Det sociale medie, blog, kommer af ordet web-log. En almindelig misforståelse er at man skriver en blog. ”Du har skrevet mange blogs i dag, hva’?”
En log er en liste over en række hændelser, som løbende bliver skrevet i loggen. Der er således tale om én log og mange hændelser. Man skriver ikke en log, hver gang man har skrevet en hændelse.
En bog er en samling af sider. Der er således tale om én bog og mange sider. Man skriver ikke en bog, hver gang man har skrevet nogle notater på en side.
En tv-station viser mange udsendelser. Der bliver ikke sendt en tv-station hver gang du ser en udsendelse.
En blog er en samling af indlæg (engelsk: posts). Lige som man ikke ”skriver en bog” hver gang man skriver noget på en side, eller der kommer en ny tv-station hver gang der sendes en udsendelse, så skriver man heller ikke blog hver gang man skriver noget.
Man skriver ”en side” i bogen og man skriver ”et indlæg” i bloggen. Man skriver heller ikke ”en twitter” når man skriver noget på det sociale medie Twitter. Man skriver ”et*) tweet”.
*) Carl-Lykke Pedersen (CLp) har rejst tvivl om hvorvidt det hedder ”Et tweet” eller ”En tweet”, og refererer til Nyt fra Sprognævnet, september 2009, hvor Dansk Sprognævn citerer Computerworld.dk fra 17.10.2008 for at det skulle hedde ”En tweet” frem for ”Et tweet”.
Jeg undersøger sagen nærmere, ikke for at få ret, men for at komme tvivlen til gode. I dette tilfælde svarer ordbogen.com følgende:
Dansk Sprognævn har endnu ikke medtaget substantivet “tweet” i Retskrivningsordbogen. Det er derfor svært at sige, hvorvidt de har afgjort, om ordet skal være fælleskøn eller intetkøn.
Ved en googlesøgning får man ca. 10.000 hits på “et tweet” og knap det halve på “en tweet” – det tyder på, at det er mest almindeligt at kalde det “et tweet” (i den almene befolkning).
I Den Danske Netordbog, som er tilgængelig på Ordbogen.com, står begge former anført, men “et tweet” anbefales ikke. Det vil altså sige, at redaktionen bag Den Danske Netordbog har valgt fælleskønsformen som den primære.
Der er således belæg for, at både “en tweet” og “et tweet” bruges i praksis. Det kan eventuelt have betydning for kønsangivelsen, hvad man associerer med i forbindelse med tweet. Hvis man, som du, tænker på et indlæg, lader man måske indlægs intetkønsangivelse følge med og kalder det derfor “et tweet” (et tweet-indlæg). Hvis man, som Den Danske Netordbog, tænker på en besked, kalder man det derimod “en tweet” (en tweet-besked).
Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/
“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.
Henrik Rasmussen 
Jeg kan ikke rigtig hidse mig op over den slags små-problemer i folks sprogbrug, men Dansk Sprognævn mener nok at det hedder “en tweet” (se http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2009/nfs-2009-3). Det lyder også rigtigst for mig, men som halvjyde har jeg aldrig rigtig fået fat i det der med to køn på dansk (specielt når det ene er så kedeligt som intetkøn).
— CLp
Næh, det kan jeg heller ikke hidse mig op over! Jeg har intet imod kritik af det jeg skriver, men at antyde at jeg hidser mig op, er ikke korrekt. Det fremgår vist også af “ansvarsfraskrivelsen” (disclaimer) i bunden.
Men det ville da også være rart hvis nogen ville undervise mig i at kende forskel på sproglige køn. Jeg synes nu ikke jeg gør det helt skidt.
Jeg skriver om ordene, for dem er jeg god til og kan lære fra mig af, uden at forsøge at være belærende.
Og så er det ikke Dansk Sprognævn, der mener det. Det er derimod Computerworld: ”en tweet (computerworld.dk 17.10.2008)”.
Uanset din “ansvarsfraskrivelse”, så fornemmer jeg at du har hidset dig op over en “sprogfejl”. På mig virker du også “belærende” i dette indlæg.
