Tag-arkiv: IT

Hvorfor stiller IT-support dig så mange åndsvage spørgsmål?

Når du ringer til Helpdesk, er det vigtigste for dig bare at få løst dit IT problem. Og det kan måske synes irriterende eller underligt at supporteren stiller så mange åndsvage spørgsmål, i stedet for bare at løse problemet.

Ikke for sjov
Men det er ikke for sjov eller for at irritere dig eller vinde tid, at supporteren beder dig genstarte din pc. Ej heller at du skal svare på så mange spørgsmål.

Forestil dig at du står et tilfældigt sted i byen. Du ringer til Taxi og siger at du gerne vil hentes, og knalder derefter røret på. Selv om Taxi chaufføren er meget bekendt med det meste af byens infrastruktur så ved han ikke hvor du befinder dig i byen og heller ikke på hvilket gadehjørne det er, han ved ikke hvilken by du skal til, hvilken gade og hvilket et hus. Først når han ved det, kan han finde en vej.

Men hvis der nu er vejarbejde på den bro I skal over, skal han finde en anden vej for at komme over. Han kender ikke hele byen og skal først finde ud af hvordan han kommer til den anden bro.

Sådan er det også med IT systemer
Du er nødt til at hjælpe supporteren med at finde ud hvordan lige præcis din computer er. Benytter du det ene program eller det andet? Hvilken fejlmeddelelse får du? Og du er nødt til at fortælle om fejlmeddelelsen er “din bil er i stykker”, “broen er oppe”, “Broen er den gået i stykker” eller “Der holder en bil på tværs på broen” – Det er ikke nok bare at fortælle at du ikke kan komme over broen.

Med IT systemer er det heller ikke nok bare at fortælle at du ikke kan komme ind.

Du er nødt til at hjælpe supporteren med at hjælpe dig. Supporteren er god til at gætte, men kan kun gætte ud fra fakta og viden som du oplyser ham eller hende om.

Andre kan læse mails du sender fra din webmail!

Vidste du, at selv om din forbindelse til din Webmail er krypteret (https) så er din e-mail det ikke?

At du benytter en sikker forbindelse (https) beskytter kun imod at andre kan aflure dit bruger-id, password og andre oplysninger du indtaster i din webmail (og andre steder der benytter https. Din mail sendes stadig i almindelig, ukrypteret, klartekst.

http og https har sådan set ikke noget at gøre med e-mail, det er kun din web-adgang til f.eks. den webmail hvor du har din e-mail liggende.

Vil du kryptere din e-mail, så andre ikke kan læse den når du sender den, skal du bruge mail-kryptering. Teknisk er det det samme, men det behøver du ikke bekymre dig om.

Godt at vide er dog hvordan du gør og lidt om hvordan det fungerer.

Du og modtager skal have et sæt nøgler: En offentlig og en privat. Din private nøgle kender kun du, og det er kun modtager der kender sin egen private nøgle. Begges offentlige nøgler kan alle i hele verden godt kende til.

Når du skal sende en krypteret mail, skal du kryptere mailen med modtagerens offentlige nøgle. Det er så kun modtageren med denne unikke offentlige nøgle der kan dekryptere mailen med sin private nøgle og dermed læse mailen.

Det samme sker hvis du skal modtage en krypteret mail. Her krypterer afsender e-mailen med din offentlige nøgle, og fordi det kun er dig der kender den private nøgle der passer til din offentlige nøgle, er det kun dig der kan dekryptere-, og dermed læse mailen.

Du kan bruge Nemid til det, eller et program ser hedder PGP (Pretty Good Privacy), men både afsender og modtager skal bruge det samme.

Du kan læse hvordan på nemid.nu eller openpgp.org

Sikkerhedskopiering for private? Online backup

Ulempen ved at tage backup på disketter, cd, dvd (der ikke kun er til film, men blot er et medie der har større kapacitet end en cd), ekstern harddisk eller et lokalt disksystem (NAS), er at det netop er lokalt. Det beskytter ikke imod en eventuel brand. Vil du være sikker på at dine data er intakte, er online backup et godt alternativ.

Der findes mange forskellige udbydere. Nogle Internet udbydere tilbyder også en gratis- eller billig backup-løsning i forbindelse med brugerens abonnement, men ellers har du et antal alternativer. Jeg kender ikke[1] kvaliteten af nedenstående, men her er et par eksempler.

