Tag-arkiv: ego

EDB-tidens krævementalitet

“Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå,” står der i den kendte børnesang, “Der bor en bager” – bageren i Nørregade.

Men sådan er det ikke i dag. Tiden er til at alle systemer skal være oppe at køre 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 52 uger om året (og ikke 365 uger om året, som det ofte benævnes med “24 x 7 x 365”).

Der skal være ubegrænsede mængder af plads, systemerne må ikke gå ned på noget tidspunkt (kva 24 x 7 x 52) og ædringer skal laves online, altså uden nedetid, hurtigt efter at vi har bedt om det.

Har jeg brug for hjælp, skal jeg kunne ringe og få hurtig hjælp fra en person der forstår mit problem og har den rette hjælp lige ved hånden.

Og det kan alt sammen godt lade sig gøre, hvis man blot har ressourcerne- og personale nok til hele tiden at kunne planlægge det ordenligt, folk der er dedikerede til at varetage netop denne bestemte opgave, f.eks. at sørge for at backup kører som det skal, data bliver gemt lang tid nok til at man altid kan komme tilbage til det nøjagtige tidspunkt hvor en hændelse indtraf, f.eks. at en bruger fik slettet en fil (som bruger i øvrigt ikke havde gent endnu) eller som ved en anden hændelse blev slettet, og så hurtigt at jeg kan få filen tilbage straks efter jeg har bedt om det, eller at en fejl indtraf, mens andre skal have tid til, konstant, at sikre et design, så eventuelle nedbrud ikke får mærkbar, negativ indflydelse for brugerne.

Vi vil bare have at systemerne er oppe, at vi har adgang til det vi skal bruge, lige når vi skal bruge det, systemet skal være hurtigt og svare straks, for jeg gider ikke vente mere end 2 sekunder før jeg får et tilfredsstillende svar, f.eks. på at handlingen er udført, eller hvad det nu var jeg var i gang med.

Men jeg vil ikke give noget for det. Det skal være gratis. Eller i hvert fald ikke koste mig mere end et mindre beløb pr. måned, men så skal service altså også være i top.

Er der en fejl, behøver jeg ikke fortælle hvad det er der er problemet, blot at “Den siger noget med, at det kan den ikke” og slet ikke fortælle hvad jeg gjorde og i hvilken situation fejlen opstod. Men den opstod jo heller ikke, for systemet skal køre, fejlfrit, 24 x 7 x 52.

Jeg er selv en af dem der synes at “det bare er SÅ belastende” at skulle vente lidt tid på at få svar, at gøre de samme ting om og om igen, fordi systemet er upraktisk opbygget, at det ikke “bare virker”. Bageren i Nørregade er lukket, og jeg vil have alt for intet. Det er mit krav, og hvis det ikke kan opfyldes, er det IT-afdelingens skyld, for det er deres ansvar.

Fej for egen dør

Når man standser i trafikken, hvad enten man kører i bil eller på cykel, skal man naturligvis give tegn til standsning. Det fik jeg da også, meget bestemt at vide i dag, hvor jeg forsigtigt sænkede farten.

Sagen var bare lige den at han jo lige havde glemt at man holder tilbage ved en fodgængerovergang, hvis der er fodgængere der skal over, og at han således må være forberedt på at man sænker farten.

Han havde åbenbart ikke selv tænkt sig at overholde færdselsloven.

 

Parkering hvor der nu lige er plads

At parkere i København er sommetider efter egne reglerParkering i København kan være en udfordring. Det er sjældent at man ser reglen om 10 meters afstand fra en sidevej, indkørsel m.v. bliver overholdt.

Oversigtsforholdene begrænses væsentligt. Det fandt jeg selv ud af da jeg, for første gang i 4 år, kørte bil forleden dag (varevogn hvor man kun kan bruge spejlene) og skulle ind over en cykelsti på Gammel Kongevej. Jeg kunne ikke se cykelstien i spejlet fordi der holdt en anden bil ulovligt parkeret så jeg derfor måtte holde skråt. Jeg måtte vende om og køre ind i porten fra venstre i stedet for fra højre, hvilket tvang mig til at krydse en fuldt optrukket linie (der godt nok stoppede lige på højre side af porten så det var vel ikke så slemt alligevel).

Men andre har det med at holde hvor de nu synes det passer dem bedst at parkere, som denne flyttebil, der holdt en hel weekend og spærrede, ikke bare for udsynet, men spærrede en hel vognbane.

Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet?

Når der nu er rødt, så cykler man da bare op på fortovet. Ikke fordi man kommer hurtigere frem, næh, man skal jo alligevel holde for rødt. Ikke fordi man har lyst, ikke for at forhindre at andre kommer i fare, næh bare så man ikke selv bliver påkørt. Man skal bare forest, og skidt med de fodgængere der er i fare for at blive påkørt.

Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet, frem for at vente til der blev grønt? Ingen verdens ting. For han kom ikke igang med at cykle, da der blev grønt, før vi andre havde passeret ham. Så han kunne lige så godt have overholdt loven og taget hensyn til andre end sig selv.

Hvorfor SKAL nogle cyklister ABSOLUT uden om- og op foran os andre ved rødt lys

Hvordan kan det være at nogle cyklister absolut skal op for at holde foran alle andre cyklister, der i forvejen holder for rødt, og endda sommetider helt ude i selve krydset?

Det besynderlige er, at når der så bliver grønt, så bliver de holdende, og spærrer dermed for de cyklister, der holdt der i forvejen.

Hvad er formålet med dette? Det er muligvis legalt (bort set fra at passere stoplinien når der er rødt) – jeg kan ikke finde noget om det i færdselsloven, men hensyntagende er det i hvert fald ikke. Skal vi kalde det ubetænksomhed eller måske direkte egoisme?!