Jeg erkender at det kan være en mistolkning fra min side, men min erfaring siger mig at når nogen påpeger “sprogfejl” og forsøger at lærer andre hvordan sproget skal briuges *rigtigt*, så er der enten tale om gamle damer som synes alt er i forfald eller om bedrevidende personer som er blevet ophidset af *forkert* brug af sproget (“sprogfejl”)
Det er derfor min fornemmelse at du er blevet ophidset over at høre nogen bruge sproget *forkert*. Hvis du virkelig ikke er ophidset, så har du i hvert fald ikke formået at formidle din overbærende rolighed til mig (og en disclaimer kan ikke fjerne indtrykket af ophidselse).
Jeg henviste iøvrigt til en publikation fra Dansk Sprognævn (“Nyt fra Sprognævnet”) på deres hjemmeside, så det er vel en rimelig antagelse at de mener det der står på siden (selv om de er blevet inspireret af ComputerWorld, som de nok lidt misforstået opfatter som et ekspert-organ på dette område).
Det er jo også hamrende ligegyldigt i forhold til min sprogbrug hvad Dansk Sprognævn måtte mene om sagen. Det har nogen betydning i forhold til din sprogbrug, men det er jo en hel anden sag. Jeg inkluderede kun linket fordi jeg med min lettere jydske påvirkning ikke kan forventes at have styr på en/et. Jeg ved ikke om skribenten fra Dansk Sprognævn eller ComputerWorld er bedre til det, men det er dog en ekstern kilde.
Spørgsmålet om hvorvidt nogen siger at de skriver en blog frem for et indlæg eller en tweet fremfor en twitter interesserer mig ikke synderligt (det kan “ikke hidse mig op”, “ikke bringe mit pis i kog”, “ikke få mig til at spilde min te”, “ikke få mig til at løfte et øjenbryn”, “ikke give mig en hjerneblødning”, “ikke medføre en Segmentation Violation i min hjerne-software”), men det er da lidt interessant om konsensus blandt dansk-talende bliver en eller et tweet. Selvfølgelig ikke interessant nok til at jeg vil belemre Dansk Sprognævn eller ComputerWorld med det, men nok til at jeg ville gøre dig opmærksom på at jeg og nogle andre mente at ordet har et andet køn end det du umiddelbart slog ned på.
— CLp
Jeg nævnte bl.a. – lidt omskrevet – at hvis man ikke får noget at vide, så kan man, med rette, ikke forventes at gøre det korrekt. Og det er såmænd blot ud fra den devise at jeg skriver om ord. Og det er ikke for at være belærende (i ordets negative betydning), men hvis du opfatter ordet Belærende som at lære fra sig, så gerne for mig. Jeg gør det fordi jeg synes ord er interessante og hvis andre kan lære af det, så har det haft sin gavn.
At du synes at jeg hidser mig op, kan jeg end ikke se når jeg genlæser den pågældende tekst. Det handler om øjenene der ser, og jeg har også fået komplimenter for det jeg skriver, som således har set anderledes på det jeg skriver. Så hvis du mener at jeg hidser mig op, så er det måske mere dit eget syn på sagen. Jeg ved, med hvilken baggrund at jeg har skrevet det, og selv om man skriver til 20 forskellige mennesker, så kan der være 20 forskellige meninger og der er der dem der opfatter det positivt, mens andre opfatter den samme tekst negativt. En gang hvor jeg, konstruktivt, havde påpeget en uhensigtsmæssighed, var der dem der var helt oppe på barrikaderne over det, mens Jan Sørensen, som du kender, kom mig i forsvar og argumenterede ”Jamen, han sagde jo bare”. Det er svært at gøre alle tilfredse, og hvis du synes jeg hidser mig op, er belærende og alt andet negativt, ja så er det din mening, og det kan jeg være lidt lige glad med, for jeg ved, at det ikke er dét, der er hensigten med det jeg skriver.
Og så er jeg sådan, at hvis jeg laver en fejl, så er jeg skam ikke bange for at indrømme det. Og jeg retter det også gerne hvis jeg har lavet en fejl. Så når du synes at ordet ”et” er rettet til ”en”, så har du helt ret. Det jeg bare burde have gjort var, at overstrege det forkerte ord og skrive det nye bagefter. Det havde været mest fair overfor kommentarerne, så det vil jeg også rette.
