Tag-arkiv: mening

Skrankepaver

Skrankepaver er den type, der, efter en anmeldelse, lukker sagen med: “Jeg kunne ikke selv se problemet, altså er der ikke noget problem”. Og ofte er de slet ikke til at argumentere med.

Eksempel:

  • Anmeldelse: “Der sker mange færdselsuheld i dét vejkryds”.
  • Skrankepave: “Nu har jeg selv kørt turen gennem krydset, og der skete ikke noget!”. Sag lukket.

Efter grundigt at have dokumenteret hvorfor XYZ er et problem, er det så nemt for skrankepaver bare at afvise med et pennestrøg.

Føler du dig truffet?

Føler du sommetider, at jeg skriver om dig? Så er dette til dig. Ja til alle 20-30 “dig”, der føler sig truffet af at jeg skriver lige netop om DIG.

Hvis du taget dét personligt, er det fordi du OGSÅ kan knyttes til dét, jeg skriver, ikke fordi det er DIG, jeg skriver om. Hvis du føler dét, er det dig, der er noget galt med. Jeg skriver generelt om dét, jeg i mange sammenhænge oplever, jeg udleverer ikke enkeltpersoner.

Jeg vil ikke cencureres for, hvad jeg må eller ikke må skrive, bare for at undgå at 20-30 personer føler sig personligt ramt. Jeg vil ikke ligge under for cencur, bare fordi nogle har en misforstået følelse af at være udleveret.

Bestemmer kvinder? #kvinderkontramænd

Mange kvinder udtaler sig gerne om både kvinders- og mænds (dårlige) påklædning, uanset hvor på kroppen det er, men så snart manden udtaler sig om visse kropsdele, skal han nok få påtalt at det ikke er velset. Især hvis han ikke er enig.

Nogle mener at vide at det ofte er en bestemt person jeg skriver om, men det er ikke rigtigt. Jeg skriver generelt, men der er naturligvis altid en hændelse der udløser at jeg skriver om det.

Kun kvinder må (?) #kvinderkontramænd

En kvinde udtaler sig gerne om hvor godt en mand ser ud, men udtaler manden sig om en kvindes udseende er der ballade fra kæresten

Nogle mener at vide at det ofte er en bestemt person jeg skriver om, men det er ikke rigtigt. Jeg skriver generelt, men der er naturligvis altid en hændelse der udløser at jeg skriver om det.

EDB-tidens krævementalitet

“Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå,” står der i den kendte børnesang, “Der bor en bager” – bageren i Nørregade.

Men sådan er det ikke i dag. Tiden er til at alle systemer skal være oppe at køre 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 52 uger om året (og ikke 365 uger om året, som det ofte benævnes med “24 x 7 x 365”).

Der skal være ubegrænsede mængder af plads, systemerne må ikke gå ned på noget tidspunkt (kva 24 x 7 x 52) og ædringer skal laves online, altså uden nedetid, hurtigt efter at vi har bedt om det.

Har jeg brug for hjælp, skal jeg kunne ringe og få hurtig hjælp fra en person der forstår mit problem og har den rette hjælp lige ved hånden.

Og det kan alt sammen godt lade sig gøre, hvis man blot har ressourcerne- og personale nok til hele tiden at kunne planlægge det ordenligt, folk der er dedikerede til at varetage netop denne bestemte opgave, f.eks. at sørge for at backup kører som det skal, data bliver gemt lang tid nok til at man altid kan komme tilbage til det nøjagtige tidspunkt hvor en hændelse indtraf, f.eks. at en bruger fik slettet en fil (som bruger i øvrigt ikke havde gent endnu) eller som ved en anden hændelse blev slettet, og så hurtigt at jeg kan få filen tilbage straks efter jeg har bedt om det, eller at en fejl indtraf, mens andre skal have tid til, konstant, at sikre et design, så eventuelle nedbrud ikke får mærkbar, negativ indflydelse for brugerne.

Vi vil bare have at systemerne er oppe, at vi har adgang til det vi skal bruge, lige når vi skal bruge det, systemet skal være hurtigt og svare straks, for jeg gider ikke vente mere end 2 sekunder før jeg får et tilfredsstillende svar, f.eks. på at handlingen er udført, eller hvad det nu var jeg var i gang med.

Men jeg vil ikke give noget for det. Det skal være gratis. Eller i hvert fald ikke koste mig mere end et mindre beløb pr. måned, men så skal service altså også være i top.

Er der en fejl, behøver jeg ikke fortælle hvad det er der er problemet, blot at “Den siger noget med, at det kan den ikke” og slet ikke fortælle hvad jeg gjorde og i hvilken situation fejlen opstod. Men den opstod jo heller ikke, for systemet skal køre, fejlfrit, 24 x 7 x 52.

Jeg er selv en af dem der synes at “det bare er SÅ belastende” at skulle vente lidt tid på at få svar, at gøre de samme ting om og om igen, fordi systemet er upraktisk opbygget, at det ikke “bare virker”. Bageren i Nørregade er lukket, og jeg vil have alt for intet. Det er mit krav, og hvis det ikke kan opfyldes, er det IT-afdelingens skyld, for det er deres ansvar.

De samme ords forskellige betydning

Det kan være rigtig svært at kommunikere, hvis man ikke lægger det samme i ordene. Ikke nok med at de samme ord kan betyde flere forskellige ting, afhængig af hvor man lægger trykket, men selv når man siger det på samme måde, kan det have forskellige betydninger.

Hvis en person f.eks. har gjort noget frygteligt – en morder eller en anden forbryder – så kan det være at man udtrykker at man godt kan forstå hvorfor han- eller hun har gjort det. Nogle vil lægge, i den sætning, at man dermed sympatiserer med vedkommende, mens meningen måske blot var at man godt kan sætte sig ind i de (misforståede) konklusioner som personen har gjort sig. Et eksempel her på er massakren i Norge, hvor morderen konkluderede at det er de parlamentariske højreorienterede partier der tillader indvandringen, og hvis han dræber dem, så stopper indvandringen. Man kan godt forstå hans (misforståede) tankegang, altså hvad det er han har konkluderet. Nogle vil tolke at fordi man forstår det, så sympatiserer man også, og det er jo bestemt ikke det samme.

Danskerne er eksperter i at sige ting som de ikke mener, og det gælder også sætninger som kan få den helt modsatte betydning. “Dét var flot”, kan vi sige til en person der har været dygtig og gjort et godt stykke arbejde. Men hvis man laver en kæmpe brøler, kan man også få bemærkningen “Dét var flot”, og her kan tonefaldet være nøjagtig det samme, men have den stik modsatte betydning end det der bliver sagt.

Så få dig dog et liv!

Fra tid til anden hører man folk udtrykke deres mening om hvad de synes andre burde gøre, frem for f.eks. at sidde og glo tv, lave ting for sig selv eller andet som de, der udtaler sig, ikke lige synes er en ordenlig beskæftigelse.

Men hvad er definitionen på “et liv”, og hvem har ret til at bestemme hvad der er den rette definition?