Tag-arkiv: cyklist

Klokke eller horn

Billister må kun bruge hornet ved fare. I henhold til lovgivningen skal cyklister have en ringeklokke til at advare med; alt andet er ulovligt. Hvor mange billister vil mon kunne høre en advarsel fra cyklistens ringeklokke ved fare?

Så flyt jer dog, her cykler jeg

“Flyt jer”, tænkte hun sikkert da hun cyklede over fodgængerovergangen, ind i en menneskemængde for derefter at fortsætte ned ad gågaden. “Det er mig der er her og jeg tager kun hensyn til én: Mig selv!

Fej for egen dør

Når man standser i trafikken, hvad enten man kører i bil eller på cykel, skal man naturligvis give tegn til standsning. Det fik jeg da også, meget bestemt at vide i dag, hvor jeg forsigtigt sænkede farten.

Sagen var bare lige den at han jo lige havde glemt at man holder tilbage ved en fodgængerovergang, hvis der er fodgængere der skal over, og at han således må være forberedt på at man sænker farten.

Han havde åbenbart ikke selv tænkt sig at overholde færdselsloven.

 

Cyklister og vigepligt

Der er ingen tvivl om at kørende trafik skal holde tilbage for fodgængere, der går over fodgængerovergangen. Men det er efterhånden et kendt problem at mange cyklister cykler på fortovet og som derfor ofte også kører over fodgængerovergangen.

Men hvem skal i disse tilfælde holde tilbage?  Jeg bliver ofte skældt ud af cyklister som mener at man skal holde tilbage for dem, der kører over fodgængerovergangen,  når jeg kommer ad cykelstien.

Jeg vil jo mene at det er cyklisten, der kører (ulovligt) over fodgængerovergangen, der skal holde tilbage for den lovlige trafik.

Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet?

Når der nu er rødt, så cykler man da bare op på fortovet. Ikke fordi man kommer hurtigere frem, næh, man skal jo alligevel holde for rødt. Ikke fordi man har lyst, ikke for at forhindre at andre kommer i fare, næh bare så man ikke selv bliver påkørt. Man skal bare forest, og skidt med de fodgængere der er i fare for at blive påkørt.

Og hvad fik han så ud af at cykle på fortovet, frem for at vente til der blev grønt? Ingen verdens ting. For han kom ikke igang med at cykle, da der blev grønt, før vi andre havde passeret ham. Så han kunne lige så godt have overholdt loven og taget hensyn til andre end sig selv.

Cyklende på fortovet, talende i mobiltelefon og ud på cykelstien uden at se sig for

Endnu engang var jeg ved at blive tromlet ned af medcyklist. Denne gang var det en pige der cyklede lige ud i mig fra fortovet, uden at se sig for, mens hun talte i mobiltelefon.

Længere henne var det en anden cyklist, der kørte på cykelstien, mens hun med den ene hånd talte i mobiltelefon samtidig med at hun, med den anden hånd, forsøgte at styre cyklen… fra side til side sådan lidt overalt på cykelstien…, og derfor var lige ved at svinge ind i mig.

Man behøver skam ikke følge færdselsreglerne, de er jo kun vejledende og har ikke til hensigt at sikre os i trafikken… :-/

Skyd skylden på offeret

En ting jeg gør meget ud af er at overholde færdselsloven. Jeg er nemlig af den overbevisning, at den er til for at beskytte trafikanterne. Men jeg ved jo også godt at det er der rigtig mange der er uenig med mig i. For mange synes at mene at de skal have lov til at gøre som det behager dem: “loven er da kun til besvær”.

Og hvis man kommer med en henstilling, når man bliver overhalet af en medcyklist, der kører lige ind foran én og bremser op uden at markere, så er det jo klassisk, og næsten med garanti, at kritikken bliver besvaret med en af de dårligste undskyldninger til dato: “Skal du køre indenom“.

Det er så nemt at vende ansvaret om, for så føler man sig fritaget og har hermed undgået at skulle erkende sin fejl.