Når du tager backup til et lokalt medie (som beskrevet i første afsnit), hvad enten det er en flytbar disk i din computer eller et disksystem eller lign., så er forbindelsen kort og du er alene om at bruge den. Derfor går det ret stærkt. Men når du benytter en online backup, skal du tænke på at hastigheden bl.a. afhænger af din forbindelse til din Internet udbyder (det er her upload-hastigheden du skal være opmærksom på), og alle de andre mennesker der også benytter internettet. Og er din online backup-udbyder placeret i f.eks. USA, så er det bedst at tage backup imens amerikanerne sover og ikke bruger internettet, for så snart de står op, bliver hastigheden her fra Danmark og andre lande, markant lavere. Ikke at det går langsomt, men det bliver langsommere.

Har du en stor harddisk, tager det også længere tid end hvis din harddisk ikke er så stor. Derfor kan du, med fordel, udvælge hvad det er du vil tage backup af. Hvis du tager backup af hele din harddisk, tager du også backup af dit styresystem, det system som fortæller din computer hvordan den skal arbejde (Windows, Mac OS X, iOS, Linux, UNIX, m.v.). Og dette kan du installere igen, hvis det går galt. Men hvis du udvælger hvilke data der skal tages backup af, er mængden ikke så stor og det går derfor hurtigere. Dette kan du f.eks. gøre ved at gøre det til en vane at grupperer dine data i en mappestruktur, når du gemmer dem og så kun have dine data (billeder, dokumenter m.v.) i denne mappestruktur. Herved kan du nøjes med at tage backup af denne mappestruktur, hvilket fylder mindre og dermed går hurtigere. Nogle progammer, som f.eks. Outlook, har det med at placere data andre steder på computeren, men det er der nogle online backup-programmer[1] der, i visse tilfælde, hjælper dig med at holde styr på og inkludere i backuppen.

Nogle online backup-udbydere tilbyder at du kan tage backup af både pc, Mac, iPhone, iPad og andre. I nogle tilfælde kan du endog bruge den samme konto (det samme abonnement/brugernavn) hos udbyderen til at tage backup af flere computere, f.eks. flere pc’er eller i nogle tilfælde endog også forskellige typer (Windows, Mac OS etc.).

Prisen er naturligvis også noget du skal tage i betragtning. Som nævnt ovenfor, tilbyder nogle online backup-udbydere en gratis løsning op til en bestemt datamængde. Kan du ikke nøjes med dette, enten fordi du har flere data en den gratis løsning tilbyder, eller fordi du vil gemme flere generationer[2], så findesløsningerne i forskellig prisklasse, alt efter dit behov og hvilken udbyder du vælger.

Dropbox: Der findes alternativer som f.eks. Dropbox, som gemmer en kopi af din fil på nettet så snart du har gemt den på din harddisk. Dette kan beskytte dig hvis din computer går i stykker, men ikke hvis du, ved en fejl når slettet en fil eller kommer til at slette noget i et dokument som du godt ville have beholdt. Her har du brug for at gemme nogle generationer[2] i din online- eller lokale backup, så du kan genskabe den tidligere version.

iCloud: Til Mac, iPhone og iPad tilbyder Apple iCloud. iCloud kan dels bruges til at tage backup af dele af dine enheder, og nogle programmer som f.eks. Apples program Pages (der svarer til Microsoft Word på en pc), tilbyder også at du gemmer dine dokumenter i iCloud når du klikker Gem (eller trykker Ctrl/S). Det er dog stadig kun den seneste version af dokumentet du gemmer, idet du erstatter den tidligere version.

Hvis du vil have det uddybet, er du velkommen til at kommentere på dette indlæg. Skriv også gerne hvis du har forslag til andre emner om backup eller it i hverdagen, du kunne tænke dig at jeg skrev.

Læs mere: Du kan læse mere om backup for private.

[1] Selv bruger jeg IDrive.com der findes i en gratis udgave, ved et mindre forbrug, og til forskellige priser afhængig af behovet for plads.

Grunden til at jeg benytter IDrive, er at jeg har et antivirus program, Zonealarm, som jeg har været glad for. Som Zonealarm kunde kunne man (og kan muligvis stadig) få rabat hos IDrive, hvis den gratis version ikke var tilstrækkelig. Begge dele fungerer rigtig godt, synes jeg. Zonealarm benytter IDrive til selve backup-håndteringen. Der er en smule forskel på den version man kan købe gennem Zonealarm, og den som IDrive selv tilbyder, men systemet er, i bund og grund, det samme.

