Vi er vant til at flertalsord skrives med ’er’ i endelsen. Det samme er dog ikke tilfældet med ”virus”. Virus hedder ”vira” i flertal, men siden 1986 har man også kunnet skrive virus(s)er. Men selv om virus hedder vira i flertal, er det ikke korrekt at skrive Viraen.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Mange opfatter Internettet som noget de har der hjemme, lige som deres telefon. Men det du har, er ikke Internettet; du har ikke Internet der hjemme.

Nogle forbinder internettet med deres browser, altså den man ser websider i (Internet Explorer, Firefox, Safari, Opera og mange andre). Men selv om de sider du ser er på internettet, så er Internet Explorer ikke internettet. Det er heller ikke dit mail-program (Outlook, Gmail m.fl.) der er internettet. Det er kun dit mail-program.

Du har en forbindelse til Internettet. Altså en bro til “den anden ø”. Internettet “tilhører os alle sammen” og du har ikke dit eget Internet. Lige som et almindeligt fiskenet er der ikke tale om flere net bare fordi der er mange masker i nettet. Internettet er ét samlet netværk med mange masker i. Du har måske en tråd i nettet, en forbindelse til det, men det er ikke “dit Internet”!

I grunden er Internettet egentlig et fysisk netværk af kabler (lyslederkabler, kobberkabler, satellitforbindelser, radioforbindelser)

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

At vi snapper ordene af, når vi taler, har også indflydelse på den måde som ordene bliver skrevet på. For nogle ord er det blevet gangbart at skrive det på den måde vi siger det, som f.eks. ”har” i stedet for ”haver”.

Men selv om vi siger [osse], der betyder ”på samme måde” eller ”i lighed med”, så skal ordet staves ”også”, ikke ”osse”

Læs mere på sproget.dk.

Der er altså ikke noget ‘n’ i slutningen af ordet. Velbekomme siges hvis man passerer forbi nogen der sidder og spiser (jeg oplever det også ofte når man passerer forbi nogen der skal- eller lige har spist, men selv mener jeg ikke den bør bruges om dem der forlader bordet efter at have spist; hvad sprognævnet siger om denne har jeg dog ikke undersøgt), eller hvis den der har betalt for noget, får en tak fra den det blev givet til.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Det er meget almindeligt at sige ”hans” eller ”hendes”, når man beskriver ejefald (tilhørsforhold) i 3. person: David fortæller Ann at Katrines har et hus som hun har sat til salg: ”Katrine har sat hendes hus til salg”.

Men i virkeligheden betyder det at Katrine har sat en andens hus til salg (hendes hus). Det korrekte er at bruge ordet ”sit”: ”Katrine har sat sit hus til salg”. Det er nemlig Katrines eget hus (sit hus) og ikke en andens hus (hendes hus): ”Katrine har sat hendes (Dorthes) hus til salg”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Twitter er et socialt medie. Når man skriver et indlæg på sin tidslinje på Twitter, hedder det at skrive et tweet. Det er forkert at sige at han skrev en Twitter.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Håndklæde, er et klæde – et stykke stof – man tørrer hænderne med. Her af navnet ”Håndklæde”. Men mange udtaler det ”hångklæde” og det er forkert.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

“Expresso” (espresso) er et ord jeg ofte har lagt mærke til at mange siger: “Jeg vil godt bede om en expresso”‘ altså en særlig kop kaffe.

Fejlen opstår formentlig fordi man tænker på ordet ekspres, som betyder særlig hurtigt, ofte om en forsendelse eller et transportmiddel, ekspresbrev, eksprestog.

Men ordet har ikke noget at gøre med at være hurtig. Espresso betyder en stæk kop kaffe som brygges med varm damp der presses gennem kaffebønnerne og serveres som regel i en lille kop.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Avocado er en grøn frugt. Men mange tror fejlagtigt at frugten skal udtales ”Advocado” lige som en ”advokat” der arbejder med juridiske spørgsmål.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Lige som man ikke ville sige ”et tv’er”, ”tv’eret”, ”flere tv’ere”, men ”et tv”, ”tv’et”, flere tv” (her skal ikke ’er i slutningen, for det hedder også tv i flertal), alle ”tv’erne”, så hedder det heller ikke ”en pc’er”, ”pc’eren”, ”flere pc’ere”.

Det hedder ”en pc”, ikke ”en pc’er”. Det hedder ”pc’en”, ikke ”pc’eren”.

Det hedder også ”en cd”, ikke “en cd’er“, det hedder ”cd’en”, ikke ”en cd’er”, og det hedder “flere cd’er”, ikke ”flere cd’ere“.

Skægt nok kan folk godt finde ud af at sige ”alle pc’erne” og ”alle cd’erne”, de siger ikke ”pc’erene” og ”cd’erene”. Det samme gælder i øvrigt ”dvd”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Jeg forsøger normalt at undersøge korrektheden af det jeg skriver, og i dette tilfælde havde jeg også undersøgt hvilke former der er korrekte i forbindelse med ordet forum. Men i flertalsformen har det være tilladt at skrive ”forumer” (med ét m) siden 1923, lige som det i dag er korrekt at skrive forummer, forummerne fora og foraene.

Jeg har en del gange hørt entalsformen forum udtalt som Foraet. Men dét er ikke korrekt.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

En af de mange former for bær som findes på bl.a. danske buske, er hindbær. Men vi kalder det pudsigt nok ofte for ”himbær” med ’m’ i stedet for ’n’, men det er en forkert udtale- og skrivemåde.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Vaskepulver er middel til at gøre f.eks. tøj rent. Det findes også i flydende form som nogle mennesker kalder for ”Flydende vaskepulver”.

