksenmobning siger mere om den der mobber end den der bliver mobbet, for den der mobber er sunket dybt. Især hvis man er i en alder over de 30 år og derfor burde kunne opfattes som voksen, så 

Ikke alle staver lige godt. Og med rette, for hvis de konstant læser noget forkert, eller ikke får det rettet, så kan de jo af gode grunde ikke vide andet. Det er det der er tanken med mine sproglige skriverier. At forsøge at hjælpe.

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Manglende ord”: Min mobil

Det er blevet så moderne at undlade ord i det man siger: ”Har du set min mobil?”.

”Mobil” betyder ”flytbar”. Ofte ved man godt hvad der menes, men det er ikke altid: ”Mobil kran”? ”Mobil diskotek”? ”Mobil radio”? ”Mobil telefon”?

Det er måske logisk hvad du mener, men det er det ikke altid. Sig derfor hvad det er du mener.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Modsat betydning”: Overbevist

Det er pudsigt med det danske sprog, for nogle gange siger vi det styik modsatte af hvad vi egentlig mener: “Jeg er overbevist om at det er det rigtige”

Hvis det er bevist (altså noget man kan bevise), så er der ingen tvivl. Over betyder mere, så overbevist må jo betyde at det er mere end bevist.

Men i virkeligheden betyder ”Overbevist” i virkeligheden kun at det er stærk tro, ikke at noget er bevist.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Modsat betydning”: Sikkert

Det er pudsigt med ord, for nogle gange mener danskere i virkeligheden det stik modsatte af hvad de siger; “Han er her sikkert om lidt”, men så er det i virkeligheden slet ikke sikkert. I virkeligheden er det usikkert, for hvis man var sikker ville man sige ”Han er her om lidt”. Så ”sikkert” betyder at man ikke er helt sikker.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema ”Almindelige sprogfejl”: Skrive en blog eller en Twitter #sprogtip

Det sociale medie, blog, kommer af ordet web-log. En almindelig misforståelse er at man skriver en blog. ”Du har skrevet mange blogs i dag, hva’?”

En log er en liste over en række hændelser, som løbende bliver skrevet i loggen. Der er således tale om én log og mange hændelser. Man skriver ikke en log, hver gang man har skrevet en hændelse.

En bog er en samling af sider. Der er således tale om én bog og mange sider. Man skriver ikke en bog, hver gang man har skrevet nogle notater på en side.

En tv-station viser mange udsendelser. Der bliver ikke sendt en tv-station hver gang du ser en udsendelse.

En blog er en samling af indlæg (engelsk: posts). Lige som man ikke ”skriver en bog” hver gang man skriver noget på en side, eller der kommer en ny tv-station hver gang der sendes en udsendelse, så skriver man heller ikke blog hver gang man skriver noget.

Man skriver ”en side” i bogen og man skriver ”et indlæg” i bloggen. Man skriver heller ikke ”en twitter” når man skriver noget på det sociale medie Twitter. Man skriver ”et*) tweet”.

*) Carl-Lykke Pedersen (CLp) har rejst tvivl om hvorvidt det hedder ”Et tweet” eller ”En tweet”, og refererer til Nyt fra Sprognævnet, september 2009, hvor Dansk Sprognævn citerer Computerworld.dk fra 17.10.2008  for at det skulle hedde ”En tweet” frem for ”Et tweet”.

Jeg undersøger sagen nærmere, ikke for at få ret, men for at komme tvivlen til gode. I dette tilfælde svarer ordbogen.com følgende:

Dansk Sprognævn har endnu ikke medtaget substantivet “tweet” i Retskrivningsordbogen. Det er derfor svært at sige, hvorvidt de har afgjort, om ordet skal være fælleskøn eller intetkøn.

Ved en googlesøgning får man ca. 10.000 hits på “et tweet” og knap det halve på “en tweet” – det tyder på, at det er mest almindeligt at kalde det “et tweet” (i den almene befolkning).

I Den Danske Netordbog, som er tilgængelig på Ordbogen.com, står begge former anført, men “et tweet” anbefales ikke. Det vil altså sige, at redaktionen bag Den Danske Netordbog har valgt fælleskønsformen som den primære.

Der er således belæg for, at både “en tweet” og “et tweet” bruges i praksis. Det kan eventuelt have betydning for kønsangivelsen, hvad man associerer med i forbindelse med tweet. Hvis man, som du, tænker på et indlæg, lader man måske indlægs intetkønsangivelse følge med og kalder det derfor “et tweet” (et tweet-indlæg). Hvis man, som Den Danske Netordbog, tænker på en besked, kalder man det derimod “en tweet” (en tweet-besked).

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Almindelige sprogfejl”: En konti / Kontoer / Kontoerne #sprogtip

Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte.

Jeg har en del gange hørt entalsformen konto omtalt som ”en konti”. Dette er forkert ifølge sproget.dk.

Jeg havde også forsøgt at undersøge flertalsformen kontoer. Men ikke godt nok. Jeg har nu undersøgt det igen og har fundet ud af at det har være tilladt at skrive ”Kontoer” helt tilbage i 1929. Jeg beklager at jeg tidligere har skrevet at kontoer er forkert. Det var dårlig research (research er tilladt ifølge ordbogen.com) fra min side.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Tema “Manglende ord”: Stand Up

At stå op er der ikke, i sig selv, noget sjov ved. Alligevel ved vi godt at Stand Up har noget at gøre med vittigheder fortalt på scenen til et publikum: Stand Up Commedy

Tema “Almindelige sprogfejl”: En kilomet #sprogtip

Vi er vandt til at ”er” i slutningen af ord indikerer at det er et flertals ord: ”12 kilometer”. Men i modsætning til mange andre ord, er hedder også ”kilometer” selv om det kun er én kilometer.

Du siger jo også ”en meter”, ikke ”en met, og derfor hedder det heller ikke ”en kilomet”, men ”en kilometer”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Kommenter på det jeg har sagt, ikke på det du tror jeg vil sige #sprogbrug

Nogle mennesker har det med at konkludere meget tidligt og afbryder frem for at høre efter hvad der faktisk var til hensigt at sige. I Japan ser man dette som særdeles uhøfligt

Tema er ment som en hjælp, ikke en irettesættelse, ikke drilleri #sprogbrug

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Læs gerne en bog. Offline!

Hvorfor er det helt legitimt, ja endda velset, at læse en bog, men så snart det foregår online, på internettet, så bruget folk ord som “nørd” og lignende.

“Jamen det er jo kun for sjov”. Men hvorfor er det sjov? Hvorfor er det mere legitimt at læse en bog IRL (in real life) end at gøre det online, eller som her, at skrive?

Vidste du: Nogle mener at vide at det er en bestem person jeg ofte skriver om, når jeg skriver, men det er ikke rigtigt. Jeg skriver generelt, men der er naturligvis altid en hændelse der udløser at jeg skriver om det.

Tema “Almindelige sprogfejl”: Vira, viraen, virusser #sprogtip

Vi er vant til at flertalsord skrives med ’er’ i endelsen. Det samme er dog ikke tilfældet med ”virus”. Virus hedder ”vira” i flertal, men siden 1986 har man også kunnet skrive virus(s)er. Men selv om virus hedder vira i flertal, er det ikke korrekt at skrive Viraen.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.