[2]  Når du f.eks. tager backup 3 dage i træk, så kan du enten erstatte den tidligere backup med den nye, eller gemme de tidligere backupper. Det sidste kræver naturligvis mere plads (og koster dermed mere), men hvis du vælger at erstatte den tidligere backup, og der sker en fejl (f.eks. at strømmen går imens du er ved at tage backup) så mister du din tidligere backup. Og så er du lige vidt, hvis din computer også går i stykker i forbindelse med dette strømsvigt (f.eks. som følge af et lynnedslag der også ødelægger din computer).

Vidste du: at der ikke nødvendigvis skal www foran en websides adresse?

Det er kendt for de fleste at www har noget at gøre med en webside. F.eks. er adressen til Danmarks Radio www.dr.dk.

Men hvad der måske ikke er så kendt, er at der ikke altid skal www. foran. De fleste webservere vil dog acceptere adresser både med- og uden www. foran, men nogle gange er det slet ikke muligt at benytte www. foran, og i andre er det ikke sikkert at du kan undlade det. Det er nemlig helt op til websidens ejer at beslutte det.

Årsagen er at www i adressen, som sådan, slet ikke har noget at gøre med web. Det er bare et navn. Egentlig er det bare navnet på den computer som indeholder websiderne. Den kunne lige så godt hedde hansen eller skovtrold. Eller en tilfældig kombination af bogstaver og tal.

Her er en lidt teknisk forklaring. En adresse er delt op i grupper. Set bagfra kan de bestå af:

  1. Top. Du kan sammenligne det med et land (f.eks. ”.dk” (danmark), ”.fi” (finland), eller ”.com”, ”.org”, ”.net” m.v.).
  2. Domæne. Du kan sammenligne det med et distrikt (f.eks organisation, firma), f.eks. dr.dk 
  3. Underdomæne. Du kan sammenligne det med en by. Dette er blot endnu en inddeling. Hos Københavns Universitet er det opdelt som it.ku.dkforskning.ku.dkkalender.ku.dknyheder.ku.dk
  4. Er der behov for det, kan det opdeles yderligere.

2 og opefter kan alle pege på en computer. Skriver du f.eks. dr.dk kan adressen pege på en webserver, men det kan lige så godt være en mail-server eller en anden computer. Og det kan lige så godt være at f.eks. a7ntxP45.dr.dk er en webserver som det kan være en mail-server eller noget andet. Og det kan også godt være at www.dr.dk måske var en mail-server og ikke en webserver.

Ofte vil man dog vejlede brugeren så det er mere tydeligt hvad det er der ligger bag navnet. Så mail.dr.dk er nok en mailserver, mens www.dr.dk formentlig er en webserver. Men det behøver ikke være sådan.

Første møde med den nye bestyrelse

I dag havde jeg besøg af to fra den nye bestyrelse. Arbejdet med det nye fuglebakkehus.dk gik i stå da den tidligere bestyrelse blev i undertal af medlemmer og derfor ikke kunne varetage arbejdet, men nu har den nye bestyrelse sat to medlemmer på.

De var meget positive. De spurgte mig om jeg ville være behjælpelig med at administrere det fremover. De har jo fået besked om min forespørgsel på salg af lejlighed. Jeg vil meget gerne hjælpe med administrationen, men det ideelle vil være at bestyrelsen selv blive i stand til det. Jeg vil meget gerne administrere det, og har lovet at hjælpe med at få det op at stå og at jeg vil lave nogle brugervejledninger så de selv kan fortsætte det. Også fordi bestyrelsen skifter medlemmer en gang imellem og viden somme tider mistes fordi det ike bliver overleveret fra tidligere- til nye medlemmer.

Mødet varede en time. Jeg havde givet dem nogle hjemmeopgaver:

  1. Lav en liste over hvilken menu-struktir I vil have (hvilke menu-overskrifter der skal være og hvilke undermenuer i enkelte menuer skal have).
  2. Send mig nogle tekster til nogle af de sider der skal være.

Jeg tror de to medlemmer er en god kombination til arbejdet. [SLETTET: Til orientering for læsere, der allerede har set mit indlæg tidligere, og måske undrer sig over at der mangler noget som jeg havde skrevet tidligere, kan jeg oplyse at slutningen er slettet, efter ønske]

Så fortsætter jeg med fuglebakkehus.dk

Da bestyrelsen i A/B Fuglebakkehus nu igen er fuldtallig efter den nyligt afholdte generalforsamling, har den nye bestyrelse bedt mig fortsætte arbejdet med den nye hjemmeside, der blev sat i bero af den tidligere bestyrelse, på grund af frafald af bestyrelsesmedlemmer. Den nuværende fuglebakkehus.dk, som jeg også har lavet, trænger i den grad til en opfriskning.

