En meget forekommende hændelse, især på meget trafikerede stationer og lign. er folk der stopper umiddelbart efter at have forladt en rulletrappe.
Efterfølgende kan ikke bare stoppe da rulletrappen jo kører. Og resultatet er da også derefter, at folk må skubbe på den tankeløse person for ikke at falde
Det er efterhånden ikke til at være politisk korrekt længere.
I dag brugte politiet krumspring for at omtale ”to personer med anden kulturel baggrund end oprindelig dansk”.
I mange situationer er der slet ikke er grund til at nævne det, for vi er alle sammen mennesker. Men en gang imellem er det altså nødvendigt at fortælle om en bil var blå, sort eller gul og om det var en Ford, en Obel eller en Volvo. Og det er også nødvendigt en gang imellem at fortælle hvad det er man skal se efter, når man beskriver en person.
Men hvorfor skal det være så svært at være politisk korrekt at man snart ikke kan omtale hinanden uden at blive anklaget for racisme.
Bandeord er ikke velset. Og mange af os forsøger at undgå at bande, særligt i børns påhør.
I USA opfinder man andre ord som man bruger i stedet for de bandeord man ellers ville sige. “Shit” (lort) er blevet til “Shute” og “Oh my God” (åh min gud) er blevet til “oh my gosh” (hvad eller hvem er en gosh i øvrig?).
Men amerikanere har det med at gå over gevind. Forleden dag hørte jeg en sang med Joe Nichols der hedder “Brokenheartsville” hvor han sang “You can kiss my glass” (kys mit glas). Det giver jo slet ingen mening og alle, med bare en smule kendskab til engelsk, ved at han ville synge “Kiss my ass” (kys min røv).
Hvad skal det til for at bruge intetsigende sætninger som erstatning for noget man så tydeligt kan genkende. Og ungdommen lærer jo at bruge forkerte ord som slet ikke giver mening. Bare for at undgå at bande.
Så tal dog bare uden bandeordene i stedet for at lave erstatninger for de bandeord man ellers ville sige.
“Flyt jer”, tænkte hun sikkert da hun cyklede over fodgængerovergangen, ind i en menneskemængde for derefter at fortsætte ned ad gågaden. “Det er mig der er her og jeg tager kun hensyn til én: Mig selv!
Vi skal tage hensyn til hinanden. Jeg behøver ikke gå midt i gågaden hvis jeg ved at et køretøj har et erinde, men jeg man går vel normalt alle steder i gågaden uden at se efter om der nu er en bil der vil bruge gågaden som motorvej.
Taxi chauffører skal have mere hensyn end alle andre. Det er der i hvert fald mange taxi chauffører der mener.
Taxi chaufføren (råbende): Skal du fylde hele vejen
Jeg: Det er en gågade
Taxi chaufføren (råbende): Nej
Jeg: Prøv at se skiltet dér (Gågade)
Taxi chaufføren (råbende): Ja, men erindekørsel er tilladt
Jeg: Det er alligevel en gågade
Det kan godt være at erindekørsel er tilladt, men det er stadig en gågade, og billisten der skal vise hensyn.
Når man standser i trafikken, hvad enten man kører i bil eller på cykel, skal man naturligvis give tegn til standsning. Det fik jeg da også, meget bestemt at vide i dag, hvor jeg forsigtigt sænkede farten.
Sagen var bare lige den at han jo lige havde glemt at man holder tilbage ved en fodgængerovergang, hvis der er fodgængere der skal over, og at han således må være forberedt på at man sænker farten.
Han havde åbenbart ikke selv tænkt sig at overholde færdselsloven.
Buschauffører får altid en masse brok, men de skal nu altså også have tak. Da jeg her til aften stod af en 6A på Roskildevej og skulle videre med 4A i tværgående retning ad Syndre Fasanvej, holdt 4A allerede ved stoppestedet. For dem som ikke ved det skal man lige over 2 fodgængerovergange.
Pokkers, tænkte jeg, da 4A begyndte at køre fra stoppestedet mens jeg stod og ventede for rødt lys. Bussen skulle dog vente for rødt da der blev grønt for mig, men da han var kørt fra stoppestedet, gik jeg roligt over, for at vente på den næste. Men chaufføren må have set mit klippekort, jeg havde i hånden, for han vinkede til mig at jeg skulle komme over til bussen, og åbnede døren for mig. Så jeg behøvede ikke vente på den næste bus.
Tak til chaufføren på bus 1832.
En ting jeg gør meget ud af er at overholde færdselsloven. Jeg er nemlig af den overbevisning, at den er til for at beskytte trafikanterne. Men jeg ved jo også godt at det er der rigtig mange der er uenig med mig i. For mange synes at mene at de skal have lov til at gøre som det behager dem: “loven er da kun til besvær”.
Og hvis man kommer med en henstilling, når man bliver overhalet af en medcyklist, der kører lige ind foran én og bremser op uden at markere, så er det jo klassisk, og næsten med garanti, at kritikken bliver besvaret med en af de dårligste undskyldninger til dato: “Skal du køre indenom“.
Det er så nemt at vende ansvaret om, for så føler man sig fritaget og har hermed undgået at skulle erkende sin fejl.
Henrik Rasmussen 