Men at du kalder det “sprogfejl” og taler om hvordan folk skal tale “korrekt” gør det belærende (også i den negative betydning). I dette tilfælde kunne du med nogen ret hævde at den sprogbrug du er faldet over var ulogisk, men da der vel ikke er nogen der har lovet at sprog skal være logisk, så er der egentlig ikke tale om “sprogfejl” eller om at det ikke er “korrekt”. Når sprogbrugen på et tidspunkt er blevet klar omkring blogs og tweets, så vil du med nogen ret kunne hævde at nogens sprogbrug er usædvanlig, men det vil stadigvæk ikke nødvendigvis være ukorrekt eller en sprogfejl; det kunne fx. være en dialekt-forskel, jargon eller blot en enkelt persons legelyst.
En del af “ophidselsen” ligger også i at du ikke blot noterer denne sprogbrug og tænker “det var da interessant og ulogisk”, men at du vælger at belære nogen så de kan lære at tale “korrekt” og ikke lave “sprogfejl”.
På samme måde ville jeg normalt ikke sige noget om brugen af “et tweet” (det var det der lå i at jeg “ikke kan hidse mig op” over det), men da det nu var i en sprog-blog syntes jeg det var relevant at nævne at der var forskellige opfattelser af ordets køn (uden at jeg dog sagde noget om at det andet valg var ukorrekt eller en sprogfejl).
— CLp
Jeg er enig med dig så langt, at man må mene hvad man har lyst til. Det forekommer mig at du har taget det faste standpunkt, at jeg er ude på at forsøge at belære og bestemme, hvilke ord folk skal bruge, og det er ikke korrekt. Det forekommer mig også at du “går mere efter manden end efter bolden”. Jeg tager gerne imod kritik, når den er saglig, og jeg indrømmer også meget gerne hvis jeg har begået en fejl. Jeg går endda så lang som at jeg undersøger hvad der er den officielle skrivemåde. Om folk så vil følge den officielle skrivemåde eller ej, det er naturligvis op til folk selv. Men mange ved ikke hvad der er ”officielt korrekt” og hvad der er ”offucielt forkert”. Og det er det som jeg forsøger at være behjælpelig med.
Dansk Sprognævn er ikke nogen lovgivende magt, men hvis vi skal have, bare en vis form for fælles retningslinje, så er Dansk Sprognævn jo altså den officielle retningslinje, idet de skriver den danske Retskrivningsordbog. Det svarer lidt til at mange kan synes at færdselsloven kun er i vejen for at de, frit, kan færdes som de har lyst til, men det er nu en gang sådan at hvis alle kører over for rødt, eller bilister kører med 130 Km/t ned ad gågaden, så sker der ulykker, og derfor er det godt at vi har nogle fælles retningslinjer.
Jeg har fortalt dig at det ikke er min intension at belære nogen (i den negative betydning, om du vil), og at folk må mene hvad de har lyst til. Men så længe præmissen er at jeg hidser mig op, så mener jeg ikke at der er grundlag for nogen diskussion. Oprindelig begyndte dine kommentarer med at du ikke kunne hidse dig op, men det er min opfattelse at den eneste der faktisk hidser sig op her, må være dig selv, eftersom du vedblivende holder fast i at jeg skulle have en bestemt intention med det jeg skriver, og at du fortsætter din kritik af det, jeg skriver. Og du er velkommen til at mene om det hvad du vil, det står dig frit for.
Når jeg kalder det sprogfejl, så er det ud fra den konvention at det, trods alt, er Dansk Sprognævn, der laver nogle retningslinjer, som skal hjælpe med til at vi bruger et nogenlunde ensartet sprog. Dansk sprognævns opgave er bl.a. at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, j.f. Retskrivningsloven *), hvor i det bl.a. fremgår at Dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn.
Jeg synes at hvis præmissen er hvem der hidser sig op, og den eneste der i grunden har hidset sig op i denne sammenhæng er dig selv, selv om du skriver at du ikke kan hidse dig op over det, så er det er min opfattelse at vi ikke kan diskutere på dette grundlag. Jeg var – og er – i hvert fald ikke ophidset.