Men i modsætning til den første form, så er den flydende form ikke et pulver, da pulver er et granulat og derfor ikke kan være flydende.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Et fodgængerfelt er en afmærkning med fede, hvide striber på vejen, som fodgængere skal bruge, når de vil krydse den (citat: ordbogen.com). Det kaldes også en ”fodgængerovergang”.

Nogle mennesker blander dog de to ord sammen som de således kalder et Fodgængeroverfelt, og dét er der ikke noget der hedder.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Terpentin er et flydende organisk opløsningsmiddel man kan bruge til at rense med.

Men den lille skive af en rulle af farvet papir, som kan pustes ud til en snoet strimmel, fx på et bord som festdekoration (citat fra ordbogen.com), hedder ikke en Terpentiner med ’t’ som mange siger, men staves med ’s’ i starten af ordet. I øvrigt hedder det ”serpentine” i ental. ”serpentiner” er flertal. I bestemt form hedder det således ”serpentinen”, ikke ”serpentineren”. Flertal af bestemt form hedder ”serpentinerne”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Datid ender ofte på ’te som f.eks. ”glemte” der er datid af ”glemme”, ”hørte” er datid af ”høre” etc.

Men det er ikke alle ord i datid der skal have ’te’ i endelsen. Et ord som f.eks. ”bede” (”at bede” = ”at anmode om”, skal ikke hverken udtales- eller staves ”bete”. Det hedder ”Bad” i datid, ikke ”Han bete mig om”.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Den europæiske mønt hedder Euro [øvro]. Navnet er begyndelsen af ordet Europa. Men det undrer mig at nogle mennesker siger ”Øjro” når de samme mennesker ikke også siger ”Øjropa”. Det er åbenbart lettere at sige ”Euro” korrekt når der sættes et ’pa’ i endelsen end hvis ”Euro” står alene.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Et edderkoppespind hedder i daglig tale et ’Spindelvæv’. Men nogle gange har jeg hørt nogen sætte et ekstra ’l’ på i endelsen: ”Spindelvævl”. Hvor er det sidste ’l’ egentlig opstået hos de pågældende?

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

En enhed i f.eks. en kursusrække, et software program eller fysisk enhed i f.eks. en computer, kaldes af nogle mennesker for et ’mondul’. Men der er ikke noget ’n’ i ordet, og så hedder retteligt ’modul’.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Når vi taler har vi det med at ’klippe’ ordene af. Det skal gå stærkt og vi gi-der ikke ud-ta-le ord-e-ne fuldt ud (artikulere). ‘Så-dan’ bliver til ’såd’n’, og ‘Leverposteg’ bliver ofte til ’Lev’posteg’.

Men hvorfor udtaler nogle mennesker det med ’æ’: ”Læv’posteg”. Der er ikke noget ’æ’ i ordet.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Når vi omtaler egenavne (navne) i ejefald (tilhørsforhold), sætter vi et ’s’ efter navnet: “Firmaets”, ”Kantinens”, ”Kranens”. Dette gælder også for personnavne: ”Egons”, ”Tinas”,  ”Peters”.

Men når navnet i forvejen efter på ’s’ (Hans, Mads, Lars) er der nogle mennesker der stadig vil sætte ’s bagefter navnet, og da man ikke kan sige ’ss’ (Madss), siger folk ofte “Madses”, “Madses”, ”Larses”.

Men der skal ikke noget ’es’ efter navnet, når det i forvejen ender på ’s’. I stedet kan man sætte en apostrof efter navnet for at angive ejefaldet, altså at det ikke er personen Mads, men at det er det som personen Mads ejer: Hvis er det? Det er Mads’. Det er således ikke Mads selv, men hans ejendom.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

En udformning af en ting, f.eks. tøj, sko, møbler, elektronik eller lignende, hedder Design. Men mange udtaler det af en eller anden grund med ’i’ i stedet for ’e’: Disign [Disejn].

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Det sker at folk skriver ”Selvskab”. Ordet ’Selv’ har ikke noget at gøre med et firma eller en organisation m.v. Ordet udtales og staves ”Selskab”, altså uden ’v.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Ordet Abonnement, det at få tilsendt en publikation – avis, blad eller nyhedsbrev – løbende, er der mange der udtaler som [aboddemang] med ’dd’ (eller ’tt’). Det skyldes nok at vi siger det så hurtigt at det er lettere end at udtale det korrekt med ’nn’: Abonnement.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.

Ordet ”Bearnaise” [bernæs], som er en gul sovs lavet af bl.a. smør, æg, eddike og hvidvin, har jeg tit hørt udtalt som ”Bajnæse”. Ordet stammer fra fransk. Men der er jo ikke noget ’j’ i ordet, så det er mig en gåde hvordan starten af ordets (forkerte) udtale ”Baj” er opstået.

Se mere på https://hrasmussen.dk/tag/tema/

“Tema” er en samling af pudsige, finurlige og sjove måder vi siger ting på. Som alt jeg skriver, er det ikke tanken at være belærende. Der er derfor ikke grund til at påpege at jeg også har lavet en tastefejl eller lignende, som nogle sommetider finder på at komme med spydige kommentarer om, for naturligvis laver jeg da også fejl.