Der er sikkert mange der, som jeg, kommer til at skrive forkert. Det er ofte fordi det går stærkt og man ikke lige får ramt de rigtige taster. Dette gør sig ofte gældende på en mobiltelefon hvor tasterne sidder tæt (eller måske er en skærm man taster på).
Og så er det ofte at man, godmodigt, bliver drillet lidt: ”Du har stavet forkert”. Men der er forskel på en stavefejl og en skrivefejl (eller i dette tilfælde en tastefejl).
Stavefejl skyldes ofte at man ikke er i stand til at stave ordet korrekt. Det kan være man er ordblind eller at man har tillært sig nogle uvaner med at stave ordet som man hører det eller tror det staves. Et eksempel er ”Matriale”
En skrivefejl (eller tastefejl) skyldes ikke at man ikke er i stand til at stave ordet korrekt, men f.eks. at man ved en simpel tastefejl ikke lige fik skrevet ordet korrekt. Og det betyder ikke at man ikke kan stave ordet korrekt. Der er således ikke tale om en stavefejl.