At stille krav til andre, og til sig selv, er en sund ting. Det er godt at aviserne går efter at belyse fejl der er blevet begået. Det er godt at befolkningen stiller spørgsmålstegn ved deres valgte politikeres gøren og laden, og det er god ledelse at rette op på fejl og være synlig.

Men  nogle gange, i sær i visse medier, er det som om at man, i dagens Danmark, mere har tendens til at gå efter manden og ikke efter bolden. Politikerne bliver hængt ud i medierne og nogle ledere, det være sig på arbejdspladsen eller andre steder, kan irettesætte underordnet personale.

Nogle gange er det velfortjent, mens det i andre situationer er uretmæssigt. Det kan bero på en misforståelse, og man skal aldrig være bleg for at kunne give en undskyldning, og det er der mange der er gode til. Men nogle gange har vedvarende forklaringer og undskyldninger ikke den store effekt. Der er de medier og ledere, der har en tendens til at lade uretmæssige beskyldninger eller skideballer passere som intet var hændt. Tys det hellere ned, så går det nok over af sig selv, synes nogle at tænke. Er man uretmæssigt blevet registreret for et forhold i kriminalregisteret, og er man blevet frikendt i retten, kan registreringen godt blive stående i registeret mange år frem, for ”der var jo nok noget om det” og så har politiet det hvis der skulle vise sig lignende tilfælde hvor man så kan blive vurderet i forbindelse med en lignende ny sag.

Jeg er af den opfattelse, at det er storsindet at sige undskyld, hvis man har gjort en anden person uret. Man taber ikke ansigt af den grund. Tvært imod!