EDB-tidens krævementalitet

“Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå,” står der i den kendte børnesang, “Der bor en bager” – bageren i Nørregade.

Men sådan er det ikke i dag. Tiden er til at alle systemer skal være oppe at køre 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 52 uger om året (og ikke 365 uger om året, som det ofte benævnes med “24 x 7 x 365”).

Der skal være ubegrænsede mængder af plads, systemerne må ikke gå ned på noget tidspunkt (kva 24 x 7 x 52) og ædringer skal laves online, altså uden nedetid, hurtigt efter at vi har bedt om det.

Har jeg brug for hjælp, skal jeg kunne ringe og få hurtig hjælp fra en person der forstår mit problem og har den rette hjælp lige ved hånden.

Og det kan alt sammen godt lade sig gøre, hvis man blot har ressourcerne- og personale nok til hele tiden at kunne planlægge det ordenligt, folk der er dedikerede til at varetage netop denne bestemte opgave, f.eks. at sørge for at backup kører som det skal, data bliver gemt lang tid nok til at man altid kan komme tilbage til det nøjagtige tidspunkt hvor en hændelse indtraf, f.eks. at en bruger fik slettet en fil (som bruger i øvrigt ikke havde gent endnu) eller som ved en anden hændelse blev slettet, og så hurtigt at jeg kan få filen tilbage straks efter jeg har bedt om det, eller at en fejl indtraf, mens andre skal have tid til, konstant, at sikre et design, så eventuelle nedbrud ikke får mærkbar, negativ indflydelse for brugerne.

Vi vil bare have at systemerne er oppe, at vi har adgang til det vi skal bruge, lige når vi skal bruge det, systemet skal være hurtigt og svare straks, for jeg gider ikke vente mere end 2 sekunder før jeg får et tilfredsstillende svar, f.eks. på at handlingen er udført, eller hvad det nu var jeg var i gang med.

Men jeg vil ikke give noget for det. Det skal være gratis. Eller i hvert fald ikke koste mig mere end et mindre beløb pr. måned, men så skal service altså også være i top.

Er der en fejl, behøver jeg ikke fortælle hvad det er der er problemet, blot at “Den siger noget med, at det kan den ikke” og slet ikke fortælle hvad jeg gjorde og i hvilken situation fejlen opstod. Men den opstod jo heller ikke, for systemet skal køre, fejlfrit, 24 x 7 x 52.

Jeg er selv en af dem der synes at “det bare er SÅ belastende” at skulle vente lidt tid på at få svar, at gøre de samme ting om og om igen, fordi systemet er upraktisk opbygget, at det ikke “bare virker”. Bageren i Nørregade er lukket, og jeg vil have alt for intet. Det er mit krav, og hvis det ikke kan opfyldes, er det IT-afdelingens skyld, for det er deres ansvar.

Det nye fuglebakkehus.dk tager form

Det er spændende arbejde at få et nyt design op at stå. Altså nyt og nyt, det er nyt i forhold til det eksisterende der er på fuglebakkehus.dk i dag.

fuglebakkehus.dk som det har set ud i nogle år nu indtil et nyt website kommer op, forventeligt i 2011
Det gamle, eksisterende, system er et gratis CMS system, ZienceCMS, som er lavet i ASP af Vestdata

Det gamle system installerede jeg for længe siden. Det var udmærket til en start, men ikke særligt fleksibelt. Det nye bliver lavet i WordPress. Og ja, jeg ved godt at WordPress er et blog system, og jeg har selv tidligere været modstander af at bruge det som andet end blog system, men det er det faktisk også glimrende til.

I dag gennemgik jeg bare mulighederne i det tema som er blevet valgt, og lavede nogle enkelte sider som demonstration, som bestyrelsen så skal tage stilling til. Næste møde bliver (tentativt) den 20. juli, hvor vi skal komme noget mere kød på, som bestyrelsen så har talt om i mellemtiden.

Backup af en forsvunden fil

IT-folk får en gang imellem nogle mærkelige henvendelser. I dag modtog jeg en anmodning om at tage backup (sikkerhedskopi) af en forsvunden fil.

Backup er noget man normalt tager for at kunne genskabe data hvis de skulle forsvinde fra maskinen. Hvis filen allerede er forsvundet, kan man ikke tage en backup af den. Men brugeren mente naturligvis at vedkommende gerne ville have genskabt den fra backup 🙂