Grib muligheder for at tale sammen på spansk

Du skal altid gribe mulighederne med en sund skepsis, når der er nogen, der henvender sig til dig, som du ikke havde forventet. Du må ikke lade dig løbe med, uden at tænke dig om.

Men hvis du gør dét, så kan der komme noget godt ud af muligheden for at få en samtale på spansk, og dét skal du gribe, for det er en rigtig god øvelse.

Efter at jeg havde kommenteret et opslag i en gruppe på Facebook, fik jeg en henvendelse fra en, der udgav sig for at være spansklærer. Jeg var godt nok skeptisk:

  • Ville han trække personlige oplysninger ud af mig?
  • Var han ude på anden form for kriminel handling?
  • Var det reklame?
  • Ville han reelt hjælpe mig med mit spansk-studie?
  • Eller var han i virkeligheden blot på jagt efter en udenlandsk ven, han kunne kommunikere med?

Personen viste sig dog at være reel nok. De første gange skrev han til mig, men begyndte så at indtale lydbeskeder på spansk, og derfor greb jeg chancen for at svare tilbage på spansk ved at sende ham lydbeskeder tilbage.

Jeg var stadig på vagt, for jeg havde endnu ikke helt fundet ud af, hvad han reelt ville. Det viste sig, at han ville reklamere for sin gratis spansk-undervisnings-samtalegruppe på Facebook, men selvom jeg fik ret i en af mine mistanker – at det var reklame – så var det en god øvelse, at tale sammen på spansk. Vi kan jo alligevel ikke komme til Spanien i øjeblikket, på grund af Covid-19.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.