Egentlig kan jeg jo være lidt lige glad om der er en enkelt eller to det opfatter min interesse for ord og dét, at lære fra mig, som ophidselse, belærende og bedrevidende. For jeg ved jo selv at det er med devisen at hvis man ikke får noget at vide – andet end det, der er ”forkert” i forhold til Dansk Retskrivning – uanset hvad du så må mene -, så kan man, med rette, ikke gøre det anderledes. og selv ville jeg da være glad hvis jeg kunne læse mig til det, jeg har behov for at vide. Vil jeg ikke vide det, kan jeg jo bare lade være at se efter.
Det, at det forarger dig, og måske andre, hvad jeg skriver, er nok de samme mennesker der åbner for en tv-kanal for at forarges over det der sendes, frem for at slukke for det eller skifte kanal. Jeg hidser mig i hvert fald ikke op over at andre staver forkert. Jeg er meget forstående overfor at vi alle ikke er lige gode til det hele – du er også en hel del bedre til UNIX end jeg er -, og så kan man så mene om det, jeg skriver, hvad man vil. At du hold UNIX-kursus for os andre var vel heller ikke ment som værende belærende eller fordi du hidsede dig op. Det var vel, tænker jeg, fordi vi andre kunne lære noget af det du vidste. Og det er også det der er min hensigt med det jeg skriver. Intet andet.
Og lad os så stoppe denne usaglige diskussion, der er noget du fuldstændig har misforstået.
*) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84769
Da du stiller tvivl om hvad der er korrrekt, har jeg undersøgt sagen nærmere, ikke for at få ret, men for at komme tvivlen til gode. I dette tilfælde svarer ordbogen.com følgende:
Dansk Sprognævn har endnu ikke medtaget substantivet “tweet” i Retskrivningsordbogen. Det er derfor svært at sige, hvorvidt de har afgjort, om ordet skal være fælleskøn eller intetkøn.
Ved en googlesøgning får man ca. 10.000 hits på “et tweet” og knap det halve på “en tweet” – det tyder på, at det er mest almindeligt at kalde det “et tweet” (i den almene befolkning).
I Den Danske Netordbog, som er tilgængelig på Ordbogen.com, står begge former anført, men “et tweet” anbefales ikke. Det vil altså sige, at redaktionen bag Den Danske Netordbog har valgt fælleskønsformen som den primære.
Der er således belæg for, at både “en tweet” og “et tweet” bruges i praksis. Det kan eventuelt have betydning for kønsangivelsen, hvad man associerer med i forbindelse med tweet. Hvis man, som du, tænker på et indlæg, lader man måske indlægs intetkønsangivelse følge med og kalder det derfor “et tweet” (et tweet-indlæg). Hvis man, som Den Danske Netordbog, tænker på en besked, kalder man det derimod “en tweet” (en tweet-besked).
Okay.
Som tidligere skrevet, så er det jo egentlig ret ligegfyldigt hvad Dansk Sprognævn mener (undtagen lidt for sådan nogen som dig) og de kan jo bestemt ikke afgøre hvad der er det “rigtige”. De kan efterfølgende samle op på hvad resultatet så blev, men det har jo ingen indflydelse på de flestes sprogbrug. For mig forbliver den rette sprogbrug altså “en tweet”, uanset hvad du og Dansk Sprognævn er rigtigt.
Nu forstår jeg snart ikke hvad vi skændes om.
Jeg mente at du havde skrevet “et tweet” i dit indlæg og at jeg derfor protesterede og mente at det måtte hedde “en tweet” (bl.a. med reference til Dansk Sprognævns hjemmeside), men da jeg lige kiggede på indlæget igen kan jeg ikke se at du har skrevet “et tweet”. Så enten beror det meste her på en misforståelse eller også har NSA været inde og rette på bloggen så den følger Dansk Sprognævns anbefaling; det er måske heller ikke helt utænkeligt at NSA og PET opfatter sprogfejl som en stor trussel mod civilisationen?
Jeg har svaret dig i en ande tråd som du har kommenteret i, ovenfor