Parkering i København kan være en udfordring. Det er sjældent at man ser reglen om 10 meters afstand fra en sidevej, indkørsel m.v. bliver overholdt.
Oversigtsforholdene begrænses væsentligt. Det fandt jeg selv ud af da jeg, for første gang i 4 år, kørte bil forleden dag (varevogn hvor man kun kan bruge spejlene) og skulle ind over en cykelsti på Gammel Kongevej. Jeg kunne ikke se cykelstien i spejlet fordi der holdt en anden bil ulovligt parkeret så jeg derfor måtte holde skråt. Jeg måtte vende om og køre ind i porten fra venstre i stedet for fra højre, hvilket tvang mig til at krydse en fuldt optrukket linie (der godt nok stoppede lige på højre side af porten så det var vel ikke så slemt alligevel).
Men andre har det med at holde hvor de nu synes det passer dem bedst at parkere, som denne flyttebil, der holdt en hel weekend og spærrede, ikke bare for udsynet, men spærrede en hel vognbane.